27 september 2006

Suzy siger: reddet på stregen

Så tjekkede jeg lige min arbejdsmail hjemmefra, en time inden jeg skulle møde på arbejde. Der var en mail i min indbakke der havde overskriften "Spørgsmål og svar med Chefen og Überchefen" - så jeg klikkede på den, men jeg kunne ikke åbne den. Nogle gange virker det bare ikke.

Nå, men tror I lige at jeg fik sved på panden, er do vimmer mand, alle mine eventuelle provokationer kom bare væltende i hukommelsen som en malstrøm; havde jeg nu endelig jokket for meget i spinaten? Var jeg gået over frække-stregen? Sku jeg nu ha' ris til egen rumpet? Var mine uendelige vittigheder og parodisering af virksomhedens svagheder blevet for meget?
De mindste fortrædeligheder voksede sig så store som huse i mit lille hoved, og alle mine fejtagelser stod i kø for at skræppe op i mit indre øre. Jeg løb rundt i huset som en hovedløs høne med hjertet oppe i halsen, og forlod mit hjem RODET (hvilket min mor har lært mig at man aldrig må!).

I bilen bad jeg alle højere magter, guder og hjælpe-ånder, ret og kravl, om at komme mig til undsætning. "Jeg gør det aldrig mere! Ama'r rundt på stylter! Franua vil jeg bare være den bedste lønslave i verdenshistorien, med vandkæmmet sideskilning hver dag, nystrøget skjorte og mundkurv på!"

Da jeg nåede frem kom kollegerne daskende: "Nå, er det nu der er møde?"
-"Er der møde?" spurgte jeg (uskyldigt).
-"Jaja vi skal alle sammen komme til noget info-noget nu, med cheferne".
Mailen som jeg ikke kunne åbne var ... til alle.

Altså jeg ved ikke med jer, men JEG synes at jeg har super gode højere magter, guder og åndelige hjælpere og ret og kravl. De rykker bare max!

Suzy Q
- nu kan man ha' sit uglede hår og sin krøllede skjorte på - igen ;)

26 september 2006

Suzy siger: teaser for PJ Harvey

NÅJA! Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg var ude i Operaen på Holmen i søndags og se PJ Harvey! NØJ det var stort, mand. Ene kvinde på scenen med klaver, 4 guitarer, orgel, 1 bækken, 2 elektriske musikdimser, og en snes pedaler.

Da hun var færdig RØG folk op ad sæderne og gik amok i applaus. Jeg var så glad, at jeg var ved at smile mit ansigt midt over.

Nå, men jeg forsøgte desperat at skrive setlisten ned (i mørket - ikke kønne noter) så hvis jeg får tid senere vil jeg skrive en mere uddybende anmeldelse.

Suzy Q
- "WA-WA-WAUAUAUAUAUA-WATER!" (som hun skreg a capella fra scenen i afslutningen af et nummer - hvorefter roadien trisser ind på scenen og rækker hende guitaren til det næste nummer - og en flaske kildevand. HAHR!)

25 september 2006

Suzy siger: OOO

... står for: Operation Overraskende Opmuntring.

Jo, fordi jeg selv fik sådan een her den anden dag - altså, en overraskende opmuntring, så tænkte jeg: den største glæde er jo at give - så derfor er jeg igang med at udføre glædelige bagholdsangreb på uforvarende folk, der bare går rundt og passer deres ting, og måske slet ikke trænger til en opmuntring. Det skal de da bare have alligevel :)

Så nu er der 2 x 2 børn der i morgen modtager kuverter fra OOO *gnæk*

Og så mangler jeg at finde på noget til en speciel voksen person, som faktisk trænger til en hilsen fra OOO, men jeg kan bare ikke lige finde ud af hvad det skal være. Det skal være noget der kan købes og/eller sendes via internettet, og det skal bare være superforsødende for en person der lever i en tilværelse der på alle planer er rigtig genstridig i øjeblikket. Nogle forslag?

Suzy Q
- Agent Q med en plan.

24 september 2006

Suzy siger: tak Johnny

Jeg har en nedtur. Har lige lidt et sviende nederlag der gør ondt langt ind i rygmarven, og lidt til. Både fordi det var uventet, men også uretfærdigt og helt ubegrundet. Det har vist sig, at for nogen er selv mit allerbedste ikke godt nok. Det er derfor jeg har været lidt stille på det sidste. Jeg føler mig totalt utilstrækkelig, dum som et brædt og ganske afmægtig. Jeg tager tilløb til et af de dér skift man skal have i sit liv.. et af de store. I ved, hvor man faktisk kan mærke Skæbnen hive i hele det indre væsens håndtag, så Livet tog-skinner hvinende, og med en tung metallyd, simpelthen skifter spor. Mit tog bremser ned og prøver med vold og magt at slå fuld bak, hyler af ængstelighed over at tvunget til at køre ad det nye spor, men ved, at der ingen vej er tilbage. Og så tungt, så tungt at tænke på, at nu skal man starte helt forfra med at bruge alle sine kræfter på at få sit gamle, trætte, ængstelige tog op i fart igen. Ud af et spor, som man ikke kender.
Det skal jo nok gå, på den ene eller den anden måde.. jeg har bare fået en ordentlig én over snotten og er lige sendt til tælling.

Og så kommer der bare en kompliment, ud af det blå, fra een jeg ikke kender. Faktisk var jeg igang med at bede de højere magter om bare et lille mirakel, da jeg fraværende åbnede iBitch'en, mailboxen osv. Og så *ding* - har et menneske læst om Normandin XO her på min lille fjollede blog, og er blevet hængende lidt - og samtidig haft overskud nok til at gide at efterlade en kompliment.

Jeg blev simpelthen så glad og taknemmelig. Det var bare det jeg ville sige.

Suzy Q
- Johnny, i øjeblikket står den på Normandin VSOP, det sprøjt ;)

20 september 2006

Suzy siger: Ansjoser og kapers

Jeg elsker oliventapenade (kvaste oliven i smøre-på-brød-form), så jeg købte en halvdyr een i Irma - nummenum! Hjemkommet med den, og gumlende på oliventapenade-mad i hånd, står jeg sådan lidt og beundrer krukken og kommer til at læse indholdsdeklarationen: Ansjoser!? De har altså puttet kværnet, død fisk i mit ellers lødige vegatabiske produkt!? HVORFOR DET?!?!

Jeg forstår simpelthen ikke det dér med ansjoser. Jeg kan huske at jeg fik et chok den dag i mit liv, hvor det gik op for mig at ordet "ansjoser" betød små, døde fisk. Det lyder slet ikke sådan! Det lyder mere som om "ansjojer" det er sådan nogle.. ja, måske oliven-agtige ting. Faktisk måske sådan nogle som KAPERS i virkeligheden er - en anden, totalt underlig fødevaregruppe helt for sig selv, i øvrigt.

I mit gamle band holdt vi nogle gange band-middage, og her kom vi en aften til at snakke om, hvad "kapers" mon var? Der var ingen der vidste det, sådan rigtigt. Men det sjoveste gæt var gutaristens: han troede (men var ikke helt sikker) at det var sådan nogle små hav-dyr af en slags. Større end alger og tangfluer, fx, men mindre end rejer. "Kapers". Jeg kan se det for mig: Kapers fjoller rundt i havet; man ville kunne se dem på lavt vand når man skulle ud og bade.. Tusindvis af kapers i flok, der i fuldkommen koordination bevæger sig som een enhed, væk fra de badende menneskeben. Små, grønne, livlige kapers, som mennesker så putter i lage og på glas - og æder hele!

Men jeg siger: jamen hvorfor ikke? Det er jo det samme (væmmelige!) vi gør med ansjoserne! (Som burde hedde "kapers" og "kapers" burde altså hedde "ansjoser"). Vi ta'r et lille havdyr ud af havet så det dør, putter salt på, kværner det og blander det op med oliven - og lægger det på pizzaer, og sårn. Det er altså mærkeligt.

Hvorfor er det at vi gider spise kapers? Er det ikke bare sådan ... lidt salt? Altså jeg mener: man får den der lille perle ind i munden, og så tygger man på den, kvaser den, og får lagen ud i munden? Jeg har ikke prøvet det så mange gange, men det er i hvert fald sådan jeg husker det. Lissom en lidt for stor, gammel, sej kaviar. Og ansjoser? Kunne oliven-tapenaden og pizzaerne ikke sagtens klare sig uden ansjoserne? Det tror jeg nok.

Er der nogen dedikerede tilhængere af ansjoser og kapers derude?

Suzy Q
- mine forældre har fortalt mig, at mit andet ord var "hvorfor?" (første var "mam"). Hvorfor hvorfor hvorfor hvorfor hvorfor!?!? i een uendelighed. Det tror jeg på.

14 september 2006

Suzy siger: Uni... NOW I remember!

Jeg er kommet i tanker om, hvorfor jeg startede på Uni, og hvorfor jeg stoppede igen..

Da jeg sad til undervisning to dage i træk, (her i min renæssance-runde) i selskab med nysgerrige og intelligente mennesker, og fik proppet hovedet med spændende information af super-kompetente lærere tænkte jeg: "Det her er jo en fryd!"

Men så stak den ene lærer et A4-ark ud og sagde: "Og her er så den første obligatoriske øvelse: I skal lave en undersøgelse af 2 personers medieforbrug over et døgn, lave en problemformulering og diskutere resultaterne og sammenholde dem med diverse teorier og fx statistikker".

Problemformulering? Fordrer det ikke, et eller andet sted, at man øjner et "problem" som man vitterligt er interesseret i at undersøge? Ja NU har jeg dælme et problem.... min problemformulering ville nok nærmest lyde: " Hvad filan går det her ud på? Og hvor vigtigt er det lige?"

Jeg ved altså ikke om jeg er aggademiker.

Suzy Q
-nok mest praktiker.

12 september 2006

Suzy siger: Magi!

Jah.. når man tryller i sit Eva-kostume, så er det svært at skjule noget oppe i ærmet.

Fantastisk kvindehumor, en lille wmv-fil der ta'r 3 min og får din kæbe til at glide mod jorden.


Suzy Q
- der er ikke fejet noget ind under .. æh.. gulvtæppet.

Update: Ja, der er andre der har postet den. Men den er stadig sjov. Jeg kan jo ikke følge med i ALT, vel? VEL?

10 september 2006

Suzy siger: Støvbold

I går (efter at være stået op og have stukket næsen DIREKTE i bøgerne i 6 timer straight!) ræsede Sukkermåsen og jeg ud til bøh-landet, for at hilse på mine forældre. I morgen rejser de 2 uger på ferie i Provence; præcis ligesom de gjorde sidste år, hvor jeg startede bloggen - (Jahh.. fylder 1 år i morgen) der var de bare lige kommet hjem på dette tidspunkt. Nåmen i går skulle vi lige sige "god tur" og sårn :)

Inden middagen (hvor mor serverede gammeldaws grydesteg med agurkesalat - Mmmmmm) tog vi deres totalt overnuttede cockerspaniel og min dejlige Søster Æblekind og gik en tur i den spektakulære natur i vestsjællands bakker - vores sædvanlige tur, der i familien hedder "en tur i mosen", fordi man kommer forbi den smukke Grimsø, og lige kan se spidsen af Mørkemose.

Nå - en tredjedel inde i turen finder jeg 3 støvbolde - og jeg bøjede mig promte ned og plukkede den største af dem. De ER så fascinerende! Jeg rev et stykke af den, snusede til den, bed i den og tyggede på den, akkompagneret af Sukkermåsens bekymrede hvin og protest. Men jeg kunne ikke lade være; det er altså helt, helt utroligt, hvad naturen kan lave. De er så hvide, så bløde, så elastiske, så... perfekte. Mesterværker. Jeg kom også i tanke om Fay Weldon's fremragende roman "Støvbold", hvor støvbolden sammelignes med en spændstig, gravid mave. Det er godt set. De er dragende på samme måde, man bare lægge poterne på dem.

Jeg slæbte den i armene hele resten af turen rundt og da vi kom tilbage til huset, stillede jeg Sukkermåsens str 45 op ved siden af den, så I kan se hvor stor sådan en støvbold er:

Nå, men efter middagen stoppede jeg den ind i Suki'en og tog den med hjem til København.. Hvad skal jeg med den? Aner det ikke, men jeg kan vel skære den i skiver og stege den på panden, no?

