21 februar 2006

Suzy siger: Stuuuu-ennnn RRRET!

BJÆF BJÆF!

Suzy havde gang i pegepinden i dag! Ork ja - afholdt workshop for hele afdelingen. Og slap bare af, jeg har ikke opfundet den dybe tallerken, der var såmænd en skabelon til forløbet, men det nu alligevel sin sag at skaffe lokaler, forplejning, og materialer til 40 mennesker - og ikke mindst at får formidlet sagen, forklaret opgaverne, tænde gnisten og holde gryden i kog i plenum-rum, grupperum og hvad ved jeg. Brugte hele formiddagen på forberedelse og 12.30 gik det løs.

Jeg havde samling først - fame svært at få ørenlyd, virksomheden er ikke ligefrem kendt for folk der lytter og venter med at tale.. hm.. en omgang skønne skidesprællere ;) - og høvlede dén halvdel, som jeg havde ansvar for, ud i 3 grupperum ... der desværre lå med en god afstand mellem hvert rum.

Herefter høvlede jeg ellers rundt fra rum til rum: "Hvordan går det herinde?" - "Nogen spørgsmål?" - "Vær lige opmærksom på tiden, der er kun et kvarter tilbage!" - "Har I brug for noget herinde? Kaffe?" osv.

Det var IKKE dagen hvor det var snusfornuftigt klogt at iklæde sig:
1) uldne sokker helt op til knæene
2) varme vinterstøvler, lange, helt op til knæene.

Ved min 3 runde rundt (på de syntetiske gulvtæpper) til grupperne for at besvare spørgsmål, klargøre, hente, bringe, og hjælpe var jeg TOP-rød i hovedet og KAMP-svedte. Min krop kogte fuldstændigt over. Og helt ærligt - jeg kunne jo ikke ræse rundt i strømpefødder og samtidig se ud som om jeg havde tjek på det hele. Så jeg siger jer, læsere... Jeg var i vulkanudbrud. Man kunne have skoldet mandler i mine futteraler, det er helt sikkert.

Men - det gik over stok og sten og Suzy kværnede rundt som en lille damptromle, og efterhånden når jeg stak hovedet ind i grupperummene fik jeg svar som: "Neeej, vi er lige midt i noget!" og "Arj kan vi ikke nok pleeeeease få to minutter mere!" og "Hva'? Hørte ikke lige hvad du sagde, vi er midt i en diskussion".

Hehe, det er bare fedt. Det er så suuuuper-tilfredsstillende at vinde nogens interesse for en god, kreativ og gavnlig sag.

Yessir! Suzy er nu gennem-ud-bombet dulle klappet fuldstændigt sammen på sofaen.

Nåja? Det må man vel godt, efter et job well-jobbed ;)

Suzy Q
- Kalif, i stedet for Kaliffen!

Ingen kommentarer: