13 juli 2006

Suzy siger: mini-status i skyndingen

Følger streng madplan med 2 stk knækbrød, vandmelon og salat + ét glas hvidvin om aftenen. Resultat: Nul.

Fremlagt vigtigt pitch på arbejdet i dag, sammen med super-makker. Resultat: Afventer (men vi syntes det gik godt)

Har haft indtil videre 2 aftaler med murer som han ikke har kunnet holde. Har ny aftale i morgen ved 11-12-13-tiden. Resultat: Ukendt. Men kommer han ikke i morgen prøver jeg en anden.

Spiller DR Tour-manager som besat. Solgte Bennati, Isasi og Landis LIGE inden de begyndte at blive noget værd. Resultat: Timevis af kompromisløs underholdning. Jeg køber og sælger og raser og jubler som en tosse.

På aftenvagt med hovedpine og hørmer af armgas (pga udløst spænding omkring tidligere nævnt pitch) MEN - i næste uge arbejder jeg 2 dage og så er der 3 UGERS FERIE.

Skal finde tøj, gave og skrive tale til venindes bryllup. Alle tre ting er EN BY I RUSLAND. Resultat: Fortrængning. Jeg lader som ingenting *fløjte fløjte* Hvaffornet bryllup?

Maler plankeværk (fra flosset svenskrød til grå) i alle de sekunder jeg ikke er på arbejde... Resultat: gjorde stolt et stykke plankeværk færdigt i går -helt op til over-tvær-stolpen - og vaklede træt men tilfreds ind til aftensmad (salat+ hvidvin). Da jeg kom ind i huset kunne jeg se, at Smølfe-dronningen her *rase* nede fra sit frøperspektiv med malerpensel i hånd, ikke kunne se at OVER over-tvær-stolpen var der 15 cm plankeværk, der endnu står umalet. Dvs nu har jeg 170 cm gråt plankeværk med en 15 cm flosset, svenskrød top. Det ligner en nisseborg.
DAMMIT!

Suzy Q
- 2,5 arbejdsdag til ferie.

2 kommentarer:

styx sagde ...

En nisseborg til en nisse ?... haha. Hvad var det for tre ting du fortrængte, jeg ser kun 2, eller er det 1 ....:-)

Suzy Q sagde ...

styx: hvaffor nogen ting?? *fløjte fløjte *