13 februar 2006

Suzy siger: Venner styrer for vildt!

Ja jeg vidste det jo godt... Men det var alligevel rart at finde ud af det een gang til. At pråsen gik op igen. At ti-øren faldt med et brag. At lysene blev tændt i lagkagen: At have venner og tilbringe tid sammen med dem er alfa og omega i mit liv. Men jeg har været meget isolationistisk på det sidste, fordi jeg er så dybt spekulativ over min arbejdssituation. Jeg er stadig ikke afklaret, men ved dog hvordan jeg skal tackle foråret. Sommeren og efteråret afgøres på et senere tidspunkt. Derfor fristes jeg tit til at sidde og kukke herhjemme, og gider ikk at gå ud og sårn - selvom der er søde mennesker der spørger mig. Og det er paradoksalt, for det er jo LIGE hvad jeg trænger til: At komme ud og møde mine venner.

Og når jeg igen og igen finder ud af hvor FEDE mine venner er, så bliver jeg helt smigret og rødkindet og selvfed ved tanken om, at DE gider at være venner med mig :D

Lørdag: Til traditionel powertøsefødselsdagsmiddag. Vi blev seks - det er jo ikke altid at alle kan komme. Men ellers er vi (som tidligere fortalt) otte tidligere piger, nu kvinder, der de sidste 14 år er mødtes til Rikke's fødselsdag. Vi ses ellers ikke til daglig, sårn. Så det er altså kun dér vi ses. Derfor blev mødningen på et tidspunkt udvidet til også at inkludere julefrokost og påskefrokost, så havde vi undskyldninger for at mødes tre gange om året.

Altså - de damer, de er så fede! Man vil have dem allesammen med hjem når man går. Man kan ikke vente til næste gang. Man vil klæbe og suge al kraften ud af dem! Man vil have billeder af dem, og skrive biografier af dem allesammen. Mindre kan ikke gøre det!

Og hvad er de så for nogen - direktricer? opfindere? astronauter? marathonløbere? Næh. De er sygeplejersker, teater-bestyrer, invalidepensionist, mødre, ikke-mødre, koner, kærester, eks-koner, produktionskoordinator og sårn. Og de er bare så pisse-kloge, sjove, dybe, spændende, flossede i kanten, smukke og rummelige - at man aldrig vil hjem. Og ganske rigtig, som forudset, så skreg vi af grin og snakkede og snakkede og snakkede. Alle var næsten holdt op med at ryge. Altså ikke "næsten alle" men alle var "næsten holdt op". HAHA.

Jeg havde egentlig tænkt mig at drikke mig fra sams og sanling, men jeg kunne ikke. Vinen sved i mavesækken og øllet smagte mig ikke - sådan er det bare nogle gange - i stedet var jeg totalt høj på de damer, dér! Sad bare med lykkeligt smil om munden og kiggede rundt på dem - og følte mig så over-over-heldig over, at jeg var inviteret.

Søndag formiddag skulle jeg mødes med en meget god ven som jeg ramlede ind i for 100 år siden på Uni. Siden spillede vi også i band sammen. Endnu senere har vi haft alle odds imod os, fordi han har boet meget i udlandet - men vi er altså stadig venner og griber chancen for en kaffe-marathon hver gang den er der. Sidst vi sås var til den traditionelle rock-julefrokost i december - så nu skulle der catches op over jul, nytår, kærester, karriere, livet og hele universet. Vi mødtes kl. 11 til brunch og 16.30 var vi nødt til at stoppe, fordi vi begge havde totalt-kaffe delirium og var godt gammeldags ømme i halsen - af at snakke!
Damn den dreng kan kværne, mand!

Nå - men når nu ens familie er gennem-samspilsramt lige så længe man overhovedet kan se tilbage ad familie-træet - er det så ikke bare balsam for sjælen at have venner? Det mener jeg altså. Jeg kunne ikke leve uden DEM - til at vende alle mine plørede og forfløjne tanker sammen med - at spille bold op ad - at tude hos - at skåle med. For at det ikke skal være løgn, så kommer der også en veninde i aften. Hun bor sgu kun 3 km væk, men alligevel ser vi kun hinanden hver 3 måned eller sådan noget.. ?? Det er jo latterligt. Hun skal ha' en ordentlig oksebøf og noget sovs og noget rødvin, skal hun.

I dag er jeg buret inde i mit kontor - VVS'erne ( i dag to mand) laver FORHÅBENTLIGT det sidste færdigt. Det vil sige, at jeg i aften ikke behøver at slæwe brænde ind og tænde op og få hele stuen til at stinke af lejrbål - men bare kan dreje på en termostat og derved øge temperaturen i stuen / kontoret / entreen. Jamen er det ikke fantastisk.

Suzy Q
- næsten selskabspapegøje (igen)

Ingen kommentarer: