30 december 2006

Suzy siger: hvad dag er det?

To ting, og der er ingen diskussion:

1) det er ikke i orden at Gwen Stafani jodler på sin nye (elendige!) single.

2) en lille skål müsli til morgenmad er bare ikke nok. Så nu blev jeg sulten igen og sidder og gruffer på to knækkere med käse. Men nu får jeg kigget på klokken, og det kan så også være fordi det i virkeligheden er tid til frokost.

Hvilket bringer mig tilbage til overskriften - jeg aner bare ikke hvilken dag det er - sådan generelt - jeg er gået fuldstændigt i symbiose med min opgave. Jeg står op, sitter foran iBooken og går i seng igen (og sover ikke). Amager + fyrværkeri = krigszone mellem jul og nytår. Og så er der spekulationerne.

Nåmen jeg har fået hul på min indledning! "Nå, det var sørme da også på tide, når nu du skal aflevere på onsdag!" hører jeg flere af jer sige. Jamenjamen: jeg er en af den slags, der skriver indledningen til sidst. Jeg er lissom nødt til at vide hvad jeg har sagt, for at kunne beskrive hvad jeg har tænkt mig at sige. Og jeg kan jo ikke så godt slutte en aggademisk opgave af med "disclaimer: jeg var sindssyg i gerningsøjeblikket" og så håbe at dét forklarer alt for min censor.

Så. Jeg har altså skrevet det hele, men mangler indledning (og alt det dér hejs der skal være med teori og sårn, som jeg ikke fatter en bjælde af) og så en Kong Glusion. Men altså: jeg har bare tænkt mig at konkludere at det hele er meeeeeejet komplekst, og sårn. Det er vist det man plejer at gøre i slige sager.

Nå og så har jeg gået og ventet på at en særlig bog skulle udkomme, som jeg død & kritte skal bruge til den opgave. Så udkom den i onsdags, og jeg købte den prompte på nettet, og fik 1 time senere en mail om at den var sendt af sted..... MED POSTDANMARK. Nejnejnej... så kommer den jo aaaaaaaldrig frem! Ganske rigtigt.. torsdag gik.. fredag gik... og nu er lørdagen (i posthenseender) også gået.... *bande svovle* ingen bog... så jeg får den tidligst på tirsdag... Ahrmen det er jo !"#€%&/(

Så skal vi til noget nytårsaften i morgen - og vi er blevet inviteret til KLOKKEN 19. Hvad mener I??!?! Det gør man da ikke! Hvad så med Johnny Margrethe? og hele den dér fællesskabsfølelse omkring talen, og man skal lige lande og have et glas champus, og SÅ går man til BORDS kl. 19. Ikke ANKOMME kl 19, det er da helt hen i vejret, aldrig har jeg hørt noget så galt. Så.
[Hvisker] Vi kommer altså klokken 18 - jamen jeg er ved at fnise mig midt over når jeg tænker på det... og jeg ved godt at det er strengt.. men jeg VIL bare ikke vente til kl. 19!!

Ja, nu får vi se hvordan det går, om værtinden har curlers i på det tidspunkt. Men ellers stiller vi os op udenfor døren og piver i regnen. Med salaten under armen. Og dessertvinen. Og plager. Og værtinden har en kattekilling som hun gerne vil af med. Hun tvang mig til at lytte til at den spandt ned i telefonrøret i går, endskønt jeg påkaldte mig Internationale menneskerettighedsbestemmelser om, at Folk Der Elsker Katte, under ingen omstændigheder må lokkes til katteerhvervelse med ufine metoder, og killinge-Spind i Rør falder bestemt indenfor denne kategori. SÅ. Hvis jeg skal adoptere frugterne af hendes kats sommerferieromance, så skal jeg dælme også have lov til at se hendes majet store stæt kl. 18. BUM!

Suzy Q
- understadig og overlødig.

28 december 2006

Suzy siger: Lår og oblater

Jeg vil ha' slanke lår, og jeg vil ha' dem NUUUUUUU!

*dundrer og wobler væk i raseri *

Det her, det er MIG i januar!

Suzy Q
- shakin' the earth like a t-rex.

24 december 2006

Suzy siger: Lillejul og JUL

SÅ! jeg er klædt på og er vandkæmmet og klar til juleaften. Vi skal ud til ham her, og vi tager toget. Fordelen ved at have smadret sin bil er, at det er så synd for mig, at jeg gerne må køre på 1. klasse med DSB, når det er jul. Det ta'r halvanden time at komme frem, så jeg napper iBook'en med og får måske skrevet noget på opgaven i toget.

Lillejuleaften var groggy. Jeg havde ønsket mig, og fået, Ice Age 2 i fødselsdagsgave, så med Chip&Chap-kæwerne proppede af rester fra fødselsdagen, og brændeovnen buldrende på fuld damp, vegeterede jeg på fifaen indtil jeg gik ud som et lys i sukkerkramper og varme- og tv-afbrændt hjerne. Inden da havde jeg siddet TROFAST hele dagen foran opgaven, som jeg nu desværre i afmagt er begyndt at brodere på, og det bliver den ikke bedre af, skulle jeg hilse at sige.

I morgen skal vi nordpå til svigermekanikken og 2. juledag skal jeg arbejde. Jeg er allerede helt overvældet af, hvor FANTASTISKE gaver jeg fik til min fødselsdag, så jeg må indrømme at det er helt surrealistisk at skulle have gaver igen allerede.

Sukkermåsen og jeg byttede julegaver i morges. Han fik Sam Cook og Ray Charles LIVE, og en iPod Nano (som han blev rigtig glad for) og jeg fik 2 Jane Tennison dvd'er og en suuuuuperfiks lille printer til min iBitch (som jeg blev rigtig glad for! i disse opgavningsskrivnings-tider.)

Nå. Han har lige bjæffet "afgang om en halv time", så jeg skal lige sætte HDrecorderen til at optage "Absalons Hemmelighed" i aften, have tørret håret, have pakket computer, risengrød og gaver og så derud af.

Glædelig jul, Blogland!

Suzy Q
- begavet til op over begge øren.

23 december 2006

Suzy siger: Fristelse


Gårsdagens gæster spiste ikke op! Oh ve!



Suzy Q
- suck on my chocolate snowy balls..
put'em in your mouth an' suck'em!

22 december 2006

Suzy siger: Bday :)

Så blev det den tid på året igen!
For x antal år siden lå en lille rødhåret kvinde på 20 år og var 32 timer om at føde mig. Stakkels mor.. Jeg har sagt undskyld, men jeg har stadig svært ved at komme ud af fjerene..

Blev vækket i mørket i sovebryggerset af min dejlige Sukkermås med thebirkes og kaffe og levende lys.

Og hvad skuer mit øje? En pakke på størrelse med hele min torso? (og det er jo, som I ved: ikke så lidt!) ps - det er min fod i mørket til venstre.


Inden i pakken var der en meeeeeget fin og fornem udendørs-beklædningsgenstand, noget som Sukkermåsen gør det meget i: En meget fin vind- og vandtæt jakke der hedder EIDER, med en indbygget fleece til på- og aflynning. Fantastisk! Sådan en har jeg aldrig haft - og jeg mangler faktisk sådan en, jeg vidste det bare ikke! Så var der også en pakke med nogle MISTÆNKT-dvd'er - hurra Jane Tennison! - og et gavekort på et minicruise til Bahamas - når nu vi alligvel er i Miami, sagde Sukkermåsen, med verdensmands-mannér.

Er jeg bare Verdens Heldigste Pige, eller hvad!?

NÅ - nu skal der skrives opgave. Jeg havde lovet mig selv at jeg kunne nå at arbejde et par timer, inden jeg får huset fuldt af gæster kl. 15. Jeg regnede helt sikkert med, da jeg inviterede, at der var nogen der måtte melde fra pga. juletravlhed. Men de kommer sgu - hele banden!

Så kan jeg lære det! :D

Suzy Q
- 30 igen.

"Men sagde du ikke at du skulle skrive på din opgave" hører jeg krakilerne blandt jer spørge. Jooo, det skal jeg da også, svarer jeg tålmodigt, og allerede lidt i defensiven. "Jamen" bliver I ved, "sidder du ikke lige nu og blogger!?" jo JO! jeg har altså fødselsdag, ikk? Bær lige lidt over. Og nu skinner solen! Jeg har været meget, meget artig i det forgangne år. *Suzy ser vandkæmmet ud*

20 december 2006

Suzy siger: wish me luck

skal til lønsamtale her 10.30 *gulp* - skal det lykkes mig at få mit livs første lønforhøjelse?

Opgave update: det tog 2 dage at skrive 3 sider. Det er halvanden side om dagen - dvs d. 3. januar når jeg skal aflevere, (minus de dage hvor jeg har 10-timers vagter,) så har jeg ca 13 sider. jeg må heller sætte tempoet op

suzy Q
- af sted

18 december 2006

Suzy siger: Crash

Det sker bare ikke for mig - men det gjorde det bare alligevel. Det er ikke alvorligt, alligevel er jeg chokket.

I nat skulle jeg hjem fra arbejde - kollegerne havde lige sagt hejhej, kom godt hjem, jeg var eddertræt, smed mine ting på passagersædet, tørrede ruderne af udvendigt, startede bilen og rullede langsomt op ad alléen. Så væltede mine ting på passagersædet, ind over gearstang og det hele. Jeg kørte vel 20 km i timen max. - skulle lige have blæst al duggen væk inden jeg kom ud på vejen - så jeg kiggede ned på mine væltede ting og brugte min højre hånd til at rejse dem op.

Så hørte jeg noget knas. Det var fordi jeg var kørt ind i hækken til højre for vejen. Da jeg kiggede op, stod der et træ, som jeg var på vej lige imod. Jeg rev rattet mod venstre. Og så ramte jeg. *KNALD* sagde det; jeg hakkede tænderne sammen, røg frem i sædet, alting væltede og jeg udbrød vantro: "GUD!"

"Det skete bare ikke!" tænkte jeg. Det var en film. Jeg drømte. Det var ikke mig. Men det var det. Jeg var helt alene på vejen, og jeg var kørt ind i et træ. Det lyder komisk, og det er det egentlig også, men - lige dér føltes det ganske enkelt som en .. lyslevende mareridt.

Jeg måtte have firhjulstrækket på - åh min lille Suki! - for jeg kunne ikke komme ud af hækken igen - det var sådan.. lidt ind over en sten-kant og op ad bakke. Hvordan FANDEN kan sådan noget ske? Endelig fik jeg bakket ud. Trofaste, seje Suki! Min hjerne var tom. Tom og helt alene.

Jeg var ude og inde af bilen mindst 3 gange, jeg kan ikke huske hvad jeg lavede, rigtigt. Men jeg tjekkede vel ting. Forlygten var smadret, men mere kunne jeg ikke rigtig se, for det var jo bællerravende mørkt. Men der var også noget afknækket skærm, eller noget. Jeg kan huske at jeg så at højre forhjul manglede meget luft.

