29 april 2006

Suzy siger: Faste dag 1

Jeg er lige stået op. Jeg er hamrende sulten. Men der er ingen fråde til Suzy Q i dag, Sukkermåsen har besluttet* at der skal FASTES. Han startede selv i går og sad med indsunkne kinder og glubende øjne og gloede på mig og min dampende skål Mexi-gryde som jeg smæskede mig med i sofaen.

Jeg skulle have sagt: "Mmmmmmmm!" mens jeg skovlede en ORdentlig skefuld ind i gabet og kiggede demonstrativt på ham. Men han kan ta' mosten. Han stirrer bare på mig og ser blond ud og siger "HVAD?!" Så jeg gad ikke engang at drille.

Kl. er 10 og der er vel 13 timer til jeg skal i seng. Inden da skal der gøres badeværelse rent, vaskes bil, graves et bed op og ... akrylfuges i stuen. Altsammen uden mad.

NÅ - jeg vil ta' en stor kop vand og et bad :-/ og så vil jeg hundse lidt med min mand. Det kan altid peppe en dag lidt op.

Suzy Q
- an' I'm hungry like the woooolf..

*okay også mig selv. Men det er sjovere at give ham skylden. I hvert fald i dag. Efter succes'en vil det hele være min ide igen.

Update: Hvis man er ny læser her er det hele nok lidt uforståeligt.
Forklaring: Det med fasten.. Jeg bruger det meste af året på at drikke som en fisk og danse på bordene. 20 dage i foråret bruger jeg så på at rense hele møget ud igen.
Tonen: Jeg lider af ironi. Og mit forhold til min mand er så godt, at jeg kan tillade mig at lave fis med det. Men ud over dét, så blir jeg altså en sur kost, når jeg ikke får mad.

6 kommentarer:

Suzy-Hang-Around sagde ...

Jeg kan ikke bære at tænke på det. I må ikke være sultne! One more word out of you, og jeg kommer cyklende med uimodståelig picnickurv ;-)

Suzy Q sagde ...

Nejneeeeeeeeeej, ingen picnickurv... gør det ikkeeeeee ;D
jeg har kæmpet i 10 dage for at nå så langt, og hvis jeg æder nu har jeg ødelagt det hele; så har jeg ædt tofu og kikærter til ingen verdens nytte. Så var al den prutten formålsløst!
:D

susling sagde ...

Ja ikke at jeg tror du har overskud til den slags spidsfindigheder lige nu....men
man må sgu da ta' sig til hovedet, når du skriver: Men der er ingen fråde til Suzy Q...nåde - fråde....vi snakker klart freudian slip her...siger jeg, mens jeg har tigerstribet læsebrille styrke + 1 placeret lang nede på næseryggen og giver dig et mildt og overbærende blik..! (i parantes bemærket: Godt gået...jeg er dybt imponeret af styrken i din rygrad!)

styx sagde ...

Suzy Q nu som sur kost. What's new ? :-P
Tag den personlighedstest, som strikketanten startede på.
I'm Saddam.

Suzy Q sagde ...

susling: eller også er jeg bare en forfatterspire, der indlægger den slags sproglige finurligheder til mine mere skarpsindige læsere ;)

Hehe og tak for ros af rygrad.. Det er ingenting. Man lader bare være med at spise og vupti - så har man fastet. Men lad os nu se. Jeg er stadig kry på midten af dag 1. Ikke sikkert jeg er det når dag 2 gryer.... :-/

Suzy Q sagde ...

styx: hehehe jaja det er også rigtigt. Okay, jeg tar testen flux.