10 marts 2006

Suzy siger: Interview 1

Jeg har lige (igen!) fået en af de dér "hvad laver du nu?"-mails fra en veninde. Sådan en indeholder noget der meget ligner barndommens veninde-bøger, dvs en masse spørgsmål der fortæller noget om, hvad man er fornén. Jeg svarer aldrig på dem, for jeg er en af dem, der kun sender meget få ting videre. Men denne her veninde er en skrap moster, så jeg turde ikke andet end at svare.

Jeg var imidlertid rigtig kritisk overfor spørgsmålene, og da man jo aldrig skal brokke sig over noget, uden at prøve at gøre det bedre selv, så kommer et rigtigt interview med Suzy Q:

Lad os starte ved begyndelsen: Hvad tid står du op om morgenen?

-Altså, det kommer an på. Har jeg aftenvagt eller dagvagt, eller har jeg været på aftenvagt aftenen før, eller haft to aftenvagter i træk? Som regel står jeg op når det passer mig, faktisk. Men når jeg har dagvagter er det mest hensigtsmæssigt at stå op ved en 7.15-tiden. Jeg har i mange år været extremt hys omkring hele sove-tingen, fordi jeg led af søvnløshed.

Sådan rigtigt?

Jep, sådan rigtigt. Kunne ikke sove. Heller ikke selvom jeg åd 2 sovepiller f.eks. Og det var hver nat. Senere har veninder fortalt mig, at det nok lignede noget nær dét man oplever hvis man har nyfødte kolik-børn - og så bare 4 år i træk. Jeg var et wreck, mand.

Shiiiiit.

Ja det var ikke sjovt. Heller ikke for mine omgivelser. Man bli'r jo et tudefjæs. Det var faktisk i ret mange år helt normalt at Sukkermåsen og jeg ikke rigtig kunne sove i samme rum. Det lyder vildt når man siger det nu - men dengang var det bare sådan det var. Altså, vi gjorde det jo engang i mellem, ikk, man kommer jo til at savne hinanden, men når vi skulle passe vores arbejde, eller jeg bare var totalt udmattet - så sov vi hver for sig. Men så puttede vi sammen om morgenen ;)

Ahrmen lidt sov du vel...?!

- Ja det gjorde jeg jo. Men det var ikke ualmindeligt at jeg fx kun sov 2 timer per nat over en 3-4 dage. Det er svært at forestille sig nu, hvor jeg knapt kan holde mig vågen. Men jeg KUNNE ikke sove. Jeg kunne ligge i et helt stille og mørkt rum i 12 timer og .. IKKE sove. Tankerne ræsede rundt, hjertet bankede.. du ved, som når man ikke kan sove, ikk? Det værste var 5 nætter i træk hvor jeg ikke sov. Jeg skreg og tudede og tiggede og bad Sukkermåsen om [griner lidt vemodigt og hovedrystende] ...om han ikke nok ville slå mig i hovedet med et bat, så jeg kunne miste bevidstheden. Jeg kunne ikke klare mere. Det gjorde han selvfølgelig ikke, men jeg mente det virkelig. Jeg kan tydeligt huske det, og det siger lidt om hvor desperat man er.

Okay nu synes jeg bare at det bliver lidt "heavy" alt sammen. Søvnløsheden er altså væk nu - hvordan stoppede den så, bare for at runde af?

Jeg gik til nogle vejledende samtaler hos en klog kone i et års tid. Efter 5 mdr var Sukkermåsen og jeg på vores forårstur til Paris og det var første gang jeg sov. Jeg sov en hel nat, sov igennem toiletbesøg, fremmed sted, fremmed seng, snorkende mand og det hele - jeg sov en hel nat. Jeg vågnede udhvilet og skreg: "Baby, jeg har SOVET!!" og så kom vi begge to til at græde af glæde. Jeg sov så alle de 4 nætter vi havde dernede. Over de næste måneder var der tilbagefald og lidt frem og tilbage, men da vi nåede til oktober sov jeg. Som et normalt menneske.

Nå. Pyh. Hvad gik de samtaler ud på, hvad gjorde de for dig? Nej.. ved du hvad, det orker jeg altså ikke at høre om nu. Hvis læserne vil vide det, så må de spørge. Nu skifter jeg altså emne, fuldstændigt:
Hvilke blade abonnerer du på / får du ind ad døren / læser du?


-Ærligt?

Jatak.

[Suzy Q ta'r sig til panden og lukker øjnene og sukker dybt]
Okay men ikke noget med at drille bagefter.. Illustreret Videnskab, The New Yorker, Journalisten, Frie Nyheder, Berlingske fredag, lørdag og søndag, Stjernerne, Information weekend, Horoskopet, Gør-det-selv, Gaffa, og Dyrevennen.

Hahahahahahahaha

Jeg sagde det jo... *syde*

Er du en NØRD eller hvad?

Det siger da mere om dig, når du stiller den slags spørgsmål. Hvad gør et menneske til en nørd? Jeg læser det der interesserer mig. Det, der ikke interesserer mig, læser jeg ikke. [Surmuler lidt og bliver så trodsig] Faktisk mangler der egentlig et par blade, noget om retorik/storytelling, og eventuelt noget management gad jeg også godt at abonnere på. Jeg har bare ikke fundet dem endnu. Jeg kunne også godt tænke mig det dér "Psykologi" og "Penge og Privatøkonomi". Dem gad jeg også godt at have, faktisk. Og Soundvenue.

Okay.. *hahaha* undskyld. Nåmen.. hvad for nogle af dem du får, får du så læst?

Er du færdig...? [Suzy Q venter tålmodigt mens der fnises af] Ja, altså.. Jeg får læst Illustreret Videnskab hver gang. Men måske giver det mere mening at fortælle hvad jeg ikke får læst. Altså jeg læser meget selektivt.. Alt hvad der ikke har min specifikke interesse springer jeg over. Dvs i New York'eren læser jeg ikke alt, for jeg bor jo ikke i NY. Men der er ofte lange featureartikler der er utroligt godt researchede og velskrevne. Og så er emnet næsten ligegyldigt for alt bliver jo spændende hvis det er godt fortalt. I Berlingeren læser jeg Business og Magasinet. Jeg læste også M/S lige indtil deres journalist Tonie Yde Mørch faen-fuckme afslørede slutningen af John Irvings nye roman i sin (i øvrigt elendige) artikel om forfatteren. Da besluttede jeg ALDRIG at læse M/S igen. Bastards!!
Men jeg læser ikke "Dyrevennen" for jeg har ikke nerver til pludseligt at slå op på en side, og se en stor fed historie om dyremishandling. Altså, det er jo derfor jeg er medlem af Dyrenes Beskyttelse. Det er fordi jeg ikke kan KLARE den slags. Og klart nok, så er de nødt til at behandle emnerne i deres blad, men jeg kan kan altså ikke holde ud at læse om det. Det giver mig lyst til at hente min bazooka og bare MEJE de sataniske idioter ned der mishandler dyr, og ja.. det gør jo ikke noget godt for min personlighed, vel?

Nej *rømme* men .. hvad med det dér Gør-det-Selv??

Jaja.. Det bestilte jeg faktisk i Sukkermåsens navn. Det var ment som en joke, fordi nu flyttede vi jo i hus og han er mildest talt ikke opdraget til at være en handyman. Han har aldrig set sin far gøre andet end at tage et fly og sidde og mumle bag en avis, og den slags betyder virkelig meget. Han har aldrig set sin far gøre noget ved huset, uden at hans mor havde pisket ham i fjorten dage først. Jeg har også de dér uheldige egenskaber som jeg har fået af at iagtage mine forældre. Ork! Men med hensyn til huset... ja, så er det jo bare et tomands-job at passe det. Så jeg ville lissom have ham lidt igang, ikk!? *Heheheheh* vi grinede begge to ret meget da det kom, men efter et par numre var vi færdige med at grine, for det er faktisk et rigtig godt blad. Altså, ikke at vi selv "lige" har bygget et par garderobeskabe og lavet en ny vindeltrappe, vel? Men det er virkelig praktisk og godt. Godt til inspiration og hjælp, når nu man ikke ved en skid. Vi får godt nok ikke læst det hele, men engang i mellem river vi et par artikler ud og gemmer i "bolig-ting"-kassen til senere.

Okay. Prøv og hør, nu har jeg mistet interessen. Jeg gider ikke at snakke mere lige nu, så kan vi slutte interviewet her?

Bevares... Hold kæft du lægger fandme ikke fingrene imellem, hva? Ja det kan vi da godt.

Okay, vi kan jo altid gøre det igen, næste fredag for eksempel?

Ja, måske. Der er Sukkermåsen så lige kommet hjem fra Provence, så der ligger vi nok i ske.

[Vrænger] Vel ikke hele dagen?

Nej du har nok ret. Okay, så gør vi det igen. Så kan du også forberede dig lidt bedre. Men altså.. jeg gider ikke at love at det bliver på fredag.

Jeezz... nejNAHRJ. Nåmen hav en god weekend, så !

Tak! Jeg skal på arbejde, såeh... Men det skal nok blive fint nok. Jeg glæder mig bare til mandag hvor jeg har fri :)

Suzy Q
- x 2

6 kommentarer:

Henriette sagde ...

Altid godt med lidt splittet personlighed.
Det er ret spændende at læse, hvilke spørgsmål der bliver valgt, når man selv er både interviewer og interviewede.

Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide hvilke ting der gjorde at du 'pludselig' kunne sove igen - men altså bare ved lejlighed :)

your sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Suzy Q sagde ...

Henriette: ja det er en helt ny form som jeg udforsker. Det tilfredsstiller trangen til både at være journalist, OG den interviewede *hehe*

Pernille sagde ...

Fedt indlæg - og ja, den form dér... Den kan da virkelig bruges til noget. Bringer spændende ting frem.
Nej, hvor jeg kender det dér med søvnløshed! - Osse selv om det lyder, som om du har haft det hundrede gange værre end jeg. Men de dér fem nætter i træk... Pyyyh... HAR været dér, og dét vil jeg altså ikke ønske for min værste fjende! Du har helt ret - kloge koner hjælper. Og der er BARE grund til at græde af glæde, når en god nats søvn så endelig indtræffer! Herligt at se, at al den gode, veludhvilede energi kommer os andre i Blogland til gode!

Suzy Q sagde ...

lommen: Tusind tusind tak for din fyldige og vedkommende kommentar :) jeg bliver så glad for respons. Og ja, jeg er også ret glad for den form, som jeg tror jeg vil udvide lidt.

Søren Andersen sagde ...

Søvnløshed er noget værre noget, denne teknik kan måske erstatte en klog kone:

NLP mod søvnbesvær og søvnløshed