Jeg kørte hjem i bilen, 14 km, og lykkeligvis drejer jeg altså kun til HØJRE når jeg kører hjemad - for da jeg skulle dreje til venstre første gang, ind i min carport, så viste det sig, at bilen ikke kunne dreje til venstre. Men jeg tvang den. *KNAAAS* sagde det igen. Og så var jeg hjemme.


1) Undren: Hvordan kunne det ske? Jeg er jo hverken blind eller dum eller uovervejet.
2) Vrede: Hvorfor!? Hvordan kan jeg være så dum!? hvor uansvarligt er det lige af mig, at blive ved med at køre rundt i en bil, som har flere skavanker?!
3) Ked af det: Åh.. det er så dyrt med værksteder... og bilen er så gammel. Jeg er ikke sikker på at det kan betale sig at reparere på den. Og så
4) Ærgelse på fuldt blus: Ingen bil i julen.
5) Bekymring: Vi har ikke råd til en anden bil.
6) Chok: Hvad er det for et liv jeg lever, når jeg kører ind i et træ på vej hjem fra arbejde.
7) Livet er komplet uforudsigeligt. Og jeg er midt i det.
8) Næste gang kollegerne lige siger "kom godt hjem" så vil jeg lytte bedre efter.
9) Erkendelse af "held": Det var et træ - ikke et dyr eller menneske.

Når man hører om eneulykker, så tænker man ofte "hvordan i alverden sker den slags?" og nu ved jeg det altså - førstehånds. Svaret er, at det sker på under 1 sekund altsammen. Svaret er, at der er helt roligt og hyggeligt, og næste sekund er alt kaos.

Jeg sad en times tid i min stue og tænkte over mit liv, førend jeg kunne acceptere, at det var sket. Men jeg ved stadig ikke hvorfor. Dog kan jeg mærke, at der er et svar et sted.

Suzy Q
- jeg er lige lidt stille i dag.

Opgave update: Men så kan jeg jo skrive på min opgave. Og det gør jeg så.

17 december 2006

Suzy siger: Min bror har verdens største...

..... julemand, stående udenfor sit hus.




Selvfølgelig. Intet mindre kunne gøre det.

Han ønsker sig en bærbar computer, et fadølsanlæg og en el-guitar til jul.

Suzy Q

- hvor meget testosteron kan der være i een dreng!?

Suzy siger: Fint til fest, fint her hjemme.

Jeg havde det ad h til, på vej til fest i fredags. Sad dér inde i glasklokken og kunne ikke komme ud, uanset hvor meget min bedste kollega ved min side prøvede med samtale, grin, albuer i siden og tilbud om alt hvad jeg kunne tænke mig.

"Hvornår virker de piller?" tænkte jeg. Og så, midt under middagen, var der et musikalsk indslag. En kollega spillede spansk guitar helt oppe under armhulerne, og med sig havde han taget en god ven og operasanger - og så gav de to numre. Jeg var helt opslugt af musikken, de var SÅ charmerende, hippe og overskudsagtige, og folket hujede og piftede når sangeren tog en ekstra svær passage.

Da de gik ud igen, var migrænen væk. Min krop var fri igen, tågen var lettet fra hovedet, blodet løb raskt i årene, og jeg vendte mig mod min kollega og udbrød overrasket: "Suzy er rask igen! Så skal der festes!" Altså - aldrig så snart er mit helbred på højkant, førend jeg er igang med at pille det hele fra hinanden igen.

Jeg tør godt sige at jeg holdt lidt igen med de våde varer, men fuld - dét var jeg altså. Også så jeg syntes, at jeg var døøøødlækker, når jeg dansede på den dér totalt frie facon som man gjorde da man var 14 og alene på værelset. Jeg gyser ved tanken om dem, der har set mig på gulvet, rotere med understellet som om jeg fik betaling for hver fuldendt runde. *gys*

Lørdagen var selvsagt ødelagt, så heldigvis skulle jeg på arbejde. Jamen det er da et eller andet sted optimalt: At tjene penge ved at arbejde, mens hjernen står på Absolut Prøvebillede med Hyletone, i stedet for at ligge derhjemme og vegetere, og lade dagen gå totalt til spilde.
I dag napper jeg lige en aftenvagt mere, og så skal der skrives som IND i h......... Jeg kan sgutte sove om natten, af bare spekulationer over, hvordan og hvorledes jeg lige skal nå det.

NÅ - men så pyntede vi lige lynhurtigt op til lidt jul, her til formiddag :) det er altså meget hyggeligt. Og jeg fik ringet til min mormor. "Hvordan har Sukkermåsen det?" spurgte hun. "Han er fræk og doven som altid" svarede jeg.
-"Har du ikke en græsplæne?" spurgte hun
-"Jo det har jeg da, hvorfor det?"
-" For så gi'r du ham bare en brodere-saks og be'r ham om at komme igang med at studse. Det skal nok kurere ham!" sluttede damen af, og så fulgte et langt latteranfald, der endte i et dødsrallende hosteanfald - en brodere-saks. HA! Jeg sagde det jo - konen er ikke til at bide skeer med.

Da hun havde fået luft blev vi enige om at hun skulle komme på fredag til min fødselsdag. Hun er seriøs ryger, men der er altså ryge-kupé i udestuen, for med en lille stue fyldt med børn og voksne, der går det altså ikke at hun tænder op hvert 10. minut. Men alligevel.. så har man lidt dårlig samvittighed over at bede sin 80-årige, og meget dårligt gående, mormor om lige at skride ud i kulden for at få sin smøg. Det er en nød jeg ikke lige har knækket endnu - men nu skal jeg jo også på arbejde, så det må blive en anden dag.

Suzy Q
- ikke ét gram marcipan har jeg fået endnu; ikke ét!

15 december 2006

Suzy siger: Fejring af d. 22. dec., mormor og en halv migræne

Jeg er åbenbart ikke den eneste der tæller ned til den 22. december, hvor jeg har fødselsdag.

Det gør de her også. :D Så ved I hvad I skal lave dén aften... bumbum....

Lige da jeg fik det at vide troede jeg at det var en joke - altså, at nogen forsøgte at smigre mig ved at udtrykke overordentlig voldsom begejstring ved, at jeg var kommet til verden på denne dag, for snart 35 år siden. Men efter at jeg fik virkeligheden smidt i hovedet ved jeg ikke helt om jeg skal grine eller græde. En hel dag dedikeret til kønsorganers rytmiske sammentrækning? Bwadr! Kunne man ikke have valgt ordet "ekstase" eller noget i den retning.

På den anden side vil jeg da også foretrække at aktionere imod atomvåben (som tilsyneladende er en af pointerne ved den koordinerede indsats) ved at ligge ned, fremfor at vade rundt i regnen og bruge af min dyrbare stemme. Så måske er det ikke så tosset. Social ansvarlighed kombineret med personlig nydelse. Men ligefrem på en bestemt dag..?

Jeg har lige løbet stærkt, og udført 3 dages arbejde på 2 - hvilket betyder at jeg med god samvittighed lige nu sidder hjemme, i arbejdstiden, så at sige.
Der er julefrokost på arbejdspladsen i aften, og jeg vågnede med en snigende migrænefornemmelse i hele kroppen.. endnu ikke i hovedet, kun i kroppen. Det føles som om blodet langsomt stivner i årerne.

Så lige nu går jeg op i at drikke en masse vand, tage et par pano'er, og så sidder jeg med hårfarve i garnet og prøver at komme igennem til min mormor på telefonen - og det er sin sag. Damen hænger i røret evig og altid, med mindre hun da er ude med sine veninder og slubre portvin og lange verbale øretæver over desken. Jotak, de damer er et kapitel for sig. Det er nok de færreste der ved, at der findes en barsk gammel-dame-bande på Nørrebro. Dem kan man ikke bide skeer med. Så mormor sidder sikkert lige nu og lægger udspekulerede morskabsplaner med d'damer.

Jeg skal have inviteret hende til min fødselsdag - og nu kom jeg igen i tanker om, hvad der ellers fejres på denne dag.


Nej din gris, jeg mente Giacomo Puccini i 1858, og ikke...

Suzy Q
- kom så hoved, du kan godt holde migrænen fra døren .. må jeg ikke nok få lov at feste lidt i aften!? Please?


Opgave update: Var til meget tiltrængt vejledning i går. Har endnu ikke skrevet noget, men vejleder er genial og 90% af skyerne på min opgavehimmel forsvandt efter konsultation hos ham. Nu er der kun hårdt arbejde tilbage - og det er ikke så slemt. Bekymring og afmagt er værre.

12 december 2006

Suzy siger: Viking!

Efter at have læst på denne hjemmeside, er jeg solgt:

TOTAL VIKING POWER!


Siden åbner på nogle flotte billeder - men guffet kommer når du scroller nedad og læser de totalt medrivende og inspirerende ord på forsiden.

:D

Suzy Qreya
- Gernersdottir hin Store Erobreske Grrrr

11 december 2006

Suzy siger: Slåskamp i skolegården

Storeklogepæne-Suzy: "Skriv så noget på den opgave!"

Lilledummegrimme-Suzy:" Jamen.. jeg prøver jo! det er bare så svært!"

Storeklogepæne-Suzy: "SÅ SKRIV DOG NOGET! Gør dog ET eller andet, du kan altid rette i det bagefter. Selvfølgelig kan du skrive noget. Du er jo ikke IDIOT".

Lilledummegrimme-Suzy: "Jo.. det tror jeg nok... *BUHUUU* det er såååå syyyynd for mig, jeg kan ikke finde ud af noget som helst, og der er ikke nok tiiiiid, og jeg har altid været duuu-hååå-håååm, jeg kan ikke overskue deeeet.. Det hele er for maa-ha-haaaajaet." *flæb*

Storeklogepæne-Suzy: "Pladder! Vi er voksne, intelligente mennesker, der kun behøver 7 timers søvn hver nat. Dit problem er, at du er DOVEN og sætter tid af til at glo TV og æde chokolade. Hold så OP med dit ævl, ELLER JEG SLÅR DIG MED EN KÆP!"

Lilledummegrimme- Suzy: "HAHA din vrede gør dig lisså lilleogdumoggrim som mig!"

Storeklogepæne-Suzy: "ARRGH! Når DU har ret, så er bunden virkelig nået!"

*POOF*

Suzy Q
- gårdvagt

Suzy siger: Mandariner til Grønland? Nej.

En anden gang, når vi sender julepakker til sviger-moster i øde mini-bygd på Grønland, så skal vi nok lade være med at putte mandariner i pakken. Vi sendte kassen d. 2. dec., den forlod DK d. 4. dec. og den er ikke kommet frem endnu (og vi sendte den på den "hurtige" måde - PostDanmark-lingo for "vi flår dig og lader dig tro det går hurtigere af den grund, hvorpå vi sender pakken sammen med alle de andre almindelige forsendelser") .

Gad vide hvor længe mandariner kan holde sig? Pludselig forstår man, på et dybere plan, hvorfor mandariner og andet friskt er så hundedyrt på Grønland, hvilket sviger-mosteren også har fortalt hundrede gange. Men vi tænkte jo, at det skulle VI nok ordne! Vi var smarte - hahaaa!

