31 maj 2006

Suzy siger: I aften er det juleaften..

Yessir, Suzy har barberet underben, for i aften kommer gemalen hjem fra udlandet!
Så er det slut med hængerøv i joggingbux, slut med koma-kigning af tv-serier, slut med uregelmæssig og næringsforkert ædelse. Det er nok meget godt. For som jeg skrev for laaang tid siden, så sænkes mine standarder altså drastisk når han ikke er hjemme.

Åhhrrrr jeg ved godt at det er hamrende trivielt og en rigtig anti-sællert, men jeg har bare savnet min egen, gode, gamle mand. Selvom det har været dejligt at være alene hjemme, så har det også bare være herre-kedeligt:
Der var ingen at forskrække og få til at hviiiiine i vilden sky; ingen at stikke kolde hænder ind på varmt maveskind på; ingen at lægge flabede sedler til; og ingen til at reagere med eder og forbandelser, når jeg lagde et kosteskaft under lagnet på den anden side af sengen.

Og jeg er endda på aftenvagt til midnat, så det er tortur at vide, at han lander i lufthavnen her om lidt, og jeg kan ikke hente, og jeg kan ikke røre og jeg kan ikke skride her fra... Ih.

Men der venter ham en haglbyge af kys 00:15 i nat. BUM!

Suzy Q
- og så er det jo onsdag ;)

30 maj 2006

Suzy siger: Confession og mirakler

...men jeg skal fortælle jer noget andet, som egentlig var ret fantastisk:

I onsdags - altså for 6 dage siden - var jeg til et hipt arrangement: Concert of Confession i Turbinehallerne i Kbh. Konceptet var sådan, at gæsterne skulle bidrage til festen med deres private hemmeligheder, på postkort og i video-skriftestol. De skrevne hemmeligheder blev fyret op på en stor videoskærm, og de videofilmede hemmeligheder blev delt i billede og lyd (så man kunne være anonym). Billederne af ansigter af folk der betroede sig røg også op på skærmen, og de "talte" hemmeligheder blev af DJ'en mixet henover musikken. Det var skægt. Var jeg inde i boxen og bekende? Ja det var jeg da. Er der en mikrofon i nærheden, så kan du være stensikker på at Suzy står og bræger ned i den, på en eller anden måde ;) "Hvad sagde du så?" kan jeg høre jer nosey-nosey læsere behændigt henkastet spørge. Ja det kunne I li' at vide hva? Okay, jeg fortæller det senere*
Men det var et fedt arrangement. Fedt fundet på, tjekket eksekveret, arrangørerne var synlige og overalt tilgængelige - det var virkelig fint. Eneste der ikke fik helt topkarakter i min bog var live-bandet, Funch, der var indadvendte på den selvcentrerede måde. Hallo!? Vi står 300 mennesker her for at se på jer. Gider I henvende jer til os? Nej? Nå, men så går vi i baren.
Det lød fint, men det var bare kedeligt.

Men endnu engang måtte jeg sande, at jeg ikke er 25 år længere: jeg var træt. Så jeg drak en masse (dåseøl! som er dét man får i baren når man siger "øl"), i forsøget på at komme "over muren". Det lykkedes ikke, og snart var jeg både træt - og fuld. Hvor sølle er det ikke, at man ENDELIG bliver inviteret til noget om ikke hel- så i hvert fald halv-hipt, og interessant var det i HVERT fald - og man er græsenke, så man kan helt selv bestemme, og man skal ingenting dagen efter, så man kan blive ude så længe man vil... og hvad gør man..? Man har bly på øjenlågene, man gaber når vennerne taler og lige inden panden rammer disken, må man kaste håndklædet i ringen og indse at .. man skal hjem.

Jeg vandrer selv-skuffet hen til metroen - der er lukket! Hvorfor!? Det er helligdag i morgen, så hvorfor er den ikke åben!? Kan det selskab ikke regne ud, at der er kunder i bixen når det er helligdag dagen efter!? Ihhh. Regnen står ned i stænger. Og folk vil blæse på at jeg har stået i kø til en taxa i 100 år, de skubber mig bare væk og ta'r dem. HVAD!? Vi taler om nobelt klædte midaldrende par der kom ud fra D'Angleterre, og bare høvler lille mig ud i rendestenen for at nappe min taxa, mens de skraber deres ækle lugter-af-våd-hund pelsfrakke over min kind! Og jeg kunne jo ikke ringe til min egen mand og bede om hjælp, for han er jo i Frankrig, og der var ingen andre mænd, eller damer for den sags skyld, der lige meldte sig i min bevidsthed, som nogen jeg kunne ringe til midt om natten, bare fordi det var synd for mig.

Lige inden jeg skulle til at tude, fordi jeg i ånden ser mig selv slide 30 cm af mine i forvejen alt for korte stænger på de 6-7 km der er hjem - drattede der bare en engel ned fra himlen til Suzy Q - ganz alein i indre by - i den mest usandsynlige manifestation: Jeg hører jeg pludselig en velkendt stemme - det er Casper. Han er ven til en af mine bedste venner, Jaques, så jeg ser normalt kun Casper til J's fester. Og så har han også været med vil mit Årlige Cocktailparty, og vi har været til noget reception hos ham. Men det er med dén på - vi har ikke hinandens tlfnr og den slags - så vi er vel.. bekendte. Vi hilser glade og overraskede på hinanden, og står dér, i uvante omgivelser og snakker lidt, med kraverne slået op om ørerne i regnen. "Jeg er altså herrestiv" siger han ærligt, bare så jeg ikke forventer mig for meget, måske? Jeg er ligeglad - jeg er overstrømmende glad for at se ham! .. men det ville jeg egentlig også være under alle omstændigheder, men det her er bare så skørt. Og så viser han sig bare som en total rednings-gentleman. "Jeg skal nok få dig hjem, Suzy" siger han bare, uden jeg har sagt noget. (Måske var det min usle fremtræden :-/ der afslørede mig).
Han får mig ud af regnen, ingen diskussion "kom så her!" Springer selv rundt i uvejret for at praje en vogn, og pludselig opstår miraklet - der er en der stopper, Casper stopper mig ind i vognen og vinker: "Hejhej kom godt hjem".

*Snift* - tænk at der findes SÅ søde mennesker, og tænk at jeg skulle
være så heldig at møde ham - lige dér, lige pludselig!

I min brandert sendte jeg prompte en sms til Jaques (der bor i udlandet) og priste hans ven i høje og totalt overdrevne toner. Han svarede tilbage næste morgen, lettere overrasket over at hans ven pludselig lå så højt i mine meningsmålinger ;)

Måske var det fordi jeg var gået til bekendelse i videoskriftestolen, at jeg blev belønnet med heldig redning?

