16 februar 2006

Suzy siger: op med humøret

Det var egentlig en kommentar hos Lene, skrevet i går. Men en bemærkning fra lommen gav mig ideen til at poste den her. Den går vel ud til alle, der hænger med næbbet. I dag er det fx mig selv - den migræne der har ligget og luret i 3 dage, kom væltende i fuldt flor i morges da jeg slog øjnene op. Efter 1,5 time på apoteket (nej, lægen har ikke faxet, ringe-ringe, vente-vente, hov, faxen er ikke gået igennem, jeg prøver igen osv osv) har jeg nu fået min pille, og venter nu på den velsignede virkning.

Suzy Q said, altså i går...

Mig og Gud, vi er sådan nogle fine venner, der godt kan blive uvenner. Jeg synes fx at det meste han/hun har lavet er top-najs. MEN jeg synes også at der er virkeligt sjuskede og halvfærdige og dårlige elementer i konceptet "liv".

Fx at man bliver født med trangen til at finde nogen at høre sammen med - for så at dø alene igen. Det betyder jo, at i DET øjeblik man anerkender at høre sammen med nogen - så kan man godt starte på at indstille sig på at miste dem igen. Enten ved døden, eller noget andet, tidligere. Det synes jeg SUCKER og klart er fuldstændigt talentløst udtænkt.

I mine tyvere overvejede jeg seriøst om døden ikke var mere tiltrækkende end livet. Altså, jeg GAD ikke alt det fis. Hvorfor finde en mand, når man alligevel skulle skilles fra ham igen? Hvorfor køre karriere, når man alligevel bliver glemt i det sekund man stopper? Lets face it - man skal nok op og lave Mærsk-præstationer, før man ikke sådan liiige bliver glemt. hvorfor overhovedet NOGET SOM HELST?

Jeg er kommet frem til at alt ER ligegyldigt og jeg kunne LISSÅ godt være død. Men nu ER jeg her - og så kan jeg lige så godt tage del i de oplevelser som denne planet byder på. Chokolade-is, fx. Marcipan. Rockmusik. At hjælpe andre til at realisere deres potentiale. Og sårn.

Så når der er down-perioder: JA selvfølig er der DET. Det er da et mirakel at vi ikke ALLESAMMEN er psykotisk deprimerede HELE TIDEN!! Det mener jeg virkelig og helt seriøst!

Så når der er øjeblikke hvor det egentlig er meget fint - så HEYYYYY! I dag sidder jeg fx bare i min stue hele dagen. Uden at dyrke mit forhold, eller min karikatur af en karriere, eller min familie, eller mit udseende, eller noget overhovedet.
Jeg lirer bare på computeren, og æder chokolade-is. Jeg kunne være død i morgen, jo - ikk?

Jeg har indløst billet til denne her forlystelsespark, og betalt dyrt for den. At rende rundt med en fysisk krop - pissehårdt arbejde, mand! På en planet der hvirvler rundt i et stort, sort, iskoldt og måske tomt univers..
Så hvert øjeblik der IKKE er fyldt med død, fiasko, håbløshed, er et MIRAKEL.
Set i dét lys skinner verden jo som en nyslået mønt.

Så selvfølgelig er vi pissekedeafdet! Det ville være mærkeligt andet!?! Vi er jo blevet født, og det betyder dermed at vi skal dø! Og alle vores kære skal samme vej. Og vi ved ikke hvad vi "skal" her på jorden. Hallo? Er der nogen? Det sucker.

Men de ting der IKKE sucker, såsom børn og venner og chokolade-is og dyr og hygge og hjælpsomhed og kunst og humor - de skal bare komme min vej, så der kan blive lidt balance i regnskabet.
Jamen det er jo fuldstændigt VANVITTIGT at erantisser over hovedet GIDER at gro!?!? hvorfor GØR de det?? Det nytter jo ikke noget.

De gør det vel bare fordi.. hvad skulle de ellers lave? De kan jo ikke stifte familier og ræse rundt og blive forfremmet og have et skidegodt forhold til alle de andre erantisser.
De gror bare og det giver lisså meget mening som dét vi laver.
Når nu spiren, blomstring og afblomstring er alt hvad man kan nå inden man visner - så er det bare om at få gjort det. Og nyde det undervejs. "Hey jeg havde en SUPER-interessant afblomstring!"
-"Virkelig?"
-"Ja, den var lissom lidt..mere INTENS end sidst."
-"Wow."

Ja jeg ved ikke om noget af det gav mening, men nu skrev jeg det.
Du skal bare være pissekedafdet. Skidvær med det! Det må man godt. Det ta'r noget tid. En dag sidder man og griner og tænker: "hov?"

:) Suzy

5 kommentarer:

Pernille sagde ...

Ja, jeg kan jo kun fastholde, at det havde den kommentar så absolut fortjent! :-)

Pernille sagde ...

Og så i øvrigt: Er selv migrænepatient, så jeg ved, hvordan det er... Rigtig god bedring!!

Acq sagde ...

Du er så stjernegod! ...og god bedring!

Uden Relevans sagde ...

jeg kan godt lide erantisser...

Suzy Q sagde ...

Tusind tak kære blog-venner :)