Resultat: nu modtager den arme sviger-moster i julegave en kasse indeholdende 10 (formegentlig) rådne mandariner, en flaske glöggessens og lidt marcipan med PostDanmarks sneglepost til 600 kr.
Kan nok være hun havde ønsket sig noget andet til jul.

Mind mig om at Sukkermåsen og jeg aldrig, aldrig mere må tillades at "tænke selv". Aldrig.

Opgaveupdate: Jeg har nu fået gendannet min disposition. iBitchen crashede i forgårs og tog mit eneste brugbare afsnit med sig i graven. Jeg har lånt to bøger på biblioteket. Okay, så bestilt, da. Og nogle fotokopier. Men hver gang jeg skal til at skrive en sætning på mit halvblanke worddokument, så bremses jeg af, at sætningen indeholder fakta som jeg ikke har. Eller, I ved: Jeg ved det godt, men jeg kan ikke henvise til en kilde der verificerer, at den viden jeg har er videnskabeligt bevist. Pisseirriterende! Nu har jeg løst problemet ved at oprette endnu et blankt worddokument med overskriften "ting, jeg skal finde svar på".

Pludselig savner jeg mit job - oh blot at være lønslave igen!

Suzy Q
- hvordan skal man blive motiveret til at tænke selvstændigt, når det går galt hver gang!?

09 december 2006

Soo7y siger: Casino Royal

Yes, Sir!

Filmhistoriens allerførste heterosexuelle James Bond: Daniel Craig. Vi er meget tilfredse.

Her er ingen dengset fistren omkring på glatte sko, eller "oh dear"s når noget ikke lykkes. Her er sved, umph, og miav.

I starten af filmen ses en vaaanvittigt flot og hæsblæsende jagtscene, hvor James jagter en vaskeægte traceur, og gud hvor er han elegant. Salen gispede ved hans ufattelige fysiske formåen og ja næsten poetiske kropslige omgang med den materielle verden. Nå men James er altså efter ham - slet slet ikke elegant, men til gengæld med en næsten skræmmende stædig vedholdenhed, der minder om skurken i T2's evne til bare at komme igen og igen. Når traceuren springer over en væg, så går James igennem den! Når traceuren lander katte-let efter et spring fra kran til kran i svimlende højder, ja så springer James efter og lander med et gigantisk * OMPH* that's gotta hurt. En lille tæt fighter. En stædig kanut. En rå lille tænkende bombe. Miav.

Nå, og så lidt lækkerskab: Bondpigen sidder og tuder under den tændte brusers løbende vand - traumatiseret af det hele. James kommer ind og opdager hende.. og sætter sig ind under bruseren til hende. Ikke noget med at rende rundt og skrige "my god, sidder du dér" og slukke for vand og hente håndklæder. Nej - ægte indlevelse. Stand by your side, også selv om man bli'r våd. "Fryser du?" siger han på et tidspunkt. Hun nikker. Så skruer han lidt op for den varme hane, og bliver siddende. Suzy likes a lot.

Miss Makkelsen ser lisså uhyggelig ud som han altid har gjort, men jeg er mere begejstret for Jesper Christensen - ooh la la han spiller godt. Lige så together og rank han er i åbningsscenen, ligeså klynkende elendig er han senere. Den mand gider jeg godt at se spille skuespil. I modsætning til horder af andre danske skuespillere, så tror jeg på ham, når han siger noget.

Sagen er klar: Suzy elsker Daniel Craig og Jesper Christensen. Plottet er sæføli lidt *og hvad så* men der er SÅ mange spektakulære scener.

Q
- Suzy Q

"Hov skulle du ikke skrive opgave?" hører jeg de nidkære af jer udbryde. Jojoooo... jeg er jo igang. "Men ud over at du var i biffen igår, sidder du så ikke lige nu og blogger!?" bliver I ved. Ja, altså. Jeg stopper jo også nu, ikk.

03 december 2006

Suzy siger: If you can't do the time...

.. don't do the crime.

Men hvad skal en julegris gøre, når værtinden for lørdagens arrangement, i bedste mening og i udsøgt stil, gør sådan noget her?



Svaret er selvfølgelig, at man guffer moderat, og så bruger man søndagen på at undgå spejlbilleder, fordi ens jeans for alvor afslører, at man virkelig, virkelig, for laaang tid siden, skulle have oparbejdet en vane med at løbe 10 km om dagen og udlukkende leve af grøntsager og proteiner. *suk*.

Heldigvis ligger en bodshandling lige for: badeværelset har ikke set en skrubbesvamp iført Ajax de sidste mange uger, og lugter så surt som en gammel sok. Så nu har det fået den helt store tur, kl. er kun lidt i fem om eftermiddagen og min krop påstår at det er på tide at gå i seng. Men den kan tro nej.

Panikken over de to kommende eksaminer begynder at brede sig og julen synes at være noget, som alle andre har tid til. I morgen er det mandag, og så må jeg begynde at se alvorligt på sagerne. Meget alvorligt.

Søndage er for mig altid fyldt med erkendelsen af virkeligheden om, at resultater kun opnås ved at betale en pris. Men jeg er altså ikke klar til at ofre venskaberne (og den fritid som de kræver) for noget andet. Alligevel har jeg dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke har fået gjort, og gruer for, hvor travl jeg gør mig selv, når jeg ind i mellem vælger at holde totalt fri en weekend. Men det skal man jo. Og det gør jeg jo også. På den anden side kan jeg heller ikke overhøre de tre-fire T'er, der truer mit lille velbefindende: Tyk, Træt og Travl (og halv-Trist). En kedelig kombination.

Søndage er dårlig samvittighed, uoverskuelighed og manglende mod. Jeg satser på, at natten til mandag forvandler mig til noget energisk, selvsikkert og effektivt. Noget mildt, noget kløgtigt, noget realistisk. Noget modigt og noget tilgivende.

