28 februar 2006

Suzy siger: Ægtefælden klapper!

Sukkermåsen og jeg sidder og spiser morgenmad. Ved hver vores dækkeserviet sidder vi lige så nydeligt. Jeg morgenstener, han er frisk fra løbeturen.
Jeg slubrer min stimulerende (og derved giftige) kaffe og knaser mit knækbrød (der indeholder hvede og derfor også er gift for legemet)..
Han skovler ske-fulde af ernæringskorrekt og tarmflora-fremmende morgengrød i sit veltrimmede legeme.

På et fordøjelsesmæssigt gavnligt tidspunkt i hans måltid, river han den ene af sine to daglige pakker med vitaminpiller (den anden skal han have i aften) op, og sluger herlighederne. Den lille naturligt nedbrydelige emballage-fætter ligger på dækkeservietten.

Som den ALTID GØR!! Og så kan jeg fjerne den, når jeg render og rydder op inden jeg skal på aftenvagt. Jeg har været lettere irriteret over det et stykke tid - han efterlader sig et spor af vitamin-emballager overalt, og det er ikke særlig tit at han husker at fjerne dem. Så jeg siger bare: "Gider du ikke at huske at fjerne den dér?"
Jeg har næsten ikke talt færdigt før han, forudsigeligt svarer: "Detgørjegogså!" Efter halvandet sekunds selvransagelse siger han: "Det gør jeg næsten altid - det er en meget sjælden gang imellem at jeg glemmer det!".
Jeg gider slet ikke at svare. Han ser dem jo ikke når de ligger der, de små iturevne pakker, ellers glemte han dem jo ikke. Jeg gider slet ikke at sige "du glemmer dem tit" osv osv. fordi
1) vi bliver ikke enige og
2) så begynder han at opremse hvad JEG glemmer. Som om det ændrer faktum omkring hans forglemmelse!?!
3) SÅ irriteret er jeg heller ikke over det. Jeg fjerner dem jo bare. Det var bare nemmere om han lige gjorde det selv, sammen med tallerknen, fx. Men okay. Pyt med DET! :)

Så løber vi rundt og går i bad og tar tøj på, og han råber "Jeg går nuuuuuuuuuuu" og laver kysselyde og jeg løber og ud nøsser og køsser og krammer "Ha' en god dag, Baby!!" råber jeg efter ham og vinker og smiler.

Så lukker jeg yderdøren, og da jeg kommer fra entreen og ind i stuen falder mit øje på spisebordet (for jeg vil ha resten af min kaffe) og hvad ser jeg? Oh yeah! Vitamin-emballage.

Nu synes jeg jo at ægteskaber er til for at more sig over, så vi kan lisså godt få noget spas ud af det.. så jeg griber papir, saks og tusch - og så får han sig et godt grin når han kommer hjem i aften (og jeg kan gå og klukke hele dagen på arbejdet, ved tanken om hans fjæs når han ser spisebordet):




Det kan godt være at det er ham der har den perfekte krop, med vitaminer susende rundt i blodet, hovedet fuldt af drømme og visioner; men det er mig der har håret, jordforbindelsen, humoren og det juridiske geni!!! HA!

Suzy Q
- Mua-hahahahaaaaaaaaaaahr!

27 februar 2006

Suzy siger: Tip til forældre

Keder I jer der hjemme?

Så er her et super-tip til forældre, der dagligt skal leve op til tonsvis af krav om nærhed, underholding og aktivering af sløve unger.
NOTE: Særdeles godt ved vintertid, idet barnet skal have strømpebukser på, under de lange bukser.

Okay, så er vi klar:

Tackl din unge på gulvet. Kild den, til den skriger i en blanding af fryd og afmagt og er helt gasblå i hovedet. Spot et svagt øjeblik. Hér griber du efter øglens pusselanker, tager fat i strømpebuksernes fødder og hiver alt hvad du kan! (Udfør altså en slags omvendt olfert).

Nu hænger der cirka 20 cm flabset strømpebuks for enden af Arvingens fødder - og det er hér al din optrænede forældre-behændighed sættes på den ultimative prøve:

Inden ungen aner uråd; inden de milliarder af små gliaceller i den friske, lille hjerne lægger to og to sammen; inden din lille klons reptil-instinkt får ti-øren til at falde -
SKAL DU NÅ AT BINDE EN KNEBBELT-STRAM DOBBELT-KNUDE PÅ DE TO STRØMPE-ENDER!!

Gå nu ud i køkkenet / ind på kontoret / hen foran fjernsynet, og nyd 3 kvarters komplet frihed, mens det lille vidunder bakser med professor-terningen for enden af sine fødder.
En aktivitet der stimulerer barnets hjerne, giver motion og giver dig både kloge- og nærheds-point.

Således tilbragte vi mangen en fornøjelig time nede i 70'erne.



Suzy Q
- aka Lille Houdini.

Suzy siger: Et hurtigt råd

Fra mit synspunkt ser andre voksne mennesker med ægtefæller, hus, job og bil ud til at have en del mere styr på tingene end jeg har. Så bare lige et hurtigt råd:

1) Hvis du beslutter dig for, som en god voksen medborger, at vaske din møgbeskidte, sorte bil, så husk, HUSK at tjekke, at den vandslange, der kan nå hen til bilen og spule den med vand, ikke er frossen og knækket, og gør det inden du smører bilen ind i sæbe. Det sparer dig for løbe panisk frem og tilbage mellem bil og vandhane med spande, for øm ryg og drivvåde bukser, og det sparer dig for genboens smørede grin.

Hvorfor er der ingen der fortæller os de vigtige ting, når vi vokser op?

Suzy Q
- våd og øm

Suzy siger: Hva siger han, Misse?

Jeg sværger!
Jeg troede at det dér indianermusik, i baggrunden på UFO og Yepha's nye melodi der i øjeblikket skamspilles på P3, bar ordlyden "...og vi hamrer!"

HVORFOR - det ved jeg da ikke, vel? De unge mennesker siger jo så meget nu til dags.

Til min gru erfarer jeg så, at den faktisk hedder "Op med håret". Og det er dét som indianerne synger i omkvædet.

Du kan høre den her på deres hjemmeside - der er en player oppe i højre hjørne.

Suzy Q
- Vil du teleslynge mig et hørerør?

25 februar 2006

Suzy siger: power-reception

Var til afskeds-reception for kollega der har fået nyt, fedt job i en anden virksomhed. Det startede kl. 15, jeg var der 10 minutter over, og på det tidspunkt havde jeg fået morgenmad og morgenbad 2 timer før. Jeg havde sovet elendigt efter min aftenvagt i torsdags, men jeg VILLE til den reception, for det var en god kollega der holdt op.

Jeg kom hjem kl. 3 i nat, plakatfuld og på rulleskøjter. Det var en af de dér skideskægge aftener der bare udvikler sig, og pludselig står man med lidt uventet kollega-kombination, nogle nørdede musiker-typer, rock & roll og en ordentlig bøhmand på, på en meget mystisk bodega på HC Ørstedsvej. SKØNT!!

Jeg er så godt kone-opdraget af vores samfund og mine egne tvangstanker, at jeg næsten pr automatik var ved at sige "ellers tak, jeg må hellere se at komme hjemad" hver eneste gang jeg blev spurgt om jeg ville med videre. Fordi jeg vidste at min mand var hjemme, helt alene - så følte jeg et eller andet hemmeligt sted indeni, at det var småtarveligt af mig at være ude og ha' det skægt - uden at vide hvornår jeg gad at komme hjem. Men jeg tvang mig selv til at sige "okay!" hver gang, fordi jeg ville jo gerne! Bare lade tingene ske og flyde lidt med, ikk? Det var næsten berusende i sig selv :-)

Til sidst havde jeg sendt så mange "Nå, nu blir det lidt senere, for nu går vi [der og derhen]"-sms'er til Sukkermåsen, at han til sidst sms'ede til mig: "GÅ NU BARE UD OG HYG DIG!!!"

Det gjorde jeg så. Fra kl. 15 til halv-tre i nat fik jeg intet andet i mavsen end øl, øl øl, bitter, øl, øl, øl, og gin-tonic - og en håndfuld peanuts.

Så ud over at jeg fik sagt farvel til en kollega, så måtte jeg altså også tage afsked med en 3-4 hundrede hjerneceller, og konsonanterne s og k. Men lige inden jeg også mistede de sidste fin-motoriske evner nåede jeg dog at praje en taxa, så Fruen kunne komme hjem med værdighed.

Og i dag jeg har ikke skyggen af tømmermænd!?!? Der er HELT sikkert magi på spil.

Suzy Q
- gør alting grundigt. Selv receptioner.

24 februar 2006

Suzy siger: Leto vinder

Bogstav-ædrueligheds-test er nu fjernet i kommentarboksen pga indvendinger fra skrivelysten herre, der har følt sig groft saboteret herved. Eller noget lignende ;)

Skriv af hjertens lyst!

Suzy Q
- open for suggestions

Suzy siger: Fastelavn 1976

Jeg var 4 år. Der var fastelavnsfest i Vommevad Forsamlingshus [sic!!!]. Inden vi tog af sted, tog min mor et billede.

Cowboy'en var nabodrengen til den ene side, Carsten. MEGET ældre end mig, så meget at jeg var rød i hovedet hver gang jeg var på hans værelse.



Hønen er Birgit, naboen-til-den-anden-sides yngste datter, der i mine øjne var en "stor pige" og et fuldstændigt uopnåeligt idol.

Derfor kan jeg stadig huske hvor akavet en situation det var, da JEG vandt udklædnings-konkurrencen, og blev hevet op på scenen og klappet af - af alle. Jeg kan tydeligt huske, at jeg ikke fattede hvad der foregik, før min mor forklarede det meget grundigt (og svært stolt - det var jo hende der havde lavet kostumet). Så fik jeg en KÆMPEstor kurv fyldt med slik i præmie - og dét kunne jeg fandme forstå! Den var større end min favn! Enorm! Øjnene var ved at rulle ud af hovedet på mig! Det er sjovt at tænke på i dag, at den kurv sikkert har været.. ja, ret lille, efter voksne standarder.

