31 marts 2006

Suzy siger: Phew.

Fedt kursus, skønne mennesker, men hjerne nu Absolut Havregrød.

Vender frygteligt tilbage efter Zzzzzzzz og TLC med Sukkergumpen.

Suzy :)

29 marts 2006

Suzy siger: Godt brugt.

Ja der kommer ingen skarptsynede betragtninger her, jeg er alt for træt. "Det PLEJER der da heller aldrig at være" kan jeg høre de frækkeste af jer sige... Utroligt at I tør. I står lige til en Olfert i mit regnskab. Men *hehe* nejnej, så HELLER ikke i dag.

Skulle lige til et lille møde på arbejdet kl. 11 - ca en times varighed. Så RØG jeg bare ind i en stime af møder og til sidst endte jeg i et lokale på 6 kvm og ingen vinduer, i en særdeles overophedet diskussion, ingen ilt og ingen vand og alt sat på spidsen. Pludselig var kl. 16.30.

Jeg kan selvfølgelig ikke gå ind i sagerne her på bloggen, men for mig personligt kunne al virakken godt snart komme til at få betydning på mit liv. Det er også fint, den ene eller den anden retning - bare ikke mere stilstand. Så, det er fint.

I aften skal jeg flade ud, have styr på mit bedste arbejdstøj (mig + tøj = probleeeem!) og pakke en lille taske, for de næste to dage, tordag og fredag, er jeg på projektlederkursus-internat. Et af den slags djævelske arrangementer, hvor der er undervisning til kl. 22 om aftenen. Inden da skal jeg have udfyldt sådan en lidt bøvet "personlighedstest" så de kloge hoveder kan putte mig i en kasse. Der er bare ingen, gentager: INGEN af svarmulighederne, som jeg har lyst til at vælge. Er jeg virkelig så underlig!?

Nå.. Men lige nu er jeg iført bilka-habitten og er så bly-træt at mit hoved er helt varmt, nakken stiv og øjnene fulde af grus. Jeg må hellere se at få styr på den der tøj-ting inden jeg dratter omkuld i fifaen. Det høvler rundt i vaskemaskinen as we speak, for jeg har jo kun 4 beklædningsgenstande som jeg gider at gå med.

Like you care ;) I er jo allesammen så superlækre og moderne og up-to-date i jeres garderober. Jeg har nok verdens mest velklædte læsere - og det er bare dejligt!

Suzy Q
- træt, men i høj efterspørgsel :) åbenbart.

PS - jeg tager jeres tavshed omkring manchetknapperne som høflig tavshed udfra devisen at "hvis man ikke har noget godt at sige, så skal man tie stille" osv. Men HA! Fødselaren kunne godt lide dem (påstod han). Og jeg tror ham. (Næsten).

28 marts 2006

Suzy siger: Tak deroppe!

Høp! jeg fik alle mine ønsker opfyldt:
1) et velafleveret stk arbejde, 1 time før deadline, inkl nikken og "fedt!" fra chefen.
2) hurtigt hjem
3) en lille lur - sov som sten
4) et nyt bad

Frisk igen!

Suzy Q
- friends in high places :)

27 marts 2006

Suzy siger: dårlige ideer, gode gaver og tomme ord

Ja, jeg skal ikke gøre mig klog, men for mig virker det oplagt at der er et par ting der bare grundlæggende set er ting man kan gøre, som man på forhånd godt kan forudse konsekvenserne af. Man gi'r ikke et barn på en hvid lærredssofa en rød sprittusch; man siger ikke "dét her styrer du bare, jeg ved ingenting om det, og du sender bare en regning" til en håndværker; og man stiller ikke en flaske cognac foran Suzy Q på den mørke side af midnat.

Som Sawyer (det dumme og psykotisk lækre svin) sagde for 10 minutter siden i denne Højhellige Mandags Andagt:
"A tiger doesn't choose it's stripes. You are what you are".

Det ville være meget unaturligt, måske direkte naturstridigt, om der ikke kom røde striber på sofaen, et par extra timer og reservedele på regningen, samt et par fadæser* og en dybt smadret søndag ud af ovenstående dårlige ideer.
Ja, jeg er hvad jeg er; nogle gange ville man bare så gerne være en smart, elegant sort panther med tjek på det hele og aldrig en pote på den forkerte gren; men så vågner man op og erkender at der stadig er store, grove tigerstriber over det hele og éns hoved er på størrelse med et 28'' fjernsyn. Det er ikk yndigt, men det er hvad man er.


Og en sidste ting:
Hvad synes I om sådan nogle her (billedet)? Altså, ikke lige præcis dem her, men meget-meget lig dem her?
Hvad mener du med "Hvad ER det?" Tag kølemasken af øjenpartiet, Morfar, det er manchet-knapper, ikk?
Nu med rav i - det sku være hipt igen.

De er på vej til en 40-års fødselar og de er købt, så det er ikke NU I skal sige "arj det går altså ikke.." vel.. ? ;)
Og bare rolig; han får også sådan en:



Det var alt for nu, det er mandag og jeg aner ikke hvad jeg skal bruge mit liv til, hvis noget overhovedet. Sådan er det stort set altid om mandagen. Jeg er uduelig, modløs, grim og pinlig om mandagen, livet har ingen mening, gud har forladt mig, osv osv.. Det er først henad torsdag-fredag-lørdag at storhedsvanviddet sætter ind og Suzy er on TOP OF THE WOOORLD med venner, job, mening, formål og Gud igen.
Lige nu har jeg kun en :-P til overs for den naive type. Bare rolig; jeg er ikke psyko-nede, jeg er bare *tom*. Det er mandag.

Suzy Q
- striped.

*Fandt de sms'er jeg havde skudt af sted under the influence lørdag aften. Jeg har tilsyneladende fortalt en kvindelig bekendt som jeg næsten aldrig ser, at jeg elskede hende; sagt til min ven Jaques at selvom han er i udlandet, så skal han alligevel besøge mig d. 15. april; og fortalt en mand jeg næsten ikke kender, og som ikke kender mig og derfor ikke aner hvor beskeden kommer fra, at han er "en rock-helgen". Skyd mig.

26 marts 2006

Suzy lærer: Endnu en gang..

Kombinationen:

Gin/Tonic, vin, vin, vin, dessertvin, øl, øl, øl, øl, øl, cognac, cognac, cognac, øl

går heller ikke.

Suzy Q
- why why why

24 marts 2006

Suzy siger: Nej. Bare nej.

Eketarina har gang i noget godt, omkring hvordan hun kunne finde sig et dansk efternavn.
MEN i stedet for den maskuline linie, så som "Hansen" eller "Jensen" så ville hun finde på noget mere kvindeligt og fx hedde "Katrinesen" eller "Susannesen" til efternavn.

Jeg var LIGE ved at lægge en kommentar hvor jeg ville foreslå mit eget navn som efternavn på dén måde. Men heldigvis fik jeg stoppet mig selv inden jeg fik skrevet

"Suzy Q-sen"

Man forstår det, når man udtaler det. Det skal du ikke gøre, Eka. Nej.

Suzy Q
- nej, vel?

23 marts 2006

Suzy illustrerer: Fritid i Kina

Kalder min søster op på messenger; det varer lidt inden hun svarer og så skriver hun: "undskyld, vi lå lige og snuede lidt, vi pjækker fra træning". Nåja. Det er jo også en måde at bruge tiden på.

Her efter følger mediumlang samtale og så runder vi af:

Rui Xiao Li siger:
Nå, vi må videre med at lave ingenting....

Rui Xiao Li siger:
Arj, det passer ik. Idag har vi da tapet katten ind!

Rui Xiao Li siger:
Det var skægt

Suzy Q siger:
NEJ!? tapet katten ind?

Rui Xiao Li siger:
Mei wenti [jeg aner ikke hvad det betyder, red.]

Rui Xiao Li siger:
Ja !

Suzy Q siger:
jeezz I dont wanna know.

Suzy Q siger:
det lander lige på bloggen, det her.

Rui Xiao Li siger:
Du må gerne bruge det

Suzy Q siger:
tak


Suzy Q
- øjensynligt ikke den eneste i familien, der degenererer ved kedsomhed ;)

Disclaimer: Ingen dyr kom - så vidt vides - til skade under indskrivningen af denne blog. Og helt ærligt: Tape. Det er ingenting. Til jul blev den barberet og skrevet på. Men det er en helt anden historie... (og der er billeder).

22 marts 2006

Suzy siger: Pjæk

Ja, jeg pjækker altså ikke rigtigt; for jeg har en fridag i vagtskemaet, og med to arbejdsweekender bag mig, samt et umiskendeligt optræk til en ordentlig snotter der presser og brænder bag øjnene og i brystkassen, synes jeg egentlig at jeg skulle ta' og ta' mig en fridag. Inden jeg rent faktisk bli'r syg, ikk?

Så jeg har taget en Omsorgsdag, kort og godt. Er det ikke sådan det hedder, når man tager en time-out pga noget som ikke rigtigt er sygdom? Altså, påkrævet omsorg?

Jeg pjækker fra hverdagen; fra rengøring, fra oprydning, fra dårlig samvittighed. Intet bekymrer mig i dag. Jeg kom hjem fra aftenvagt halv-et i nat, så da jeg vågnede 6:30 i morges opfordrede jeg på det kraftigste mig selv til at blive liggende. Jeg nåede lige at indfange Sukkermåsen da han forsøgte at snige sig ud af soveværelset uden at vække mig - hehe, jeg var jo vågen, så *haps* fik jeg fat i ham og tvangs-nussede ham et par minutter, inden han fik lov at slippe.

De næste to timer havde jeg meget travlt med at slappe af. Jeg sov lidt engang i mellem. Så stod jeg op til en sms fra bedste-veninden, der skrev AT HUN KØBTE ET HUS I GÅR! Det er så fedt for hende og manden og barnet.. men de flytter ud af byen, tilbage til rødderne.. så det er liiiiidt trist for mig. Der bli'r langt til en hurtig kop krise-kaffe. Meget langt.

Ja, så drak jeg kaffe, hørte radio og læste Ill. Vid. på en skammel ude i køkkenet, og ud ad køkkenvinduet kunne jeg se den triste vinterhave gøre et forsigtigt forsøg på forår. Så måtte jeg lige minde mig selv om at tage noget varmt på fødderne. Omsorgsdag, remember?

Efter mailtjekning og andre daglige rutiner ved iBitch'en gik bare ned i seng igen. Her lå jeg i vores seng og satte soveværelset i stand - oppe i hovedet. Det tog en times tid. Jeg siger jer at jeg knoklede! Jeg spartlede gipsplader i loftet, murede en dør til, flyttede to vinduer (!) og satte en havedør ind. Så fuldspartlede jeg alle væggene, satte filt på og malede det hele. Jeg gravede endda et gammelt gulvafløb op (rummet har tidligere været bryggers) og lagde nyt trægulv, med gulvvarme. Til sidst byggede jeg et kæmpe klædeskab der fyldte hele den ene langside, med lys i, og alting, og satte et par flagrende, hvide gardiner op.

Efter alt det mas måtte jeg da have et bad. Hold kæft mand, min, undskyld, VORES nye bruser er så fed og lækker at stå under, at det med garanti bliver en dræber for vandregningen. Men altså.. det er ikke spildt, for nydelsen er det hele værd (vil jeg tro. Jeg har jo ikke set regningen endnu). Den fik hele armen i dag; kaskader af varmt vand væltede ned over mig, mens jeg skrubbede og grabsede min trætte hovedbund. Bagefter tog jeg faktisk rigtigt tøj på! Dét havde jeg godt nok ikke forventet af mig selv i dag! Men nu hvor jeg ligefrem har overgået mine egne forventninger, og været mindre skod-agtig end jeg frygtede, så bliver resten af dagen nok lidt lettere at komme igennem.

Nu har jeg lige fået før-frokost: En urtekram Lemon-Cookie. Det burde være en forbrydelse at sende den slags vanedannende og berusende madvarer på markedet. Men altså; det ER jo omsorgsdag.

Nu mangler jeg sådan set kun en dyne på sofaen, mit nye Ill.Vid., New Yorker og radioen inden for rækkevidde. Men jeg ved ikke om jeg helt er dér endnu... Måske skulle jeg gå lidt udenfor - vejret er så flot. På den anden side er det jo også koldt, og hvis jeg var min mor ville jeg nok sige "desværre, du må blive inde".

Gid jeg vandt i Lotto - der er SÅ mange ting der skal laves i huset, og riget fattes knaster.

Jeg må lige ind på tips.dk og spilde lidt penge på at satse på aftenens trækning, tror jeg. Hvis jeg plager længe nok, så gir jeg nok mig selv lov. Det må man gerne på omsorgsdag.

Suzy Q
- omsorgsfuld

21 marts 2006

Suzy siger: Chokolade-truslen

Åh nej, hvorfor skulle jeg også opdage denne her side...? http://www.fruhansenschokolade.dk/

De sender uden beregning, dvs nu kan man sidde derhjemme og klikke og få godterne bragt til døren.. Den slags er jo farligt! Både for legeme og dankort.

De sender også gaver til dem, man gerne vil glæde i andre dele af landet :)
Jeg har lige fået sendt familie-pakken hjem til min kusine der har fødselsdag. Glæder mig til at høre, hvad hun synes.

Suzy Q
- nammenam.

Suzy siger: Interview 2

Vi havde talt om at Interview 2 skulle være i fredags. Men du aflyste. Hvorfor?

Ja. Det var fordi min mand kom hjem fra rejse kl. 1 om natten, og så kom mine forældre forbi kl. 9 fredag morgen. Som sagt med et læs brænde til brændeovnen (tak!) og så tog vi Suki'en og ræsede mod den kinesiske ambassade i Hellerup. Min mor vil simpelthen til Kina og besøge min søster - så der var noget med noget visa-ansøgnings-bureaukrati på engelsk, som godt kan virke lidt overvældende når man ikke taler fremmedsprog. Det var faktisk en hyggelig tur! Vi kørte forbi den nye DR-by, forbi nogle af vores gamle adresser... Gloede lidt på København og sårn. Det med visaet var ordnet i et ruf, og på vejen hjem tog vi forbi Sukkermåsen & Co's nye businessprojekt der er under opbygning på Frederiksberg. Det ruskede noget op i håndværkerne (der ikke havde ventet besøg) og svigerforældrene var behørigt imponerede. Bagefter kørte vi hjem og åd en ordentlig frokost. Forældrene fortalte om alle de lam der bliver født i øjeblikket. Om dem ræven har taget, og andre uomgåelige facts fra et liv tæt på naturen, som man ikke vil høre om, men som ikke desto mindre er en del af livet. Da de kørte tog jeg en lur og om aftenen stenede v....

[Afbryder] Er det ikke som om du skøjter lidt udenom dig selv, ved at rable hverdags-trivialiteter af dig?

Æhh. okay...? Nu ved jeg ikke hvor dybt du lissom har tænkt dig at grave, Capote, men er det ikke lidt kvalmende at krænge fissen ud som en sommerhat HVER gang?

Arj hvor vulgært! [laver citronansigt, Søren Bruun vrænge-mund og stikker tungen ud på bræk-måden]

Hahahahaha det er et af mine yndlingsudtryk.
Men jeg bruger det sjældent, for det er jo lidt vulgært. Det er bare så rammende!

Waaaaddrrr [er stadig ved at komme sig]

Åhhrrr hold dog op med at skawe dig sådan, og kom videre.

Hvad med dig selv, så? Der har været meget omkring dit job. Du virker som om du har været igennem lidt af en vridemaskine, med dig selv, også?
Er det usædvanligt?


Nej egentlig ikke. Jeg har altid været en meget "Åh-hvad-er-MENINGEN-med-det-hele" -agtig type. Det har været ret deprimerende, faktisk. Men efter at jeg er blevet ældre har jeg fundet ud af, at jeg skal udfordres hele tiden. Kedsomhed er, bogstaveligt talt, dræbende for mig. Jeg bliver nedtrykt, deprimeret, og til sidst decideret suicidal hvis jeg ikke bliver udfordret, får brugt mine talenter og evner og sårn.

Hvorfor gør du så ikke dét? Er du igang med at give nogen andre skylden?

Nej dét er jeg ikke! Det havde jeg meget travlt med, i mange år, og tænk engang: det fik jeg det kun værre af. Jeg var SÅ bitter over, at der ikke kom nogen og opdagede hvor fantastisk jeg var, trak mig op af sølet og frem i lyset så jeg kunne udfolde mine fantastiske egenskaber. [Himler med øjnene] Vorherrebevares. Men okay, alt til sin tid. Det kræver faktisk også en god portion anstrengelsere at fuldt ud tilgive de yngre udgaver af een selv. Og den har jeg lidt svært ved. Jeg føler at jeg som yngre har forspildt utroligt mange chancer. Nu kan man så bare ærge sig over, at man har fået så ringe en opdragelse at man aldrig har LÆRT, at dén der skal komme og hive dig op af sølet, osv osv osv... Det er - selvfølgelig - dig selv. Altså mig.

Hvad handler alt det dér om?

Du er glad for accenter over e'er hva?

Åhr hold kæft [irriteret]

Nåja jeg siger det bare. Den slags irriterer nogen mennesker.

Ja, men det her er MIN blog. Og faktisk hedder det "nogle", hvis du skal være på dén måde. Og det er virkelig et stort problem for dig / os: at du er behagesyg og usikker. Du tænker meget over hvad ALLE andre tænker heeeeele tiden, dækker dig ind og spiller safe; og så kommer din personlighed ikke til udtryk, og bagefter sidder du og mukker over, at folk ikke kan se hvor speciel du er. Så hey! Work with me here!

Åhr.. hvor er du hård [ser helt ramt ud]. Nåmen... [prøver at mande sig op] hvor var vi? Ehm..

Arj det må du undskylde. Det var ikke min mening at slå dig helt ud. Nogen gange siger jeg bare tingene alt for direkte. For satan da.. undskyld. Arj altså.., jeg har jo altid fået at vide at jeg bare er totalt FOR MEGET, og tænk! at jeg ikke har lært noget af dét, endnu... [aer min underarm]

Nejnej.. jeg er okay. Det er okay [sunder sig].

[Kigger granskende] Okay, så. Jeg spurgte hvad alt det dér "hive op af sølet" og "frem i lyset" osv. handlede om? Og også, hvordan det kan være éns egen rolle?

Ja, altså det handler jo om, at mange af os går og drømmer om "kærlighedens lys" eller hvad man skal sige. Altså, når kærlighedens lys skinner på os; når vi er i spotlight hos folk der elsker os; når vi er trygge og glade og man gerne vil give os opmærksomhed; så folder de fleste sig ud, viser deres personligheder og er ret fantastiske. Jeg tror at alle mennesker er dybt fantastiske.
Mange mennesker, der har arbejdet med at portrættere andre mennesker, siger jo også, at de nærmest ikke kan lave portrætter, uden at blive lidt "forelsket" i den, de portrætterer.
Det jeg mener er, at når vi vises fuldkommen indlevelsesevne, opmærksomhed og kærlighed, så er der noget der folder sig ud i os.

Og det er så.. ?

Ja, her kommer pointen så: Vi skal selv levere. Vi skal selv kunne vise os selv "fuldkommen indlevelsesevne, opmærksomhed og kærlighed" som beskrevet ovenfor. Ellers bliver vores liv en konstant søgen efter "en anden", prinsen på den hvide hest, hvad ved jeg.. fordi vi tror, at det er noget der skal komme udefra. Men vi kan selv. Og ikke FØR vi kan selv, er min påstand, kan vi give det til et andet menneske, og dermed hvile i vores kærlighedsforhold. Ellers bliver det ren afhængighed, og det er noget helt andet. Der findes ikke noget mere ulideligt og kvalmende end dem, der OFRER ALT og klynger sig til folk, og så forlanger "kærlighed" som benhård tilbagebetaling. Vel? Jeg tør godt at sige det, for jeg har selv gjort det.

Jamen du vil da ikke underkende søgen efter kærlighed? Længslen efter tosomhed?

Nej, men jeg tror at når vi søger efter en (eller flere) at elske, så skal vi huske at tænke på, at det er i forholdet til et andet menneske man har muligheden for at udvikle sig så meget, at man er i stand til at give fuldkommen indlevelsesevne, opmærksomhed og kærlighed. Træning, om man vil. Man giver det til den anden, man giver det til sig selv. Hvad kom først - hønen eller ægget - det jeg siger er, at det hænger sammen. Det er den Gode Cirkel. I modsætning til den Onde Cirkel, hvor man "ofrer alt" for at FÅ noget, som man ikke evner at give til sig selv. I sidste ende har man så.. ingenting.

Hvorfor GØR du det så ikke bare? Altså, folder dig ud, byder dig til, så du kan få de dér opgaver og oplevelser du gerne vil have, og som alle siger at du egner dig totalt til, men som ingen tilsyneladende vil give dig? Hvorfor bliver du ikke bare ved med at plage? Hvorfor "giver" du dem ikke bare til dig selv?

Ja, det er et godt spørgsmål. Men altså [griner] jeg sidder jo ikke at siger at jeg mestrer alt det, jeg tror på. Jeg har haft klare oplevelser - i glimt - der har forsikret mig om, at det jeg lige beskrev er den rette vej for mig. Men jeg øver mig altså stadig.
Det handler om angst, ikk? Jeg er bange, som du sagde. Bange for hvad andre tænker. Bange for at blamere mig. Man vil gerne virke tjekket, så man vil ikke blamere sig og begå fejl.

Og så en anden, meget mærkelig ting: Når man så endelig kommer HELT tæt på sit mål - så forekommer det pludseligt.. utiltrækkende! Hvad i alverden handler det om!?! Men det er igen angsten, tænker jeg. Jeg ved jo godt at jeg gerne VIL mine mål /drømme /ønsker.. Men det er nok angsten der slår igennem der til sidst, lige før målstregen, og prøver at spænde ben.

Men er det ikke også fordi at du flere gange har fået hvad du ønskede, og så fundet ud af, at det i virkeligheden ikke er så fedt?

Ahrr det er sgu sjældent, synes jeg.
Altså, der er jo INGENTING der er lutter lagkage, det skal man ikke tro.

Og med de ord tror jeg at vi skal slutte, for jeg skal sgu på lokum.
Og det skal gå stærkt
.

AHHHRRRJ hvem er NU vulgær!?!

Det er da ikke vulgært, du ved, "uomgåelige facts fra et liv tæt på naturen" osv osv.

Bleh :-P

Suzy Q
x 2

20 marts 2006

Suzy siger: 4 ting / kædeleg

Okay, der var lige kæmpebøvser i blogger.com, så jeg har postet og dobbeltpostet og deletet og hvad ved jeg - men nu skulle den være der... Vi prøver igen:

Laquackk (som på finsk ville hedde ['laki 'kvakurrr] (forestiller jeg mig)) har prikket mig på min virtuelle skulder og bedt mig udfylde og videresende denne hersens.
Hun troede måske at jeg var skæg. Men jeg er helt almindelig, se selv:


4 jobs jeg har haft:


1. Lokaleadministrator-assistent på KUA. Superhygge at være HK'er :)
2. Telemarketing-dims hos ISS Telemarketing: "ISS Goddaaaaaaah?" Aldrig har jeg fået så meget skæld-ud af kunder. Troede jeg.
3. Entrébillet-sælgerske i Tivoli. Det hårdeste job har haft i mit liv. Aldrig har jeg arbejdet så hårdt og hurtigt og med så få pauser, og ALDRIG har jeg fået så meget skæld-ud af kunder. Gæster skal åbenbart lige af med den sidste galde, inden de går ind i haven for at more sig.
4. Radiovært. "Og her kommer den nye med en fyr der kalder sig.. " Those were the days.


4 film jeg kan se flere gange:

1. Det Femte Element
2. Reconstructing Harry
3. Moon struck
4. Alt med Edward Norton.

4 steder jeg har boet:

1. Superlangt ude på landet på Vestsjælland.
2. På havnen i Holbæk (min første lejlighed!) Der var kun koldt vand, ingen bad, lokum i gården og så meget fugt indendøre, at man ikke kunne tørre vasketøj. Det tørrede bare ikke. Jeg var lykkelig!
3. Islands Brygge, Holmbladsgade, Rumæniensgade, Amager Boulevard og villakvarter. Altsammen under fællesnævneren "Amager".
4) Vahhrnløse. Fantasi-lækker lejlighed med mahogni-radiatorskjulere, mormor-køkken med skrå overskabe med melerede glasruder, kæmpe indbygget klædeskab i soveværelse af mahogni og messing (ophavsmanden var snedker) og egen rosenhave med udgang fra stuen. Desværre kun fremleje. *suk*

4 tv-shows jeg ser:

1. Frasier. Kan næsten alle replikker udenad. Eneste show jeg ser "altid" - alt andet skifter.
2. Mistænkt, Måske Skyldig eller andre gode engelske krimier; minus Barnaby der keder mig ihjel.
3.Afterlife der kører i øjeblikket på DR1 sent torsdag. Eller Will og Grace.
4. Hm..... Noget DR2-agtigt?

4 steder jeg har været på ferie:
1. Seattle. Fan-TAS-tisk by. Storslåede 10 dage!!
2. Paris. 5 år i træk i maj. Hver gang 5 dage. Hver gang et eventyr!
3. Djerba. Ø ud for Tunesiens kyst. Ok 10 dage.
4. Hurghada Ægypten. Mærkelig uge.


4 websites jeg besøger dagligt:
1. dr.dk
2. blogbot.dk
3. google.com
4. tvnyt.com

4 steder jeg hellere vil være lige nu:

1. Paris - på restaurant Le Christine
2. Cuba - med en mohito i hånden
3. Sydafrika - på en massagebriks med olie ud over hele ryggen
4. New Zealand - med et glas hvidvin i hånden og med udsigt til en hval.

4 x mad, jeg får en del af:

1. Grøn thai karry med kylling. Hvis man blir hvad man spiser er jeg snart en grøn karry kylling.
2. Rød thai karry med and. Igen.. Hvis man blir hvad man spiser er jeg snart.. fucked ;)
3. Spinat og laks. Begge dele fås i nedfrossede brikker, ned gryde / på pande: *klonk klonk* 10 minutter senere er der mad. Praktisk kvadratisk god.
4. Carte D'or chokoladeis light. Og min Irma har den ikke mere!! En skanDAHle!
Hvad skal jeg SÅ blive slank af!?!

4 bloggere, der skal videreføre traditionen (hvis de gider):

Vi ta'r en runde med kun Sus'ere. Alle andre har vist været der allerede..

Suzy-hang-around - hun er altid interessant.
Sooz - selvom hun har nok at lave med speciale og børn og hvad ved jeg..
Susanne - som er sej (Damn hun har været der..Nåmen så læs den bare)
Suslingen - som er ny og laver sjove lister.


Suzy Q
- 4 i en.

19 marts 2006

Suzy siger: Nåhhh ja..

.. så er det vel heller ikke værre. Tag lige en sok og stik den ind i den dér store kværn, Suzy Q.

Efter en nat på sovepiller (og kun 3 timers søvn) stod jeg op og tog 2. dag på fag-konferrence uden så meget bøvl. Sled som en lille okse uden at pive, og det var hamrende interessant. Hvad havde jeg egentlig forventet..? Jeg kendte jo næsten ingen, og kan vel også klare mig uden barnepige ;)

Nogle gange hjælper det at justere sine forventninger. Det er jo i bund og grund vores egne forventninger der er ansvarlige for vores skuffelser. Når man går helt åben ind til tingene, uden på forhånd at ville bestemme hvordan det hele skal spænde af, ser man bedre de glædelige ting der er at opdage.

Men for sagomel hvor det trækker tænder ud at arbejde 2 weekender i træk, og med en fuld uge ind i mellem.. Pyh. Mandag morgen venter, og en fuld uge forude.

Da jeg kom hjem i dag havde Sukkermåsen knoklet i krybekælderen med isolering, vasket bil, vasket tøj og støvsuget. Se dét er bare luxus at komme hjem til! Jeg blev simpelthen så glad.

Og efter en rundfart til alle bloggerne ser jeg, at det går superlækkert rundt omkring! Så nu er der kun smil og sand i øjnene tilbage. Jeg må ind i høkassen hvor jeg har tænkt mig at knalde alle de brikker der kommer indenfor min rækkevidde.

God søndag aften til alle!

Suzy Zzzzzzzz

18 marts 2006

Suzy siger: flop

Ja, det er så denne weekend jeg er til fagmesse - i noget nær mit fag, men alligevel ikke. Men det fag jeg gerne vil over i.

Jovist jeg var til 4 SUPERspændende workshops.. Men som jeg lidt frygtede, så var det en noget ensom affære, altså.. jeg VAR meget à la "puddelen i skt bernhards-kennelen". Det blev selvfølgelig værst i pauserne hvor Suzy stod *mutters*. De gange jeg mandede mig op og RASK klappede nogen på skulderen og sagde: "Daw! Jeg hedder Suzy! Hvad er du fornén?" endte jeg med et høfligt svar, og med at stå ved siden af en snakkende klynge og blive ignoreret og ligne et dumt får.

Nogle gange går det bare ikke liiiige som i eventyrene. Jeg gik simpelthen fra festen, for der var en øredøvende larm af mingling og networking, og nej: uanset hvor meget jeg prøvede så kunne jeg ikke komme ind i den meget forståelige, men også meget aflukkede, kollega-bobbel. Tre tapre fadøl, og mindst 15 tilnærmelsesforsøg træt, kastede jeg håndklædet i ringen og fandt min frakke.

Oh well, der er stadig en dag i morgen. Og jeg er der jo for min egen skyld. Lige nu er jeg bare .. lidt... FED UP med folk der tror på visualisering. Prøv og hør: det virker sgu ikke. Helt ærligt.

Suzy Q
- stuck in her trade

16 marts 2006

Suzy siger: Kone igen

Efter et frrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrustRERENDE møde på min arbejdsplads i dag kørte jeg hjem og åd en makrelmad, drak en kop decaf og tog en lur. For FANDEN hvor kan de dog sætte mit pis i kog. Jeg kan ikke finde ud af om det er mig der stiller urimeligt høje krav, eller om virksomheden virkelig rummer dette lands største sjuske- og nasserøve. *grrrr*.

Sukkermåsen ringede fra Nice lufthavn, hvor der var gode 5 timer til hans fly gik. Han lander i Kbh sent i aften og deler en taxkaduha' med en medrejsende. En lækker dulle, måske? Hm... Nå, lidt sjov skal han vel ha' lov at have.

"Jeg glæder mig til at sove længe i morgen" sagde han. "Æh.... " måtte jeg sige til ham.... ".. mine forældre kommer altså i morgen kl. 9.30". Nå okay, det vidste han jo egentlig godt.

Daddy Cool tager et helt læs brænde med til Suzy's brændeskur *yes!* og så tager vi med Moar på den Kinesiske ambassade i Hellerup; der var en masse engelske formularer og noget kinesisk bureaukrati at slås med; hun skal nemlig en tur over til Shanghai og besøge vores lille søster. Sejt, ikk? Hun ta'r lige en tur til Kina - alene. Daddy ain't the travellin' kind.

Når vi kommer tilbage skal vi have noget frokost og ha læsset brændet af - og SÅ skal jeg være alene med min mand. Han skal formegentlig sidde i en bære-sele på brystet af mig hele aftenen, hvis jeg kender ham ret :D Jamen det er jo fordi jeg skal være væk hele weekenden, til den dér fagmesse, remember? Det falder lidt oven i hinanden alt sammen, men der er ikk noget at gøre ve'ed.

Nu nyder jeg min sidste aften alene, oh yeah, zapper som en sindssyg, ryger, drikker hvidvin.

Og åh nej, nu har han lige ringet igen og fortalt, at flyet er en time forsinket. Så bliver det mere end midnat før han er hjemme... stakkel. Jeg må prøve at holde mig vågen.

Suzy Q
- just a-waitin'

15 marts 2006

Suzy siger: Me talk pretty one day

Høp!

Ene kvinde på pinden holder stadig skansen. Der er købt ind, der er blevet tjent skejser, der er slæbt brænde ind og tændt op, og der er skiftet bremseklodser på bilen (og ja, der var kørt jern-mod-jern, og ja, skiverne havde fået riller, og ja, min bil var svært medtaget *ser spids ud* men hvis ikke det havde været sådan, så havde jeg jo slet ikke kunne kende mit liv igen, og jeg kan jo meget godt li' mit liv, så det er nok bare sådan det skal være).
Og jeg burde faktisk også lige gå ud og vaske Sukien, inden jeg skal køre kl. 12. Det er det djævelse salt, det æder sig ind i hendes smukke sorte lak.

Jeg kan ikke rigtigt ordne mine tanker i dag - solly - det rasler rundt derinde. Der er så meget. Men jeg har længe haft lyst til at fortælle om hvad jeg læser, så dén ta'r vi her:

Jeg lige ved at være færdig med at læse novellesamlingen "Me talk pretty one day" af David Sedaris. Det er en af dem, som ikke må holde op. Der er kun én historie tilbage nu, og jeg udsætter hele tiden at tage hul på den, for når dén er læst *snift* så er bogen tom.
Jeg SIGER jer, den mand er sjov! Og viis. Jeg labber det i mig.
I går læste jeg historien "Smart Guy" og her kommer et citat:

"When I was 25, I found a job cleaning constructions sites in the suburbs of Raleigh. It was dull work, made even duller on the days I was partnered with a fellow named Reggie, an alleged genius unhappy with the course his life had taken. [...]
"Here I am with a one-thirty IQ, and they've got me sweeping up sawdust." He'd glare at the bristles of his broom as if they had conspired to hold him back. "Can you beat that? A one-thirty! I'm serious, man. I've been tested."
This was my cue to act impressed, but I generally passed.
"One three oh," he'd say. "In case you didn't know it, that's genius level. With a mind like mine, I could be doing something, you what I mean?"
"Absolutely."

Og det bli'r ved. Det er simpelthen pragtfuldt. Lidt længere inde i samtalen fortsætter den geniale kollega:

"..... People like me need to be challenged."
"Maybe you could turn on the fan and sweep against the wind?" I'd suggest. "That's pretty difficult."

Pirret og provokeret beslutter vores hovedperson sig senere for selv at tage en IQ test, selvom hans barndoms klare fornemmelse for egen genialitet efterhånden er blevet mere tvivlende:

"Still, there were moments when, against all reason, I thought I might be a genius. These moments were provoked not by any particular accomplishment but by cocaine and crystal methamphetamine - drugs that allow you to lean over a mirror with a straw up your nose, suck up an entire week's paycheck, and think, "God, I'm smart."

Gotta love it.

Suzy Q
- nu med nye klodser, riller og god bog.

14 marts 2006

Suzy siger: *snift*

"Ain't no sunshine when he's gone.

Only darkness every day.

Ain't no sunshine when he's gooooone

And this house just ain't no ho-ome

Anytime he goes away."



Suzy Q
- Palle ganz Alein in die Welt

13 marts 2006

Suzy servicerer: anderledes musik

Jeg læste om bandet (?) CocoRosie ovre hos Liselotte. Blev nysgerrig og googlede.

Fandt denne her side med en player (en radio blog?), hvor man kan sætte tøserne til at spille, mens man fx sidder og arbejder på sin 'puter.

De madammer har da et par skruer løs :) Men de rasler rundt i kraniet på den helt rigtige måde, og der er kommet noget skrupskør og anderledes og meget stemningsfuld musik ud a'ed.

"Jesus loves me, but not my way" hehehe nej, det kan der sgu være noget om ;) men jeg synes nu at "by your side" er det bedste nummer på lige denne player. Jeg elsker den der baggrunds-maskine (et stykke legetøj?) der siger "Hello? Hello-hello??"


Yderligere anbefaling:
Hvis du er til håndspillet rode/stemningmusik, så vil du måske også kunne lide Mazzy Star? Jeg foretrækker personligt album'et "So tonight that I might see" .
Hvis det var en vinyl, så var den slidt op nu, her hjemme hos mig.


Suzy Q
- Foreningen til Fremme for Skøre Madammer.

12 marts 2006

Suzy siger: Håndbog ønskes!

Jeg har efterlyst den før - den skal hedde "Voksenliv for Begyndere" og skal indeholde alle de vitale oplysninger man som gift, husejer, bilejer og medarbejder SKAL BRUGE!!

*Sprutte* JA! denne gang drejer det sig om min ... lad os bare kalde den "en bil", selv om jeg efterhånden er ved at tvivle alvorligt på den sag. NÅ - men pludselig onsdag aften begynder den at sige *SKURRE* i hele undervognen når man bremser. Indtil da havde den kun sagt *HVIIIIIN* hver gang man bremsede. Men nu altså også *SKURRE*, riiiiigtig ond lyd.
Spørger min ægtemand: "Hvad er det?"
Han trækker på sin absoLUT IKKE-bil-interesserede skulder og siger: "Pfft ved ikk".
(Mind mig lige om at jeg skal have købt nogle testosteron-indsprøjtninger til ham).
Jeg ringer til bror: "*skrig* Min bil siger *SKURRE* hvaskaman... hvordan? hvorhenne? hvorfor? hav? hva? hva?" [hiver efter vejret]
Bror siger: "Rooolig nu! Du skal have nye bremseklodser. Og du må ikke køre rundt med det dér, det ødelægger skiverne".

Skiverne?

Ringer, siddende i bil til 118 og råber: "HALLO!?!?! Jeg skal straks bruge nummeret på et suzuki-værksted i København!" Dame taster panisk og gir mig et nummer. Tvinger ægtemanden ved rattet til at huske de 4 første cifre - jeg husker de sidste 4. Jeg ringer op til Elmer på Jagtvej: "Hej. Det *SKURRER* i hele undervognen. Jeg skal have nye bremseklodser. Kan I dét?" Det mener han godt at de kan. Han giver mig en tid tirsdag morgen kl. 8. Jeg takker René mange gange. Han bemærker, at han altså hedder Johnny. PIS! Dér røg muligheden for at fedte sig til en tid mandag. Grrr.. "Der må da findes sådan et "drive-in"-værksted, hvor man bare holder i kø og så får lavet sine ting?!" raser jeg sammenbidt. Sukkermåsen ved ikke en hujende skid (altså: lige så meget som mig) om emnet, og kan derfor ikke svare.

Farvel mulighed for at tage bilen på arbejde hele weekenden hvor man virkelig har brug for den. Goddag metro, s-tog og bus :-/

Nå. Så betaler jeg fandenfløjtme 240,- for at tage en taxa på arbejde. Og velankommet, og rippet, på arbejde, fortæller jeg alle kollegerne (mænd) der naturligvis ved alt om biler og deres vedligehold, om min 120. irriterende bilhistorie. Hvorefter de med største selvfølgelighed svarer:

-"Hvorfor kørte du ikke bare ind til AGL på Frederikssundsvej? Dér holder man bare i kø og venter på sin tur, og så får man sine ting lavet."

[Suzy i koma og med fuldstændigt runde øjne] - "A? G? L?"

-"Ja!" [kollega trækker på skulder, vender håndflader opad og løfter øjenbryn: det universelle kropssprog for betydningen: "piece of cake"]

Ræser ind på hjemmeside www.agl.dk - Finder telefonnummer og åbningstider. Lørdag - åbent 9 - 13. Klokken var 14. Goddamn!! Ah said GODDAMN!

Kan I se hvad jeg mener??? Hvis bogen "Voksenliv for Begyndere" var skrevet, så kunne jeg jo slå op under "akut opståede bil-ting" og finde svaret dér!? Eller endnu bedre: min mand kunne slå op i den og fortælle mig svaret, og imponere mig med sin Verdensmands-alvidenhed. Men i stedet er tilværelsen sådan indrettet, at man absolut skal rage rundt i blinde og forsinke sig selv i een uendelighed, inden man finder noget brugbart.

I dag tog jeg metro, s-tog og bus for at komme på arbejde.
Det drejer sig om 14 km og det tog 1 time og 20 min. Ih. hvor. hyggeligt.

Nåmen så er det jo at man skal tænke ZEN osv og indse, at det nok var fordi De Højere Magter forsøgt at forhindre mig i at køre bil i denne weekend. Man kan ikke vide hvor mange ulykker jeg er blevet reddet for, fordi jeg tog det offentlige, vel? Nu skal jeg bare finde Elmer på jagtvej tirsdag morgen. Jeg er klaprende nervøs for jeg har (som bekendt) ingen stedsans og en alt for bogstavelig/kompliceret fortolkning af færdselsloven.

Suzy Q
- skal ha' nye klodser.

11 marts 2006

Suzy siger: Græsenke 1

Pivpiv.. så er min Sukkermås blæst til Provence på arbejde indtil torsdag.

Jeg skal så selv arbejde non-stop, så jeg når såmænd dårligt at blive ensom.
(Hey, you're not helping here!! Work non-stop!?)
Ja, man kunne jo også have håbet på at have dagene booket op af venner, veninder, fest og farvelade.. Men altså: Nej. Jeg tror sgu at han i al blond og uskyldig hemmelighed har ringet til min vagtplanlægger. De to kører mig jernhårdt.

Heldigvis efterlod han en lille afskedsgave, så jeg ikke glemmer ham lige foreløbig :-D



Suzy Q
- den vedholdende type

10 marts 2006

Suzy siger: Interview 1

Jeg har lige (igen!) fået en af de dér "hvad laver du nu?"-mails fra en veninde. Sådan en indeholder noget der meget ligner barndommens veninde-bøger, dvs en masse spørgsmål der fortæller noget om, hvad man er fornén. Jeg svarer aldrig på dem, for jeg er en af dem, der kun sender meget få ting videre. Men denne her veninde er en skrap moster, så jeg turde ikke andet end at svare.

Jeg var imidlertid rigtig kritisk overfor spørgsmålene, og da man jo aldrig skal brokke sig over noget, uden at prøve at gøre det bedre selv, så kommer et rigtigt interview med Suzy Q:

Lad os starte ved begyndelsen: Hvad tid står du op om morgenen?

-Altså, det kommer an på. Har jeg aftenvagt eller dagvagt, eller har jeg været på aftenvagt aftenen før, eller haft to aftenvagter i træk? Som regel står jeg op når det passer mig, faktisk. Men når jeg har dagvagter er det mest hensigtsmæssigt at stå op ved en 7.15-tiden. Jeg har i mange år været extremt hys omkring hele sove-tingen, fordi jeg led af søvnløshed.

Sådan rigtigt?

Jep, sådan rigtigt. Kunne ikke sove. Heller ikke selvom jeg åd 2 sovepiller f.eks. Og det var hver nat. Senere har veninder fortalt mig, at det nok lignede noget nær dét man oplever hvis man har nyfødte kolik-børn - og så bare 4 år i træk. Jeg var et wreck, mand.

Shiiiiit.

Ja det var ikke sjovt. Heller ikke for mine omgivelser. Man bli'r jo et tudefjæs. Det var faktisk i ret mange år helt normalt at Sukkermåsen og jeg ikke rigtig kunne sove i samme rum. Det lyder vildt når man siger det nu - men dengang var det bare sådan det var. Altså, vi gjorde det jo engang i mellem, ikk, man kommer jo til at savne hinanden, men når vi skulle passe vores arbejde, eller jeg bare var totalt udmattet - så sov vi hver for sig. Men så puttede vi sammen om morgenen ;)

Ahrmen lidt sov du vel...?!

- Ja det gjorde jeg jo. Men det var ikke ualmindeligt at jeg fx kun sov 2 timer per nat over en 3-4 dage. Det er svært at forestille sig nu, hvor jeg knapt kan holde mig vågen. Men jeg KUNNE ikke sove. Jeg kunne ligge i et helt stille og mørkt rum i 12 timer og .. IKKE sove. Tankerne ræsede rundt, hjertet bankede.. du ved, som når man ikke kan sove, ikk? Det værste var 5 nætter i træk hvor jeg ikke sov. Jeg skreg og tudede og tiggede og bad Sukkermåsen om [griner lidt vemodigt og hovedrystende] ...om han ikke nok ville slå mig i hovedet med et bat, så jeg kunne miste bevidstheden. Jeg kunne ikke klare mere. Det gjorde han selvfølgelig ikke, men jeg mente det virkelig. Jeg kan tydeligt huske det, og det siger lidt om hvor desperat man er.

Okay nu synes jeg bare at det bliver lidt "heavy" alt sammen. Søvnløsheden er altså væk nu - hvordan stoppede den så, bare for at runde af?

Jeg gik til nogle vejledende samtaler hos en klog kone i et års tid. Efter 5 mdr var Sukkermåsen og jeg på vores forårstur til Paris og det var første gang jeg sov. Jeg sov en hel nat, sov igennem toiletbesøg, fremmed sted, fremmed seng, snorkende mand og det hele - jeg sov en hel nat. Jeg vågnede udhvilet og skreg: "Baby, jeg har SOVET!!" og så kom vi begge to til at græde af glæde. Jeg sov så alle de 4 nætter vi havde dernede. Over de næste måneder var der tilbagefald og lidt frem og tilbage, men da vi nåede til oktober sov jeg. Som et normalt menneske.

Nå. Pyh. Hvad gik de samtaler ud på, hvad gjorde de for dig? Nej.. ved du hvad, det orker jeg altså ikke at høre om nu. Hvis læserne vil vide det, så må de spørge. Nu skifter jeg altså emne, fuldstændigt:
Hvilke blade abonnerer du på / får du ind ad døren / læser du?


-Ærligt?

Jatak.

[Suzy Q ta'r sig til panden og lukker øjnene og sukker dybt]
Okay men ikke noget med at drille bagefter.. Illustreret Videnskab, The New Yorker, Journalisten, Frie Nyheder, Berlingske fredag, lørdag og søndag, Stjernerne, Information weekend, Horoskopet, Gør-det-selv, Gaffa, og Dyrevennen.

Hahahahahahahaha

Jeg sagde det jo... *syde*

Er du en NØRD eller hvad?

Det siger da mere om dig, når du stiller den slags spørgsmål. Hvad gør et menneske til en nørd? Jeg læser det der interesserer mig. Det, der ikke interesserer mig, læser jeg ikke. [Surmuler lidt og bliver så trodsig] Faktisk mangler der egentlig et par blade, noget om retorik/storytelling, og eventuelt noget management gad jeg også godt at abonnere på. Jeg har bare ikke fundet dem endnu. Jeg kunne også godt tænke mig det dér "Psykologi" og "Penge og Privatøkonomi". Dem gad jeg også godt at have, faktisk. Og Soundvenue.

Okay.. *hahaha* undskyld. Nåmen.. hvad for nogle af dem du får, får du så læst?

Er du færdig...? [Suzy Q venter tålmodigt mens der fnises af] Ja, altså.. Jeg får læst Illustreret Videnskab hver gang. Men måske giver det mere mening at fortælle hvad jeg ikke får læst. Altså jeg læser meget selektivt.. Alt hvad der ikke har min specifikke interesse springer jeg over. Dvs i New York'eren læser jeg ikke alt, for jeg bor jo ikke i NY. Men der er ofte lange featureartikler der er utroligt godt researchede og velskrevne. Og så er emnet næsten ligegyldigt for alt bliver jo spændende hvis det er godt fortalt. I Berlingeren læser jeg Business og Magasinet. Jeg læste også M/S lige indtil deres journalist Tonie Yde Mørch faen-fuckme afslørede slutningen af John Irvings nye roman i sin (i øvrigt elendige) artikel om forfatteren. Da besluttede jeg ALDRIG at læse M/S igen. Bastards!!
Men jeg læser ikke "Dyrevennen" for jeg har ikke nerver til pludseligt at slå op på en side, og se en stor fed historie om dyremishandling. Altså, det er jo derfor jeg er medlem af Dyrenes Beskyttelse. Det er fordi jeg ikke kan KLARE den slags. Og klart nok, så er de nødt til at behandle emnerne i deres blad, men jeg kan kan altså ikke holde ud at læse om det. Det giver mig lyst til at hente min bazooka og bare MEJE de sataniske idioter ned der mishandler dyr, og ja.. det gør jo ikke noget godt for min personlighed, vel?

Nej *rømme* men .. hvad med det dér Gør-det-Selv??

Jaja.. Det bestilte jeg faktisk i Sukkermåsens navn. Det var ment som en joke, fordi nu flyttede vi jo i hus og han er mildest talt ikke opdraget til at være en handyman. Han har aldrig set sin far gøre andet end at tage et fly og sidde og mumle bag en avis, og den slags betyder virkelig meget. Han har aldrig set sin far gøre noget ved huset, uden at hans mor havde pisket ham i fjorten dage først. Jeg har også de dér uheldige egenskaber som jeg har fået af at iagtage mine forældre. Ork! Men med hensyn til huset... ja, så er det jo bare et tomands-job at passe det. Så jeg ville lissom have ham lidt igang, ikk!? *Heheheheh* vi grinede begge to ret meget da det kom, men efter et par numre var vi færdige med at grine, for det er faktisk et rigtig godt blad. Altså, ikke at vi selv "lige" har bygget et par garderobeskabe og lavet en ny vindeltrappe, vel? Men det er virkelig praktisk og godt. Godt til inspiration og hjælp, når nu man ikke ved en skid. Vi får godt nok ikke læst det hele, men engang i mellem river vi et par artikler ud og gemmer i "bolig-ting"-kassen til senere.

Okay. Prøv og hør, nu har jeg mistet interessen. Jeg gider ikke at snakke mere lige nu, så kan vi slutte interviewet her?

Bevares... Hold kæft du lægger fandme ikke fingrene imellem, hva? Ja det kan vi da godt.

Okay, vi kan jo altid gøre det igen, næste fredag for eksempel?

Ja, måske. Der er Sukkermåsen så lige kommet hjem fra Provence, så der ligger vi nok i ske.

[Vrænger] Vel ikke hele dagen?

Nej du har nok ret. Okay, så gør vi det igen. Så kan du også forberede dig lidt bedre. Men altså.. jeg gider ikke at love at det bliver på fredag.

Jeezz... nejNAHRJ. Nåmen hav en god weekend, så !

Tak! Jeg skal på arbejde, såeh... Men det skal nok blive fint nok. Jeg glæder mig bare til mandag hvor jeg har fri :)

Suzy Q
- x 2

09 marts 2006

Suzy siger: hverdagstrommerum

Jeg er totalt inde i sådan en hverdagstrommerum, hvor alting og altid går med at arbejde, komme hjem, tage sig af praktiske ting i huset, se fjernsyn, gå i seng, stå op igen og gå på arbejde. Og nej, det er ikke særlig spændende i øjeblikket. På den anden side skal der jo også gryn på kontoen.

Sukkermåsen har hujende tralvt. Han er væk om aftenen, men i morgen har vi fri HELE dagen sammen, og lørdag tager han så til Provence på arbejde, og jeg har udsigt til en weekendvagt med to 60-årige mænd der surfer porno. *Gab*

Her er de trivielle betragtninger:
-Suki's bremser skriger og skurer - hele tiden. Det er ikke noget der går væk, så det skal vel laves.
-Vi har fået sat radiatoerer op *jææi* og der er trukket rør i krybekælderen. Men sådan nogle rør skal jo isoleres og det har taget mig og Sukkermåsen en måned at komme op i omdrejninger til at få det gjort. Den slags er dyrt - altså, både at få det gjort, men også at IKKE få det gjort, for der er et kæmpe varmespild i krybekælderen. Ikke lige dét rum man har lyst til at betale opvarmning for. Sukkermåsen har simpelthen for travlt til at tage sig af det, og jeg har syntes at det var meget svært at få gjort alene, sådan ene kvinde. Til sidst ringede jeg til min far, der ringede og sladrede til min bror, der ringede og sagde: "Jeg kommer og gør det for dig". Mit hjerte brast næsten af lykke.
- Påsken. Vi skal begge arbejde, men vil også gerne til arrangementer OG holde påskefrokost for rock-vennerne som vi plejer. Min vagtplanlægger vil vide hvornår jeg kan arbejde. Jeg aner det ikke. Der skal jo både sættes tid af til venne-arrangement, selv have gæster, tømmermænd og familien og deres klamme retter med lam *føj!*.
- Igen i år kommer vi ikke på vores ellers årlige tur til Paris. Buh-fukcing-hoo. Det er hårdt at være nybagt husejer og ikke nybagt milliardær.
- Optur! Jeg skal til fagmesse næste weekend igen. (HAR betalt kontant, men har alligevel modtaget giro-kort?? Why?? Ringer til bogholderi: "Det er en fejl. Det ér registreret, at du har betalt. Riv girokortet i stykker". Men kender I det...?? Jeg har alligevel en skidt fornemmelse af, at det kommer til at give problemer... Nå, kryds fingre).
- Optur! Jeg skal på kursus sidste to dage i denne måned.
- Optur! Jeg har mit helbred og alle 2 x 10 fingre og tæer.

Nogle gange er det vel i orden at der ikke sker så meget. Det kan jeg huske at jeg har tænkt i de perioder, hvor tingene bare ræser af sted og alt er helt vanvittigt. Så nu prøver jeg bare at nyde at det går sådan lidt stille og roligt, ikk?

Suzy Q
- hverdagssmølf.

06 marts 2006

Suzy siger: Småt er godt

Den anden dag sad vi en 8-10 kolleger ved et langt bord i kantinen og spiste frokost. En kollega, lad os kalde ham John - en meget høj, flot, bred og maskulin mand - fortalte en morsom historie om hans svoger, der havde fået en ny kæreste.
Min kollega klukkede hyggeligt for sig selv: "..og så skulle hun introduceres for os for første gang. Og min svoger sagde til mig, på forhånd: "Og når vi kommer, så må du LOVE at lade VÆRE med at løfte mig!!"" citerede John.
Hahaha, hele bordet lå flade af grin. Jeg sad bare og lyttede og spiste min mad. "Hvorfor dét?" spurgte en ved bordet. "Fordi.. ja, han er ikke så høj" sagde John. Hahaha. Alle kunne se det for sig: Hærdebrede, superstærke, godhjertede og kærlige John løfter legesygt på en anden mand.

"Nå" fortsætter John så "Så kommer de over, og det går superfint altsammen. Og da de så skal til at gå igen, så har jeg fuldstændigt glemt hvad jeg har lovet! Og så krammer vi hinanden farvel som vi plejer, og jeg.. jeg kommer så til at kramme-løfte ham, så hans ben hænger og dingler over jorden og han spræller og vil ned".
HAHAHAHAHA alle ligger flade henover bordet.
"Hvad så med hans nye kæreste?" spørger en anden kollega, da latteren er døet lidt ud "var hun så flere hoveder højere end ham?"
-"Nej mand" svarer John, "hun var fandme kun halvanden centimeter fra at være på mellemste invalidepension!"
Alle skriger af grin. Det er en god joke. Lige indtil nogen kommer i tanke om, at JEG sidder liiige dér.. og jeg er heller ikke særlig høj. Så begynder øjnene at flakke; latteren dør ud; blikke bliver sendt.. Jeg sidder bare stadig og spiser. Så siger John i et desperat redningsforsøg: "Altså, hun var sådan meget petite og spinkel i det, ikk. Sådan en liiiille bitte een".

Det er altså plasteret på såret? At hun er spinkel? Fordi det er jeg IKKE!?

Ha! Jeg behøvede slet ikke at sige noget. Det var fryd nok bare at se hvor forlegen han blev. Store læs. Lange rær. Kødbjerg. Jeg kan skidegodt lide ham. Men det er alligevel interessant at se, hvor hånlige folk vil være bag eens ryg. Ikke om MIG som person, men om én af mine egenskaber. Det er jo ikke ondt ment, men jeg bliver alligevel overrasket hver gang jeg finder ud af, at nogle mennesker synes at lidenhed er "latterlig".

Jeg er okay med at være lavere end normalen, nok fordi mine forældre også er små, min søster lidt mindre, min bror lidt større. Inden jeg overhovedet VIDSTE, at der fandtes nogen i verden der syntes at lave mennesker er en joke, havde min mor fortalt mig hvor fantastisk jeg var - også fordi jeg ikke var så høj. Så i mange år gik JEG faktisk rundt og troede, at alle dem der lavede jokes om min manglende højde var ... ja, mindre begavede. Sådan helt alvorligt!
Folk ku sige: "Du er ikk ret høj, hva?" og stå og se fedtmulede ud. Og jeg ville tænke.."stakkels dreng.... ". Fordi han i mine øjne var så dum, at han troede at noget helt indlysende var sjovt. Altså, jeg ER jo helt åbenlyst ikke særlig høj, så hvorfor fortæller du mig dét?-agtigt.
Det er faktisk ret sjovt :D

Her er nogle af fordelene ved ikke at være så høj:

1) alle tror at man er yngre end man er (irriterende før 20 år, helt fint efter)
2) alle flysæder er rigeligt store.
3) der er altid masser af benplads - alle steder.
4) hver gang man køber et par bukser er der 10 cm stof til overs. Det gi'r fine lapper.
5) man har vakse, hurtige bevægelser - ikke bøvet og klodset.
6) der er god plads i telte.
7) dyner er lange nok til at folde op om fødderne også.
8) små fødder er sexede i alle høje hæle.
9) folk går i gulvet næsten udlukkende af ren overraskelse over, hvor hårdt man kan slå.
(For man er jo voksen og stærk - men ser lille og dermed forsvarsløs ud - SURPRISE! *WHOOMP*)
10) der kommer aldrig en dag, hvor man ikke kan nå sine egne tæer.

Suzy Q
- Ikke så kedelig i længden.

Suzy siger: dyrtkøbte erfaringer bortgives

Endnu et par gode råd fra Suzy Says, kvit og frit til dig.

Jeg ville fx rigtig gerne have haft dem, inden jeg skulle i byen og se dejlig ud i lørdags. Men nu ville jeg alligevel bare lige nævne det for JER, ikke? - så I andre slipper for at gå i sådanne snedige og uforudsigelige fælder, som jeg gjorde.

Okay, here goes:

Inden du skal i byen og se dejlig ud, UNDGÅ da...

1) kritisk at nærstudere dit ansigt i spejlet, tage kampen op mod urenhederne (med dine beskidte negle) for til sidst, superkrakilsk og uden tanke på aftenens arrangement, at rykke videre til næsen hvor krigen imod hudormene opsluger dig totalt. Det skrækkelige resultat vil være, at når nive-tårene i øjnene er tørret væk, og din trykke-ud-psykose har lagt sig igen... Så står du med en ildrød lanterne lige i midten af ansigtet, der nu mest ligner en 16-årig drengs eksloderede buket af acne - i højsæsonen.
Selv efter at du har været i bad, og kæmpet en brav kamp med selvbruner og concealer, pudder og farvelade, ligner du stadig bare Rudolf der desperat har forsøgt sig som Drag-queen. På samme måde som Liza Minelli kan påføre sig alle de kunstige øjenvipper og alle de læssevis af mascara hun vil - hun ligner bare stadig.. en klovn.

2)..at klippe dig selv. Bare lad være. Ja. Jeg ved at spidserne ser slidte ud og håret er blevet alt, alt for langt. I mit tilfælde var det fx blevet omtrent 4 cm længere end bare til dér hvor den brede del af ryggen lissom deler sig i to. Det begyndte at give nogle alvorlige komplikationer med bukser og undertøj og den slags, og det var bare herregrimt. Især når man er så lille som jeg er. Jeg lignede en smølf med et vådt håndklæde ned ad nakken og ryggen.
Superoptimistisk tænkte jeg: Jeg klipper lige lidt af det AF. Bare lidt. Først med papirsaksen, stadig siddende ved computeren. Snip snip. Ind til Sukkermåsen: "jeg har lige klippet mig selv (han ville aldrig opdage det, hvis jeg ikke fortalte ham det) - er det lige?" vender ryggen til og står helt stille.
"Æh.. NEJ!" svarer han. Jeg er meget overrasket. Det plejer at gå fint, når jeg klipper mig selv. Nå for søren. Jeg opgraderer projektet og går ud i badeværelset, hvor jeg griber den rigtige saks. Hiver nakkehåret frem over skuldrene og trækker begge sider frem for mig. Måler.. ahr okay, måske er den ene side lidt længere end den anden. Snip snip SNIP. Selvsikkert ind til Sukkermåsen igen: "NU er det lige!"
"Æh... NARJ!" siger han, og tegner med fingeren en meget skrå linie i luften. "Nej?" siger jeg. "shiiiiiiit". Jeg kan godt mærke hvor det her bærer henad. Ud i badeværelset igen, fat i det lille spejl, vende ryggen til det store og inspicere sig selv på den der mærkelige bagvendte måde.
Wow det er skævt, mand!
Jeg tar hele turen een gang til - reder meget præcis midterskilning, hiver de to hår-halvdele frem og måler ud for brystet.. Prøver igen: snip snip snip. Men da jeg griber det lille spejl og ser mig selv bagfra er det stadig skævt.
Nu er jeg blevet så besat af opgaven, at min nidkærhed og neurotiske opførsel nærmer sig Mister Bean-adfærd: Jeg vælger at klippe bagom ryggen. Når voksne mænd kan spille guitar bagom nakken, så kan jeg vel for helvede også klippe lidt garn, bagom ryggen. Jeg aser og maser mig i position - det kræver noget med at stå på tæer for at kunne se i spejlet, og noget med højre hånd med saks bagom ryggen, hovedet drejet så langt til venstre at der næsten ingen blod kommer til hjernen, og tungen lige i munden.
Spejlvendt får jeg manøvreret saksen hen til den skæveste tot, åbner laaaangsomt, får saksen til at gabe om totten, fører saksen frem og presser så sammen for at *snippe*. Det er godt nok ..sejt..? Så tykt er mit hår sguda ikke! Jeg presser endnu hårdere sammen om saksen, og nu bider den, kan jeg mærke - men kun.. lidt. Ihhh jeg vil fandme ikke saboteres NU! *Grrrr* med citronfjæs og sammenbidte tænder klemmer jeg saksen sammen så hårdt jeg overhovedet kan.