Suzy Q
- jeg bryder mig vist virkelig ikke særlig meget om søndage.

29 november 2006

Suzy siger: Ingen ord

Suzy siger: Et SYN for bloggere..


Har I nogensinde SET noget lignende!?




Suzy Q
- med tern !? Brune tern ?!

26 november 2006

Suzy siger: Den Heldigste Kartoffel

Wow, hvor har fredag og lørdag bare været to intense dage!

Op pissetidligt og til super, SUPER undervisning på Den Dér Uddannelse jeg går på :) med Henrik Dahl som gæsteforelæser - han fortalte om den nye bog han har skrevet i fællesskab med Ole Thyssen, "Krigeren, Borgeren og Taberen". HA! Den Dahl er en provokerende mand! NØJ. Riiiiigtig dejligt sort/hvid, ingen slinger i valsen.

Urimeligt forenklet var et af budskaberne: Tag ansvar, tag ansvar, TAG ANSVAR. Og nej, der menes ikke at folk der er udsættes for urimelige tilfældige hændelser skal sige, at det er deres egen skyld. Der menes "bare" (og det er egentlig ikke "bare"), som Hr Dahl sagde, at "det er umoralsk når voksne mennesker opfører sig som børn". Man har ikke RET til at være lykkelig, man har RET til at forfølge lykken. Nå, men læs den selv. Jeg skal jallerfald ud og ha' neglene i den bog. Jeg bli'r garanteret vildt hidsig af at læse den :) men for fanden hvor er jeg dog grundlæggende enig med dén møg-provokerende mand!
(Jeg må dog vente en måneds tid - jeg må jo ingenting købe på nuværende tidspunkt, for jeg har fødselsdag op til jul og skal derfor meget snart have
to gaver - så jeg må igang med at komponere en fornuftig ønskeseddel. The pressure!)

NÅ - men selv om jeg var riiimeligt træt efter 7 timers undervisning, så var det sidste undervisningsgang i semesteret i dét fag, og jeg og et par andre stykker gik ud og fik en øl. Okay, to. Men det var altså også fordi folk var så ualmindeligt hyggelige at være sammen med, at man ikke kunne løsrive sig. Men efter to, så var jeg også så lammet af mad- og søvn-mangel, at jeg måtte hjem til min Sukkermås og ha' lidt skaffe og så i seng og sove, I ved, med bly flydende i årene.

Da vækkeuret ringede kl . 7 lørdag morgen troede jeg simpelthen det var løgn. Hvorfor er det lige jeg gør det her? Seks dages arbejdsuger, med lektier oveni? Ja, det fik jeg svar på da jeg kom til undervisning, for for fanden i panden hvor var det bare fedt! På et tidspunkt sad jeg og kiggede rundt på alle de seje folk jeg går på hold med, mens jeg sad dér og fik guldkorn på guldkorn serveret til min sultne hjerne.. og jeg tænkte: "Utroligt. Fantastisk at være så heldig at sidde her!" Direktøren for Mediesekretariatet kom og gæsteforelæste, og jeg skal love for at han (ved siden af at være en blændende kompetence) var en rigtig knaldperle, der kunne fortælle nogle gode røverhistorier fra mediebranchen. HÆ! Jeg ved godt at jeg er en nørdet dame på det område, men får simpelthen hjertebanken og blod-sus af at høre ordet "mediesystemanalyse". Det var så spændende at jeg var ved at falde ned af min stol flere gange.

Så hjem og i bad og af sted til Rikkes Store Årlige Pigejulefrokost. I år svært amputeret ved det at der var kvindefald (kun 5 fremmødte inkl værtinden), hvoraf to er sygeplejesker og slidt ned til sokkeholderne, og to er sådan nogle medie-dimser (en af dem er så mig) og ligeledes slidt ned til sokkeholderne, og værtinden havde sin 3 mdr gamle søn at se til. Ikke at det forstyrrede noget, faktisk. Han var bare den gladeste lille kanalje i en time eller to, og derefter så sov han. Færdig.

Allerede da klokken var 22 kunne jeg fysisk mærke, jeg sværger, mine dobbel-bags under øjnene. Og de andre sagde høfligt til mig: "Du ser træt ud". Jotak. Da jeg fik set mig selv i spejlet lignede jeg min mormor. Så kom hovedpinen snigende. Så napsede jeg to pano'er med en lille GT, og så hjalp det faktisk lidt. Men vi snakkede og hyggede så meget at jeg nægtede at gå hjem - ÅHHHH de er så gode, de piger! Kl. halv-et måtte jeg - efter endnu et spejlsyn der reflekterede en person komplet debil af søvnmangel - kapitulere og jeg var så heldig at finde en taxa midt i Østerbros julefrokostmylder, med Tolipiet, ambulancer og horder af øldrikkere, og jeg véd ikke hvad.

I dag holder jeg fri. HELT fri. Hvor har det bare været to gode dage, men hvor er jeg bare færdig.

Suzy Q
- færdig som gårdsanger for i dag. Klar igen i morgen.

21 november 2006

Suzy siger: 'Cos I'm a poet, an' you know it!

Your Dominant Intelligence is Linguistic Intelligence

You are excellent with words and language. You explain yourself well.
An elegant speaker, you can converse well with anyone on the fly.
You are also good at remembering information and convicing someone of your point of view.
A master of creative phrasing and unique words, you enjoy expanding your vocabulary.

You would make a fantastic poet, journalist, writer, teacher, lawyer, politician, or translator.


