31 maj 2006

Suzy siger: I aften er det juleaften..

Yessir, Suzy har barberet underben, for i aften kommer gemalen hjem fra udlandet!
Så er det slut med hængerøv i joggingbux, slut med koma-kigning af tv-serier, slut med uregelmæssig og næringsforkert ædelse. Det er nok meget godt. For som jeg skrev for laaang tid siden, så sænkes mine standarder altså drastisk når han ikke er hjemme.

Åhhrrrr jeg ved godt at det er hamrende trivielt og en rigtig anti-sællert, men jeg har bare savnet min egen, gode, gamle mand. Selvom det har været dejligt at være alene hjemme, så har det også bare være herre-kedeligt:
Der var ingen at forskrække og få til at hviiiiine i vilden sky; ingen at stikke kolde hænder ind på varmt maveskind på; ingen at lægge flabede sedler til; og ingen til at reagere med eder og forbandelser, når jeg lagde et kosteskaft under lagnet på den anden side af sengen.

Og jeg er endda på aftenvagt til midnat, så det er tortur at vide, at han lander i lufthavnen her om lidt, og jeg kan ikke hente, og jeg kan ikke røre og jeg kan ikke skride her fra... Ih.

Men der venter ham en haglbyge af kys 00:15 i nat. BUM!

Suzy Q
- og så er det jo onsdag ;)

9 kommentarer:

susling sagde ...

Amor vincit omnia

BusterLiguster sagde ...

:-) Hehe det er altså først i morgen, at der er juleaften ... i hvert fald her ... :-)

Suzy Q sagde ...

susling: yes ma'am :)

busterliguster: Hej :) *hehe* nå, jamen så er der jo noget at se frem til.. Vi har også fri, sammen, hele dagen i morgen, så.. det kan jo være at man kan købe et turpas til karrusellen ;)

Lupo sagde ...

Hehe Suzy q - Det kender jeg ALT for godt - Jeg så engang TRE Cosby-afsnit i træk og derefter Dr. Phil (blub!) -og man BEHØVER jo ikke at lægge dynebetræk på, vel?
..Rigtig dejlig blog du har :)

Maria hønen sagde ...

Ja - jeg savner nu en eller anden form for up date på situationen, sådan ca. nu. Var han bustet - blev det en rigtig god "onsdag" eller hvad?
Men jeg forstår nu godt, hvis det bare er rart at han er hjemme igen. - hader når min kæreste er væk i længere tid. Heldigvis sker det ikke så tit.

Suzy Q sagde ...

Jamen Maria-høne, nu har du din update :)

Suzy Q sagde ...

Lupo: Tak skal du ha'! :) og dynebetræk... hvad er det!? ;))

Anonym sagde ...

Super color scheme, I like it! Keep up the good work. Thanks for sharing this wonderful site with us.
»

Anonym sagde ...

I really enjoyed looking at your site, I found it very helpful indeed, keep up the good work.
»