23 juni 2006

Suzy says: Værtinden, kvinden og blomsterne

Når man er en voksen kvinde - som jeg jo er, men har liiiidt svært ved at leve op til at være - så er det kulturgivet, at man skal modtage værtindegaver, som regel i form af en stakkels plante der er blevet fjernet fra sine venner og bortført til min bopæl, kvalt i cellofan.

WHY!? Jeg har lige puklet 10 timer straight med planlægning, indkøb, rengøring, madlavning, strygning, borddækning og make-up-lægning: Og i det øjeblik fastre, mostre, svigermødre og andet godtfolk vælter ind ad døren - så skal jeg, SAMTIDIG MED at jeg pisker flødeskum, brygger kaffe og arrangerer pølser på fad, OGSÅ give hånd, byde velkommen og.... finde urtepotter. Ih tak, en ekstra opgave, det var lige hvad jeg stod og manglede...

Prøv og hør: Det kan ikke lade sig gøre! Jeg er nok den sidste i VERDEN der ved hvor "vores urtepotter" står henne. Jeg vil tro at der måske står 1 eller 2 bag opvaskemaskinen, måske et par stykker udenfor ved vandhanen; måske nogle gamle nogen bagerst i grydeskabet, og ellers? No clue!

"Jaaaaamen når du nu ved at de kommer med blomster, kunne du så ikke finde urtepotterne frem før gæsterne ankom; de kommer jo med blomsterne i en god mening, og hvis potterne stod klar ville det jo slet ikke være noget problem..." indvender de velorganiserede af jer.

Hallo!? Har I overhovedet LÆST det jeg skrev om de 10 timers forberedelser ovenfor!? Nej, jeg kan ikke lige finde dem frem; og faktum er, at jeg hver evig-eneste gang har glemt, svedt ud, været i lykkelig uvidenhed, om - at det er sådan man gør. Det overrumpler mig hver gang!

Det værste er, at jeg selv tager blomster med til stakkels, forsvarsløse kvinder, når vi ta'r ud. Jamen det er lissom om at det SKAL man, for nu er cirklen jo startet, og hvis een holder op, så er der nogen der skylder og dét kan man ikke have... og man ved jo aldrig hvordan folks forventninger er, men de skal i hvert fald ikke skuffes; så hellere se dem med måsen i vejret, desperat rodende efter urtepotter bagerst i grydeskabet.

Alle de Seinfeld-regler der er omkring den slags.. I ved: de indviklede, sociale af slagsen: "når DE har gjort, så skal vi også"... eller "nu har vi sagt sådan, så er det også for dårligt at de ikke" ... osv osv. Ejjjjjjj man gider det bare ikke, vel? Heldigvis har vi riiiiimeligt afslappede venner ;) (min veninde gav mig fx et stort glas jumbo-oliven sidst hun var her; af med låget og dér! Dejligt nemt!) men med mostre og fastre og hele den klan dér... Der er der bare ingen slinger i valsen med den slags militante personligheder; de er benhårde med værtindegaver og den slags.

Noget helt andet er når eens mand gi'r een blomster. DET er dejligt! Især når det er lige efter man har sagt:
"Nu skal du eddermame snart til at ta' dig lidt sammen med at købe nogen blomster til mig og få inviteret mig lidt ud på restaurant og den slags, du! For der står BARE mange i kø, og jeg er fa'me ved at være lidt forsømt"
- som jeg sagde til Sukkermåsen den anden dag, og han kom hjem med blomsten dagen efter.
JO så er det især dejligt, for så ved man, at han også HØRER EFTER, og dét er bare uvurdérligt i en ægtemand!

På den anden side forstår jeg godt at han ikke rigtig gider, for han véd at blomsten to dage senere ser sådan ud:


Jeg KAN ikke passe en plante. Jeg sværger, der er vand i denne her! Men alligevel kreperer den. Jeg ville virkelig gerne kunne, men jeg kan ikke. Derfor gav min mor mig en Elefantfod (hedder den) som indflytningsgave. "Den KAN ikke slås ihjel" sagde hun, og selvom jeg tvivlede, og utvivlsomt har gjort mit bedste (dvs "værste") mange måneder i træk - så lever den stadig. Grøn og frodig - fantastisk.

Næh, lad dem vokse udenfor, så klipper jeg dem en sjælden gang imellem af og tager dem ind - og så er det legalt at de visner, for så er det jo fordi de er afklippede. Så er der en grund, ikk?
Prøv lige at se denne her:


Arrrj hvor er den pæn! Og den dufter fantastisk, og den har gjort det hele selv, ude i naturen - nok FORDI jeg ikke har blandet mig.

Er der i øvrigt nogen der ved hvad sådan en hedder? Jeg aner det ikke.

Nå.. Jeg fik jo også en lavendel den anden dag i værtindegave, og heldigvis for dén skal den jo plantes udenfor. Jeg var lige ved at få slået den ihjel i plasticpotten, men jeg tror nok jeg har reddet den nu, og jeg må vist hellere se at få puttet den i jorden så den har en chance for at overleve - nemlig ved at klare sig selv og slippe for mig ;)

Suzy Q
- a rose is a rose is a rose is a rose

18 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Hædr jeg havde en julestjerne i tre år... Den nægtede bare at dø!

julie sagde ...

Den smukke hvide er en pæon. Og at din gerbera hænger nedad er ikke din skyld. Det gør de bare ret hurtigt. Derfor er der altid viklet ståltråd om stilken på dem, når de indgår i buketter. og må jeg slå lidt på tromme for en anden god værtindegave; chokolade! Kræver intet arbejde, kun nydelse!

Lars sagde ...

Og jeg som troede at blomster (dog i buket) altid var et hit hos det modsatte køn.

Chokolade er taget til efterretning ;-)

Ulla sagde ...

Faktisk siger Emma Gad at man skal sende blomster og deslige dagen i forvejen, netop for at undgå at den travle værtinde skal fise huset igennem for at finde vaser og krukker. Det er dermed ikke dig, der er noget galt med, du har bare nogle drønubehøvlede gæster. Nemlig! Se selv her(under Gaver-asnittet).

Jeg kan iøvrigt heller aldrig finde vaser eller krukker når folk kommer anstigende med botanik, ej heller kan jeg holde noget som helst i live. Du er ikke alene!

Kenneth sagde ...

*noterer omhyggeligt med kuglepeng og koncentreret mine* hav ikke blomster med til Suzy - find personlig luksus der vil glæde værtinde og vise hende påskønnelse ... hmmm ... ja ok, den er i vinkel :D

Kenneth sagde ...

*noterer omhyggeligt med kuglepeng og koncentreret mine* hav ikke blomster med til Suzy - find personlig luksus der vil glæde værtinde og vise hende påskønnelse ... hmmm ... ja ok, den er i vinkel :D

Suzy Q sagde ...

morfar: Godt taget knægt, klap dig selv på.. [indsæt foretrukken legemsdel] ;))

Julie: En pæon? Tak! Men den anden, som du siger "hænger lidt", den er altså TOT. Bladene er også krøllede helt sammen. Tak for havehjælpen, jeg glæder mig til næste sæson når jeg skal have hvide syrener af dig :)

Ulla Gad: a-HA! Tak for tilkendegivelsen. Det kræver mod at stå frem :)

Lars: Ahrmen nu må du ikke forveksle begrebet "piger" med mig. Buketter er dejlige, man kan lige putte dem i et stort glas med vand, de har deres naturlige liv og så visner de. Det er noget andet at skulle holde liv i en plante. Så du fortsætter bare som hidtil!

Kenneth: Ihhh jeg var jo ikke sådan rigtig sur og utaknemmelig. Jeg forsøgte vel nærmere at gøre mig morsom omkring emnet ;) og jeg var jo rigtig glad for min lavendel fra sidste weekend. Den tørrede bare meget hurtigt ud.
Du må godt ha' blomster med :)

Anonym sagde ...

En tallerken, alternativt et styk staniol formet som opadvendt UFO, kan gøre det.
Enkelt, elementært og helt igennem ubelastende.

Blomster er ringe, kom med rødvin, chokolade eller andet, der kan indhaleres og fordøjes - men hvis det endeligt skal være, så er den enkle løsning altså lige i nærheden. Alternativt kan man vel smide grønt mareridt udenfor døren med henvisning til, at urtepotter ikke nødvendigvis er fast inventar i et hvert hjem.
Enten resulterer det i omtænkning af værtindegave eller også vil den fremover leveres MED tilbehør, så du ikke længere skal stå lodret bag opvaskemaskine (pænt sært sted at opbevare skjulere i øvrigt).

Smart ik'?

Kenneth sagde ...

@SuzyQ: Nejnej - jeg var helt med på det bare var noget med "frusser" - og greb lige muligheden for at omformulere intentionerne til noget personlig luksus til værtinden der har knoklet ;)

Suzy Q sagde ...

Anonymous: Ja, altså, det er fordi der er 20 cm's luft mellem opvaskeren og væggen - et perfekt sted at høvle alt muligt (der ikke har nogen anden plads) hen :)

Kenneth: Se det er du OGSÅ velkommen til :))))

styx sagde ...

Hov- hey- hallo !!!!
du bruger vel ikke urtepotter når man kommer med en cellofanting fra tanken eller en død dsb-kiosk ?
Den skal jo bare have lov til at visne i et glas vand, ing ?
(styxes sturladne masho prænsipper er plaget altså)

susling sagde ...

Suz, min hobbi beskylder mig for at lide af et teutoner-syndrom (noget med tyske aner). Kan ikke klare at møde op til fest og middage uden værtindegaver.....jeg bliver helt utidig....Men omvendt forventer jeg ikke, at plantedyret (eller hvad jeg nu har fundet på) overlever. Det er vist mere min drift...det her giveri...omvendt bliver jeg helt panisk, når jeg har fået noget i gave som bare ikke klarer sig...hells bells, jeg sveder husmortran...og jeg har faktisk "grønne finge"! Mon ikke man kan finde en gylden middelvej??

Læseren sagde ...

Af og til skal der tilsyneladende mod på størrelse med en storebæltsbro til, hvis man vil give en kvinde blomster ... :)

Maria hønen sagde ...

Læseren, nej sådan er det slet ikke. *SUK* skal vi lige vende tilbage til udgangspunktet - posten fra SuzyQ - hun har et problem med PLANTER ikke et problem med BLOMSTER. Det er vist fordi der er en forventning om at planter overlever og der er S ikke skarp til.
I MÅ MEGET GERNE GIVE OS ALLE SAMMEN BLOMSTER vi elsker dem og de må gerne visne og dø, for så nyder vi dem bare indtil da. Ok Mænd, got it?
Jeg er forresten også enig, planter vil jeg helst selv vælge. Men stik mig en orkidee til enhver tid og jeg smiler lykkeligt henført.

Suzy Q sagde ...

Læser: Hehe jaaahmen er det ikke dét de fleste mænd har? :DDD

Mariahønen: Du skal da bare ha' dine ordideer :) Har du set "orkidé-tyven"? Må da være slaraffenland..? :)

Anonym sagde ...

...and now for something completely different...
Battlestar Galactica sæson 2 udkommer (iflg. Amazon.co.uk) d. 14. august.
There ya go!
(Hvis du allerede vidste det, beklager jeg afbrydelsen...)

Suzy Q sagde ...

Ano: Der er for længe til!!! *aarggh*

Maria Hønen sagde ...

Har vist set filmen - ret underlig.
Orkideer er fede fordi lige som man tror den er helt død, skyder der en rod, blad eller kommende blomst ud af den. Der er viljestyrke og umpf i sådan en plante.
Se på min Flickr.com for et eksempel på en nær død blomst og hvordan den kæmpede sig tilbage. Har den forresten stadig, og den er ved at lave samme trick igen.