27 februar 2006

Suzy siger: Et hurtigt råd

Fra mit synspunkt ser andre voksne mennesker med ægtefæller, hus, job og bil ud til at have en del mere styr på tingene end jeg har. Så bare lige et hurtigt råd:

1) Hvis du beslutter dig for, som en god voksen medborger, at vaske din møgbeskidte, sorte bil, så husk, HUSK at tjekke, at den vandslange, der kan nå hen til bilen og spule den med vand, ikke er frossen og knækket, og gør det inden du smører bilen ind i sæbe. Det sparer dig for løbe panisk frem og tilbage mellem bil og vandhane med spande, for øm ryg og drivvåde bukser, og det sparer dig for genboens smørede grin.

Hvorfor er der ingen der fortæller os de vigtige ting, når vi vokser op?

Suzy Q
- våd og øm

Ingen kommentarer: