11 juni 2006

Suzy siger: Rodebutik oven i hovedet.

Jeg ville virkelig gerne blogge om noget spændende og indsigtsfuldt, jeg ville! Men HVAD!? Jeg arbejder og arbejder og arbejder, så jeg har slet ikke tid til at tænke noget dybere end mad, benzin, tøj, arbejde, søvn, bad og så forfra igen...
Men så kan jeg fortælle hvad der foregår i øjeblikket, selvom jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig, hvem det ville interessere. Min hjerne er computerstegt, og jeg er groggy af aftenvagter så det hele rasler bare rundt derinde:

- Jeg skal ind og se Anden på Coke på tirsdag. Jeg ta'r aldrig ind og ser "shows" men nu skal det være. Berlingeren var jo helt oppe i det røde felt af begejstring, så nu er jeg nysgerrig. Ja okay, indrømmet, det var sgu ikke mig selv der tog mig sammen til at få en billet. Det var hende her.

- Frustration i forhold til virksomheden, men den sang har I hørt 1000 gange. Ind i mellem ligger jeg vågen om natten og skælder ud og forlanger retfærdighed NU; ellers... ellers.. ELLERS... *suk* ellers ingenting. Jeg er stadig besluttet på at være der og være engageret - eller finde noget andet.

- Spændende opgaver på jobbet i kommende uge. Og dagvagter oveni købet. Dejligt hva? :)

- Søster og kæreste sover i mit kontor! Vi holder familiær arbejdslejr denne weekend - alle arbejder og på forskudte tidspunkter, så det er ikke meget vi får set til hinanden, men...

- ... i morgen! I morgen har jeg FRI! Det skal blive godt vejr! Jeg skal ud på plænen og bare ligge ALT græsset fladt, eftersom jeg flytter mig rundt med solen. Når jeg så har tromlet min halve hektar - AHHHHRRRR? - okay, så et par hundrede kvadratmeter - så skal vasketøjet blafre i vinden, der skal gnaskes salat fra egen avl og slubres is-hyldeblomst-saft og og og... :)
og så skal jeg have en middagslur.. Åh jeez.. i morgen kan ikke blive lang nok.

- Jeg er igang med uvenlige, nej udvendige, vinduesrammer. Skraber, skraber, skraber gammel svenskrød maling af der flager, maler maler maler med lækker grå oliemaling med alskens træ-guf i, så mine vinduer kan holde i 100 år. Det er hårdt arbejde, men jeg elsker at pusle med hænderne, så kobler hovedet bare af.

- Siden d. 7. juni, da jeg med et langt fra tilfredsstillende resultat prøvede en smuk, sort aftenkjole i Debenham's i Fields, har jeg kun spist kød, grøntsager og frugt. Det føles FINT :)

- Jeg vil have lavet køkken. Jeg vil have lavet køkken, køkken, køkken. Jeg vil have lavet bryggerset om til et soveværelse. Men alt dét ved I - det ligger bare stadig lige bag pandeskallen på mig, hele tiden present. Jeg er så djævelsk mål-søgende, som et scudmisil, jeg giver aldrig op, blir ved og ved og ved til jeg har fået hvad jeg vil. Når det gælder huset, altså. Men når det er noget andet....

- ... som fx drømmejobbet, så har jeg ingen selvtillid. Jeg drømmer og går som katten om den varme grød, og drømmer noget mere, og nærmer mig lidt, og wimper så TOTALT ud af angst for at fejle, af angst for at blive afvist, af angst for at mine egne ønsker alligevel ikke var mig, af angst for at når jeg får hvad jeg vil ha', så er jeg ikke tilfreds alligevel.. dét er det værste jeg kan forestille mig. Og stadig drømmer jeg, og GØR ikke noget. Alle ved at jeg vil ha' det job; undtagen dem, der ansætter til det. Da jeg læste med ovre hos Boris i dag, var jeg LIGE ved at losse mig selv i perronen og få det GJORT. Men jeg har altså ikke gjort det endnu.
JA jeg skal NOK :)

- Og så på lørdag... Der vil jeg gerne bestille godt vejr, gode venner, grillning og kølige drinks. JAJAJAJAJA!

Suzy Q
- 3½ time mere, så ræser jeg hjem i suki'en, tar en cognac og glæææææder mig til i morgen!

8 kommentarer:

susling sagde ...

Suz.....hvad holder dig tilbage....man kan aldrig andet end at gå fejl og so what....og så det er kun ens forfængelighed, der får et knæk. Omvendt så kan man også lykkes og tænk, hvad det kan føre til!! ;-)

Suzy Q sagde ...

susling: JA, JA og JA :) jarvé det jo godt.
Men... der er bare så mange men'er.
HVad nu hvis man får det - og så stadig ikke er tilfreds?! Man har altid lært mig, at jeg er SÅ besværlig og egoistisk og jeg tror at jeg er et fæ. At jeg bliver opgivende inden jeg overhovedet er begyndt er bare så latterligt, men ikke desto mindre noget jeg bliver nødt til at tage fat på. HAPS! :)

susling sagde ...

Ok....har selv måtte lære at acceptere, at jeg er en så'n lidt små-anstrengende primadonna, at jeg godt kan lide at arbejde kreativt og at jeg nok aldrig bliver nobelprisvinder i litteratur....eller bliver forfatterinde på den franske, selvstændige måde med bopæl i en husbåd i Amsterdams kanaler....Kommer nok heller aldrig til at vinde Arnoldpriser eller komme på VIP-listen til de store galla events...men det har jeg lært at leve med så småt...kan jo samtidig også se, at der er mange, der gør det dårligere end mig, er kedeligere end mig osv. osv. Kort sagt, jeg er begyndt at møde mig selv på midten....nu skal jeg så bare lige ha' en arbejdsgiver til at betale mig for det..men det er jo en anden historie....Suz jeg tror jeg forstår dig....men tilfreds tror jeg kun man bliver, hvis man accepterer sig selv....og er man stræbende...vil der jo altid være noget nyt, noget andet..og så er det jo bare sådan man er...og det er da heller ikke så tosset.....Argh og så sidder jeg her og lyder overskudsagtig....kvæl mig lige....!!!

Suzy Q sagde ...

Susling: Hehehe.. næh.. møde sig selv på midten :) det er et godt udtryk og det kan jeg også godt, nogenlunde. Men det er dét med måske at få drømmEN opfyldt.. og så at den måske ikke lever op til forventningerne... Eller at det er for hårdt? Eller at man bare har out-grown den?

susling sagde ...

Det ved du altså først, når du har prøvet det....alt andet er tankespind...;-)

styx sagde ...

Man skal gå efter guldet, basta. Og indtil det modsatte er bevist, eller du er blevet klogere (måske af at se det tæt på), så skal man ikke lade sig nøje. Gå efter drømmEN :-)

Hvis det med rodet i ho'det referer til at drømmen er lidt uklar, så skal du naturligvis først afklare målet.

Acq sagde ...

[start moralprædken]
Suzy, prøv at se sådan her på det:
Du spilder din tid ved at gå og lave noget der frustrerer dig i den grad. Du aner ikke hvor meget tid du har, så derfor er det jo hamrende vigtigt at du bruger de få minutter/timer/dage du har på noget du er glad for, eller som fører hen mod noget du bliver glad for.

Hvem ved, i morgen vader du måske ud foran en stor bus, og har du så brugt den tid du fik på den rigtige måde?

[/moralprædken]

Fedt vejr at have fri i, ikke?
:D

Suzy Q sagde ...

susling: jeg ved jo at du har ret. Tankespind - så er der da NOGET jeg er god til... ;)

styx: Men det er jo dét! Hvordan afklarer man målet, når man ikke ved hvad man vil?

acq:[start bortforklaring] jamen der har bare været så meget du ved, og man kan ikke være sikker på noget, og hvad nu hvis det jeg har nu, er bedre end det jeg kan få, fordi dét jeg kan få bare er en gammel teenagedrøm, der slet ikke passer til Voksne Suzy... og .. [slut bortforklaring]
Ja det har været superfedt vejr! Og jeg havde fri! :)