30 maj 2006

Suzy siger: Confession og mirakler

...men jeg skal fortælle jer noget andet, som egentlig var ret fantastisk:

I onsdags - altså for 6 dage siden - var jeg til et hipt arrangement: Concert of Confession i Turbinehallerne i Kbh. Konceptet var sådan, at gæsterne skulle bidrage til festen med deres private hemmeligheder, på postkort og i video-skriftestol. De skrevne hemmeligheder blev fyret op på en stor videoskærm, og de videofilmede hemmeligheder blev delt i billede og lyd (så man kunne være anonym). Billederne af ansigter af folk der betroede sig røg også op på skærmen, og de "talte" hemmeligheder blev af DJ'en mixet henover musikken. Det var skægt. Var jeg inde i boxen og bekende? Ja det var jeg da. Er der en mikrofon i nærheden, så kan du være stensikker på at Suzy står og bræger ned i den, på en eller anden måde ;) "Hvad sagde du så?" kan jeg høre jer nosey-nosey læsere behændigt henkastet spørge. Ja det kunne I li' at vide hva? Okay, jeg fortæller det senere*
Men det var et fedt arrangement. Fedt fundet på, tjekket eksekveret, arrangørerne var synlige og overalt tilgængelige - det var virkelig fint. Eneste der ikke fik helt topkarakter i min bog var live-bandet, Funch, der var indadvendte på den selvcentrerede måde. Hallo!? Vi står 300 mennesker her for at se på jer. Gider I henvende jer til os? Nej? Nå, men så går vi i baren.
Det lød fint, men det var bare kedeligt.

Men endnu engang måtte jeg sande, at jeg ikke er 25 år længere: jeg var træt. Så jeg drak en masse (dåseøl! som er dét man får i baren når man siger "øl"), i forsøget på at komme "over muren". Det lykkedes ikke, og snart var jeg både træt - og fuld. Hvor sølle er det ikke, at man ENDELIG bliver inviteret til noget om ikke hel- så i hvert fald halv-hipt, og interessant var det i HVERT fald - og man er græsenke, så man kan helt selv bestemme, og man skal ingenting dagen efter, så man kan blive ude så længe man vil... og hvad gør man..? Man har bly på øjenlågene, man gaber når vennerne taler og lige inden panden rammer disken, må man kaste håndklædet i ringen og indse at .. man skal hjem.

Jeg vandrer selv-skuffet hen til metroen - der er lukket! Hvorfor!? Det er helligdag i morgen, så hvorfor er den ikke åben!? Kan det selskab ikke regne ud, at der er kunder i bixen når det er helligdag dagen efter!? Ihhh. Regnen står ned i stænger. Og folk vil blæse på at jeg har stået i kø til en taxa i 100 år, de skubber mig bare væk og ta'r dem. HVAD!? Vi taler om nobelt klædte midaldrende par der kom ud fra D'Angleterre, og bare høvler lille mig ud i rendestenen for at nappe min taxa, mens de skraber deres ækle lugter-af-våd-hund pelsfrakke over min kind! Og jeg kunne jo ikke ringe til min egen mand og bede om hjælp, for han er jo i Frankrig, og der var ingen andre mænd, eller damer for den sags skyld, der lige meldte sig i min bevidsthed, som nogen jeg kunne ringe til midt om natten, bare fordi det var synd for mig.

Lige inden jeg skulle til at tude, fordi jeg i ånden ser mig selv slide 30 cm af mine i forvejen alt for korte stænger på de 6-7 km der er hjem - drattede der bare en engel ned fra himlen til Suzy Q - ganz alein i indre by - i den mest usandsynlige manifestation: Jeg hører jeg pludselig en velkendt stemme - det er Casper. Han er ven til en af mine bedste venner, Jaques, så jeg ser normalt kun Casper til J's fester. Og så har han også været med vil mit Årlige Cocktailparty, og vi har været til noget reception hos ham. Men det er med dén på - vi har ikke hinandens tlfnr og den slags - så vi er vel.. bekendte. Vi hilser glade og overraskede på hinanden, og står dér, i uvante omgivelser og snakker lidt, med kraverne slået op om ørerne i regnen. "Jeg er altså herrestiv" siger han ærligt, bare så jeg ikke forventer mig for meget, måske? Jeg er ligeglad - jeg er overstrømmende glad for at se ham! .. men det ville jeg egentlig også være under alle omstændigheder, men det her er bare så skørt. Og så viser han sig bare som en total rednings-gentleman. "Jeg skal nok få dig hjem, Suzy" siger han bare, uden jeg har sagt noget. (Måske var det min usle fremtræden :-/ der afslørede mig).
Han får mig ud af regnen, ingen diskussion "kom så her!" Springer selv rundt i uvejret for at praje en vogn, og pludselig opstår miraklet - der er en der stopper, Casper stopper mig ind i vognen og vinker: "Hejhej kom godt hjem".

*Snift* - tænk at der findes SÅ søde mennesker, og tænk at jeg skulle
være så heldig at møde ham - lige dér, lige pludselig!

I min brandert sendte jeg prompte en sms til Jaques (der bor i udlandet) og priste hans ven i høje og totalt overdrevne toner. Han svarede tilbage næste morgen, lettere overrasket over at hans ven pludselig lå så højt i mine meningsmålinger ;)

Måske var det fordi jeg var gået til bekendelse i videoskriftestolen, at jeg blev belønnet med heldig redning?

Suzy Q
- nu med sporadisk held

*Jeg fortalte til kameraet, at jeg engang havde tisset i sengen, mens min exkæreste lå i den :D
Dengang syntes jeg at det var ret pinligt, men i dag kan jeg ikke la' være med at ..grine lidt.. hahaha. Jeg mener: han havde da pisset på mig masser af gange ;D

6 kommentarer:

Lene sagde ...

Det lyder som et fedt koncept.. Jeg VIIIIIL være Københavner.. Nuuuuuuu...
Det vildste der sker her er at Legoland får nye brandbiler eller whatever..

*G*

Uden Relevans sagde ...

har hat har

Suzy Q sagde ...

Lene: jamen det var også rigtig fedt! Så kom dog herover, for filan da!! :D

morfar: har hat har??? er det en ny form for haiku :D
eller griner du?

Maria hønen sagde ...

Hvor er det bare en god historie, meget gribende og sjov og sød. En frelsende engel - tænk at man skal være så heldig!

Nå jeg må se at få læst noget mere...

Anonym sagde ...

What a great site, how do you build such a cool site, its excellent.
»

Anonym sagde ...

Great site loved it alot, will come back and visit again.
»