06 marts 2006

Suzy siger: Småt er godt

Den anden dag sad vi en 8-10 kolleger ved et langt bord i kantinen og spiste frokost. En kollega, lad os kalde ham John - en meget høj, flot, bred og maskulin mand - fortalte en morsom historie om hans svoger, der havde fået en ny kæreste.
Min kollega klukkede hyggeligt for sig selv: "..og så skulle hun introduceres for os for første gang. Og min svoger sagde til mig, på forhånd: "Og når vi kommer, så må du LOVE at lade VÆRE med at løfte mig!!"" citerede John.
Hahaha, hele bordet lå flade af grin. Jeg sad bare og lyttede og spiste min mad. "Hvorfor dét?" spurgte en ved bordet. "Fordi.. ja, han er ikke så høj" sagde John. Hahaha. Alle kunne se det for sig: Hærdebrede, superstærke, godhjertede og kærlige John løfter legesygt på en anden mand.

"Nå" fortsætter John så "Så kommer de over, og det går superfint altsammen. Og da de så skal til at gå igen, så har jeg fuldstændigt glemt hvad jeg har lovet! Og så krammer vi hinanden farvel som vi plejer, og jeg.. jeg kommer så til at kramme-løfte ham, så hans ben hænger og dingler over jorden og han spræller og vil ned".
HAHAHAHAHA alle ligger flade henover bordet.
"Hvad så med hans nye kæreste?" spørger en anden kollega, da latteren er døet lidt ud "var hun så flere hoveder højere end ham?"
-"Nej mand" svarer John, "hun var fandme kun halvanden centimeter fra at være på mellemste invalidepension!"
Alle skriger af grin. Det er en god joke. Lige indtil nogen kommer i tanke om, at JEG sidder liiige dér.. og jeg er heller ikke særlig høj. Så begynder øjnene at flakke; latteren dør ud; blikke bliver sendt.. Jeg sidder bare stadig og spiser. Så siger John i et desperat redningsforsøg: "Altså, hun var sådan meget petite og spinkel i det, ikk. Sådan en liiiille bitte een".

Det er altså plasteret på såret? At hun er spinkel? Fordi det er jeg IKKE!?

Ha! Jeg behøvede slet ikke at sige noget. Det var fryd nok bare at se hvor forlegen han blev. Store læs. Lange rær. Kødbjerg. Jeg kan skidegodt lide ham. Men det er alligevel interessant at se, hvor hånlige folk vil være bag eens ryg. Ikke om MIG som person, men om én af mine egenskaber. Det er jo ikke ondt ment, men jeg bliver alligevel overrasket hver gang jeg finder ud af, at nogle mennesker synes at lidenhed er "latterlig".

Jeg er okay med at være lavere end normalen, nok fordi mine forældre også er små, min søster lidt mindre, min bror lidt større. Inden jeg overhovedet VIDSTE, at der fandtes nogen i verden der syntes at lave mennesker er en joke, havde min mor fortalt mig hvor fantastisk jeg var - også fordi jeg ikke var så høj. Så i mange år gik JEG faktisk rundt og troede, at alle dem der lavede jokes om min manglende højde var ... ja, mindre begavede. Sådan helt alvorligt!
Folk ku sige: "Du er ikk ret høj, hva?" og stå og se fedtmulede ud. Og jeg ville tænke.."stakkels dreng.... ". Fordi han i mine øjne var så dum, at han troede at noget helt indlysende var sjovt. Altså, jeg ER jo helt åbenlyst ikke særlig høj, så hvorfor fortæller du mig dét?-agtigt.
Det er faktisk ret sjovt :D

Her er nogle af fordelene ved ikke at være så høj:

1) alle tror at man er yngre end man er (irriterende før 20 år, helt fint efter)
2) alle flysæder er rigeligt store.
3) der er altid masser af benplads - alle steder.
4) hver gang man køber et par bukser er der 10 cm stof til overs. Det gi'r fine lapper.
5) man har vakse, hurtige bevægelser - ikke bøvet og klodset.
6) der er god plads i telte.
7) dyner er lange nok til at folde op om fødderne også.
8) små fødder er sexede i alle høje hæle.
9) folk går i gulvet næsten udlukkende af ren overraskelse over, hvor hårdt man kan slå.
(For man er jo voksen og stærk - men ser lille og dermed forsvarsløs ud - SURPRISE! *WHOOMP*)
10) der kommer aldrig en dag, hvor man ikke kan nå sine egne tæer.

Suzy Q
- Ikke så kedelig i længden.

6 kommentarer:

julie sagde ...

Vi er helt på linie i den her sag!!! Den eneste fordel du har glemt er, at alle mænd er mest vilde med kvinder der er mindre end dem selv, og at den slags derfor aldrig er noget problem. Og når folk i min omgangskreds snakker om en eller anden og karakteriserer vedkommende som lav, mens jeg hører på det, så siger jeg helt gravalvorligt; altså, du mener, at han/hun er normalgroet? Det er de andre, Suzy, der er nogle helt ude af proportioner freaks!

Lene sagde ...

Ehmm... kan vi få nogle tal på bordet her, for man skal da være MEGET lav før man vitterligt skiller sig ud? Eller er JEG mindrebegavet. Jeg er iøvrigt 172 cm høj og det er fanme også træls. bryggerhest kaldte min eks mig...

Uden Relevans sagde ...

Du kan vel tage en hvid tophue på så folk tror du er en smølf??

Suzy Q sagde ...

Julie: yir. Det er rigtig det med mænd.

Lene: Du drømmer ikk om hvad folk kan finde på at sige.. det er skørt. Jeg er 156 :) og 172 er altså ikke nogen bryggerhest!! arj altså.

Morfar: Det er prøvet. Men så driller smølferne, for hos dem er jeg GIGAstor.

Karoline sagde ...

Jeg giver gerne fem af mine 180 for at udligne lidt...

Suzy Q sagde ...

karoline: hehe det er en besnærende tanke ;) men min pointe var egentlig at der ikke er NOGEN der har en "forkert" højde. Hverken de lange-lækre eller de korte-lækre.