Nå - men på vej hjem i bilen var Hønen Birgit ret stille og mærkbart ked af det, hun hang kort sagt med næbbet; selvom hun smilede til mig og sagde tillykke. Jeg kunne ikke forstå det - vi havde jo haft en super dag!?

Derhjemme forklarede min mor mig, at Birgit nok var ret ked af, at det ikke var hende, der havde vundet konkurrencen. For hun havde arbejdet meget hårdt med sit kostume selv. Forståelsen begyndte at dukke frem i mine 4-årige tåger, jeg sværger jeg kan huske det ske: Birgit havde selv arbejdet på sit kostume, og det var knaldgodt - men så kom der bare en lille, nuttet een (mig), og bare klovnede rundt, og som ikke engang havde lavet sit kostume selv - og rendte med al opmærksomheden (og bjerge af slik).
Jeg havde ydmyget mit idol. Jeg havde overgået een, der ifølge naturens orden burde være bedre end mig. Det var en forfærdelig følelse. Jeg var en opkomling. Jeg havde maset mig foran i køen.

Om det var på eget initiativ, eller på grund af pres fra min mor - det fortaber sig. Men i hvert fald var jeg TOTALT splittet i to: Dele slikket med Birgit for at trøste eller beholde det selv og undgå at se hende i øjnene. Det endte med at jeg gik op til naboen og bankede på.

Jeg kan helt ærligt ikke huske, hvordan det gik. Om hun havde svært ved at modtage almisse-slikket fra en lille unge. Det kan jeg godt forestille mig. Om jeg sagde til hende, at det var synd for hende.. ? Jeg ved det altså ikke. Men jeg var 4 år, mand. Det er nok ikke helt stort nok til at være super-beleven i sådan en penibel situation.
Jeg kan bare huske at jeg var fuld af skam over at skulle se mit idol i en situation der gjorde hende "mindre" end mig. Det var skrækkeligt.

Men bagefter roste de voksne mig meget, både Birgits mor og min egen mor. Og jeg kan huske en mærkelig kompleks fornemmelse over, at have taget det rædselsfulde skridt (at GÅ AF med slikket, selv om det retmæssigt var mit!) og så alligevel opdage, at det ikke var så slemt. Da hun havde ædt det, havde jeg allerede glemt det igen.

Og den "respekt" jeg fik bagefter var også en underlig kompleks følelse. Min glæde over at vinde var helt blandet med skam over, at det gjorde andre til tabere. Jeg måtte kun være glad og stolt hvis jeg lod som om at jeg ikke hørte at de voksne tale rosende om mig. Jeg slog blikket ned. Og jeg var kommet så let til det. Jeg havde vundet uden at vide at der var en konkurrence - og bare fordi jeg var den, jeg var. Jeg filmede og klovnede og charmede og lavede spas - og vandt. Men den dygtige, flittige, store pige - hun tabte. SÅ uretfærdigt, og jeg var en del af det.

Men med delningen af slikket havde jeg det også som om noget var taget fra mig, for kun at vende tilbage i en anden, helt utrolig form, og blive givet mig tifold igen. Følelsen af ægte indlevelse og glæden ved gavmildhed. Det havde jeg aldrig gættet.

Suzy Q
- den lille klovn.

23 februar 2006

Suzy siger: Blandede følelser

Hvad er blandede følelser?
Ja, det er selvfølgelig når éns svigermor kører i søen i éns splinternye bil - og går ned sammen med den.

Aaaaaaaaaaaanyway - for mig var det altså da min kat fødte 4 killinger på mit innercover til
"A Broken Frame". Depeche Mode fans vil vide hvad jeg snakker om.

Vi er helt tilbage i - hvad? - 1986? '87? - og Suzy har guldbarber-blad i øreflippen, vældig meget lilla øjenskygge, temmelig meget sort eye-liner ("streg" hed det, dengang) om øjnene, og en vældig fiks fritz i form af kort og pjusket ovenpå, lidt længere bagi (Limahl-hår?) og een enkelt, meget lang, tynd fletning i nakken - i venstre side.

Jeg havde nemlig fået klippet mit lange hår af, kort forinden. Det var noget med en knytnæve som jeg plantede i masken på en møgtøs til et halbal. Jeg mener: Jeg lå lige så høfligt inde på gulvet i en toilet-bås og brækkede mig af hjertens lyst, og så stod hun udenfor båsen og lossede mig over mine skinneben, der stak ud under døren. Som jeg sagde: Møgtøs! Nå, men hun havde friends in high places (nogle drenge fra hovedgaden), og inden de fandt mig (tænkte jeg) måtte jeg heller gøre noget for at sløre en eventuel genkendelse - så derfor: af med garnet.

Igen - kan I ikke SE hvad jeg mener? Der ER altså noget Bond-agent-agtigt over mig!

Men hvorfor kommer jeg i tanke om alt det? Jo det er al den Depeche Mode virak!
Jeg var altså Verdens Største DM-fan, det var jeg altså! Den første vinyl jeg sled op på mit konfirmations-plastic-anlæg var "Some Great Reward"; dernæst fulgte singlen "Shake the disease" og så begyndte musiknørden i mig ellers at backtracke. Der var "Construction Time Again" man kunne købe og lære udenad, og så var der "A Broken Frame".
Så kom der en lang periode hvor det var direkte pinligt at være DM-fan. Man blev hånet i større forsamlinger.

Da jeg mødte Sukkermåsen - på dansegulvet hvor vi begge sprællede fuldstændigt uhæmmet til Red Hot Chili Peppers "Give it away" til den måbende forsamlings store undren (det var meeeget nyt på det tidspunkt) - kastede vi os jo ind i den dér fantastiske periode hvor man ikke kan lære hinanden at kende NOK - og musikelskere som vi begge er, måtte vi jo have laaaange "lytte-aftener", hvor vi blev tvangsindlagt til at prøve at lære at forstå hinandens stilarter.

Han spillede Led Zeppelin, Free, Beatles, Black Crows for mig(min mand har egentlig en country-musikers sjæl: Han kan næsten ikke få sig selv til at skifte en el-pære, uden at skrive en vemodig sang om, hvor GOD den gamle var..), til alle de brikker jeg havde at rykke med, raslede rundt i bøtten på mig. Og så oprandt aftenen hvor jeg spillede værker af Prince, Culture Club og Depeche Mode for ham (stadig med konfirmations-plastic-pick-up'en).
Et stykke inde i "Some Great Reward", hvor jeg havde fortalt med store armbevægelser, tegnet et gribende portræt af bandet, og nærmest lagt hele min sjæl i noget nær fortolkningsdans over nummeret "Blaphemous Rumours" blev han helt hvid i hovedet og så sagde han: "Undskyld mig" og forsvandt et helt kvarter.

Da han kom tilbage sagde jeg forsigtigt: "Æh hvad skete der?" Hvorpå han ærligt, men til min store lamslåelse sagde: "Jeg.. æh.. var nede og kaste op".

Siden da er vi kommet langt. Nu funker han for vildt til George Michael "Fast Love" og jeg har (næsten) lært at værdsætte '70ernes lange rock-oder til de gode gamle dage.

Suzy Q
- fik aldrig det innercover erstattet.
"A Broken Frame" er derfor det eneste (gamle) DM album, som ord-autisten her ikke kan texten udenad til.

21 februar 2006

Suzy siger: Stuuuu-ennnn RRRET!

BJÆF BJÆF!

Suzy havde gang i pegepinden i dag! Ork ja - afholdt workshop for hele afdelingen. Og slap bare af, jeg har ikke opfundet den dybe tallerken, der var såmænd en skabelon til forløbet, men det nu alligevel sin sag at skaffe lokaler, forplejning, og materialer til 40 mennesker - og ikke mindst at får formidlet sagen, forklaret opgaverne, tænde gnisten og holde gryden i kog i plenum-rum, grupperum og hvad ved jeg. Brugte hele formiddagen på forberedelse og 12.30 gik det løs.

Jeg havde samling først - fame svært at få ørenlyd, virksomheden er ikke ligefrem kendt for folk der lytter og venter med at tale.. hm.. en omgang skønne skidesprællere ;) - og høvlede dén halvdel, som jeg havde ansvar for, ud i 3 grupperum ... der desværre lå med en god afstand mellem hvert rum.

Herefter høvlede jeg ellers rundt fra rum til rum: "Hvordan går det herinde?" - "Nogen spørgsmål?" - "Vær lige opmærksom på tiden, der er kun et kvarter tilbage!" - "Har I brug for noget herinde? Kaffe?" osv.

Det var IKKE dagen hvor det var snusfornuftigt klogt at iklæde sig:
1) uldne sokker helt op til knæene
2) varme vinterstøvler, lange, helt op til knæene.

Ved min 3 runde rundt (på de syntetiske gulvtæpper) til grupperne for at besvare spørgsmål, klargøre, hente, bringe, og hjælpe var jeg TOP-rød i hovedet og KAMP-svedte. Min krop kogte fuldstændigt over. Og helt ærligt - jeg kunne jo ikke ræse rundt i strømpefødder og samtidig se ud som om jeg havde tjek på det hele. Så jeg siger jer, læsere... Jeg var i vulkanudbrud. Man kunne have skoldet mandler i mine futteraler, det er helt sikkert.

Men - det gik over stok og sten og Suzy kværnede rundt som en lille damptromle, og efterhånden når jeg stak hovedet ind i grupperummene fik jeg svar som: "Neeej, vi er lige midt i noget!" og "Arj kan vi ikke nok pleeeeease få to minutter mere!" og "Hva'? Hørte ikke lige hvad du sagde, vi er midt i en diskussion".

Hehe, det er bare fedt. Det er så suuuuper-tilfredsstillende at vinde nogens interesse for en god, kreativ og gavnlig sag.

Yessir! Suzy er nu gennem-ud-bombet dulle klappet fuldstændigt sammen på sofaen.

Nåja? Det må man vel godt, efter et job well-jobbed ;)

Suzy Q
- Kalif, i stedet for Kaliffen!

Suzy siger: Så er gode dyr rådne

Så er der mulighed for at lege Mads og Monopolet - LIVE! Hvem vil med i panelet?

Kære kloge hoveder i blog-land: Sooz har brug for hjælp. Til alle der elsker at løse dilemmer, se sagen fra begge sider, og øse af visdom - klik videre til problemet og giv den gas!

Suzy Q
- har været der ;)))

20 februar 2006

Suzy siger: Dagens Udfordringer

1) at finde ud af at lave linieskift i html - der er ikke luft mellem mine tinklets for webstat, statcounter og feedburner. Det skal der da være. Men jeg kannik find' ud a'ed. ENDNU ;)

2) Acceptere at Interflora er iskolde i røven over, at jeg har betalt for en ydelse (at få bragt blomster ud) som de ikke har leveret. Der er smidt en seddel i postkassen om, at min veninde selv kan komme og hente. Men hvorfor får jeg så at vide, når jeg bestiller ordren, at hvis hun ikke er hjemme, så vil de a) stille blomsterne uden for døren eller b) aflevere dem hos naboen.
Jeg er helt med på at de i frostvejr ikke vil stille blomsterne udendørs, og jeg TROR måske endda også på, at naboen ikke var hjemme. Men jeg ville bare høre Interflora hvordan det kunne være, at jeg ikke fik denne TREDJE mulighed at vide; nemlig, at modtageren selv skulle hente dem. Nu er min buket nemlig til ulejlighed, og havde jeg vidst at dét var en mulighed, så havde jeg aldrig bestilt dem. Damen på Interflora's hovedkontor havde argumenter som "Tror du VI kan styre vejret!?"
-"Nej men nu har vi jo haft frost i 3 mdr, så man kunne jo godt forestille sig, at I kunne have fortalt mig at I ikke - i øjeblikket og pga vejret - stiller blomsterne udenfor ved døren, hvis modtageren ikke er hjemme?"
- [Interflora-dame, skingert] "Jaahh.. men der HAR jo været et par dage med plus-grader!!!".

Den slags bortforklarende, selvretfærdige IDIOTI får mit blodtryk til at stige til bulder-kogende eksplosions-grader. Man er vel ikke rød-pigmenteret for ingenting.

3) Forberede workshop for hele afdelingen i morgen.

4) fjerne de DYNGER af tøj der ligger på mit gulv, min seng, foran mit klædeskab. Det er smidt dér fordi jeg på et desperat tidspunkt har hevet det ud, prøvet det, og konstateret at jeg STADIG ikke kan passe det, hvilket bringer mig til

5) Holde OP, med det dér mad. Vænne mig fra det. Gå på nedtrapning. Jeg er blevet anbefalet at spise to porrer om dagen, kun suppleret af en grovbolle. Jeg vil prøve. Men nu er klokken snart 13 og jeg er sulten. Og Liselotte har bragt opskriften verdens tilsyneladende mest fluffy og himmelske ostescones.. NÅ - man kan vel også bage grovboller.

Suzy Q
- suuuper alsidig ;)

19 februar 2006

Suzy siger: Form eller indhold

Hvad sker der for Madonna? Har hun bare valgt at bære lycra-gymnastikdragt 24/7? Hvis hun er på vej til opvisnings-stævne i Nr.Jernløse-hallen, så har hun altså glemt sine plat-sokker*.

Jeg sad og zappede i går aftes og faldt over hendes nye video "Sorry" og så hende vride sig og (undskyld sproget, men det var altså sådan det var) stikke skrævet op i linsen i een uendelighed. Og så dét der med benene helt op om nakken? Jezz, hun laver garanteret også nogle killer knibeøvelser, der bare aggressivt springer valnødderne over, og går direkte til at knække kokosnødder -
* KRUNCH *

Altså. Suzy var faktisk mega Madonna-fan, dengang det var noget med store chiffon-sløjfer i håret, armbånd op til albuen og lidt i neonfarver. Jojo.. jeg tilbragte alle mine teenage-år med et guldbarber-blad som eneste dekoration i højre øreflip. Og det fine ved dét var, at det snildt kunne kombineres med min Depeche Mode-besættelse. AttiTYde, ikk? Men jeg stod altså fuldstændigt AF Madonna-tingen efter S/M-perioden. Alt siden cowboyhatten har jeg ikke gidet.

Men hvorfor? Fordi jeg synes bare at musikken har været *stikker tungen ud og laver pruttelyd* Og så hører jeg mange sige: "Ahrmen hun er bare så SEJ". Jaja, det var hun også DENgang der lissom var håndspillede instrumenter ind over. Men nu er det hele bare blevet sådan et stort udstyrsstykke. Er hun geisha, cowboy eller medlem af ABBA? Jeg er bedøvende ligeglad med hvordan hun ser ud. Jeg vil høre anstrengelserne der er lagt i at skrive et godt stykke musik.

Inden I lyncher mig, hardcorefans, så vil jeg gerne indrømme at jeg ind i mellem godt kan lide sangen "Ray of Light". Men jeg fastholder at "Die another day" var en skan-DAH-le!

Jeg kan bare ikke tage alvorligt UDlukkende at bedømme nogen på deres udseende. Jeg ved godt at jeg selv har kamp-savlet over Josh fra LOST, men det falder så sammen med, at jeg synes at manden spiller røven ud af bukserne, sådan skuespiller-wise.

Nåmen.. nu har jeg rodet mig ud et sted hvor jeg ikke kan bunde. Hun er sikkert meget sej, Madonna. Jeg kan bare ikke holde ud at høre på alt det dåse-musik, og se på alt det lir og blændværk.

Suzy Q
- sur og rastløs og sikkert også misundelig.


* Gymnastik-fodbeklædning med sin storhedstid i '70-erne - der lå et par i ethvert barns gymnastik-pose**. En enten rød eller blå "sok" i noget tykt kunststof, der for sålens vedkommende er dyppet i gummi, således at sokken er skridsikker.
**En slags hjemmesyet gymnastik-taske, med bindebånd for oven og noget snoreværk der gjorde, at barnet kunne bære posen på ryggen. Som regel indeholdende gymnastikdragt og platsokker*; børn fra finere hjem kunne også finde et håndklæde dernede.

18 februar 2006

Suzy siger: arbejd! arbejd!

AAAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH!

Der er sgutte nowe som en ornli omgang ARBEJD, til at få hjernecellerne lidt på gled igen.

Suzy Q
- Frei

17 februar 2006

Suzy siger: Lægesekretær = Drage

I al ydmyghed overfor presset fra menneskehoben, og uvidenhed om faget, og respekt for personen bag:

Men hvad FILAN sker der for de lægesekretærer? Hvorfor SKAL de bare opføre sig som dragen, der vogter over prinsessens dyd? Det føles som om deres job er at holde folk væk fra Lægerne.

En personlig henvendelse, dvs man møder op hos lægen, bliver betragtet som noget der ligner en Majestætsfornærmelse. "Har du ikke en AFTALE?!" hvæser hun. "Jamen du er NØDT til at ringe og lave en AFTALE, eller ringe og tale med Lægen mellem 8 og 9".

Vi ved godt allesammen at det er en umulighed - det er jo derfor man er mødt op i egen høje (i mit tilfælde: lave) person. "Jamen.. jeg er virkelig meget dårlig" prøver man, og det ER jo alvorligt når man drister sig op til Lægen uden en aftale, og opremser dårligdommene og - som jeg selv har prøvet een gang og et par af mine veninder også - simpelthen kommet til at stå dér og tude, fordi man virkelig-virkelig havde brug for hjælp, men bare blev så BLANKT afvist.

I mit tilfælde var det mit livs første blærebetændelse, og jeg stod der foran hende og græd med et underliv der føltes som et overspændt trommeskind - da Dragen lagde hovedet på skrå og spydigt sagde til mig:
"Jamen jøsses lille ven [jeg var 26 år, red.] det er da godt at det ikke er noget værre, hvad?"

Når jeg så ringer ("De er nu i kø som nummer...... ELLEVE"!..) behandler hun mig som om jeg var en klæbrig, hypokondrisk narkoman, der klynkende og selvmedlidende tigger sig til lidt opmærksomhed. Det er jeg IKKE.
Jeg forsøger stolt at sende signaler om, at jeg er sådan een der KUN går til Lægen når det er meget alvorligt, ved at lyde som en meget høflig, stærk, overskudsagtig, veluddannet person. Hvilket selvfølgelig er det helt forkerte at gøre, da det jo i hendes øre signalerer "raskhed" og dermed "ud-af-vagten-hed".

Hun skraber mig af sit øre i telefonen, som en ækel bussemand på en finger - alle mine sætninger siges blødt og venligt og med god tid - alle hendes sætninger udtales som maskingeværsalver - bare så jeg ikke er i tvivl om, at hun har vigtigere ting at tage sig til:
-"Ja, goddag, jeg vil gerne ha' en tid hos...."
-"Hvad drejer det sig om?!"
-"Æh.. jeg har nogle problemer med......"
-"Hvornår er du født?"
-"22 12 71".
-"............ det kan blive d. 11. april 10.45".
- "[lamslået]..... Det er om 2 måneder?"
-"Ja men det er hvad der er" [utålmodige tap-tap-tap-lyde i baggrunden]
- *Suk* "Ja, men så ta'r jeg den".
O gså siger hun: "Godt" på dén der måde der signalerer, at nu har man virkelig prøvet hendes tålmodighed til det yderste!

Når man så møder op d. 11. april, så får man lov at vente 1,5 time. Hvad skal man så med tidsbestilling? Og efter 2 mdr har man jo klaret sit oprindelige problem selv, med alternative behandlere, venners gode råd, håndkøbsmedicin og masser af søvn. Men så vælger man at tage et af sine kroniske og vedvarende problemer op i stedet. Det er også på tide at få gjort noget ved det. Og skulle man være helt rask, så skal man ikke glemme at de gode 1,5 time i venteværelset, blandt hostende og snottede børn og voksne, i hvert fald er en solid garanti for at rage Årstidens Bedste Virus til sig. Man skal da ikke komme hjem uden noget.

Inde hos Lægen peger man på problemet - hun skriver en recept inden man har talt færdig, og inden man ved hvad der er sket, så står man igen ude på gaden igen med en gul seddel i hånden og tænker "Hvad skete der lige dér?" og kommer i tanke om alle de ting man skulle have spurgt om og fortalt Lægen.

Egentlig burde man ringe til Lægesekretæren og bede om tider til et helt år?? Bare på forhånd bestille en tid hver 3. måned - 4 om året - just in case. Så kunne man altid ringe og aflyse dem, og gøre en eller anden akut-patient glad med en ledig tid, hvis der så ikke er noget i vejen.

Suzy Q
- ikke så høj, men vil alligevel ikke tales ned til - sjovt nok.

16 februar 2006

Suzy siger: op med humøret

Det var egentlig en kommentar hos Lene, skrevet i går. Men en bemærkning fra lommen gav mig ideen til at poste den her. Den går vel ud til alle, der hænger med næbbet. I dag er det fx mig selv - den migræne der har ligget og luret i 3 dage, kom væltende i fuldt flor i morges da jeg slog øjnene op. Efter 1,5 time på apoteket (nej, lægen har ikke faxet, ringe-ringe, vente-vente, hov, faxen er ikke gået igennem, jeg prøver igen osv osv) har jeg nu fået min pille, og venter nu på den velsignede virkning.

Suzy Q said, altså i går...

Mig og Gud, vi er sådan nogle fine venner, der godt kan blive uvenner. Jeg synes fx at det meste han/hun har lavet er top-najs. MEN jeg synes også at der er virkeligt sjuskede og halvfærdige og dårlige elementer i konceptet "liv".

Fx at man bliver født med trangen til at finde nogen at høre sammen med - for så at dø alene igen. Det betyder jo, at i DET øjeblik man anerkender at høre sammen med nogen - så kan man godt starte på at indstille sig på at miste dem igen. Enten ved døden, eller noget andet, tidligere. Det synes jeg SUCKER og klart er fuldstændigt talentløst udtænkt.

I mine tyvere overvejede jeg seriøst om døden ikke var mere tiltrækkende end livet. Altså, jeg GAD ikke alt det fis. Hvorfor finde en mand, når man alligevel skulle skilles fra ham igen? Hvorfor køre karriere, når man alligevel bliver glemt i det sekund man stopper? Lets face it - man skal nok op og lave Mærsk-præstationer, før man ikke sådan liiige bliver glemt. hvorfor overhovedet NOGET SOM HELST?

Jeg er kommet frem til at alt ER ligegyldigt og jeg kunne LISSÅ godt være død. Men nu ER jeg her - og så kan jeg lige så godt tage del i de oplevelser som denne planet byder på. Chokolade-is, fx. Marcipan. Rockmusik. At hjælpe andre til at realisere deres potentiale. Og sårn.

Så når der er down-perioder: JA selvfølig er der DET. Det er da et mirakel at vi ikke ALLESAMMEN er psykotisk deprimerede HELE TIDEN!! Det mener jeg virkelig og helt seriøst!

Så når der er øjeblikke hvor det egentlig er meget fint - så HEYYYYY! I dag sidder jeg fx bare i min stue hele dagen. Uden at dyrke mit forhold, eller min karikatur af en karriere, eller min familie, eller mit udseende, eller noget overhovedet.
Jeg lirer bare på computeren, og æder chokolade-is. Jeg kunne være død i morgen, jo - ikk?

Jeg har indløst billet til denne her forlystelsespark, og betalt dyrt for den. At rende rundt med en fysisk krop - pissehårdt arbejde, mand! På en planet der hvirvler rundt i et stort, sort, iskoldt og måske tomt univers..
Så hvert øjeblik der IKKE er fyldt med død, fiasko, håbløshed, er et MIRAKEL.
Set i dét lys skinner verden jo som en nyslået mønt.

Så selvfølgelig er vi pissekedeafdet! Det ville være mærkeligt andet!?! Vi er jo blevet født, og det betyder dermed at vi skal dø! Og alle vores kære skal samme vej. Og vi ved ikke hvad vi "skal" her på jorden. Hallo? Er der nogen? Det sucker.

Men de ting der IKKE sucker, såsom børn og venner og chokolade-is og dyr og hygge og hjælpsomhed og kunst og humor - de skal bare komme min vej, så der kan blive lidt balance i regnskabet.
Jamen det er jo fuldstændigt VANVITTIGT at erantisser over hovedet GIDER at gro!?!? hvorfor GØR de det?? Det nytter jo ikke noget.

De gør det vel bare fordi.. hvad skulle de ellers lave? De kan jo ikke stifte familier og ræse rundt og blive forfremmet og have et skidegodt forhold til alle de andre erantisser.
De gror bare og det giver lisså meget mening som dét vi laver.
Når nu spiren, blomstring og afblomstring er alt hvad man kan nå inden man visner - så er det bare om at få gjort det. Og nyde det undervejs. "Hey jeg havde en SUPER-interessant afblomstring!"
-"Virkelig?"
-"Ja, den var lissom lidt..mere INTENS end sidst."
-"Wow."

Ja jeg ved ikke om noget af det gav mening, men nu skrev jeg det.
Du skal bare være pissekedafdet. Skidvær med det! Det må man godt. Det ta'r noget tid. En dag sidder man og griner og tænker: "hov?"

:) Suzy

15 februar 2006

Suzy siger: Surprise..

Morten Luckyboy forlod jo DR, og gi'r den nu gas på Kanal 5.

Det minder mig om danselærerindens instruktioner i tv-serien "Fame". Hvis vi så bytter ordet "fame" ud med ordet "freedom", så lyder mine tanker nogenlunde sådan her:

"Well freedom costs. And right here is where you start paying.. in sweat!"

Suzy Q
- pokerfjæs

Suzy siger: hun fik jobbet

Min veninde fra gymnasietiden var i dag til en 3 timers lang jobsamtale vedr en ledende stilling. To sekunder efter at hun havde forladt samtalen kom de rendende efter hende og sagde, at hun havde fået jobbet!

Hun ringede til mig og var så glad. Og jeg kan godt fortælle jer, at hun har FORTJENT det! Det er helt grotesk så meget modgang den pige har haft i sit liv - og nu skinner solen endelig på hende. Jeg var ved at tude.

MEN i stedet gik jeg straks til www.interflora.dk og sendte denne her:

Hun får den i morgen, og hvis hun ikke er hjemme, må de godt aflevere den hos naboen.

Suzy Q
- justice at last!

Suzy siger: Rengøring

Allerhelst skulle man jo have nogen ansat til at gøre det. Jeg har selv i flere år været en af dem, der var ansat til at gøre det. Fra jeg var 10 år, faktisk, og op til 26-ish. Det er ikke det værste arbejde; man kan få lov til at gå og passe sig selv - det skal bare gøres.

Men at gøre det hjemme hos sig selv... det er bare noget andet. Støvsugning er ikke bare støvsugning - det er en krig på liv og død, mellem menneske, maskine og de 16000 stoleben, der pludselig er i hjemmet! Ledningen er aldrig lang nok. Slangen er aldrig lang nok. Og værst af alt: Uanset hvor omhyggeligt og PRÆCIST man end hiver i slangen for at styre støvsugeren igennem døråbningen - SÅ HAMRER DEN ALTID IND I DØRKARMEN OG SIDDER FAST!
Så må man a) enten tilbage og hente den, hvilket får een til at ønske at man bare havde gjort dét fra starten eller b) hive og flå fuldstændigt hysterisk i slangen, rive og rykke, blive helt mørkerød i hovedet - og alligevel ende med at gå tilbage for at hente støvsugeren - fordi den bare ikke rykker sig ud af flækken. *rase* hvad fanden!?!? Du er en STØVSUGER!! Du skal bare kunne TO ting: 1) suge og 2) rulle på de der hjul.
Her skal man så c) beherske sig med AL den selvkontrol man kan mønstre for ikke at sparke, smadre og udsmide den genstridige, flabede og hånsk saboterende møg-suger.

Nå - men så er der alt det andet. Efter 16 års erfaring med forvaskede klude, fedtede gulvklude, beskidt vand og runkne hænder (ja, jeg ved godt at handsken er opfundet, men jeg kan ikk li den, okay?) synes jeg lissom at jeg HAR aftjent min værnepligt, og nu gælder det bare om at klare sig igennem resten af tilværelsen med så lidt besvær af dén slags, som muligt. Og jeg har nu, efter mange videnskabelige og praktiske undersøgelser, barberet min rengøring ned til 3 produkter - det ene er kalkfjerner til badeværelset, mærket er ligegyldigt; det andet er sæbespåner til trægulvene, det må bare være på den måde, ikke noget at gøre ved det; og det tredje er til resten og det er det her Ajax-produkt.

Det er sådan nogle rengørings-vådservietter, der ligger i en pakke hvor de ikke tørrer ud.

Fremgangsmåde: Riv een eller to op, tør hvad som helst af. Smid de brugte ud. Færdig bum.

Vi har fx et blankt sort gummigulv. Ja - og så kom håndværkerne. I kan godt regne ud hvordan det så ud bagefter, selv efter støvsugning. Jeg indrømmer: Jeg rev servietter op, lagde mig på alle 4 og tørrede hele gulvet af. Det tog vel 3 minutter. Jeg smed 4 servietter ud. Så lagde jeg benene op og læste i avisen og røg en smøg.

De er i øvrigt også geniale til stikkontakter, køkkenlåger, køleskabslåger og andre fedtefingre-kolonier. Badeværelsesgulvets støvede og fedtede hjørner. Vupti. Den fedtede og støvede kommode i entreen. Swoosh. Jeg siger det bare.

Suzy Q
- bare spørg.

14 februar 2006

Suzy siger: gedelortetirsdag

Vågner, slår øjnene op og har SPLITTING headache... Wåhhrrr... slæber mig rundt, prøver at udbedre slattent og forpint fjæs med krigsmaling, ud i Suki, kører med CHECK ENGINE-lampen blinkende ildrødt hele vejen, hvad er der NU!?!?
Møder på arbejde og starter totalt forfra på projekt som jeg fik underkendt i fredags kl. 17.
Jeg har deadline i dag 16.30.

Whhooaa.... hvad er det lige jeg har gjort, der kræver at jeg prygles med en kæp af guderne i dag?

Suzy Q
- er der nogen der gi'r et lift til slagteriet?

13 februar 2006

Suzy siger: Jeg HAR styr på det - tak! ;)

Nu sagde jeg jo at jeg skulle have en veninde til middag i aften. Og selvom jeg i forrige post bedyrede, at nu stod menuen på nærhed, ikke på fjernsyn - så har man jo kun en mening, til man finder en ny....
"Jamen er det ikke i aften at der kommer LOST!?!" kan jeg høre alle opmærksomme læsere springe op af stolen for at spørge.
Rooooolig nu, hehe, Suzy har fuuuuldstændig styr på VHS'en, så der ikke går eet sekund af Josh til spilde. Og der kommer jo også "MISTÆNKT 6" med Helen Mirren som superseje Jane Tennison, der næsten er splintrende ny - fra 2003, dælme.
Første del kl. 22.20 på DR1. Anden del i morgen - Suzy siger JATAK.

Nærhed den ene dag. VHS-marathon den næste.

Suzy Q
- problemknuser

Suzy siger: Danmarks Klogeste Barm?

Kanal 5 afholder en quiz der hedder "Danmarks Klogeste Barm" - hvad er nu deffor noget?
Hvem deltager i sådan en quiz? Stripperkongens Piger?

Ja, så er det jo ikke et spørgsmål om de har to brikker at rykke med; Babs & Nutte ER jo et par, og et par er jo som bekendt = 2 stk.

Det er nok mere et spørgsmål om, hvorvidt de kan slå dem så hårdt mod hinanden at de kan lave en gnist.

Hm jeg tror alligevel gerne jeg vil se det.. Bare ét afsnit.

Suzy Q
- tænker under Danmarks Klogeste Garn.

Suzy siger: Venner styrer for vildt!

Ja jeg vidste det jo godt... Men det var alligevel rart at finde ud af det een gang til. At pråsen gik op igen. At ti-øren faldt med et brag. At lysene blev tændt i lagkagen: At have venner og tilbringe tid sammen med dem er alfa og omega i mit liv. Men jeg har været meget isolationistisk på det sidste, fordi jeg er så dybt spekulativ over min arbejdssituation. Jeg er stadig ikke afklaret, men ved dog hvordan jeg skal tackle foråret. Sommeren og efteråret afgøres på et senere tidspunkt. Derfor fristes jeg tit til at sidde og kukke herhjemme, og gider ikk at gå ud og sårn - selvom der er søde mennesker der spørger mig. Og det er paradoksalt, for det er jo LIGE hvad jeg trænger til: At komme ud og møde mine venner.

Og når jeg igen og igen finder ud af hvor FEDE mine venner er, så bliver jeg helt smigret og rødkindet og selvfed ved tanken om, at DE gider at være venner med mig :D

Lørdag: Til traditionel powertøsefødselsdagsmiddag. Vi blev seks - det er jo ikke altid at alle kan komme. Men ellers er vi (som tidligere fortalt) otte tidligere piger, nu kvinder, der de sidste 14 år er mødtes til Rikke's fødselsdag. Vi ses ellers ikke til daglig, sårn. Så det er altså kun dér vi ses. Derfor blev mødningen på et tidspunkt udvidet til også at inkludere julefrokost og påskefrokost, så havde vi undskyldninger for at mødes tre gange om året.

Altså - de damer, de er så fede! Man vil have dem allesammen med hjem når man går. Man kan ikke vente til næste gang. Man vil klæbe og suge al kraften ud af dem! Man vil have billeder af dem, og skrive biografier af dem allesammen. Mindre kan ikke gøre det!

Og hvad er de så for nogen - direktricer? opfindere? astronauter? marathonløbere? Næh. De er sygeplejersker, teater-bestyrer, invalidepensionist, mødre, ikke-mødre, koner, kærester, eks-koner, produktionskoordinator og sårn. Og de er bare så pisse-kloge, sjove, dybe, spændende, flossede i kanten, smukke og rummelige - at man aldrig vil hjem. Og ganske rigtig, som forudset, så skreg vi af grin og snakkede og snakkede og snakkede. Alle var næsten holdt op med at ryge. Altså ikke "næsten alle" men alle var "næsten holdt op". HAHA.

Jeg havde egentlig tænkt mig at drikke mig fra sams og sanling, men jeg kunne ikke. Vinen sved i mavesækken og øllet smagte mig ikke - sådan er det bare nogle gange - i stedet var jeg totalt høj på de damer, dér! Sad bare med lykkeligt smil om munden og kiggede rundt på dem - og følte mig så over-over-heldig over, at jeg var inviteret.

Søndag formiddag skulle jeg mødes med en meget god ven som jeg ramlede ind i for 100 år siden på Uni. Siden spillede vi også i band sammen. Endnu senere har vi haft alle odds imod os, fordi han har boet meget i udlandet - men vi er altså stadig venner og griber chancen for en kaffe-marathon hver gang den er der. Sidst vi sås var til den traditionelle rock-julefrokost i december - så nu skulle der catches op over jul, nytår, kærester, karriere, livet og hele universet. Vi mødtes kl. 11 til brunch og 16.30 var vi nødt til at stoppe, fordi vi begge havde totalt-kaffe delirium og var godt gammeldags ømme i halsen - af at snakke!
Damn den dreng kan kværne, mand!

Nå - men når nu ens familie er gennem-samspilsramt lige så længe man overhovedet kan se tilbage ad familie-træet - er det så ikke bare balsam for sjælen at have venner? Det mener jeg altså. Jeg kunne ikke leve uden DEM - til at vende alle mine plørede og forfløjne tanker sammen med - at spille bold op ad - at tude hos - at skåle med. For at det ikke skal være løgn, så kommer der også en veninde i aften. Hun bor sgu kun 3 km væk, men alligevel ser vi kun hinanden hver 3 måned eller sådan noget.. ?? Det er jo latterligt. Hun skal ha' en ordentlig oksebøf og noget sovs og noget rødvin, skal hun.

I dag er jeg buret inde i mit kontor - VVS'erne ( i dag to mand) laver FORHÅBENTLIGT det sidste færdigt. Det vil sige, at jeg i aften ikke behøver at slæwe brænde ind og tænde op og få hele stuen til at stinke af lejrbål - men bare kan dreje på en termostat og derved øge temperaturen i stuen / kontoret / entreen. Jamen er det ikke fantastisk.

Suzy Q
- næsten selskabspapegøje (igen)

12 februar 2006

Suzy siger: Nyt blad for mænd

Jeg har haft en fabelagtig weekend uden sprut og fjernsyn..
Nåja, det var en sidebemærkning - jeg er bare meget stolt af mig selv ;)

Jeg bliver nødt til at pege på Eketarina's post, der viser et nyt blad for mænd - skåret over samme kam, som der laves blade til kvinder. Hylende skægt, og meget tankevækkende.
Klik HER for en kigger!

Ja, og så skriver Eketarina en dejlig blog :)

Suzy Q
- frelst selvfed
(bare rolig, det er slut i morgen)

11 februar 2006

Suzy siger: Erantis og medicinskab

Hvad skuer mit øje? Netop hjemvendt fra mini-gåtur, spotter jeg en erantis i min køkkenhave!! Hvor ville jeg dog ønske at jeg havde den slags vilje og livskraft..

Jeg tog et billede af den - med en flaske Selak hvidvin og et rustfrit medicinskab med meleret glasrude under armen - mit rov fra Netto. Sukkermåsen bliver tosset - for jeg har lige købt et medicinskab i dyre domme, men i chrom og med spejllåge, og det står ude på vaskemaskinen og er ikke blevet hængt op. For det eneste sted det kan hænge, er over toilettet. Og så kom jeg i tanker om, at når mænd så står og tisser (for det gør de jo), så kommer de så til at stå og spejle sig, samtidig.

Ikke at det er noget problem for Sukkermåsen, for som den blondane * [sic] han er, så kan han spejle sig til enhver tid - uden problemer. Han kan få flere timer til at gå på den måde. Men nu er det jo mig der gør rent rundt om dasset, og jeg vil altså ikke have flere vådeskud (høhø) end højst nødvendigt. Og hvis han først står dér og bliver forgabt i sit uudgrundelige og guddommelige selv, så kan han sgu ikke huske at styre sine samtidige og mere jordnære finmekaniske gøremål.

Da jeg så så det rustfri-stål-med-melere-glas-rude-med-kors-i skab i Netto - så købte jeg også det. Ja, og hvidvinen er fordi jeg skal ud i aften. Til powertøsefødselsdagsmiddag.

Suzy Q
- lidt for glad for æsker, boxe, skrin og små skabe og den slags.

* han-blondine

Suzy siger: weekend

Hm... kom hjem fra arbejde i går, for at inspicere resultatet af 2.dagens arbejde fra håndværkers side - på den opgave, som angiveligt kun ville tage een dag.... Det var ikke færdigt. Men de kommer mandag og gør det færdigt. Okææææææææiiiiiii?
Nevermind, det er supersuperflot det de har lavet, jeg har ikke noget at udsætte. Jo een lille ting, hvor man tænker "Sig mig: har håndværkere INGEN sans, selv?" Vi får installeret radiator under vindueskarm, foran hvilken sofaen står til daglig - og så har VVS'eren sat termostaten på, så den står UD i rummet og ikke følger linien under vindueskarmen - med det resultat at sofaen nu står 10 cm fra vindueskarmen, hvilket ser nooooget mærkeligt ud. Som om nogen har rykket sofaen ud fra væggen, og glemt at skubbe den ind igen. Nå, de må bare lave det om. Det giver jo ingen mening.

Jeg har for længst modtaget en invitation til en fødselsdagsmiddag, der afholdes i aften. Og selv om jeg ikke er stolt af det, så må jeg med blussende kinder indrømme, at jeg har gået og fedtspillet og ikke svaret tilbage - for selv om jeg gerne ville til fødselsdagen (det plejer at være OVER-hyggeligt) så ville jeg egentlig hellere mødes med rock-svin-vennerne og se Melodi Grand-prix og drikke og håne fjernsynet. Jeg havde lyst til noget brovtent, ikk? Men da fødselsdags-værtinden så ringede og sagde "Øh kommer du eller hvad? Du må egentlig godt svare!!" blev jeg så brødebetynget at jeg prompte svarede "JA SELVFØLGELIG KOMMER JEG, UNDSKYLD".
Sekundet senere tikkede opfordringer fra grandprix-fans ind: "Hva så, skal vi ha nogen drinks" og i dén dur... argh..

NÅ - men jeg vil jo også gerne til denne her fødselsdag.. Der kommer altid de samme 8 powerdamer, det er en tradition vi har, at mødes til denne fødselsdag. Vi ses ikke alle til daglig - kun hos denne værtinde til jul, fødselsdag og Påske. Som regel snakker, drikker og skriger vi af grin fra start til slut. SÅ selvfølgelig giver ægte menneskelig kontakt flere vitaminer i mit liv, end fjernsyn og alkohol - som bare er en del af mit værn mod verden. Og det er vist på tide at jeg kommer ud i den (verden altså), og blander mig, gør mig synlig, giver lidt af mig selv, risikerer noget. (HOV - det er en større arbejdsmæssig overvejelse jeg går og tumler med for tiden, den hører vist til et andet sted.)

Så i dag er det min forkælede og fornøjelige pligt at gå ud og finde en fødselsdagsgave, tage bad og pænt tøj på, og tage af sted til middag :-) Jeg er en heldig kartoffel.

Suzy Q
- tager nu bad bag forhæng. Det tog kun et år.

09 februar 2006

Suzy siger: halvt om halvt

Så nåede de så langt, Håndværkeren og Sukkermåsen.. Men det bli'r fedt, ikk? Det er dog dét der frustrerende, men også spændende, mellemstadie, hvor noget er færdigt, men meget andet ikke er - til gengæld er hele huset kaos. Møbler flyttet rundt så man kan komme til.. Møg og bore-rester og tom emballage alle vegne. Håndværkeren kommer igen i morgen..

Hold kæft hvor er jeg glad for at jeg fastsatte datoen til en torsdag, PRÆCIS af den grund at min erfaring med håndværkere er, at der ALTID er et-eller-andet som de ikke lige "kan komme til at lave i dag" - HA! Vi havde oprindeligt aftalt fredag, men jeg nedlagde en protestant og sagde: "NEJ - torsdag!" Jeg ville ikke kunne holde til at skulle gå og vente hele weekenden på at han kunne komme igen.

Nu skal jeg kun vente til i morgen, og jeg har dagvagt i morgen, dvs at når Fruen hjemvender til residensen, så skulle tingene gerne være i orden! Jeg vil ikke se to mandfolk med nedslåede øjne og dårlig samvittighed, og et hus der flyder og ikke er i orden ;)

Suzy Q
- Fruen

Suzy siger: Det må være noget hormonelt

Der er håndværkere i huset. Sukkermåsen er trukket i arbejdstøjet for at gå til hånde, og de to mænd ligger og roder og hygger sig ude på badeværelset.

Så snart håndværkeren trådte ind ad døren og sagde: "Sikken et møgvejr" svarede jeg "Hvad nu hvis ejg lavede dig noget varm kaffe? Ku' det hjælpe?" Kort efter hev jeg Sukkermåsen til side og sagde: "Hvaeh.. skal jeg lavet noget frokost til jer, eller hvad?" Næh det troede han egentlig ikke. Nå.
10 min senere kom han ud i køkkenet for at spørge om noget - og dér stod jeg i fuld sving med håndmixer og ovn og hvad ved jeg!??! Han stod og gloede lidt overrasket. "Jeg bager!?" halvt råbte jeg - selv meget overrasket og forvirret! Det ligner ikke mig. "Ja, det kan jeg se" sagde han. "Det er hver gang jeg trækker i arbejdstøjet, så springer du rundt og fodrer".

Jeg kan tydeligt høre østrogen-gardinerne blafre i baggrunden...

Men who cares!? ENDELIG er VVS-kunstneren her! Nu kommer hovedbruseren og badeforhænget op - det kunne nemlig kun ske i dén rækkefølge. Nu kommer der radiator i stuen. Nu kommer der radiator i mandens kontor! Nu kommer der radiator i entréen!
Er der så noget at sige til, at man bliver lun indeni?

Suzy Q
- vil hellere bage end trække rør i krybekælderen :P

08 februar 2006

Suzy siger: Massakre!

Jeg ved ikke hvad den broccoli havde gjort Sukkermåsen.

Men I går sad jeg jo inde i sofaen og var ynkelig, og gad ikke lave mad eller noget. Så han var selv i køkkenet, hvor han rumsterede med noget grej, og så kom ind i stuen med en skålfuld ruskomsnusk, som han hyggede sig med.

Senere på aftenen, da Jane Tennison var lige om hjørnet i mit fjernsyn, var jeg blevet sulten. Så jeg gik lige i køkkenet for at hente mig en skålfuld Carte D'Or light chokolade (som i øvrigt er et meget nærende og passende aftenmåltid *host*).

Jeg fik et chok! Ud over køkkenbordet lå en massakreret broccoli! Nogen havde dræbt, slagtet, parteret og splittet den ad - og efterladt den til at rådne i sin egen elendighed.


Det var tydeligt at der havde fundet en drabelig kamp sted. Det må have været en svært provokerende broccoli, der fortjente sådan en medfart. Rigtig latterlig, har den sikkert været. Og så har den bare fået kniven, du!

Han sad lisså sødt og roligt inde på sit kontor og lod som ingenting - så jeg turde ikke rigtig spørge hvad der egentlig var foregået. Der er jo ingen grund til at puste til flammen og starte en brand, vel? Så jeg valgte bare at dokumentere drabet, og så ellers liste af med beviserne. Ind til Jane Tennison.



Suzy Q
- Private Eye

07 februar 2006

Suzy siger: Hverdag igen

Nøøøøj det var drøjt at starte på arbejde igen efter min lille hjemme-vinterferie.. Efter at have sovet som en sten i 8 dage var jeg så stresset ved tanken om at skulle på arbejde i dag, at jeg ikke sov så meget som 5 sølle minutter i nat.
var der noget der larmede, en låge udenfor der stod og klaprede i vinden, så jeg hang oppe i loftet med 2 liter adrenalin pumpende rundt i kroppen. stod jeg op og åd en sovepille. Min krop var ligeglad. Den pumpede bare løs, svedte, kværnede tanker, vendte og drejede sig. ved 2:30-tiden forlod jeg soveværelset med pude og dyne under armen og gik mod briksen i kontoret. Kl. 6:50 ringede vækkeuret og jeg kunne slukke det lynhurtigt - jeg var jo vågen.

Jeg har sjældent været så morgengrim! Kan I huske den dag jeg var "Banket Skildpadde"? Ja, okay, i dag var ikke helt så slemt, men mine øjne kløede og sved, og jeg var selvfølgelig supertræt - især efter frokost. Morgenen gik sådan set fint nok. Men ved 15-tiden sagde en kollega: "Er du okay? Du ser sgu noget ramt ud". Ja - så smed jeg håndklædet i ringen og kørte hjem. Jeg er heldigvis selvtilrettelæggende i dag, så jeg tager "bare" en 13-timers vagt i morgen (i stedet for 11). Det er fint nok - jeg er glad for friheden i jobbet.

Nu er jeg selvfølgelig i Bilka-habit og udtværet make-up og har lige set mit fra videoen optagede afsnit af gårsdagens "Mistænkt 5" - jeg er helt syg med Jane Tennison!! Jeg håber at jeg kan holde mig vågen til at se slutningen i aften - ja, ellers ved jeg hvor rec-knappen sidder - men det er bare ikke det samme, vel?

På torsdag kommer VVS'erne endelig og sætter Sukkermåsens custom-made forkromede hovedbruser op over badekaret-på-ørnekløer: I ved, sådan en gammedaws fætter der vælter vand ud over een. I samme hug bliver så heldigvis også den custom-made badeforhængsstang sat op - oh fryd!!! Skal jeg endelig have et badeforhæng??? Det var sjovt selv at bestemme hvordan badeværelset skulle se ud, men damn! hvor har vi bare betalt i tid og kroner for alle vores særheder. Det er altså noget besværligere at vælge "the path less travelled by".