Suzy Q
- well lah-deeh-daah ;)

20 november 2006

Suzy siger: Mandel-tossen slår til igen

AHHHHHHHHHHHHH!


Suzy Q
- jajaja man kan godt sippe te, mens man læser, jo. Ikk.

19 november 2006

Suzy siger: *knæk*

Udslidt krop, sind og sjæl
+ 5 alkoholiske genstande på 5 timers fest
----------------------------------------------
= ubehagelig, tunghovedet 16-hestes brandert efterfulgt af lammende migræneanfald og en hel dag i smerte.

Hvad sker der med mig? Det er ikke mere end et år siden at jeg kunne drikke 5 snaps, 5 øl og 5 gin-tonics, danse hele natten og have det fint dagen efter!?

Suzy Q
- og har siddet pligtskyldigt foran computer og opgave i 4 timer, SHA!

PS - og så er jeg for første gang i mit LIV blevet bebrejdet, at jeg så SÅ godt ud, at jeg helt sikkert nok var dum som en dør. Jeg har aldrig været ude for noget lignende. Skal man grine eller græde? Kors for en spade, mand. Han trængte åbenlyst både til briller og en kindhest.

15 november 2006

Suzy siger: Beklædning. En krig.


Lokket af lovende overskrifter som "løst taljebånd" (hvilket i virkeligheden betyder "nu kan du slippe for at blive klemt over på midten, tykke") købte jeg i sidste uge TO par strømpebukser (en to-pak) i H & M. Jeg tænkte, at med denne nye, positive udvikling indenfor strømpebuksen, så kunne det da være, at jeg efterhånden ville komme bedre overens med denne beklædningstype, der ellers hidtil har plaget mig med alskens gliden-ned, kravlen-op og snoen-rundt.

Men i går eftermiddags havde jeg tilladt mig selv at forlade studerekammeret i 3 timer, for at gå ud og drikke kaffe *host* [læs: varm cocio efterfulgt af øl] med en god kaffeven. Derfor skulle jeg for første gang i 5 dage være præsentabel, og blev derfor både badet, friseret og bemalet. Og så trak Suzy dælme i en ne'erdel, og brød forventningsfuldt banderolen på mine nye "med-løs-talje"-strømpebukser.

Så I kan nok forstå min forbløffelse, da jeg trak dem på, fik en sær fornemmelse, kiggede ned og blev mødt af dette ømme syn:



Er prisen for et løst taljebånd ingen fødder? Jeg er ikke sikker på at det er en god handel.

Et nærmere eftersyn af banderolen afslører, at denne beklædningstype bærer navnet "leggings", og de minder mest af alt om noget som jeg sprang rundt og lavede jazzballet i, da jeg var en 8-9 år. Hvem der ved deres fulde 5 vil iføre sig den slags nutildags, går over min jakkesæts-mentalitets-forstand.

Men jeg er jo praktiker: så jeg tilføjede outfittet et par sokker og et par lange støvler, og så var den ged barberet.

Suzy Q
- nu uden fødder (men med løs talje)

14 november 2006

Suzy siger: God historie :)

Men i dag er det ikke mig der leverer varen..
(Og hvornår har det da været dét, kan jeg høre Morfar spydigt replicere. Tak for tilliden.)

Derimod er det den i øvrigt særdeles interessante blog "Mig og Kina", der i dag bringer en afsløring.. Kan man vist sige :)

Bliv rød i kammen med Partiet


Suzy Q
- me like big needle

13 november 2006

Suzy siger: Good on me







Which philosopher are you?




You are David Hume. You single-handedly made monkeys out of guys with a lot more education and experience than you, making you the most famous empirical skeptic who has ever existed. You believed that all ideas were merely copies of sensations, and with this simple principle you almost destroyed all of philosophy, not to mention religion, ethics, and the basis of natural science. While you give us no assurances that we are justified in any of our most treasured beliefs, you never let these pain-in-the-ass views stop you from enjoying a beer and a good game of billiards at the end of the day.
Take this quiz!








Quizilla |
Join

| Make A Quiz | More Quizzes | Grab Code




Suzy Q
- beer?

11 november 2006

Suzy siger: lørdag aften i voksenland

I dag fik jeg det nye album fra Justin Timberlake med posten fra amazon - arj det er så for meget sagt.. jeg hentede den selvfølgelig på posthuset (!) men denne gang var det min egen skyld, for jeg var ikke hjemme da postbudet var her i går.

Det er GODT nok en FREMragende pop-plade! Jeg har disket, jeg har dasket, jeg har poppet og bouncet i min stue i en times tid nu :) og til den oplysning hører detaljen, at jeg også har drukket for meget kaffe i eftermidddags, mens jeg sad og ikke kunne finde ud af min Traumatiserende Opgave. Og så kom jeg i tanker om, at da jeg i onsdags gik gennem Frederiksbergcenteret, så var der 3 drenge der sad og gloede efter piger. Da de så mig gav den ene den anden en albue i siden og pegede med panden i retning af (vistnok) mig. Hvortil den anden svarede: "Naaaahhhrrrr mand! Hun er sguda GAMMEL!"

Oh well. De var bare børn. De ku komme over knæet (hvis ikke lige det var fordi de var 2 m lange alle sammen. Nå, men de kan vel stadig bukkes over på midten.)
Pointen er, at min ydre bio-skal, den er sgu ved at ældes. SNYD! Inden i er jeg stadig så ung, at jeg ikke har rettigheder til en skid! Nå men tilbage til Justin:

Jeg fik så meget krudt i røven af al den dans! Nu sidder jeg og fantaserer om den gang jeg var ung nok til at tage ud og drikke og danse. Eller: dengang jeg havde venner, der kunne tage med. Nu sitter de allezusammen med deres (godt nok meget dejlige men alligevel) blebørn og prioriterer forståeligt nok guldklumperne højere - eller. Ja, I ved hvad jeg mener.

