10 juni 2006

Suzy siger: Service.

Jeg har haft en rystende (god) oplevelse: Top-fin service.

Har længe ventet på en pakke, kommer hjem til postkassen, der ligger en seddel. Men den er ikke fra PostDanmark - den er fra DHL.

"Vi har forsøgt at aflevere en pakke til dig" står der, "men du var ikke hjemme. Vi var her kl. 14.58. Ring til vores kundeservice for at aftale nærmere".

Urrgh tænker jeg... Nu skal jeg garanteret selv hente et eller andet latterligt sted.

Ringer til kundeservice: "Hej!" siger en glad stemme "hvad kan jeg hjælpe med?" Allerede her er man jo ved at tude af glæde, når man har ringet op og ængsteligt forventet en postdanmark'sk "det er din egen skyld alt sammen"-attitude. Jeg forklarer sagen og til min store overraskelse bliver der sagt: "Vil det passe dig hvis vi kommer med din pakke på mandag?"
-"Eh.. ja. Men skal jeg vente hjemme hele dagen på den?"
-"Nejnej, jeg beder chaufføren om at ringe til dig en halv time før han kommer".

Hvor svært kan det være? Jeg har betalt for at få bragt en pakke, og de bringer den sgu!

Tusind, TUSIND TAK, DHL!!

Suzy Q
- miraklernes tid er bare ikke forbi.

2 kommentarer:

styx sagde ...

real service, the commercial way :-)
(tænk hvis postdanmark skulle leve af deres ydelser)
*høh*

Suzy Q sagde ...

Nemlig, Hr Styx :)