29 april 2006

Suzy siger: Faste dag 1 - II

Klokken er 15 og der er kun 8 timer til jeg kan gå i seng og sove mig fra sulten.

Vi har været i Silvan og købe det sædvanlige: lidt mere end vi havde regnet med, men ikke noget af det som vi virkelig manglede. Suk.

Nå, men så købte vi faktisk også 5 roser (det skidt er dyrt, mand!?) for der er et bed nede bag i haven, som vi vil gå i krig med. (Det er vigtigt at holde kroppen igang når man faster). Det er jo et gammelt hus med en gammel have, og sidste år gik sommeren med ombygning - denne sommer må deres gøres noget i haven. Bare lidt. Og der er et par steder hvor der ikke gror meget andet end skvalderkål, og dér skal der altså stå roser fremover - hvis man spørger os. Det er ikke sikkert at skvalderkålen vil det samme. Men det er benhårdt at komme hjem fra sådan en lørdag-formiddags-indkøbs-ting og så IKKE kunne nappe sig en mad når man kommer hjem. Pyh..

Jeg er selvfølgelig lidt svag i koderne, bytter rundt på ord, er lidt gnaven og uklar i hovedet, men ellers ikke noget. Lige nu er jeg glad for at jeg har brugt 10 dage på udrensning, så jeg ikke skal sidde med psyko-hovedpine og alle de andre abstinenser oveni at være sulten.

Suzy Q
- Et saftigt kyllingebryst og ovnstegte kartofler og et glas kold hvidvin, tak.

3 kommentarer:

styx sagde ...

Skal jeg nævne at jeg er på protein, hvor jeg stort set kun spiser kød for tiden ?
Naturligvis fordi jeg træner, men lækkert er det at spise hele stegen uden forbehold og kartofler :-)

Leto sagde ...

Suzy...jeg VED hvordan du har det...har været på kur i en uge...

Suzy Q sagde ...

styx: Åhhrr bare tanken om protein lige nu, får min mund til at løbe i vand... *savl*

Leto: Hvad siger resultaterne? Og hey... din kur med blødt brød og pasta.. det er vist ikke helt det samme som det jeg er ude i ... Men ubehaget kan selvfølgelig godt være det samme ;)