Suzy Q
- nu med sporadisk held

*Jeg fortalte til kameraet, at jeg engang havde tisset i sengen, mens min exkæreste lå i den :D
Dengang syntes jeg at det var ret pinligt, men i dag kan jeg ikke la' være med at ..grine lidt.. hahaha. Jeg mener: han havde da pisset på mig masser af gange ;D

29 maj 2006

Suzy siger: Ups and downs

HOLD da op, hvor er det mandags-agtigt i dag.

Når jeg har været på sådan en 2 x 11 timers weekendvagt, så er jeg bare bustet om mandagen. Det kan være derfor at jeg

- efter at have høstet egen spinat i haven og omhyggeligt tilberedt den, og til allersidst hælder fløde i den, opdager at fløden er klumpet, stinkende, pivsur. Flår spinaten ud af gryden, ned i en si og overhælder med vand. Spises skal den bare.

- efter slet ikke at have lyst til at spise noget nu sidder med udspilet og øm vom efter førnævnte spinat, 2 flødeboller, en 1/3 pose chips, en hel æske gajoler og 3 håndfulde peanuts. Hvad gik der galt?

- køber en hvidvin i Irma med mærket "Minus 25%", og ved kassen opdager at den, efter rabatten, koster 137,-. "Nå" tænker jeg "så må den jo være god"! betaler prisen, går hjem og trækker den op og fylder min forventningsfulde gane med... muggen, fransk kælder. Føj.

Hvorfor er jeg ikke overrasket?

Som min gymnasie-veninde, der var på besøg i fredags, sagde: "Det var ikke lige dét jeg havde forventet af mit liv", hvortil jeg svarede: "Join the club". Okay, det handlede så heller ikke om dårlig fløde og ærgerlig hvidvin; det var nooooget mere alvorligt.

Men når jeg er så ynkelig som jeg (åbenbart) er lige nu, så tænker jeg at jeg ender som 400 pund desperation i et joggingsæt, suttende på min tommelfinger, eller værre: storrygende (which is kinda the same), rokkende frem og tilbage i totalt selvcentreret opgivenhed.

Men det gør jeg ikke! Det er bare mandag - ikk?

Ikk??????!!!

Suzy Q
- giv mig styrke

ps - i morgen skal jeg fortælle jer noget rigtig fantastisk :) Ikke noget der ændrer på ovenstående, men stadig - rart.

28 maj 2006

Suzy siger: Nr 2

Misforstå mig ikke, jeg har INTET imod Ivan Basso.
Men jeg er bare så hamrende træt af at høre på at han bliver hyldet som en mester i dit og dat og han vinder sikkert også tour'en og hvad ved jeg - når vi allesammen godt ved at det er ARMSTRONG der er mesteren, og den eneste grund til at de andre kan vinde en skid er, at Lance ikke gider mere.

Og så alt det HØ man skulle høre på sidste år: "Buhuuuu, det er uretfærdigt at Armstrong er med i Tour'en igen, det gør konkurrencen kedelig, vi andre skal også have lov til at vinde" og alt dét pis.

HALLO!? Sport handler om at VINDE. Og Armstrong VINDER, og hvis du ikke kan klare det, så tag for filen en sprøjte testosteron, æd en tudekiks og meld dig ind i en dart-klub.

Men hvis du deltager, så se dog op til ham, og giv ham den respekt han fortjener, som dén der kan feje alle af banen. Dårlige, selvretfærdige, bortforklarende tabere, siger jeg bare.

Basso vinder måske tour'en i år, men det er KUN fordi Armstrong lader ham gøre det, så nobel er han sådan set også.
Og dermed er Basso bare stadig nummer to - i mine øjne. Bevares, det er da også en fin placering.

Ja, undskyld, jeg måtte bare af med det.

Suzy Q
- der er kun én mester.

27 maj 2006

Suzy siger: Ande-dræberen

En kollega havde sidste arbejdsdag i onsdags, og i den forbindelse sad hele banden og spiste morgenmad sammen på kontoret. Så kom vi til at snakke om katte, og så kom min afgående kollega i tanke om en historie.

Hun er en affekteret dame på omkring de 62 og hun er stadig totalt lækker (for real). Hun klæder sig smartere og mere moderne end jeg nogensinde kommer til ("Jaja, men det siger jo heller ikke så meget" kan jeg høre de frækkeste af jer replicere. Jahjahhhh....ihh hvor er I kloge...Er I færdige nu? I ved hvad jeg mener). Nå, men hun er altså høj og flot og sofistikeret og pertentlig med sig selv; et leksikon udi klassisk- og jazz-musik; superskarp og fed humoristisk sans; og bor i misundelsesværdigt kartoffelrækkehus lige ned til søerne i Kbh.

Hun fortalte så, at hun engang havde et stor, smuk, rød hankat, som aldrig gik over vejen og ned til søerne - troede hun. Lige indtil en dag da hun og nogle veninder sad på terassen og sippede hvidvin inden de skulle ud om aftenen. Pludselig hørte de noget tumult i stuen, men, som min kollega sagde, vinen var så god at de valgte at ignorere det. Så var der tumult igen, og så kom katten gående med et par fjer stikkende ud af mundvigen.

Min kollega kom på stiletterne og ind i stuen for at kigge, og dér lå en totalt gennemgnasket and. EN AND! Nå - damerne panikker, ved ikke hvad de skal gøre, og eftersom desperationen stiger begynder nogle af gæsterne at "sive"... Min kollega flakker om på gaden for at praje en mand, der må kunne gøre noget (hun udtaler det "en mahrn" - pragtfuldt) for det er sandelig ikke alene under hendes værdighed at håndtere en halv-spist and, det er heller ikke noget hun har lyst til at give sig i kast med. Men der er ingen mand, og nu er hun alene, og anden er ikke død. Den flaksker hjælpeløst, og det hele er rædselsfuldt, men hun skal jo ud og kan ikke lade den ligge, så der må gøres noget.

Det lykkes hende at få lempet anden op på en skovl, og i gå-ud-tøj (høje hæle, nyloner og højt hår) tripper hun så over vejen og ned til søen med anden på skovlen. Her ligger hun den på grusstien, og den har det åbenlyst så dårligt, at det bliver klart for hende at den skal aflives. Hun bider tænderne sammen og tager en beslutning.

Og her er det så, at forbipasserende joggere kan opleve, hvordan en meget fin midaldrende kvinde tilsyneladende har taget pænt tøj på, for at gå ned til søerne med en skovl for at WHACKE en uskyldig and. Mordvåbnet ryger helt op over hovedet og anden får fa'me et par drøje hug - og som hun sagde, henover bølgende latterkramper fra alle os tilhørere: "folk kiggede godt nok noget og gik en stor bue udenom". HAHAHA ja det tror jeg!

Nå, men hun bliver færdig med sit forehavende, sikrer sig at hun er alene - og mens hun kigger sig paranoidt over skulderen puffer/skraber hun med sine gallaklædte fødder til anden, så den til sidst havner nede i søen, lige ved breden. For, som hun sagde: "Det var meget mudret dengang - man kunne slet ikke se derned". Herefter skyndte hun sig væk fra gerningsstedet.

"Men i flere uger efter lå de andre ænder altså og holdt sørgeoptog og kiiiiiiiggede på dét sted, hvor den uheldige and havde fået sin bisættelse" afsluttede hun "så det var ret ubehageligt at gå tur dernede i den periode".

Fantastisk. Jeg lever og ånder for den slags.

Suzy Q
- jeg havde nok smidt den i ovnen ;)

24 maj 2006

Suzy siger: Græsenke 2

På en eller anden måde er det lykkedes Sukkermåsen at få mingeleret tingene sådan, at JEG den næste uge skrawer gysser hjem med 55 skemalagte arbejdstimer i dansk kulde og regn; mens HAN opholder sig i 22 grader ved en saltvands-pool i Nice, Frankrig.

Der er ikke noget at sige til, at han er lykkelig sammen med mig, vel? ;)

Suzy Q
- på arbejde

23 maj 2006

Suzy siger: Musik-mysterium

Kan nogen forklare mig, hvad det er Rasmus Nør forestiller sig i texten "sommer i europa"?

Han er træt af dansk vinter, drømmer om at spare op til en bike, og vil lokke en eller anden med. Så langt er jeg med. Og han synger så..

".. dig og mig, til sommer i Europa" og så er der noget med mad fra bål og dejlig vin og solskin og den slags. Det forstår man jo godt. Men så fortsætter han

".. og kommer hjem, når vinteren er gået".

??????

Vil nogen forklare mig, om Rasmus tror at man kan undslippe den danske vinter ved at køre sydpå i Europa? Jamen prøv og hør: når det er vinter i Danmark, så er det jo OGSÅ vinter i Europa - ikk? Ellers skal man altså helt ned til Nord-Afrika for at få 17 grader i januar måned, og så er vi jo ikke i Europa længere. Og 17 grader er i øvrigt heller ikke helt den stemning, som jeg lissom fornemmer at Rasmus går efter.

ENTEN er jeg gået svært glip af noget i geografitimerne ELLER OGSÅ bliver Rasmus svært skuffet når han i November smadrer sparegrisen, køber en kværn og kører sydpå til.. regnvejr.

Suzy Q
- selv små ting er vigtige.

22 maj 2006

Suzy siger: med 120 i timen

Mit liv er vildt spændende, på den dér aktiv-dødshjælp-måde.

I dag malede jeg et vitrineskab. Eller det vil sige: vaskede, shell-lak'ede og grundede.
Rigtig maling ville da virkelig være ALT for sindsoprivende :-/

Tog en metro ud til Frederiksberg, mistede mit højtelskede, uldne sjal på vejen, ventede et kvarter på Sukkermåsen der vedholdende påstod at han var "lige på trapperne", frøs, var sur, købte en masconitplade i Silvan og savede den skævt herhjemme.

Ih hvor jeg bare suser derud af :-(
- men der var da ét gran af indhold i dagen: En amerikansk tv-serie.

Suzy Q
- en kniv i armen, tak.

21 maj 2006

Suzy siger: Godt grand prix brugt.

Jeg er SIMpelthen så lækker når jeg er bagstiv. Altså, jeg ved ikke om jeg er det for omverdenen, men jeg er det for mig selv. Sådan rigtig mmmmmm blød og forsvarsløst træt og hjernen den er bare heeeelt gelé-agtig, og der kommer nogle super-bouncy tanker ud af den. Og ligegyldigt hvor skødesløst jeg opsætter håret i en gammel elastik, så falder det bare tilfældigt ned omkring hovedet på den helt lækre måde. Ikke lissom når man skal dulle sig ud, og man river og sprayer i det, til man ligner sin moster på fotografierne fra éns egen barnedåb.

Men det er ligemeget i dag. Når man er bagsteif, så er man sjov. Det sjoveste er faktisk når man har været til fest og har sovet sammen, mange gæster. Når man så står op og spiser morgenmad sammen, med gruppe-tømmermænd.. Ihhh.. jeg har haft nogen af de mest frydefulde grineflip i de situationer.
Man er også sådan lidt mere hyggelig. Det er okay at dynen er med på sofaen, og at der lige ryger et lille bolsje i kinden. Herregud, det gør da ikke noget. Måske er man mere sårn.. mildere overfor sig selv. Dømmer ikke sig selv så hårdt.

Med mindre man har kvajet sig, ikk. (Altså, ikke at jeg nogensinde har prøvet det selv, vel.. Det er noget jeg har hørt.) Så kommer den, klaphammeren, hen under aftenen, når man er træt på den onde måde: "Uhhhhhh jeg kan ingenting, jeg fortryder ALting, jeg bliver aldrig til noget, jeg dum og grim og alt muligt, jeg forstår ikke hvordan verden er skruet sammen, jeg kan ikke gebærde mig, buhuuuuuu der er meget i vejen".
Men Oplysning til Blog-Læserne om Fænomenet: Det er bare Sunday Blues. Det er alkoholdepressionen der sætter ind. Man må ALDRIG tage søndagens sidste 5 timer alvorligt. Det går væk igen, tro mig. Toppen af det, i hvert fald. Måske er man stadig lidt ynkelig mandag morgen, men så snart det er mandag eftermiddag, så skal det hele nok gå igen.

Så ja, jeg var ude og gi' den gas i går, og jeg sværger: det freakin' grand prix (ses i øvrigt bedst på BBC Prime hvor kommentatoren er guddommeligt sarkastisk) gav mig simpelthen en migræne-sniger, så jeg måtte vandre rundt i lejligheden blandt drikkende venner, bælle vand, sluge panodiler og jeg véd ikke hvad. Men jeg kom dog lidt ovenpå igen og klokken blev da 4 inden jeg var færdig med at høre rock, ryge smøger og køre dålebajsere ned ;) Nåja! Det var længe siden jeg havde været ude!

Jeg orker simpelthen ikke det Internationale melodi grand prix een gang til. Selv om vi bare mødes for at grine af det, og drikke øl. For filan hvor er det dog en brintbombe af middelmådighed og leflen for laveste fællesnævner. Aldrig har jeg set så mange skrige-skinker næsten blotte kradse-missen for at få point (puuuhaa) og hvis jeg ALDRIG kommer til at høre Balkan-disco igen, så kommer jeg altså til at leve virkelig fint uden.

Som min affekterede (og pragtfulde) kollega udbrød, da snakken for et par dage siden faldt på alle de østeuropæiske indslag i grandprix'et: "For Guds skyld, så genopfør dog dén mur!"

Whoops, can't stay. Der vanker burgere, cola og Capote på dvd.

Suzy Q
- det var godt at blive luftet lidt igen.

19 maj 2006

Suzy siger: En tur til frisøren.

Halløjsa, jeg har jo helt glemt at fortælle jer at jeg har været til frisøren og fået klippet 20 cm af garnet. Jojo.. Som tidligere beskrevet, så er frisørsaloner ikke de lokaliteter jeg frekventerer hyppigst, idet regnestykket er Frisør-gerning + Suzy Q = Drama og Vederstyggeligheder.

Jeg kan ikke tage se-godt-ud-hed særligt alvorligt, det ved I godt. Men selv jeg måtte for nylig erkende, at nu skulle der altså gøres noget. Vi taler om, at når jeg trak bukserne op og lukkede dem, så sad håret fast. Og det er altså det på hovedet vi taler om (bare til husarerne). Hver gang Sukkermåsen stak trutten frem, fik han tøsehår i munden; og den endelige dråbe faldt da jeg smækkede bildøren - på mit hår. Og stod som en idiot i carporten og vred og vendte mig for at få døren åben igen, uden at få revet mig et ordentligt hul i badehætten.

Det tog mig dog at par dage at tage mig mod til at få bestilt en tid. Det hænger sammen med sidste gang jeg blev klippet - som var i februar for 2 år siden. "Ihhhh" skreg frisøren og slog ud med de løse håndled "jeg har lige været på kuzuz i Loooondon hvor jeg har lært en ny metode" og dum som jeg var lod jeg mig overtale. Han satte alt mit hår op i 6 lige store rottehaler ovenpå hovedet, hvorefter han tog en saks og huggede og hakkede totterne over så de var lige lange. Så skar han gummibåndene over igen, og alt håret faldt ned.

Inde i spejlet så det ud som om Limahl og Madam Mim havde parret sig og fået en meget butch datter der spillede i bundesligaen. "Det er fedt" udbrød han som den løgnerske han var "men jeg kan godt se at du ikke helt er glad". Godt gået, Poirot - var det den sorte sky over mit hoved og tårerne i øjenkrogen der ledte dig på sporet? Nå, så klippede han kanterne lige - og det endelige resultat lignede en lidt forvirret etageklipning. Jeg var grædefærdig da jeg rejste mig op og stak hånden om på ryggen - jeg kunne slet ikke nå mit hår. Det har jeg altid kunnet. "Men du er stadig meeeeget langhåret" påstod det mandlige svar på Anna Kastholm. Herefter fulgte 14 meget vrede dage med tonsvis af spænder og elastikker i mit machette-hakkede kokosnødde-fryns. Aldrig mere frisør, aldrig!, tænkte jeg.

Men altså, prøv nu at høre her: "Meget langhåret", venner, det er altså når håret kilder én på måsen. Færdig, slut. Og det var hvad jeg var blevet, så endelig fik jeg en tid, det var i torsdags kl. 10.

Inden man går ud af døren kigger man sig lige i spejlet og tænker "det er da okay, det jeg ser". Jeg var iført et par jeans og en t-shirt - begge dele lidt for stort, så jeg følte mig lidt sådan, I ved: Meg Ryan rodet, pusse-nusselækker hygge-agtig på en afslappet og "hun-er-garanteret-super-slank-indenunder"-agtig måde. Håret tilbage i en såkaldt skødesløst opsat frisure - og så af sted.

Da jeg kommer over til salonen står der 4 superslanke, morgenfriske, toptunede, veldrejede, kønne, make-up-belagte, velklædte unge kvinder og kvidrer bag skranken. "Æh.. " stammer jeg "jeg-jeg-jeg har vist en aftale med.. ehm... Louise?"
-"Ja! Det er mig!" svarer den (selvfølgelig) lækreste af dem allesammen. I skrankens højglanspolerede, sorte lak kan jeg nu tydeligt se, at mit tøj ikke er charmerende nuttet lidt-for-stort - jeg har straight up bare hængerøv i bukserne som min Onkel Erling når han rejser sig op efter 5 timer med perronen plantet i lænestolen. Nu starter det jeg slet-slet ikke kan lide...

"Sæt dig her" siger Louise flinkt, og jeg fjumrer med tasken, lander i stolen og kigger ind i spejlet. Alle mine ting, og alt mit tøj virker nu bare som om jeg har hentet det i en tarvelig genbrugscontainer. Mine ben er for korte og kan ikke nå jorden, med det resultat at mine lår flader ud til et areal der svarer til Canada, og min lænd bliver skudt fremad så selv min store løse t-shirt ikke kan skjule den vom, der bliver skåret midt over af cowboybukserne, der for 2 minutter siden var for store, men nu strammer. Heldigvis *indsæt ironi her* går spejlet helt ned til gulvet, så hverken Louise eller jeg selv går glip af alle detaljerne ved mit slidte, opsvulmede selv, og mit lange, flotte hår er bare alt for langt. Jeg ligner bare en smølf med et langt håndklæde ned ad nakken. Og hvorfor har jeg fået en bagekartoffel, dér hvor alle andre har fået en krop!?!?

Og jeg kan da godt forstå at belysningen skal være sådan, at frisøren kan arbejde - altså, på håret. Men behøver den virkelig at være sat sådan, at man kommer til at ligne Døden fra Lübeck i ansigtet? "Jah.. det er jo lidt fladt" siger hun diplomatisk, og forsøger at løfte noget at mit lange, slidte hår. Lige meget hjælper det. Jeg sværger: for ti minutter siden var jeg okay i mit spejl derhjemme, men i selskab med Louise og i denne stol og i denne belysning ligner jeg bare en 65-årig med Ritt Bjerregård-frisure, en spiseforstyrrelse i den helt forkerte retning, en solid depression og en skive citron i kæften og et fjæs derefter. Jeg hader at gå til frisøren!

