15 februar 2006

Suzy siger: Rengøring

Allerhelst skulle man jo have nogen ansat til at gøre det. Jeg har selv i flere år været en af dem, der var ansat til at gøre det. Fra jeg var 10 år, faktisk, og op til 26-ish. Det er ikke det værste arbejde; man kan få lov til at gå og passe sig selv - det skal bare gøres.

Men at gøre det hjemme hos sig selv... det er bare noget andet. Støvsugning er ikke bare støvsugning - det er en krig på liv og død, mellem menneske, maskine og de 16000 stoleben, der pludselig er i hjemmet! Ledningen er aldrig lang nok. Slangen er aldrig lang nok. Og værst af alt: Uanset hvor omhyggeligt og PRÆCIST man end hiver i slangen for at styre støvsugeren igennem døråbningen - SÅ HAMRER DEN ALTID IND I DØRKARMEN OG SIDDER FAST!
Så må man a) enten tilbage og hente den, hvilket får een til at ønske at man bare havde gjort dét fra starten eller b) hive og flå fuldstændigt hysterisk i slangen, rive og rykke, blive helt mørkerød i hovedet - og alligevel ende med at gå tilbage for at hente støvsugeren - fordi den bare ikke rykker sig ud af flækken. *rase* hvad fanden!?!? Du er en STØVSUGER!! Du skal bare kunne TO ting: 1) suge og 2) rulle på de der hjul.
Her skal man så c) beherske sig med AL den selvkontrol man kan mønstre for ikke at sparke, smadre og udsmide den genstridige, flabede og hånsk saboterende møg-suger.

Nå - men så er der alt det andet. Efter 16 års erfaring med forvaskede klude, fedtede gulvklude, beskidt vand og runkne hænder (ja, jeg ved godt at handsken er opfundet, men jeg kan ikk li den, okay?) synes jeg lissom at jeg HAR aftjent min værnepligt, og nu gælder det bare om at klare sig igennem resten af tilværelsen med så lidt besvær af dén slags, som muligt. Og jeg har nu, efter mange videnskabelige og praktiske undersøgelser, barberet min rengøring ned til 3 produkter - det ene er kalkfjerner til badeværelset, mærket er ligegyldigt; det andet er sæbespåner til trægulvene, det må bare være på den måde, ikke noget at gøre ved det; og det tredje er til resten og det er det her Ajax-produkt.

Det er sådan nogle rengørings-vådservietter, der ligger i en pakke hvor de ikke tørrer ud.

Fremgangsmåde: Riv een eller to op, tør hvad som helst af. Smid de brugte ud. Færdig bum.

Vi har fx et blankt sort gummigulv. Ja - og så kom håndværkerne. I kan godt regne ud hvordan det så ud bagefter, selv efter støvsugning. Jeg indrømmer: Jeg rev servietter op, lagde mig på alle 4 og tørrede hele gulvet af. Det tog vel 3 minutter. Jeg smed 4 servietter ud. Så lagde jeg benene op og læste i avisen og røg en smøg.

De er i øvrigt også geniale til stikkontakter, køkkenlåger, køleskabslåger og andre fedtefingre-kolonier. Badeværelsesgulvets støvede og fedtede hjørner. Vupti. Den fedtede og støvede kommode i entreen. Swoosh. Jeg siger det bare.

Suzy Q
- bare spørg.

5 kommentarer:

Pedrsn™ sagde ...

Ok nice - at få sådan en topkvalificeret rengørings test på en dødspølse onsdag ;)ALT der kan gøre rengøring nemmere modtages med kyssehånden... det bare for svedigt, dér!!

Suzy Q sagde ...

pedrsn - s'lidt, du!

Sooz sagde ...

Ikke for at være en kill joy, men de er altså super giftige de klude d'er, HUSK HANDSKER...
jeg får de vilde allergiske anfald af dem.

Sus
-Stadig mest til rengøringspersonale *S*

Pedrsn™ sagde ...

Typisk... noget så godt kan kun have en lummer bagside.. må huske Besværlige handsker... ;)

Suzy Q sagde ...

Put on a freakin' glove! ;)