Ja det går langsomt fremad her i det lille hus på Herrens mark. Jeg synes det er svært at være voksen. Når jeg tænker på, at mine forældre i min alder havde 3 børn på 14, 12 og 7 og havde været husejere i 15 år, uden en klink på lommen og derfor lavede alting selv, eller ved venners hjælp - så bliver jeg helt bleg ved tanken om hvor inkompetent jeg er. MEN - det bli'r da bedre ;)

Og nåja - så var der lige en IGEN der ville af med to killinger. Så skulle jeg lige igennem alle de overvejelser igen. Jeg har haft tlf-nr'et liggende i 14 dage nu, og jeg har endnu ikke turdet tage valget og forpligte mig. Sukkermåsen har også nummeret - og han gør det heller ikke!!

Suzy Q
- babysteps

05 februar 2006

Suzy siger: bordmanérer? Tjek!

Det er sidste dag i vores lille hjemme-vinterferie... Uhhhhh ... Vi har drevet den så meget af, at alle gøremål er udsat til sidste øjeblik. Det gør ikke noget, for vi hygger os egentlig med det. Sukkermåsen laver et kosteskab ud af den ene ende af vores lange, smalle entré, og jeg gør den sidste væg færdig med sandspartel, sandpapir, filt, maling og kroge til overtøj. Der er SÅ mange ting jeg gerne vil have lavet i mit hus, at jeg ikke kan se hvordan livet skal fortsætte uden 200.000,- der dratter mirakuløst ind på kontoen ;) Ahhrrr.... det går jo nok altsammen.

Nåmen i går aftes var det lørdag, og vi havde egentlig lyst til at se nogle mennesker, og få et par drinks. Men det blev ikke til noget, for der var mange vi ikke ringede til, fordi vi ikke ville trænge os på (dem, der allerede havde aftaler) og dem vi faktisk ringede til gad jo ikke (det var nok derfor de ikke havde nogen aftaler). Så vi endte med at spise middag sammen med hinanden på den tidligere Thai Esan 3 på Amagerbrogade. Jeg tror den hedder Ben Gaw nu. Vi er suckers for Thai-mad, og vi blev da heller ikke skuffede. Der var sådan noget rigtig flot pynt på maden, blandt andet et stykke gulerod der var udskåret meget smukke og sarte mønstre i - og det mindede mig om engang hvor jeg lærte noget.

Jeg var 17 somre og havde en engelsk kæreste, Simon ['saimen] fra Orpington, syd-London. Han inviterede mig over til sin familie for at holde jul & nytår i '89 - og jeg fyldte jo 18 år d. 22. december. Så han inviterede mig - verdensmand på 18-et-halvt som han var - på restaurant i London på min fødselsdag. Det var en Kinesisk restaurant, og vi sad, stive i pudset og farlig fine i håret (læs: høj permanent til Suzy), og kiggede på de eksotiske menuer. Jeg kendte overhovedet ikke noget af det - så Simon bestilte en masse forskelligt til os, og vi sad og gloede forelsket på hinanden og følte os meget sofistikerede, mens vi ventede på maden.

Den ankom og jeg indså, at alt var indbagt og friturestegt. Jeg kunne ikke lide noget af det. Så jeg sad og skrabede alt dejen af alle tingene og det blev ret besværligt hen ad vejen. Men så pludselig fik jeg øje på noget på fadet, der havde været en freakishly stor gulerod, men som nu var en orange, håndskåret skulptur af en papegøje, der sad i en rede af noget grønt. Utroligt detaljeret og meget smukt lavet. Jeg sad og kiggede på den mens Simon lige var på toilettet. Den var simpelthen så flot! Den så appetitlig ud! Plus, der var ikke dej omkring den! HAPS - med en gaffel i min knyttede næve stangede jeg papegøjen, trak den over på min tallerken og gik igang med kniv og gaffel, og gnaskede veltilfreds og lettet på lidt dejligt frisk, sprød mad.

Da Simon kom tilbage gloede han på det jeg var igang med på min tallerken: "What's that you're eating?"
-"The big carrot, shaped as a bird" sagde jeg glad. De laver SÅ smuk mad, de kinesere!
-".... you ate the decoration?"
Han grinede lidt og jeg trak på skulderen. Jeg ville jo ikke sidde dér og være kræsen og ikke spise noget, når nu jeg var inviteret ud. Det er uhøfligt.

Så kom den kvindelige tjener for at rydde lidt af. Hun kiggede på fadet, og så kiggede hun på min tallerken - (bjerge af afskrabet dej og en halv gulerods-papegøje) og så sagde hun en HEL masse på kinesisk, meget hurtigt, til sin kollega... der kom over og skævede mod min tallerken også. Og sagde en hel masse, alt imens deres håndfagter tydeligt viste, at jeg KLART havde fis i kasketten. Jeg var ildrød i hovedet, mens tjeneren åbenlyst smækfornærmet rydtede det sidste af bordet og Simon betalte.
"How was I supposed to know you could eat everything BUT THE CARROT?" forsvarede jeg mig rasende på vej væk fra stedet, knuget af skam, mens Simon fik sig en rigtig hyggelig griner i den kolde engelske nat.

Senere har jeg også skreget af grin ved tanken om mig selv, svært brødflov og farlig fin med hårlak og nylonstrømper, bare gumle mig igennem et stykke bordpynt, der sikkert har taget timer at lave, og som sikkert skulle have været inde på bordet 10 gange mere den aften.

Nå.. så kan de lære at la' vær' med at lave alting indbagt!

Suzy Q
- excentriker.

04 februar 2006

Suzy siger: Thor gi'r minder

Thor er min brors søn fra d. 28. juli 2005. Når jeg kigger på Thor ser jeg en intet mindre end perfekt krydsning mellem min svigerinde og min bror. Og jeg fyldes af minder, fra dengang min bror var en lille, uskyldig, tillidsfuld dreng. Han var min lillebror, og det var mig der passede på ham. Det var mig han kom til, når der var noget - når vores forældre ikke var der. Eller når vi var nogle skarnsunger.
Lissom dengang hvor vi smurte katten Mille-mis ind i Nivea-creme fra den blå dåse. Fordi katten havde revet een af os, og vi ville hævne os ved at gøre det værste ved den, som vi kunne komme i tanker om: Efter hvert aftenbad smurte vores mor os ind i Nivea-creme fra den blå dåse, og vi hadede det. Når hun forlod badeværelset tørrede vi alt det af vi kunne i håndklæderne. Nå, men vi havde låst os inde på toilettet - vi vidste godt at vi ikke måtte låse dørene - med katten.
Udenfor toiletdøren opdagede far og mor at vi havde noget for derinde, og råbte at vi STRAKS skulle lukke op. Indenfor spruttede og hvæsede katten, forvandlet fra kulsort blank, til fedtet hvid. Fanget i dette inferno af rasende forældre og husdyr, og især: vores egen forbudte opførsel, gennemlevede vi en rædsel uden lige. Og min lillebror på vel 3 år kiggede op på mig, for at søge hjælp. Jeg er 20 mdr ældre end ham. Men jeg var "mors store pige" (dvs barnepige). Hvad gør en klog? Instruerer først bror i plan. Venter, indtil forældrene er stille... låser op, og RÆSER med brormand i halen gennem køkkenet, gennem stuen, og ind i soveværelset - hvor vi HAMRER døren i og trækker en skuffe ud på den kommode, der står lige ved døren - så døren ikke kan åbnes. Forældre rusker i dør og råber og truer, og nu har vi malet os selv helt op i et hjørne - det kan vi godt se. Men vi har trods alt udsat Hammerens Fald - indtil vi selv vælger at skubbe skuffen ind igen, og se forældrene i øjnene.
Jeg passede så godt på ham som jeg kunne. Holdt om ham, og trøstede ham og sagde, at det nok skulle gå. Men jeg vidste godt at vi var fucked og jeg var selv ved at dø af skræk. Da vi lukkede skuffen og åbnede døren fik vi en røvfuld hver, og en smældende skideballe.

Der var også engang hvor min bror havde været oppe at slås med nogle alt for store drenge i skolen. Vi har vel været en 6-7 år. Han faldt og hamrede hovedet ind i en udvendig beton-vindueskarm. Der gik hul i hovedet på ham. Det blødte og han græd og så bange ud. Jeg tog ham i hånden og slæbte ham instinktivt hjem - dvs i retning af skolebussen. Vi kørte hjem og stod af ved vores stoppested - herfra var der stadig 1,5 km til barndomshjemmet. Men jeg vidste at en halv-fin pige fra min klasse boede lige ved stoppestedet. Bankede på, hendes halv-fine mor kom ud (iklædt noget som hed en "cardigan" hos hende, hjemme hos os hed det en striktrøje), og jeg forklarede hvad der var sket. Hun ville ikke have os indenfor. Hun skulle ikke have svinet sit bryggers til, sagde hun. Så jeg gik hjem med ham, mens han lod mig kigge på hans hoved engang i mellem, og vi gav os til at vente de dér 3-4 timer der var, til vores forældre kom hjem fra arbejde. I mellemtiden hev jeg gulerødder op i haven, og plukkede ærter og tog det jeg kunne finde. Så lavede jeg "salat" til os, for vi var sultne. Jeg husker tydeligt hvor meget det knaste, og det var så hér jeg lærte at VASKE gulerødder inden jeg spiser dem. Til sidst gik vi nervøse og bange op til nabo-konen, der nogle gange passede os - og hun Iiiiih'ede og åhhhh'ede, og sagde, at vi skulle da være kommet meget før, det måtte vi LOVE hende at gøre en anden gang. Og så roste hun mig for at passe på min lillebror. Jeg husker hvor lettet jeg var, over at der var en voksen der kunne passe bedre på ham end mig. Da vores forældre kom hjem fik de den drabelige historie, og vi fik nus og pus og var deres "store pige" (mig) og deres lille mugga-dreng (min bror).

Nå - men Thor synes det var skæppeskægt når jeg tog hans nye gave, en 2 meter lang neongrøn slange, og åbnede og lukkede dens gab mens den nærmede sig hans hånd - alt i mens jeg sagde "habba habba habba HABBA HABBA.."
og så tog slangen hans ventende hånd i munden og sagde: "WEEEEE!"

Så griner han, og lyden af hans latter ligger klart på min top 10 over de allerbedste auditive oplevelser som denne verden byder på.

Til sidst lagde han selv hånden ind i munden på slangen. Ahrmen det er der jo ingen varmblodige mennesker der kan stå for! Så bliver Faster Suzy jo ved i een uendelighed! Jeg tror at forældrene var liiidt trætte af dén slange, til sidst.
Eller også var de bare trætte, fordi de har lavet køkken og badeværelse på en uge, og fordi der kun lige er kommet døre og vinduer i deres nyindkøbte og ekstrem restaurerings-trængende firlængede gård. Det er nok det sidste.

Suzy Q
- Faster Q

03 februar 2006

Suzy siger: mere IKEA - forskelligheder og fælleskab

Hehehehe... Der kom et par kommentarer til den forrige post som gør, at det kradser i poterne på mig for at komme til at skrive lidt mere om IKEA-turen.

Jo, vi hyggede os. Selv om HAN hader at være der, og jeg elsker at være der. Det går ud på, at vi har ferie, og gerne vil tilbringe tiden sammen. Så derfor nytter det ikke at jeg tager derud alene. Det er også kedeligere, end at have en med, der ikke gider at være der. Det er bare ikke det samme uden ham. Jeg kan li' hans selskab.

Næh, han havde sagt, at han gerne ville tage med mig derud. Jeg ved udmærket godt at det ikke er hans favorit-ting i verden. Men om aftenen da vi kom hjem satte vi så den dvd på, som han havde plaget om siden i søndags: Underworld. Den var endnu dårligere end jeg havde frygtet. Han syntes den var se-værdig. Jeg skreg af grin (to gange højt, herefter indvendigt) hver gang nogen forsøgte at sige en replik. Hold KÆFT hvor er den film dårlig mand! Med mindre!!! at man gerne gider at bruge små to timer på at se nogen vrøvle om et fjendskab mellem varulve og vampyrer og så ellers betragte den ene slow-motion slagte-metode efter den anden, baseret på et plot så .. ja jeg kan jo ikke bruge ordet "utroværdigt" når det i forvejen handler om vampyrer og varulve, men.... så overfladisk, da. Banalt. Tænderskærende hysterisk latterligt i min verden, semi-okay i Hans verden. Jeg måtte holde lange pauser og gå ud i køkkenet og hente vand og vaske en kniv af og sårn, for at holde det ud. Når jeg stod derude kunne jeg høre drenge-begejstrede "ÅHHHHHHR, HÅHR HÅHR HÅÅÅÅÅÅÅÅHHRRRR"! inde fra sofaen. Han hyggede sig helt vildt, og det hyggede jeg mig så over. Selvom han godt vidste at jeg ikke gad det - lidt ligesom ude i IKEA, ikk? Men han ville gerne ha' at jeg var der - for han kan godt li' mit selskab.

Da dén film var færdig sagde han : "Nå, hvad skal vi nu se?!" - en joke der handler om os begge to - fordi vi har fået det dersens parabol. Så har vi givet os selv en hel uge til at SVÆLGE i fjernsyn (vi har haft stueantenne med elendig modtagelse i et helt år). Jeg kiggede i programmet efter noget der lige var startet og fandt noget der hed.. "Chronicles of Riddick" sagde jeg.
"ÅHHRHHHRRRRRR HÅHR HÅHR HÅHHHHRR" sagde han, og så vidste jeg at det blev endnu to lange timer. "Det er science fiction" prøvede han at lokke med. Det kan jeg nemlig ellers godt lide. Men det her... *suk* det var fuldstændigt det samme som Underworld - bare med en anden hat på. Stadig 2 (eller flere) fejdende grupper der har "flere århundreders langt fjendskab / blodhævn / indsæt selv teatralsk form for krig" bag sig - og SÅ kommer der EN mand/kvinde der bare kan det hele, og som "kæmper imod" indre dæmoner, men som har en "destiny" eller en anden lam undskyldning; Og så tju-bang tju-bang tju-bang.. slagte slagte slagte... Og se så bare dér.. Vores helt vinder til sidst.
Why, I never would have figured that out... :-S

Nå - men min pointe er selvfølgelig, at ja, det er forskellige ting som Sukkermåsen og jeg synes er superfede at bruge tid på. Men når man gerne vil tilbringe tid sammen, og måske ikke kun hygge sig sammen - men også se den anden hygge sig og ha' det godt - så kan man sige ja til at tillade former for hygge at finde sted, som ellers ikke er eens egen kop hygge-te. Og ja, vi gav da begge let udtryk for vores utålmodighed med den andens valg, men åd det - man havde jo selv sagt ja til det, og man vil gerne glæde den anden - og vi havde en skæppe god dag.

I morges lå vi i ske rigtig-rigtig længe, fordi ingen af os gad at stå op. Det var vi heeeelt enige om :)

Over morgenmaden havde vi en MEGA-diskussion om de dér tegninger. Det var vi heeelt uenige om. Bortset fra at vi selvfølgelig er ENIGE om, at andre folks tossestreger
(pun unintended) ikke skal splitte os ad ;) og dét er der måske også en større pointe i..

Suzy Q
- yin to his yang

02 februar 2006

Suzy siger: januar-agtigt / IKEA

Simmar nu lije engaarrrrng: Er der gået totalt januar i den? [udtale: dn] Selvom det er Februar?

Jeg ved ikke om det er fordi det er mig der holder vinterferie og derfor har lukket fuldstændigt ned for kasse 1, eller om det eventuelt også kunne være min omverden der har det på samme måde - men jeg synes ikke rigtigt at der sker noget.

HVAD LAVER I? Stener I fjernsyn og sover, ligesom mig?

Hehe jamen jeg har været aktiv i dag! Jeg har været i IKEA. Jeg skulle bruge nogle af de dér hvide sko-skabe som er super rummelige og koster ña∂a - men vi kom så (selvfølgelig) hjem med hele Suki'en fyldt til bristepunktet af ting som jeg skulle bruge til små geniale idéer. Sukkermåsen hader at være i IKEA - og det er ikke et for stærkt ord at bruge om det. Aldrig er vi kommet indenfor døren, førend han begynder at skutte sig, ryste på hovedet som en bulldog der ryster savl af sig, og ellers teatralsk fremvise ethvert tegn på afsky. "Kooooom nuuuuuuuuuuuu" plagede han, og trak mig i ærmet. "Jeg vil hjeeeeeeeeeeeem inden ferien er forbiiiiiiiiiiii". Da dét ikke virkede prøvede han den voksne og myndige model: "Skal du ha denne her?? NEJ? Godt! Så går vi videre! Der er ingen grund til at stå HER og tænke for længe over dét!"

HALLO!? Det er sguda derfor man går i IKEA i sin ferie!? Det er da netop for at kunne stå og holde 6 små hvide porcelainsskåle til 4 kr stykket lige så længe i sine små fedtede næver, at visdommen fra dem trænger ind i gennem håndfladen, og op gennem armene hvor visdommen passerer hjertet og sender et signal til hjernen om, om man skal HA' de skåle, eller IKKE ha' de skåle. Det er jo ikke fordi der egentlig er en grund til at lade være med at købe dem.... det er bare.. Hvor er det liiiige de skal stå henne, når de kommer hjem?
Der er jo derfor at vi gerne vil have lavet køkken, og det er blandt andet fordi at der ingen skabsplads er i det nuværende.

Så hører jeg mig selv sige, til Sukkermåsen: "Jamen.. Det ville bare være rart at kunne servere suppe til forret, når vi har middagsgæster. Og derhjemme har vi jo kun 6 hvide spiseskåle. Såeh...Der er ikke rigtig nok. Så ville det være rart at have nogle flere."
Han var lige ved at hoppe på den/ se fornuften i mit ræsonnement. Så lettede tågen fra hans blonde hoved og han replicerede:
-"Hvornår er det LIGE at vi har mere end 4 middagsgæster.. og serverer SUPPE!?!?"
-"Nåja, men det KUNNE vi jo heller ikke!"
-"Jamen så KØW dem dog!"
-"Jamen jeg ved ikke rigtigt.... " [Ender med at sætte dem ned igen, da jeg får øje på nogle andre hvide skåle, som det også kunne være.....] og så fremdeles. Jeg skal åbenbart bare have lov, så gider jeg ikke.

Det blev til 10 batterier, 6 el-pærer, en væglampe til et kosteskab som Sukkermåsen skal lave i entréen , 2 rullegardiner som skal være hive-op-låger til før omtalte kosteskab, 2 sæt sengetøj (hvoraf et er for langt), en badeværelsesmåtte (hvoraf vi har en i forvejen), et sæt køkken-plastic-bøtter i 16 dele (vi har også kun et LÆS i forvejen) en lang giftig-grøn tøj-slange (til Thor som vi skal besøge i morgen), en plante og potte (til bror og svigerinde der har købt hus og er flyttet ind i det), en ekstra hylde til min hvide reol, og: *ta-dahhhhh* De 3 Sko-Skabe.

Jeg tvivler på at vi får brugt noget af det ;-)

Bagefter var det så synd for Sukkermåsen, at han styrede direkte mod McDrive. Nåhhrr.

Suzy Q
- med rede-instinkt.

Suzy siger: forsamlingshus-humor

Hvorfor elsker mænd kvinder i lak og læder?
- Fordi de lugter af Ny Bil.

Hvad siger en Frue fra Holte, når hun kommer?
- "Beige. Jeg tror jeg vil male loftet beige".

Hvordan brækker man næsen på en blondine? (også mandlige, i øvrigt)
-Man lyner ned, under et glasbord.

Trommehvirvel og hi-hat.

Suzy Q
- undskyld