08 juni 2006

Suzy siger: Bitter - for en kort bemærkning.

Tak til de gråspurve på "Morgenstedet" på Christiania, der agerede mus med vinger og både freakede mig ud ved at flyve alt for tæt på mit hår og fascinerede mig ved at sidde 10 cm fra mig på bordet, for at tigge om ris. Meget sødt, og lidt skræmmende.



Tak til Gajol for at lave sygeligt lækre lakridspastiller, der forfører een i sådan en grad, at man kommer til at spise hele pakken. Og opdager 4 timer senere, ved intim fødselsdagsmiddag med darling, at ... ja, sukkerfrie produkter virker stærkt afførende :-/

Og i samme boldgade: Tak til dig på Café Bizzaro i går, der gik på toilettet og lavede bummelum - og lod være med at trække ud. 10 sekunder før jeg skulle derud. Du har nok fået dig en god griner da jeg kom tilbage til mit bord med forvredent citron-ansigt. Den slags gi'r mig mareridt om natten.

Tak til Sukkermåsen der kommer hjem halv-to om natten, vækker mig, selv falder i buldrende komatøs søvn og holder mig vågen længe nok til at tankerne begynder at kværne, hvorefter jeg holder mig selv vågen - hele natten.

Og endelig: Tak til mig selv, der nu har været så meget på uduelige slankekure, at jeg kun med nød og næppe kan købe tøj i almindelige tøjbutikker. Efter næste kur bliver det ren BiB, Maxi-smart, Plus-Piger, og hvad det hedder alt sammen. Jeg spiser ALDRIG igen.

Suzy Q
- napper lige en .. kvart pære.

3 kommentarer:

susling sagde ...

Suz......hang in there girl....haaaaaang on.....! (altså bare sådan i parantes det her antistivelseshalløj - dvs. ingen kartofler, ris, pasta, hvidt brød - virker...!) Kram herfra.

susling sagde ...

Suz......hang in there girl....haaaaaang on.....! (altså bare sådan i parantes det her antistivelseshalløj - dvs. ingen kartofler, ris, pasta, hvidt brød - virker...!) Kram herfra.

Suzy Q sagde ...

susling: Med min minus-forbrænding har det længe været udelukket at spise pasta, ris, hvidt brød og den slags. Men tak :)