"Ja, jeg er jo en af de dér langhårede piger" siger jeg så til Louise. "Åhhhhhh" siger hun forstående, og skjuler sin skuffelse. Langhårede piger er totalt anti-villige til at blive klippet. Og hvis der er noget frisører vil.. så er det AT KLIPPE. Så altså, de to ting passer overhovedet ikke sammen. Hun kunne godt se det: Her bliver ikke plads til nye metoder fra kurser i udlandet, det ligger helt fast. "Det skal bare være kortere" siger jeg. "Gider du tage 20 cm?"

Vi skulle så lige igennem et par pinlige øjeblikke da jeg skulle have vasket hår - for stolen som jeg skulle sidde i var sådan en supersmart tingest, der foldede sig elektrisk "op" (lissom en tandlægestol, faktisk) men nede ved benstøtten kom mit bukseben så i klemme og lige meget hvor meget jeg rykkede i det, ville det ikke fri. Så begyndte noget inde i stolen at bevæge sig: "AAAAAAHHHHH" skreg jeg forskrækket... indtil Louise pædagogisk forklarede, at det var en massagestol jeg sad i. Sig mig: Det er da ikke ÅRTIER siden jeg har været til frisøren, er det? Plejer det ikke at være noget med at man skal finde giraffen frem i sig selv og sin hals for ikke at få 2 liter vand ned ad nakken? Det her var jo ligefrem rart. (Bortset fra mit ene fastspændte ben, men jeg valgte at ignorere det. Jeg regnede kort sagt ikke med at få brug for det i nogen Bruce Lee-agtige situationer mens jeg fik vasket hår. Det er først når de har sakse i hænderne, at de er rigtig farlige).

Men med hensyn til klipningen: Fandme om hun ikke gjorde det som jeg havde ønsket det! *Snip snip* ikke så meget fis dér. Louise kunne sit kram, og nu står mine spidser og strutter af sundhed. Jeg sagde det som det var til hende: Jeg er ikke klar til alt det smarte. "Jeg bryder mig ikke om mode, jeg er mere til stil, og for mig er det to meget forskellige ting" Nåja. Det nussede oversize-amerikaner-outfit kan vel bortforklares med min excentricitet? Går den, så går den, men jeg have knapt sagt det før jeg græmmede mig på maximalt blus og lossede mig selv med sømstøvler, indeni.
-"Ja selvfølgelig" sagde hun høfligt, og jeg vil vædde med at hun himlede TOTALT med øjnene.

Jeg gør det aldrig igen.

Suzy Q
- men spidserne er sunde.

17 maj 2006

Suzy siger: Det sku være så enkelt.

Jeg var til konfirmation her den anden dag, og ved hestesko-bordet sad jeg dejligt i den ene ende sammen med en masse jeg kendte, og et par nye som jeg ikke kendte ind i mellem. Lige overfor mig sad, lad os kalde ham, Onkel Per.

Vi sad der allerede allesammen da han kom og fandt sin plads: "Hva faen" snøvlede han "skal man ha sin egen datter til bords". Den smukke ca 17-årige pige han indirekte talte til, kiggede forlegent op på ham og fniste. Jeg tænkte at det var da mærkeligt. Det virkede som om de ikke kendte hinanden særligt godt.

Nå, men som middagen skred frem var det komplet åbenlyst, at Onkel Per var lige så impregneret af alkohol som man kun kan blive, hvis man har brugt 50 år på at blive det. Vi venner der kendte hinanden forsøgte at føre vores samtaler med hinanden på kryds og tværs af bordet, men det lykkedes konstant Onkel Per at opfange sekvenser og kommentere; på den dér "jeg-gir-dig-gas-på-den-hårde-måde"-facon, som er så dansk - hvis man kender hinanden godt. Vi integrerede selvfølgelig også ham i samtalerne, og spurgte nysgerrigt til ham, (som man høfligt gør), men han spurgte aldrig tilbage.

Så på den måde kom Onkel Per meget i centrum hele tiden. Og så kom samtalen til at handle om ham. Bevares, han var da slet ikke uintelligent, og vældig belæst var han da også. Men han brugte altså den sidste rest af sit gamle, slidte, skarpe intellekt på at skære ned, ødelægge, kritisere.
"Jeg ved sgu ikke hvad jeg er god til" gryntede han selvmedlidende på et tidspunkt. "Du er da meget god til at tale" sagde jeg oprigtigt til ham. "Nåja" svarede han overrasket "jamen det har jeg jo også levet af i 40". Det viste sig at han var folkeskolelærer. På en kommuneskole i København. Overlærer, tjenestemand. Han pralede højlydt af at han i dagligdagen formåede at ryge hvert kvarter, "selvom timerne jo for helvede er blevet så satans lange at det ikke er til at have med at gøre".

Jeg sad i mit stille sind og var meget taknemmelig for, at jeg ikke havde børn på hans skole. Han holdt så en tale for konfirmanden om, hvor latterlig al religion er. Forsamlingen grinte højlydt flere gange, for manden var meget vittig, og havde klart nogle fine indlysende pointer, såsom "hvis religion handler om kærlighed, hvorfor slår folk så hinanden ihjel for det" osv osv. - og der blev også grinet en del, i kompelt forlegen vantro, af hans åbenlyse direkte fornærmelser, og pinligt selvudleverende side-historier; fulde folk jo har det med at flette den slags ind i alt.

Nå fint. Så sidder vi på et tidspunkt ude i rygerummet, og Onkel Per er blevet endnu stivere. "Hvor mange børn har du" spørger vi ham og nikker høfligt til de to smukke eksemplarer der gør os selskab. Han tæller sammen, prøver at huske sine 3 ægteskaber. "Vel en fem-seks stykker" siger han, og prøver at nævne alle børnene. To af dem sad på stole rundt om, tydeligt tiltrukket af ham, men også, tydeligt selvbeskyttende, på én armslængdes afstand. De måtte hjælpe ham med at komme i tanker om de sidste par børn han var far til. Han havde otte børn alt i alt.

"Nåja, børn er også noget af det vigtigste i livet" siger han så. "Jamen det ER det. Azzå, lige efter dem her" - her holder han sin blå Royal dåse-øl op - "og så dét som hele livet handler om.." her grinte han fjoget og fortsatte: ".. at dunke. Mand og kvinde imellem".

Forsamlingen griner, både overrasket, forarget, men mest opgivende. Nogle kigger væk, nogle kigger på hinanden. Og hans to børn på stolene kigger ned i gulvet.

