17 maj 2006

Suzy siger: Det sku være så enkelt.

Jeg var til konfirmation her den anden dag, og ved hestesko-bordet sad jeg dejligt i den ene ende sammen med en masse jeg kendte, og et par nye som jeg ikke kendte ind i mellem. Lige overfor mig sad, lad os kalde ham, Onkel Per.

Vi sad der allerede allesammen da han kom og fandt sin plads: "Hva faen" snøvlede han "skal man ha sin egen datter til bords". Den smukke ca 17-årige pige han indirekte talte til, kiggede forlegent op på ham og fniste. Jeg tænkte at det var da mærkeligt. Det virkede som om de ikke kendte hinanden særligt godt.

Nå, men som middagen skred frem var det komplet åbenlyst, at Onkel Per var lige så impregneret af alkohol som man kun kan blive, hvis man har brugt 50 år på at blive det. Vi venner der kendte hinanden forsøgte at føre vores samtaler med hinanden på kryds og tværs af bordet, men det lykkedes konstant Onkel Per at opfange sekvenser og kommentere; på den dér "jeg-gir-dig-gas-på-den-hårde-måde"-facon, som er så dansk - hvis man kender hinanden godt. Vi integrerede selvfølgelig også ham i samtalerne, og spurgte nysgerrigt til ham, (som man høfligt gør), men han spurgte aldrig tilbage.

Så på den måde kom Onkel Per meget i centrum hele tiden. Og så kom samtalen til at handle om ham. Bevares, han var da slet ikke uintelligent, og vældig belæst var han da også. Men han brugte altså den sidste rest af sit gamle, slidte, skarpe intellekt på at skære ned, ødelægge, kritisere.
"Jeg ved sgu ikke hvad jeg er god til" gryntede han selvmedlidende på et tidspunkt. "Du er da meget god til at tale" sagde jeg oprigtigt til ham. "Nåja" svarede han overrasket "jamen det har jeg jo også levet af i 40". Det viste sig at han var folkeskolelærer. På en kommuneskole i København. Overlærer, tjenestemand. Han pralede højlydt af at han i dagligdagen formåede at ryge hvert kvarter, "selvom timerne jo for helvede er blevet så satans lange at det ikke er til at have med at gøre".

Jeg sad i mit stille sind og var meget taknemmelig for, at jeg ikke havde børn på hans skole. Han holdt så en tale for konfirmanden om, hvor latterlig al religion er. Forsamlingen grinte højlydt flere gange, for manden var meget vittig, og havde klart nogle fine indlysende pointer, såsom "hvis religion handler om kærlighed, hvorfor slår folk så hinanden ihjel for det" osv osv. - og der blev også grinet en del, i kompelt forlegen vantro, af hans åbenlyse direkte fornærmelser, og pinligt selvudleverende side-historier; fulde folk jo har det med at flette den slags ind i alt.

Nå fint. Så sidder vi på et tidspunkt ude i rygerummet, og Onkel Per er blevet endnu stivere. "Hvor mange børn har du" spørger vi ham og nikker høfligt til de to smukke eksemplarer der gør os selskab. Han tæller sammen, prøver at huske sine 3 ægteskaber. "Vel en fem-seks stykker" siger han, og prøver at nævne alle børnene. To af dem sad på stole rundt om, tydeligt tiltrukket af ham, men også, tydeligt selvbeskyttende, på én armslængdes afstand. De måtte hjælpe ham med at komme i tanker om de sidste par børn han var far til. Han havde otte børn alt i alt.

"Nåja, børn er også noget af det vigtigste i livet" siger han så. "Jamen det ER det. Azzå, lige efter dem her" - her holder han sin blå Royal dåse-øl op - "og så dét som hele livet handler om.." her grinte han fjoget og fortsatte: ".. at dunke. Mand og kvinde imellem".

Forsamlingen griner, både overrasket, forarget, men mest opgivende. Nogle kigger væk, nogle kigger på hinanden. Og hans to børn på stolene kigger ned i gulvet.

"Jamen" kloger han sig videre "det hele er jo bare så ENKELT. Hvorfor kan vi ikke bare elske hinanden frit, mand. Hvorfor kan vi ikke bare kneppe som det passer os - og elske som vi har lyst til".

Jeg tænker: Ja, en del af det dér har måske været en meget fin pointe engang, før du marinerede din hjerne i sprut og blev ligeglad med at du havde sovs i skægget og rødvin på skjorten. Men nu er du bare vulgær.

Og det aller-sørgeligste ved hele situationen var selvfølgelig hans to yngste børn (vel en 16-17 år) der sad dér på de stole - og længtes efter en far. Og her sad én og brokkede sig over, at de aldrig kom og besøgte ham. Og han ÆNSEDE ikke grunden til, at de ikke orkede lige at kigge forbi. Han havde alt for travlt med at sidde og have noget så eftertrykkeligt ondt af sig selv, til at han overhovedet kunne se ud over sin egen store, svampede snude.

Og så agiterede han for, at vi bare skulle elske hinanden. Han havde vist ikke opdaget, at den slags går begge veje.

Hvad er min pointe så her? Ja... vel ikke andet end den gode gamle om, at jeg/du skal være mod andre som jeg/du ønsker at andre skal være imod mig/dig. Så kan det være at ønskerne begynder at gå i opfyldelse. Onkel Per var, om ikke andet, så en meget fin reminder om dét.

Suzy Q
- say you, say me.

6 kommentarer:

susling sagde ...

HMMMMM...man ligger som man redder eller taber som man vinder eller ja.....Pfui Teufel....har man ikke nået bare det mindste gran af selverkendelse og er man stadig så fyldt op af sig selv, at man ikke i det mindste kan se sit afkom og ville dem det bedste......i den alder......så har man da bare aldrig levet rigtigt.Dixi!

fivetosix sagde ...

Med ærlighed kommer man længst.
ALDRIG forestille sig for andre for at behage ;-)
Og her ser jeg gennem fingrene mht til børnenes tarv, for det burde han jo have skelet til.

julie - nogens mor sagde ...

Kæft, hvor jeg bare hader Onkel Per. Egocentriske nar. Man skal være god ved børn og det kan ikke gradbøjes.

Suzy-Hang-Around sagde ...

Stakkels Suzy Q, det lyder VIRKELIG ikke som nogen rar dag. Og Julie har allerede formuleret min reaktion.

bloggerella sagde ...

Har vi været til den samme konfirmation her i weekenden? Jeg synes det der "fuld onkel"-tema virker lidt bekendt... Eller også er det bare fordi, der til en hver konfirmation er en fulderik...

Suzy Q sagde ...

susling & fivetosix: helt enig.

Julie: som du dog kan sige det ;)

SHA: Det var en superfin dag!!! Onkel tosserøv ødelagde faktisk ikke noget, han var bare en detalje som jeg blæste op. Resten af festen var superduper. Han ødelagde ikke noget for konfirmanden, han fik nærmest bare lov at være der og ingen lod sig anfægte af ham. Det er jo også den eneste måde at gøre det på.

Bloggerella: Det kan da godt være at vi var til den samme ;)) var det dig der gav mig det blå mærke ovenpå foden, med din sylespidse stilet?? :D