24 februar 2006

Suzy siger: Fastelavn 1976

Jeg var 4 år. Der var fastelavnsfest i Vommevad Forsamlingshus [sic!!!]. Inden vi tog af sted, tog min mor et billede.

Cowboy'en var nabodrengen til den ene side, Carsten. MEGET ældre end mig, så meget at jeg var rød i hovedet hver gang jeg var på hans værelse.



Hønen er Birgit, naboen-til-den-anden-sides yngste datter, der i mine øjne var en "stor pige" og et fuldstændigt uopnåeligt idol.

Derfor kan jeg stadig huske hvor akavet en situation det var, da JEG vandt udklædnings-konkurrencen, og blev hevet op på scenen og klappet af - af alle. Jeg kan tydeligt huske, at jeg ikke fattede hvad der foregik, før min mor forklarede det meget grundigt (og svært stolt - det var jo hende der havde lavet kostumet). Så fik jeg en KÆMPEstor kurv fyldt med slik i præmie - og dét kunne jeg fandme forstå! Den var større end min favn! Enorm! Øjnene var ved at rulle ud af hovedet på mig! Det er sjovt at tænke på i dag, at den kurv sikkert har været.. ja, ret lille, efter voksne standarder.

Nå - men på vej hjem i bilen var Hønen Birgit ret stille og mærkbart ked af det, hun hang kort sagt med næbbet; selvom hun smilede til mig og sagde tillykke. Jeg kunne ikke forstå det - vi havde jo haft en super dag!?

Derhjemme forklarede min mor mig, at Birgit nok var ret ked af, at det ikke var hende, der havde vundet konkurrencen. For hun havde arbejdet meget hårdt med sit kostume selv. Forståelsen begyndte at dukke frem i mine 4-årige tåger, jeg sværger jeg kan huske det ske: Birgit havde selv arbejdet på sit kostume, og det var knaldgodt - men så kom der bare en lille, nuttet een (mig), og bare klovnede rundt, og som ikke engang havde lavet sit kostume selv - og rendte med al opmærksomheden (og bjerge af slik).
Jeg havde ydmyget mit idol. Jeg havde overgået een, der ifølge naturens orden burde være bedre end mig. Det var en forfærdelig følelse. Jeg var en opkomling. Jeg havde maset mig foran i køen.

Om det var på eget initiativ, eller på grund af pres fra min mor - det fortaber sig. Men i hvert fald var jeg TOTALT splittet i to: Dele slikket med Birgit for at trøste eller beholde det selv og undgå at se hende i øjnene. Det endte med at jeg gik op til naboen og bankede på.

Jeg kan helt ærligt ikke huske, hvordan det gik. Om hun havde svært ved at modtage almisse-slikket fra en lille unge. Det kan jeg godt forestille mig. Om jeg sagde til hende, at det var synd for hende.. ? Jeg ved det altså ikke. Men jeg var 4 år, mand. Det er nok ikke helt stort nok til at være super-beleven i sådan en penibel situation.
Jeg kan bare huske at jeg var fuld af skam over at skulle se mit idol i en situation der gjorde hende "mindre" end mig. Det var skrækkeligt.

Men bagefter roste de voksne mig meget, både Birgits mor og min egen mor. Og jeg kan huske en mærkelig kompleks fornemmelse over, at have taget det rædselsfulde skridt (at GÅ AF med slikket, selv om det retmæssigt var mit!) og så alligevel opdage, at det ikke var så slemt. Da hun havde ædt det, havde jeg allerede glemt det igen.

Og den "respekt" jeg fik bagefter var også en underlig kompleks følelse. Min glæde over at vinde var helt blandet med skam over, at det gjorde andre til tabere. Jeg måtte kun være glad og stolt hvis jeg lod som om at jeg ikke hørte at de voksne tale rosende om mig. Jeg slog blikket ned. Og jeg var kommet så let til det. Jeg havde vundet uden at vide at der var en konkurrence - og bare fordi jeg var den, jeg var. Jeg filmede og klovnede og charmede og lavede spas - og vandt. Men den dygtige, flittige, store pige - hun tabte. SÅ uretfærdigt, og jeg var en del af det.

Men med delningen af slikket havde jeg det også som om noget var taget fra mig, for kun at vende tilbage i en anden, helt utrolig form, og blive givet mig tifold igen. Følelsen af ægte indlevelse og glæden ved gavmildhed. Det havde jeg aldrig gættet.

Suzy Q
- den lille klovn.

4 kommentarer:

Suzy-Hang-Around sagde ...

Nuj, hvor ser du sød ud på billedet. Og hvor var du bare flink. Jeg tror ikke jeg delte slik med NOGEN da jeg var fire. Respekt!! Med tilbagevirkende kraft ;-)

Suzy Q sagde ...

SHA: hahaha tak. jamen det var skoda heller ikke nogen fornøjelse. Før bagefter. Så flink var jeg nok ikke, jeg kom bare til det.

Acq sagde ...

Dejligt indlæg, Suzy. Moralen er, at det ikke kan betale sig at være den store flittige pige, men i stedet klovne sig igennem? Sådan er det vist, verden vil forføres.

Suzy Q sagde ...

acq: Jeg ved faktisk ikke hvad moralen egentlig er. Det er nok mere bare en fremstilling, end det er en stilling-tagen, jeg har skrevet. Jeg kan faktisk se pointen fra både Hønens og Klovnens side. :)