17 april 2006

Suzy siger: Påskefrokost

Nåmen lørdag måtte påskefrokosten med rocksvin-vennerne aflyses pga hospitalsbesøg. Men da de alligevel havde sat søndagen af til tømmermænd, ja så flyttede vi bare arrangementet til søndag. Eneste ulempe var bare, at jeg så skulle på arbejde dagen efter. Men pyt med det. Det var min eneste påskefrokost i år, alt var købt ind og lavet klar og vi kunne jo bare tage en stille og rolig frokost og hygge os med hinanden og få gjort kål på noget af al den mad.

Så de dukkede stille og roligt op 14.30 til lidt trykket stemning, og så sad vi bare og snakkede og drak lidt sodavand og diskuterede strikkeopskrifter og...

HAHAHA Dér fik jeg jer fandme! Der er sgu ikke noget der HEDDER en "stille og rolig" frokost med rocksvinene! De ta'r ingen fanger, og gør ikke noget halvt. Nogen havde for en sikkerheds skyld taget 4 x 5 liter øl med. Der var sild, æg, rejer, fiskefilet, deller, and, 'toffelsalat, ost, og tonsvis af chokolade. Tonsvis af øl. Masser af snaps. Musikquiz. 30 minutter inde i arrangementet var der åbent for alle sluser og vi var de 6 musketérer på en mission. SKÅL!

Vi sang, dansede og spillede hitparade for hinanden til den store guldmedalje. Da klokken var ét-halv-to var jeg på toilettet og bemærkede ved den lejlighed hvor ukristeligt stiv jeg var blevet. Og jeg vidste bare, at hvis jeg gik ind i den stue igen til alle de skønne tosser og al den gin/tonic, så ville det hele gå grueligt galt for mig. Der lå jo altså en 10-timers aftenvagt og ventede lige om hjørnet. Så jeg gik direkte forbi stuedøren og ned i seng i soveværelset. Og tænkte: Jeg kaster op ud over kanten. Fuck det. Der er flisegulv. Så blackede jeg ud.

Vågnede halv-ni stadig med bh, trøje og nylonstrømper på. Lækkert ikke? Efter et halv sekund kunne jeg konstatere, at jeg var gennemsmadret af tømmermænd. Brugte et par timer på at gå frem og tilbage, med overvældende kvalme, mellem seng og toilet, i håbet om lidt opkast, men intet resultat. Heller ikke selvom jeg ivrigt befamlede mit stakkels blufærdige spiserør.

Så måtte de helt store piller frem fra skabet, for ellers var der ingen chancer for at jeg kunne komme på arbejde. Sukkermåsen fortalte mig at de andre havde givet den maximalt gas til HELE Rage against the Machine's gode album med volumen på 5000 indtil kl 3 i nat.. Jeg havde ikke hørt en lyd. Og da jeg ankom en halv time for sent på arbejdet, troede jeg bare at det var løgn. Men nu har jeg været her i snart 10 timer, og det går bedre og bedre. Men stadig ikke godt. *Brrrr*

Suzy Q
- skal meget på udrensningkur.

5 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Det kræver mere end et godt helbred, at være indlagt, men gud hvor er de også pressede - plejepersonalet, så din oplevelse er garanteret ikke enestående. Ikke at det gør nogen forskel, men jeg håber for jer, at der kommer lidt gang i sagerne de nærmeste dage, så I kan få en afklaring. Uvisheden er det absolut værste.

De bedste tanker her fra :-)

Suzy Q sagde ...

Liselotte: Ja du har ret i at sygehuspersonalet er pressede,og det skulle jeg også have skrevet at jeg godt var klar over :)
Men jeg var så fortørnet over det mellem-menneskelige valg de tager, når de svarer tilbage i den tone. De kunne også vælge en høflig tone, og så svare "jeg har desværre ikke tid".
Men det er vel hvad det betyder at være presset - så har man ikke overskud til den slags. Det gør bare nas at man som pårørende er bekymret OG får at vide at man er til gene. Jeg er nok liiiidt supersensitiv lige nu.... :)

Suzy Q sagde ...

Liselotte: Og TAK for de gode tanker. Hans tilstand er desværre ikke bedre.. men det blir den snart! (har jeg besluttet!) ;)

Liselotte sagde ...

Jamen jeg kender jo omtrent ALT til det system, så jeg har også prøvet at stå med fortvivlelsen malet i øjnene, mens de bare kiggede den anden vej og gav et rapt svar. Jeg ved, at man er sensitiv - man elsker jo - og forøvrigt har jeg lige læst dit indlæg ovenfor. Godt at de tager affære nu - og hånd om ham du elsker :-)

Suzy Q sagde ...

liselotte: Ja, det føles fint nu.
Men utroligt at du har navigeret i det dér så længe. Men man SKAL jo.