Imidlertid var jeg, Sukkermås og Søster Æblekind uenige om, hvad den støvbold i virkeligheden gerne ville have været her i tilværelsen:

1) En Stormtrooper-hjelm

2) Et Ork-kranium

3) En bulldog.


Suzy Q

- eller måske noget vi ikke har tænkt på?

09 september 2006

Suzy siger: Farvel lediggang..

... goddag LOST Season Two - part one og Battlestar Gallactica Season Two!!!!


Battlestar først! Det var jo grufuldt at stå af i Roskilde sidst....
Der er 3 bøger i boxen, og 2 disc i hver bog - og 4 afsnit på hver disc!!

Suzy Q
- vi så hele disc 1 i går, efter hver vores lange arbejdsdag :)

07 september 2006

Suzy siger: Til grin for 65 kr :D

Arj, I skal da lige ha' den bedste!

Her i tirsdags, hvor jeg havde så frygteligt ondt af mig selv, havde jeg indrettet mit ydmyg studere-kammer ovre i sofaen. Jeg havde gjort mig det så behageligt som muligt, med smøger, snacks og te inden for rækkevidde, en pude på på sofabordet og benene oven på dén, håret op i en tot ovenpå hovedet, og skrig-gul understregnings-farveblyant i hånd - og SÅ i bøgerne med næsen (det var inden fjernsynet tændte sig selv og Friends startede).

NÅ - men jeg sidder så der i den larmende stilhed, mens min hjerne slås med modernitets-teori og mit hjerte synes at jeg da er den største martyr siden St Christopher, og bliver rigtig godt gammeldags groggy af for meget sofa i røven, og for mange bogstaver i øjnene.

Så da jeg hører Hjem-is-bilens klokke bimle ude på vejen, tænker jeg: "Buhu, jeg er jo alligeveller tyk og dum - så jeg kan jo lissågodt æde et eller andet"; rejser mig promte op så bøger, papir og blyanter dratter på gulvet, ryster lidt med mit sovende, og stikke-prikkende ben og finder mine penge. En hund? det skulle da være nok til en is. Jeg har aldrig prøvet at gå ud til Hjem-is-bilen og købe noget før, men her sejrer trøstespise-trangen altså over blufærdigheden og jeg tøffer ud af huset i mine sorte mao-sko.

Da jeg går ud ad lågen og hen mod Hjem-is-manden synes jeg godt nok at han smiler meget skævt til mig. Nå, tænker jeg "selv hej" og trisser om bag bilen for at se på udvalget. Man skal købe alt i kasser!! Jeg bliver helt slået ud af, at jeg ikke bare kan købe een is, og mit hoved er inde i en osteklokke af al den læsning - så jeg panikker og peger bare på een som jeg synes jeg kan genkende: Den hvide kæmpelæske. Så får jeg en KASSE med af dem (!), betaler kr 65,- (!) og sjosker tilbage mod min låge. Som jeg selvfølgelig skal lukke efter mig, nu hvor jeg skal ind i huset igen.

Og det er så da jeg er gået ind ad lågen, og drejer mig rundt for at lukke den, at jeg kommer til at kigge ned ad mig selv: Mine bukser står åbne. Den slags er jo rart når man sidder foroverbøjet i en sofa, men ikke helt så rart når man går på gaden. Knappen, flappen og det øverste af lynlåsen gabte højlydt. Kan det blive værre? Ja. Bukserne og trøjen er sorte - underbukserne er lysende hvide.

Så jeg er altså kommet ud ad huset iførst sutsko, hår i knold på hoved - og med Tivoli pivåbent.

Jeg vil vædde med at den dér Hjem-is-mand har tænkt: "Nå, der er sandelig een der hygger sig!" og så forsvandt jeg ellers ind i huset igen med 14 is under armen - så skulle der vist lige være hygge nok til resten af aftenen, eller hvad!?!?

HAHAHAHA.. endnu et bevis for, at når man har det på den dér isolationistiske måde.. så er der en grund til det! Bliv under dynen, forlad ikke sofaen! You ain't fit for the world på den slags dage!

Suzy Q
- med Tivoli lukket

05 september 2006

Suzy siger: Lidt af hvert

Og så er jeg bare mega-nede i øjeblikket. Altså, hvis det ikke var fordi jeg vidste at jeg ikke er gravid, så ville jeg tro at jeg var det. Mit tøj strammer, og jeg tuder og spiser og tuder og spiser. Hov, hvem sagde pms?

Nå - men jeg burde jo i hvert fald og stensikkert som amen i kirken sidde og LÆSE lige nu - ikke? På dén der dyyyyyyyyre uddannelse som jeg har kastet mig over... Rimeligt frisk i pæren, alene hjemme, masser af tid til sengetid. Hvor plat er det ikke at lægge det meste af sin opsparing for at få undervisning og tage eksamen, og så sidde der hjemme og fede den til "Friends" afsnit 1472 som man ser for 4. gang. Og så lige noget på DR2 om .. ja, det kan jeg sgu ikke engang huske *eich!*

Men jeg måtte lige lægge mig med latterlig migræne hele søndagen og mandagen.. christ! Og jeg ved godt hvorfor: for meget at se til, for megen ængstelighed omkring fremtiden. Og så noget meget mærkeligt: Jeg suser rundt, stresser af sted, fuld knald på arbejdet, nyt studie, ja, har virkelig ingen tid til at besøge venner - og... jeg keder mig. Ikke i hverdagen, men sådan lidt.. i mit liv. Gider jeg lige at slappe lidt af?

Og nåja, så har Sukkermåsen og jeg også været i banken og fået $$$$$ til at få bygget det dér sove-bryggers om til et regulært soveværelse - og til at tage fat på at få lavet køkken. Og facade. Og og og.. Jeg kan slet ikke overskue det. Og samtidig keder jeg mig - syg kombination, no? Arj jeg gider godt lave soveværelse... men køkken! Det aner jeg bare ikke et klap om! Og der blir nok to torsdag i een uge, førend Sukkermåsen og jeg får taget os sammen til at tage ud i køkkenforretninger, for at kigge på køkkener. Kan man ikke bare tage et eller andet moderne fra IKEA og så skifte det igen om 10 år? Men.. der er dælme også mange køkkener i IKEA at vælge i mellem, og så siger alle at vi skal rive væggen mellem køkken og stue ned og "åbne det hele op" - men sagen er bare at stuen er så lille at man ville føle at kartoflerne kogte helt oppe i sofaen hvis vi slog den væg ned. Plus, ombygning er altså noget andet end lige at sætte (læs: få sat) et andet køkken op. Og jeg tror sådan set ikke at vi har brug for flere projekter lige nu.. :)

Altså, faktisk så keder jeg mig ikke NÅR jeg sidder og læser teksterne til studiet - og jeg kedede mig da SLET ikke til selve undervisningen! - det er bare så mange år siden jeg har kunnet tage alvorligt at bevæge sig i ideernes og teoriens verden - siden jeg sidst gik på uni er jeg blevet sådan meget mere.. ud-over-stepperne i sværen. Men det har jo HELLER ikke bragt mig nogen vegne. SÅ. Læse-læse.

Nu stopper jeg. Men det er jo dét med blogging: Man får altså det sure med det søde. I medgang og modgang. Og det er så ikke lige i dag at jeg ligefrem sprudler af livsglæde og cracker jokes left and right, vel? ;)

Nåja så snakkede jeg lige med min vagtplanlægger i dag; hun havde spurgt mig om jeg kunne tage nu på lørdag. Æh nej, svarede jeg, for så har jeg en 7-dages arbejdsuge, og deeet..

Suzy Q
- er der nogen der gider at projektlede mit liv?

01 september 2006

Suzy siger: Første skoledag

Yes, introduktion i går hvor jeg mødte et hav af top-fede mennesker - mine nye holdkammerater; og i dag i skole, ellerjegmener: på Uni fra 9-16, men vi blev til 16.30, fordi det var så skidespændede.

Det er fedt, mand! Men hårdt. Mine øjne svier af grus og min hjerne er reduceret til havregrød, efter at Anthony Giddens og Habermas har jokket rundt i den hele dagen.

og HA! der står også på læseplanen at vi skal teoretisere en masse over blogs.. gad vide hvad dét er ;) og mon ikke jeg bare skal knytte sylten...

Suzy Q
- Hvad mener I med "fat chance!?" Hrmf.