"Jamen" kloger han sig videre "det hele er jo bare så ENKELT. Hvorfor kan vi ikke bare elske hinanden frit, mand. Hvorfor kan vi ikke bare kneppe som det passer os - og elske som vi har lyst til".

Jeg tænker: Ja, en del af det dér har måske været en meget fin pointe engang, før du marinerede din hjerne i sprut og blev ligeglad med at du havde sovs i skægget og rødvin på skjorten. Men nu er du bare vulgær.

Og det aller-sørgeligste ved hele situationen var selvfølgelig hans to yngste børn (vel en 16-17 år) der sad dér på de stole - og længtes efter en far. Og her sad én og brokkede sig over, at de aldrig kom og besøgte ham. Og han ÆNSEDE ikke grunden til, at de ikke orkede lige at kigge forbi. Han havde alt for travlt med at sidde og have noget så eftertrykkeligt ondt af sig selv, til at han overhovedet kunne se ud over sin egen store, svampede snude.

Og så agiterede han for, at vi bare skulle elske hinanden. Han havde vist ikke opdaget, at den slags går begge veje.

Hvad er min pointe så her? Ja... vel ikke andet end den gode gamle om, at jeg/du skal være mod andre som jeg/du ønsker at andre skal være imod mig/dig. Så kan det være at ønskerne begynder at gå i opfyldelse. Onkel Per var, om ikke andet, så en meget fin reminder om dét.

Suzy Q
- say you, say me.

16 maj 2006

Suzy siger: Scene fra et ægteskab

Hun ligger i ægtesengen. Loftslyset er slukket, læselamperne er tændt. Han kommer ud fra badeværelset og kryber ind under sin dyne og tager sin bog.
Efter 30 sekunder i stilhed:

Hun: "Pffffffuiiiiiiiiiii du har pruttet!"
Han: [Med øjne runde af forargelse og i kæmpe reaktion]: "Nej DET HAR jeg ikke!
Hun: [med smørret grin og blikket i bogen] "Det var da mærkeligt, så. Her lugter jo hæsligt!"

Stilhed mens blondanen tænker. Og så falder ti-øren:

Han: "Det er jo DIG!!"

Hun: HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA

Suzy Q
- I'm a joker. I'm a smoker. I'm a miiiidniiiiight et-eller-andet.

15 maj 2006

Suzy siger: Lykken er...

... at stå op kl. 8 og opdage, at man først skal være på arbejdet kl. 13.
... at drikke kaffe igen (omend med en lettere nervøs skelen til produktet)
... at være så morgengroggy at man med 100-meter-blikket stillet på uendeligt ud af køkkenvinduet, slet ikke har opdaget at kogekedlen, som man satte over for 10 minutter siden, stadig ikke koger. Fordi man ikke har tændt den.

Her til morgen har jeg tændt fyret igen. Efter at foråret holdt op med at lege sommer, blev der altså riiiimeligt køligt her i hytten. Og der må trods alt gerne være lunere i huset, end udenfor.

Gad vide om man kan nå at give vindesrammen 2. gang maling, inden arbejde?
Nej, vel?

HEJ DYNE!! Hvorn går det? Uhh.. du er stadig varm.

Suzy Q
- så' der kaffe.

14 maj 2006

Suzy siger: Indtryk overload

Hvor er man dog priviligeret når søde læsere spørger, hvor man bliver af.

Bare lige hurtigt, for jeg har kun 20 minutter - og skrivetrangen er yderst rudimentær i øjeblikket. Siden sidst har jeg:

-Tudet (stærkt mod min vilje!) foran min chef i et mødelokale med glasdøre. Rekord ufedt at være så rasende at man må duppe øjenkroge med kleenex, mens alle kollegerne går rundt og lader som om de ikke kan se ind.
-Prøvet halvdelen af Fields tøjudvalg på - blandt andet et par smukke hvide bukser i noget meget tungt og levende smukt stof, som jeg rent faktisk næsten kunne passe. Troede jeg skulle ha' dem indtil jeg vendte mig om, og man, UDEN overdrivelse, lisså tydeligt kunne se appelsinhudens konturer igennem textilet. Købte 6 BH'er (de har 2 for éns pris af deres fremragende t-shirt-bras, go get'em).
- Haft min veninde til middag. Hun er en af de nærmeste og det var vel 6 mdr siden vi sidst havde spist middag sammen. Rekord ufedt, men fedt at hun var her. Gamle kraner som vi var, halvsov vi allerede ved 22-tiden og kaldte det en nat.
-Haft overnattende gæster fra udlandet. Jeg kendte dem ikke. Manden er Sukkermåsens gode bekendt, og han kom forbi med sin Californiske, gravide kæreste. Det krævede jo at vi gjorde rent, købte ind, og sårn. Al min nervøsitet blev selvfølgelig gjort til skamme idet de (selvfølgelig) var Verdens Sødeste Mennesker; men det var alligevel opslidende med al den arrangeren, og op kl. 6:45 for at spise morgenmad og få dem i lufthavnen.
- Samme dag (fredag) til sæsonens 2. konfirmation, denne gang i Kbh. Forældrene er to skønne mennesker som jeg simpelthen har gået i folkeskoleklasse med hele vejen op; vi er sådan en lille klan på en 6stykker derfra , og alle de rødder var der selvfølgelig og det var simpelthen fantastisk; Vi har lige siddet i 1. klasse og kastet papirkugler efter hinanden, og nu er to af slænget forældre til en konfirmand. Det var dog også på 3. sal i 120 graders varme, så der var en lille dæmper på lysten til udskejelserne; ikke desto mindre holdt jeg mig på stikkerne fra kl. 13 til 24. Sådan. Og to af de gamle rødder ligefrem pressede mig for at indgå i en band-konstellation igen; så er der vist ikke længere nogen undskyldning for at ikke at begynde at synge igen. Det er bare så længe siden at jeg får helt koldsved ved tanken. Hvad man dog ikke siger ja til i en brandert..... tsk tsk.
- Været i Bechman og købe maling til at få givet huset en omgang. En Videnskab, tilsyneladende. Acryl eller alkyd, eller den nye hybrid?
- Været på bøhlandet hos forældrene for at spise hjemkomst-middag med Søster Æblekind fra Shanghai. Hyggeligt, men svært træt efter den konfirmation. Skulle lige rå-skændes med Sukkermåsen inden vi skulle sove, om hvorvidt vejstrækningen Holbæk-København var PRÆCIS lige så lang som vejstrækningen København-Holbæk. Hvor træt er man så?
- Og endelig i dag: Vågnet med hovedpine, uden nogen grund, og har brugt dagen på at skrabe og slibe vinduesrammer udendørs. Det blir ikke min hobby lige foreløbig, det kan jeg godt afsløre. Når skidtet så er skrabet helt ned til det bare træ, så skal det have 3 gange træbeskyttelse. Og det må ikke regne.
-Og nu har jeg lige set "Walk the Line"; bare en af 7 dvd'er som Søster Æblekind har hjembragt til mig fra Shanghai.

Nu er det vist tid til en skrawer, i morgen går det løs igen med hverdagen, men jeg fik da sagt fra overfor den årlige rakken-rundt-i-de-svenske-skove-og-løse-opgaver-og-blive-fuld AKA "afdelingsseminar", hvilket også var udløseren til dramaet Suzy Q & Chef imellem.

Men der er vist styr på det nu. Eller... styr og styr.. Livet er nok noget som jeg aldrig får "styr" på, men derud af går det i hvert fald, og jeg er stadig med på karusellen, omend en smule skrammet.

Suzy Q
- plasteret er jo opfundet så snup lige en kiks.

09 maj 2006

Suzy siger: Drøjt

Jeg ved sgutte hvad der er galt med mig for tiden. Jeg har det som om jeg kører med håndbremsen trukket, I ved. Det er drøjt, ikk. Jeg vil ha' malet mit hus (eller rettere: det skal males, hvis vinduer osv ikke skal gå helt i forfald og koste endnu flere penge i det lange løb) men alene projektet med at få slæbt x antal 10-liters spande med maling hjem er noget jeg kan udsætte i det uendelige.

Når klokken bliver 21 om aftenen er jeg så morderligt træt at jeg knap kan holde mig vågen. Jeg er hele tiden lidt ukoncentreret. I går sagde Sukkermåsen til mig: "Hvorfor er DU sådan en sur kost i dag?" og så måtte jeg sige undskyld - for det var rigtigt nok. Jeg var træt og tvær. Jeg er bare så ked af et eller andet uspecificeret, og jeg ved ikke hvad det er.

Det er sgu nok al den hellige askese der bringer mig ned. Måske trænger jeg bare til en rockkoncert og nogle fadbamser ;)

Suzy Q
- flad - sorry.

08 maj 2006

Suzy siger: Forårshaven


Sammenlign eventuelt med vinter og efterår :)
Suzy Q
- bar' fordi jeg kan

07 maj 2006

Suzy siger: Fifty ways to love your liver

Så er Suzy klar til at feste igen. Alle indre organer skinner og funkler som overfladebehandlet frugt.

Yes, i dag var så dagen hvor jeg var færdig med udrensningen. Siden fasten er det bare gået som smurt i olivenolie, men i dag skulle jeg til konfirmation og jeg gad altså ikke sidde der med medbragt nørd-mad, så jeg sprang lige tilbage i den virkelige verden. Med champagne, kød, hvede, KAFFE, mælk og sukker. Og så fik jeg promte hovedpine.

Men for den slags findes der jo Iprener og Panodiler, så efter en håndfuld af dem havde jeg det fint igen, bortset fra at én kop mild kaffe gav mig den vildeste hjertebanken, hahaha. Jeg er bare totalt nul-stillet. Men det var fint nok, for jeg skulle rasle hjem ad motorvejen i Sukien, og så skal man altså have alle sanser på stilke. Man skal jo kunne reagere hurtigt, hvis der falder et eller andet af.

Men faktisk har jeg egentlig slet ikke lyst til at fortsætte ned ad den vej med al den "forbudte" mad.. Jeg tror bare, at jeg bliver på nørd-maden så længe lysten driver værket, men drinksene.... de vender altså tilbage meget snart, tror jeg.

I øvrigt var det en fantastisk konfirmation! Hvabbehar!? Det er sgu ikke så tit man hører om det. Og konfirmanden rejste sig og holdt den mest fantastiske tale til sine forældre, så alle ved mit bord sagde i munden på hinanden: "Dét kunne jeg fa'me ikke ha gjort, da jeg var 14"!

Tsk tsk.. ungdommen i dag. De er sgu så intelligente, modne og velopdragne. Det er ikke lissom dengang JEG var ung; vi var dælme bare en flok selvcentrerede barnerøve der tog alt for givet.

Nå, men leveren er klar igen, og på fredag skal vi til endnu en konfirmation, og denne gang bliver den ikke appelsinfri, det ligger helt fast. Så kender jeg en kirtel, der skal vise hvad den kan.

Suzy Q
- just slip out the back, Jack

04 maj 2006

Suzy siger: fliser og blod

Nåja, jeg lever stadig og jeg er ikke særlig sur mere ;)

Det stoppede ret brat da en gut fra arbejdet ville give mig nogle gratis fliser. Så ringede jeg til min bror, der laver anlægsarbejde, for at vende den med ham. Han blev så forfærdet ved tanken om brugte fliser (!) (åbenbart en vederstyggelighed i anlægs-branchen) at han kom til at sige, at han da ville komme og lave min nye terrasse og nordsiden af grunden. Jeg tror ikke han kan huske hvordan der ser ud.. det er een stor rodebutik af gammel, knækket belægning og en masse mudder.

Og så gav jeg blod i går. JEP, min første tapning som bloddonor. Jeg måtte groft undertrykke min trang til at sætte krydser i sjove og uventede felter på det indiskrete spørgeskema man får:
"Har du været stiknarkoman" og "har du haft sex med prostituerede og folk fra Afrika" og i den dur. Hehehe jeg var meget fristet til lige at give de kittelklædte donor-folk lidt at tænke over, for ingen kan jo se på en lille kvinde hvad hun render og laver i sin fritid.. ;) men jeg gjorde det altså ikke.

I stedet tabte jeg lige flux et halvt kilo på 10 minutter! Virkelig effektiv slankekur, at give blod.

Suzy Q
- A positiv.

02 maj 2006

Suzy siger: Jeg melder mig ud

Hvis man som kristen begynder at blive uenig med den måde der tales til én på i folkekirken, så kan man melde sig ud.
Hvis man som fx socialdemokrat synes, at Partiet laver tiltag der strider imod éns egne overbevisninger, så kan man melde sig ud.
Hvis éns firma foretager sig ting, som strider imod ens etiske holdninger, så kan man sige op.

Og så fremdeles - you get the picture.

Og så er det, at jeg gerne ville melde mig ud af markedsføringsmålgruppen, som reklamefolk kalder "Kvinder".

Hvorfor al denne harme?

TvDanmark er forsvundet, og i stedet har vi fået Kanal 4 - en såkaldt kvinde-tv-kanal.

Og her er så programmet for i aften, fx:

20.00 Gilmore Girls (102)
Amerikansk dramaserie.

20.55 De unge mødre II (1)
Dansk reportageserie.

21.25 Operation: Hjemmegående
Dansk docu-soap.
Fire familier er gået med i et eksperiment, hvor de vil teste, om det er muligt for moderne og fortravlede familier at lære noget af 1950'ernes klassiske dyder.

21.55 10 år yngre på 10 dage (26)
Engelsk livsstilsprogram.

22.50 Dagens Keno-tal

Suzy ta'r en dyb indånding, og skriger så:
Mage til hjernedødt, fornærmende, irrelevant, fornedrende, uspiseligt, fordummende, utilgiveligt BRAS skal man fandme lede længe efter! Hvis dét er hvad I tror kvinder vil have - eller hvis det er jeres billede af, hvad kvinder interesserer sig for, så vil jeg egentlig helst ikke længere kaldes en kvinde! Bastards!

Jeg vil pga min biologi faenfløjtme ikke automatisk anskues som en amøbe der kan affodres med "ugens lykkelige krøbling", "flæb efter en redningsmand på en hvid krikke" og "tips til at polere mine neglebånd"! Hvad SKULLE jeg det for!? For at aflede min opmærksomhed ... fra mit liv!? ..fra at udvide min horisont!? ..fra at orientere mig om verden omkring mig?

De unge mødre!? Jeg vil hellere ha' en kniv i armen end at blive anskuet som et menneske, der passer ind i målgruppen til dét program. OPERATION HJEMMEGÅENDE!? Vil jeg se det fordi jeg er en kvinde? Nej, og jeg vil heller ikke drikke en kop byldepest. Og så har jeg slet ikke nævnt "Bonde søger brud" som kommer en anden aften.

"Jaaaah men der kommer også programmer med rigtige danske kvindelige studieværter, der laver nye programmer" påstår pressemeddelelsen.. Jamen om HVAD, venner!? Borer de i udenrigspolitiken? Laver de reportager fra verdens brændpunkter? Stiller de spørgsmålstegn ved tiden og filosofien? NEEEEEEEEJ - de skal fortælle os i målgruppen "kvinder" om de kendte: hvem har klægget en øgle med eks-kæresten, hvem har købt en ny klud, og hvem kunne ikke komme til premieren, fordi han havde fået en bums i røven.

Gider I lige!?

Og bare lige for at slå fast med syvtommersøm: Se det, hvem der vil. Det er ligemeget.

Dét, der bringer mig i udbrud som syv djælve i en brandhed tango er, at når man laver en kanal "til kvinder" ved jeg allerede dér, at der IKKE KOMMER EN SKID, SOM JEG GIDER AT SE.
Men det kan jeg endda leve med. Jeg er bare så hamrende træt af, at nogen TROR, at "KVINDER" er mennesker, der æder snot hvis det blir serveret på en ske, og siger tak til.

Jeg arbejder selv med markedsføring, og jeg krymper mig hver gang jeg skal hjælpe et produkt på vej og får at vide at "det er jo mest til kvinder". -"Hvorfor det?" - "Jaeh... *høhø* det er jo noget med føøøøølelser... *høhø*"

Hallo!? Hvorfor tror vores samfund at halvdelen af jordens befolkning KUN tænker med følelserne og er i følelsernes vold evig og altid!? hva'? HVA!? Hvad fanden tror man så at vi bruger til at udregne husholdningsbudgettet med, og selvangivelsen for ene-forældre-husstanden, og hvor meget freakin' sukker der er i én af vores chefers goddamn rævekager!?

Prøv dog for "#€%&/(! at gøre noget uventet:
Lav en kanal til kvinder. Og send så programmer om den nyeste teknologi, som vi er storforbrugere af. Lav dybdeborende dokumentarer om folk der arbejder for 5 kr om dagen i den tredje verden for at vi kan blive federe. Tag en skjult mikrofon på, og afslør de svin der vil have sex med små børn - og bank dem sønder og sammen for åben skærm. Se dét er fjernsyn for kvinder!

Indtil dét sker, så vil jeg gerne meldes ud af målgruppen "kvinder", tak. Jeg vil ikke længere betale abonnement til en forening, som øjensynligt for evig tid skal tales ned til, og efterlades i ynk og klynk og drømme om hvide slør og bjerge af lortebleer.

Suzy Q
- pisseirriteret og ikke en del af markedsføringsmålgruppen "kvinder".

ps - og den største fornærmelse er, at de har fjernet "Frasier". En sofistikeret, lækker, intelligent serie med humor på et højt plan, om to dejlige mænd. Men neeeejnej, dét er sandelig ikke noget for "kvinder"! Tåber.

Update: (jeg var ikke færdig endnu)... og ud over at det er fornærmende at lancere en kanal "til Kvinder" og slå plat på mit og halvdelen af jordens befolknings køn, SÅ er det DÆLME også en rådden-dårlig forretningsstrategi, at skulle leve af annoncer, og så sende fjensynsindhold, som kun de allermest købe-fattige dele af befolkningen gider glo på (og ikke engang dem, tænker jeg). Kvinder der tjener kassen bruger sgu ikke deres tid foran tv på "Bonde søger Brud". Så ud over at konceptet er moralsk underlødigt, så er det måske så dårligt gennemtænkt, at vi snart slipper for det igen.
*trækker lige vejret*

01 maj 2006

Suzy siger: Happy Napping

JA! Jeg sov som en mis i nat! Kl. 3.30 besluttede jeg at det var morgen (for så må man få morgenmad) og så sneg jeg mig ud i køkkenet og gruffede en banan. Og så fik jeg det SÅ pragtfuldt, at jeg prompte faldt i søvn igen og sov til kl. 8 - jotak!

Jeg har fundet ud af hvad det er - det er når jeg læser selvhjælps-litteratur inden jeg skal sove. Så bliver jeg så stresset over ALT det jeg skal gøre for at ændre mit liv, og huske at "ønske" på den helt rigtige måde, og være positiv, og visualisere, og og og... og så kan jeg ikke sove. Så jeg valgte skønlitteraturen i går aftes og sure enough: Snork-zilla inden 5 minutter.

Nu regner jeg med at jeg sover så godt frem over, at jeg kan be' Sukkermåsen om at filme med mobilen når jeg falder i søvn ind over borde, på fortorve og henne i Netto.

Suzy Q
- happy napper