For sent går det op for mig, at jeg er igang med at klippe mig selv i baglommen. Altså, den dér flap der sidder oppe over baglommen og lukker ned over. Det er fandme også alt det fucking HÅR, mand! Man kan jo ikke se en skid!

IH! Nå, jeg tar en allerallersidste runde med nogle meget resolutte *snip snip* og går sammenbidt ind til Sukkermåsen og spørger (på "du-VED-hvad-du-skal-svare"-måden)
"NU. ER. DET. LIGE. IKK?" Jeg snurrer rundt, han kigger og siger "Ja. DET. er. fint." og spærrer gluggerne op og ser blond ud - for min skyld. Han gider nok heller ikke en sammensmeltning nu, hvor vi skal gå om 5 minutter.

Så ud af klappen med mig. Og der er jo ikke noget der er så galt, at 3 fadøl ikke kan rette op på det igen. Lykkelig Rudolf med mascara på, selv-sakset hakke-frisure i nakken, og 1/3 afklippet baglomme havde jeg en super aften.


Suzy Q
- supertjekket beautyqueen.

05 marts 2006

Suzy siger: Skønno weekend

Det var en GOD koncert i går. Jeg synes det vrimlede med indflydelsesrige folk, der sværmer som bier for blomster, om The Royal Highness. Hvem får lov at arbejde sammen med bandet? Det bliver spændende at se hvad og hvem de vælger.
De knoklede på scenen i går aftes, og hold op hvor er der meget smæk! på dem. Og virkeligt, virkeligt velskrevne numre. Jeg glæder mig så meget, til de vælger at lave en plade.

Da næste band skulle på, flygtede vi (hele slænget) ned i under-etagen hvor baren var. Det var jo meningen at vi skulle videre til Café Alléenberg (i daglig tale "Psykopaten") og fejre fødselsdag for Bassøren. Stemningen blev rigtig høj, og det var utroligt hyggeligt at møde alle folk igen - det er over et halvt år siden jeg havde set nogle af dem. Snakke-snakke-snakke-snakke. Ovenpå kunne vi høre Rock Hard Power Spray desperat prøve at snakke sig igennem deres 60 minutter - måske har de ikke så mange numre...? ;)

Så ud i sneen, mirakuløst finde en taxa, køre til Frederiksberg, entrére Psykopaten og bemægtige os et hav af borde så vi kunne være der allesammen - og dérfra gik det ellers over stok og sten. Fødselaren kom og vi sang føs'das-sang, og så var der gaver og skål. Og skrål. Og så væltede det ellers ind med mennesker, af hvem jeg kun kendte halvdelen, men der var bare så mange nye fantastisk søde mennesker; man kunne sagtens komme til at tro, at man havde kendt dem allesammen for EVER. Ja, som I kan høre så var Suzy i sit es; der var øller, smøger og festglade mennesker til hobe.

MEN - jeg havde givet Sukkermåsen mandat til KLOKKEN TRE at sige "jeg vil hjem". Og det gjorde han - ti minutter i, vel at mærke. "Jeg vil hjeee-eeeeem" pev han, og nåja: så havde han også lovet at huske mig på, at vi jo skulle passe min nevø i dag. Jeg trak den til det yderste, og så gik jeg med. Øvbøv, jeg er bare en festabe og det skar mig i hjertet at kigge tilbage over skulderen og se alle vennerne skåle og grine inde i baren. PIV. Ja, det er hårdt, hva??

I morges lå der så en sms fra min bror, hvor han skrev, at børnepasningen var aflyst, fordi de hellere ville være derhjemme. Grrrrrrr.

Nå - men i dag har vi tvunget os selv til at gå en lille tur i sneen, men ellers er vi psykotisk trætte. Vores sind er lammede, kroppene udmattede og der er INGEN forbindelse mellem de to hjernehalv-dele, overhovedet! Det er umuligt at tænke een sammenhængende tanke.

Anbefaling til ægtefæller med tømmermænd og søvnmangel: Lad VÆRE med at forsøge at føre lange, meningsfulde samtaler. Det blir noget vrøvl og "du sagde" og "nej, DU sagde" og "det har jeg aldrig sagt" og "du har heller ALDRIG.." osv osv. Og ingen har en chance, for der er ikke TO brikker at rykke med. Bare la' vær! Gå i seng! Gør noget andet! lav manuelt arbejde, og ikke noget med store knive. Den er ikke længere!
Og lad for alt i verden være med at bukke under for alkohol-depressionens illusoriske tåger af utilstrækkelighed, formålsløshed og håbløshed. Det er rent blændværk, og væk igen i morgen. Det er bare fordi man brugte SÅ meget af sin sjov-kvote i går, at der ikke er noget tilbage til i dag. Man har stjålet lidt sjov på forhånd, og betaler dagen efter med et underskud.
Hvordan véd jeg dog alt det...? Hvad kan jeg sige? Jeg har forsket i det i mange år ;)

Så det må bare blive King Chicken og en film, eller noget. Jeg har aftenvagt i morgen, og glæder mig faktisk til at komme ud og være lidt produktiv igen :)

Suzy Q
- tak for en super dejlig weekend.

04 marts 2006

Suzy siger: lang lørdag

Han er så betænksom, min nabo. Når han skal tidligt op og af sted hjemmefra kl. 7:45 på en lørdag morgen, så synes han lige at vi andre på vejen også skal have lidt ud af hans morgenfriskhed. Så han starter motoren på sin store ladvogn, og lader den stå og banke derud af i tomgang, de 20 minutter det tager ham at fjerne sneen fra hans hjørnegrunds fortov.

Der er nu ikke noget som en benzinmotor der står og buldrer, banker, ryster og klirrer med alt værktøjet oppe på ladet, og alene tanken om de mængder af CO2 der genereres, kan give enhvert menneske et dejligt, opkvikkende adrenalinchok. Så tak - vi kom alle tidligt op. Ikke ligge og drive dagen væk - heller ikke fridagene! *gggrrrrrrr*

Måtte Sukkermåsen tage min bil i morges, da han skulle ud og undervise? Jada.

Står jeg og mangler den nu? Ork ja. Men jeg vil så også mene, at det er uretfærdigt at spørge en fuldstændigt søvndrukken og dermed forsvarsløs pige, om lån af bil. Hvordan skal noget menneske skunne redegøre for deres lørdagsplaner, fredag nat halv-ét med hovedet på puden?
Den snedige rad.

I dag oplever jeg så, at et akut behov for Loppemarkeds-skattejagt har indfundet sig, og jeg må af sted. Problemet er ikke at tage af sted uden bil - problemet er at slæwe alle de uundværlige skatte med hjem igen - i bussen. Sådan et teaktræs-spisebord med hollandsk udtræk og seks stole koster vel også en dobbelt voksen med natbustillæg og det hele.

Men I AFTEN skal vi til koncert!! Jaja I ved godt hvem det er med - jeg har sagt det før. The Royal Highness spiller i Pumpehuset.
"Ahhrrrrmen er du ikke KUN så vild med deres musik, fordi der er noget venskabeligt bekendtskabs-agtigt ind over?" hører jeg alle mine skeptiske læsere spørge.
Ja, også jer i Grønland, Uganda og Sydafrika - og ikke mindst: dig i Andalusien! :)

Nej ikke kun. Jeg synes det er megafedt. Jeg havde også kunnet lide det, selvom der ikke var noget venskabeligt bekendtskabsagtigt ind over. Men så er det ikke sikkert jeg havde hørt om dem, endnu. Men se så, hvordan Suzy Says går ind og får en samfundsstøttende funktion: Vi (majestætisk pluralis) oplyser folket om de fede bands. Vi spreder gerne, og gratis, ordet. Så i stedet for at sidde og være skeptisk, så PRIS dig hellere lykkelig for hvad du sidder og læser! For om et halvt år, når alle dine venner går rundt og siger "ahrr hvaaaad har du hørt dem dér TRH" så kan du med god samvittighed (og forhåbentlig: bedrevidende mine) sige "Ork ja".

Nåmen det var et sidespring: En af musikanterne har fødselsdag i morgen, søndag, og på ægte rockmanér holdes der fest på en bar - i aften ved midnat. Han skal jo lige være færdig med at spille, ikk? *Gab* Suzy håber at mascaraen holder så længe. Pyhh det er hårdt at hænge ud med de unge, og spille ung.

I morgen kommer min nevø Thor. Han vil, for første gang i sit 6 mdrs lange liv, gerne passes af mig og Sukkermåsen, mens hans forældre snupper en bif herinde i hovedstaden. Så jeg må hellere holde lidt igen i aften, så Thor ikke skal se sin Faster med hele hovedet nede i den store, hvide porcelænsmikrofon, råbende på ulrik..
Jeg må sige til Sukkermåsen at han skal holde øje med mig, for hvis jeg først kommer op i omdrejninger, så drikker jeg alt hvad jeg kommer i nærheden af. Så bliver jeg rigtig knotten når han siger at vi skal hjem - lige mens jeg står og danser på klaveret, eller et eller andet - men dagen efter, så takker jeg ham igen og igen.

Suzy Q
- hav en god lørdag!

03 marts 2006

Suzy siger: Stadig ren underholdning

Undskyld hysteriet i går. Det er stadig ikke helt overstået, men jeg skal prøve at lægge en dæmper på det.

Men bare for at illustrere, hvordan (som jeg skreg i går) at Gud kun har underholdnings-mæssige intentioner med mit lille, fedtede liv, så hor lige her engang:

Jeg sku i Fields. Ja, for jeg var igen tvunget til at skaffe nogle klude. Mig + tøj = Kæmpe no-no, men det skal jo altså gøres, for det eneste der er værre end mig med tøj på, er mig uden tøj på. So there.

"Nå, Kvabse" tænker jeg for og om mig selv, "hvad med om du lissom kom ud og rørte dig lidt? hvad med om du gik på dine korte små stænger, hen til Fields?" Jotak som byder. Det gider jeg da godt. På med ørervarmerne, halstørklædet og frakken, og så FRISK af sted, og prøver at lade være med at tænke for meget over, hvad opgaven går ud på.

Da jeg er 200 meter fra at have fuldført turen, kommer jeg i tanke om, at jeg har et æg til at stå og koge på komfuret. Det æg, som jeg skulle have haft i tasken, som buffer mod shopping-sulten. Med andre ord: Min frokost. Og man tager jo ikke lige chancen og siger "jeg shopper lige i 3 timer mens vandet koger væk, ægget brænder på, bryder i brand, antænder emhætten og brænder huset ned til grunden". Nej det gør man ikke. Man prøver af al magt at huske OM man har et æg til at stå og koge på komfuret, og jeg kunne med al tydelighed huske, at jeg tog en kasserolle frem, puttede ægget i den, tændte kogekedlen, og da vandet kogte hældte jeg det over ægget. Med et suk indså jeg, at jeg måtte tilbage. Så jeg gik tilbage igen.

Da jeg låste mig ind i huset (og ja, det er stadig surrealistisk at være husejer!) hørte jeg ingen bulderkog. *Gisp* er alt vandet allerede kogt væk? Løber ud i køkkenet - og konstaterer at: nok havde jeg puttet et æg i en gryde og hældt kogende vand over det - MEN JEG HAVDE GLEMT AT TÆNDE FOR KOMFURET. Super-heldigt hvis man går og shopper i 3 timer, pissehamrendemøg-irriterende hvis man er taget hjem igen, fordi man troede at det kogte.

Nå, jeg skrider igen. Nu har jeg travlt. Jeg skal nå en masse. Nu vælter det bare ned med sne, og jeg beslutter mig for at tage Metroen. I strid modvind kæmper jeg mig over til stationen, og selvfølgelig opstår den klassiske: Når-du-kommer, så-kommer-toget-også. Men-kan-du-nå-op-ad-trappen-og-klippe, inden-toget-kører-igen?"-situation.
Selvom jeg oksede som en gal, nej, så nåede jeg det ikke. Mens jeg stadig stod og famlede i tasken efter klippekortet, sagde dørene *bibibibibibibibibib* og alle de glade og vinkende mennesker INDE i toget forsvandt sidelæns med 50 km/t mod Fields. Bastards!

Nå men det næste tog kom om 1,5 minut, eller sådan noget. Jeg finder klippekorts-etuiet. Der er to kort i - men der er ikke nogen klip på nogen af dem! Hen i automaten, vælge 2-zoners-kort, "indsæt betalingskort", ja det GØR jeg jo også! "Tag kortet" jaja, "der var en fejl ved læsningen, indsæt kortet igen". AARRRGGH.

Efter 10 indsætninger af mit supervelfungerende dankort - IGEN - vælger automaten at acceptere det. Ih tusind tak! Jeg prøver bare at komme til at betale for et af jeres freakin' produkter. *grrrrr*.
Behøver jeg at sige, at alt imens automaten tager sig sin søde tid om at PRINTE kortet og spytte det ud.. Så er næste tog allerede kørt igen. Det er klart. Det kan ikke være anderledes. Jeg kan tydeligt høre latterbrølene oppe fra skyerne.

Men HA! nu har jeg bare et kort, og nu har jeg også klippet et klip på det - så nu kan dén Metro BARE komme, den kan! HA!
Men det gider den så ikke. Nu vil den hellere vente. Der skal gå mindst 10 minutter, inden et tog viser sig igen.

Behøver jeg at sige, at jeg på dén tid, som jeg har brugt på at flakke rundt på stationen osv osv, sagtens kunne have nået at GÅ over til Fields - igen? Nej vel. Nå, skid hul i det.
Jeg kom derover, det var ikke nogen succes. Jeg tog metroen hjem igen.

Nåjo - een ting lykkedes dog: Jeg fik min bank til at lave en check på 3125,-, fra mig til en fagmesse der snart løber af stabelen. Normalt vil det jo være noget som man taler med sin chef om, og får firmaet til at betale, men min chef har simpelthen så ondt i pjækketarmen, og når han endelig er her, så er han så forvirret at man ikke kan fastholde hans opmærksomhed i 2 sek ad gangen - så det har jeg bare droppet.

Nu er det også sådan, at det er en fag-messe, men ikke lige præcist mit fag. Jo det er à la-mit-fag, men ikke helt. Men det er en fagmesse for det fag, som jeg gerne vil over i, ikk? Ahhhhhh, NU forstår I!
Ja, så jeg har simpelthen bare meldt mig til, og betalt lortet selv. Jeg er ikke dén, der gider at sidde og pive fordi chefen ikke sender mig til messer og festivaller - Jeg betragter det som en investering og skriver en check. Jeg har alligevel opgivet at få ham til at interessere sig for min faglige udvikling - det er nok bedre at jeg gør det selv.

Nå - og så var der en supersuper sød sekretær, der gik gennem ild og vand for at ordne det sådan, at jeg kunne komme og betale "kontant" i dag - så jeg ikke kom for sent med at melde mig til workshops. Jeg betalte, takkede hende, løb ned til computeren da tilmeldingerne åbnede.. og.. meldte mig ikke til noget.

Jamen jeg TURDE ikke! Jeg forestillede mig, at alle fag-nørderne på messen/festivallen ville slå rundkreds om mig og sige : "Hvem er du? HVAD LAVER DU HÉR!?!?" alt imens jeg ville stå og presse ryggen op ad muren, smile stift og prøve ikke at ligne en puddel der havde sneget sig ind i grand-danios-kennelen.

Ja, jeg turde altså ikke. Jeg kan stadig høre skogger-latteren oppe fra skyerne, men jeg truer bare tilbage, og vifter arrigt med knytnæver mod himlen og råber: "BØLLE!!! Jeg får bugt med dig en dag, jeg gør!! Det bli'r mig der griner sidst!!"

Suzy Q
- ren underholdning.

02 marts 2006

Suzy siger: Limbo (how low can you go)

... og som om DET ikke var nok, så har jeg også helt glemt at fortælle, at i fredags, da jeg var ude og have det sjovt? Der stod jeg og snakkede friskt om lidt rockmusik med en kollega og jeg siger så: "hey kender du G Love & A special Sauce?" Nej det gjorde han ikke. "Nå " siger jeg "jeg så dem på Loppen i 1991, hold kæft hvor var de fede"!
Hvorefter min kollega siger "Da var jeg 10 år". Der opstår en kort kunstpause og jeg forsøger at snakke lidt videre om det band, og så siger kollega, med en misbilligende og undrende rynke på næsen: "Hvor gammel ER du, egentlig?".

*suk* jeg svarer sandfærdigt "34" og kollega siger overbærende med stift smil "nå, det er da ikke så slemt" og lyver så vandet driver.

OG JEG VAR BARE TUDSE, JEG VAR. JEG FØLTE MIG SOM FUCKING
HIGHLANDER!
En FREAK der har overlevet i flere generationer, og som konstant er lidt bagud, forældet og kikset. Og med langt fedtet hår og grimt tøj og DÅRLIGE karrierevalg.

Suzy Q
- fucking Highlander

*puste stønne* Nå. Nu er jeg vist færdig.

Suzy siger: Limbo (lower now)

Jeg har aldrig været i tvivl om, at Vor Herres mening med mit lille kiksede liv er REN UNDERHOLDNING...
.. men nu synes jeg at det begynder at udvikle sig til en FARCE.

Jeg er GAL.
Jeg er VRED.
Jeg er KED AF DET.
Jeg er RASENDE.

Og jeg GIDER IKKE snakke om det. For jeg er også UMULIG. Hvis jeg havde en hund, så fik den et los lige nu.

Jeg har været i H&M prøverum, ja, for den sags skyld HVILKET som helst freakin' prøverum.

Det var IKKE en succes. Jeg endte med ømme skuldre, ømme fødder øm lænd, og 4 stykker tøj som jeg ikke har prøvet endnu. Jeg gik bare efter det STØRSTE.

Og BARE lige for at I ikke skal sidde og tro, at alt er lallende lykkeligt her i husholdningen; at bare fordi min mand er sjov og sød og rar det meste af tiden, så går der harper igang når han træder ind ad døren; at vi spiser sammen i stearinlysets skær hver aften, og aer os igennem meningsfulde samtaler forever and ever - NEJ:

I morges blev vi UVENNER. Han var en IDIOT. Han kunne RENDE OG HOPPE, kunne han.

HAN SLOG MIN BIL!! Han slog Suki!?!?!?

Det er jo ikke fordi vi lissom MANGLER at flere ting GÅR I STYKKER på den; og jeg er selv MEGET øm om den bil, vasker, pusser og nusser om den. Kører forsigtigt, ser mig for, behandler den med ømhed. Har selv betalt den kontant ud af surt optjente sparepenge.
Så kunne det FANDME lige passe at nogen andre skulle komme og volde løs på den, fandme NEJ.

Nu vil jeg gå ud i køkkenet og kæle med en porre. Giv mig 5 minutter, så har jeg HELT SIKKERT taget 10 kg på af dét! Bare rolig!!

Suzy Q
-nogetsåEDDERsplintrende.... !"#€%&/(
(jaja, vi er gode venner igen, ikk)

Suzy siger: Limbo

Jeg er her stadig. Jeg er bare fuldstændigt i stilstand.

Der skal ske nogle forandringer i mit liv. Jeg skal finde ud af, hvad mit arbejdsliv skal gå ud på, fremover. Men jeg
1) har virkelig svært ved at definere hvad jeg har lyst til og
2) når jeg finder på noget, jeg har lyst til, så tør jeg det ikke. Så vil jeg hellere blive i det gamle, sikre job jeg har nu.

Nu har jeg bare fedtspillet så længe, at jeg må indse at "Den Går Ikke, Granberg"! var en overskrift med sandheder for generationer. Jeg skal videre. Og jeg er KLAR! For mig er det åbenbart bare et lidt længere forløb med noget indre arbejde, der skal klares. Jeg er nemlig en ret vedholdende (nogle kalder det stædig *pffftttt*) person normalt, og det huer mig ikke sådan at "give op".. Men at blive ved i denne situation ville være at være decideret opgivende, og det har jeg slet ikke lyst til. Så der må ske noget nyt. Brrrr.. håber jeg har mod til det!

Jeg skal bare tjene pengene, skejserne, moneterne; minimum indtil 1.7. - så jeg må liiiige bide tænderne sammen, for husstandens (og dermed min egen) skyld.

Det kan jeg også godt.

Suzy Q
- stadig i tænksomt mode.

01 marts 2006

Suzy siger: Denial


Well Boo-fucking-hoo!



I swear Y'onor, the dirty rotten scoundrel was caught red-handed!
Motion to strike him with a bat..?

Suzy Q
- D.A. of Amar