04 juli 2006

Suzy siger: Roskilde i billeder 1

Og nåja - koncerterne.

Superfedt: Kaizers Orchestra; Wolfmother; George Clinton Funkadelic Parlaiment.

Virkelig meget OK: Primal Scream, Birdie Nam Nam, Raconteurs, Pink Floyd.

Kedeligt: Rufus Wainright; Martha Wainright og Sigur Ros. Men måske kun fordi jeg ikke kendte materialet i forvejen.

Tip: Der er altid mere plads i pitten end man tror. Man kan sidde! Man kan gå på lokum! Man KAN SE.

Som I nok har fornemmet, så har Gud kørt en KÆMPE joke af på mig: Jeg er blevet givet LYSTEN til at gå til alverdens trængte rockkoncerter, men kun blevet givet ben i længden 74 cm (og så IKKE en 1,5 m lang nakke til at supplere med).

Godt - så jeg er i pitten til Rufus - jeg havde glædet mig rigtig meget. Finder en god plads og når jeg kigger op mod scenen ser det sådan ud... ikke dårligt.. ikke dårligt... jeg kan næsten se *weeeee*

Når jeg kigger bagud ser det sådan ud.... Bleeeeeh *rækker tunge af alle de "dødelige" ude i den almindelige plads "nede i salen"... Endelig er Suzy på den grønne gren! I pitten! Med egen vand-tjener lige ved hånden. Man når kun at tænke "Åh undskyld, jeg er lidt tørstig" så står der bare 3 fra Orange-Vest-folket og tilbyder bægre med koldt vand. Tak! Det blir fedt det her!

... men sekunder inden koncerten starter sker der dét, der ALTID sker: En ordentlig kleppert af en 19-årig amazone kommer og stiller sig LIGE - og jeg mener: LIGE foran mig - så min næse skraber imod hendes sports-BH og - uden overdrivelse - hendes hæle er 5 cm fra mine tåspidser. Hun har slet ikke SET mig. Jeg er usynlig! Jeg tager min mobil, placerer den ud for min pande (min pande!) og tager dette nedenstående billede som bevis. Ellers er der jo ingen der tror mig!!


Nå men at brokke sig mere over dét ville være det samme som på en restaurant at klage over at maden er dårlig OG at der er for lidt af den. HAHR! Jeg gik bare et andet sted hen og havde MERE sjov! HA!

Suzy Q
- whatever

7 kommentarer:

Maria Hønen sagde ...

Jeg kender klart nok det med koncerter og min højde - ikke et fedt mix.
MEN jeg har uden jeg vidste det været på en venteliste til Robbie Williams og har lige fået dem!! Ægget bliver så glad! Det er så også siddepladser, så det med højden kommer ikke til at spille så stor en rolle, håber jeg... så selvom der er "begrænset udsyn" er det helt ok.

Hilsen Maria Hønen på 1.62m

Suzy Q sagde ...

mariahønen: Tillykke med overraskende tix! Det var sådan jeg fik mine white stripes, å ded er booorrrr dæili! :)

Pedrsn™ sagde ...

Kaizers Orchestra; SUper fedt!!

George Clinton Funkadelic Parlaiment; huhej mann det var godt.. især at de alle kørte hvert deres eget lille show.. og det er ok hvis man gerne vil spille i en stor hvid ble?

Suzy Q sagde ...

nemlig Pedrsn! :)

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Overgangspaven sagde ...

Hvad sørensen Suzy, glemte du koncertperiskopet?

Suzy Q sagde ...

JA - og jeg siger dig at jeg tænkte på det - og fortalte om det :D