Nu skal jeg heller ikke selv spille for hellig. Jeg er jo gået hen og blevet Ambitiøs på mine gamle dage, og i bund og grund går jeg jo nok ikke ud og fyrer den max af i aften fordi - jeg skal på arbejde i morgen. Jeg skal bruge kold kasse til min uddannelse - som jeg så ikke kan finde ud af. I en alder af 34. Skideflot, Suzy.

HYL! Jeg vil være ung og sorgløs igen! Da så jeg i det mindste godt ud! Forvirringsniveauet var fa'me ikke ændret sig over årene, så PYT med at man skal kysse et par frøer mere, inden prinsen kommer. Hov vent lidt: Jeg er jo gift. Hvem MIG? Der ALDRIG skulle giftes!? Men kunne man så ikke.. altså, starte forfra og så ende op med den samme *hehe* på magisk vis?

Nå ikke? Eeeeeeeeeeeeeej, Justin. Al den virak pga den musik.
Nåmen så vil jeg placere min brede røv i sofaen hvor den kan blive endnu bredere, og glo reruns af Matador sammen med resten af Familien Danmark, og så gå i seng og kede mig i søvn. Og så på en lørdag. *snift* Ih hvor fornuftigt.

Suzy Q
- alting var bedre før i tiden. Hov - er jeg mon i virkeligheden countrysanger?

Disclaimer: jeg kan altså rigtig godt li min mand. Det er bare brok, ikk?

08 november 2006

Suzy siger: Skifte (ikke skrifte) tid

Man ved at man er midt i en skiftetid, når man render og skal have nye ID-kort alle steder. På arbejdet (har skiftet arbejdssted), på Uni (så er man studerende igen) og nyt pas skal jeg også have (vi tager til Florida i januar).

Jeg er temmelig indadvendt i øjeblikket, fordi der er så meget jeg skal overskue, og jeg magter det faktisk ikke helt optimalt lige nu. Det gør nu ikke så meget.. det værste, det er handlingslammelsen. For det gør det hele værre, at man ikke når noget af alt dét, man har i sit hoved.

Først venter der en mindre øvelse på studiet; jeg skal lave et spørgeskema (til en senere spørgeskemaundersøgelse); en målgruppe på 20-25 mennesker, der skal have en 20-25 spørgsmål, emnet skal vedrøre mindst et medie.

Men hvem skal man spørge, og hvad skal man spørge dem om? Min hjerne står fuld-stæn-digt stille. Det kan da ikke passe, at der ikke er ét eneste emne jeg ønsker at afdække mht folks mening om eller brug af medier? Jo. Åbenbart.

Hjemmet står stille. Der bliver ikke gjort rent. Bilen falder fra hinanden lisså stille, og der er ikke overskud til at reparere på den, og ikke råd til en ny. Der bliver ikke bygget om. Der bliver ikke nogetsomhelst. Det er også okay, det løber vel ikke nogen vegne. Det er bare frustrerende at tænke på, at man ved hvordan man vil have det, og man har lånt pengene; men tiden og overskuddet mangler altså.

Så er der alt det løse; fødselsdage, venner man aldrig får set, familiemedlemmer der forsvinder længere og længere ud i horisonten. Og hele tiden EKSAMEN på radaren.

På arbejdet er alting nyt, for vi er flyttet; ny bygning, nyt teknisk udstyr, ny software, - så hvor fingrene før FLØJ over tastaturet og man gjorde hvad man ville - så sidder jeg nu og bider mig i underlæben og taster een gang med pegefingeren - og trykker så "fortryd-FORTRYD!" 10 gange. Det gør ikke så meget, jeg møder bare op og gør hvad jeg skal - men ikke desto mindre
så trækker det bare mange flere hjerneceller af arbejdsindsatsen, indtil man har vænnet sig til de nye rutiner og arbejdsgange. Jeg er FÆRDIG når jeg kommer hjem fra arbejde.

I dag har jeg været hos min kødhakker ;) eller min ManuVision-behandler, som han hellere vil kaldes. Det går ud på at jeg lægger mig på briksen, og så får jeg ellers en fuld kropsbehandling (massage og retning af ryg og nakke) så det hele summer og vandet står i øjnene.

Bagefter er man naturligt nok rimeligt eftertænksom og temmeligt groggy. Alt det som jeg har gået og gjort ved min krop og mit sind, og pakket godt væk i kroppens rygsæk, det er dét der vender tilbage som AV! når han får fingrene i mit lille buttede korpus.
Men nu kan jeg lidt igen :) skuldrene hænger afslappet, åndedrættet er helt nede under navlen og der er ikke noget der bider i ryggen her til aften.

Men for filan hvor det dog plager mig, at jeg ikke kan få hul på den lille opgave. Til gengæld skal jeg i morgen til vejledning på Den Store Eksamen; det bliver rart at få underviseren for sig selv i en halv time og stille alle de dumme spørgsmål - og så forhåbentlig gå derfra med et afgrænset emne, som jeg så kan kaste mig over.

Det her handlingslammelse gør mig til en rigtig bitter udgave af mit ellers så venlige selv.

Og nåja - prioriteringer. Jeg blev lige i dag ringet op og tilbudt drømme-eengangsjobbet... skrive to taler for en giga-VIP... åhhhrrr *suk* det gad jeg jo rigtig godt. Det kunne være så sjovt og spændende og udfordrende og og og.. men jeg bliver nødt til at takke nej. Jeg kan ikke overkomme mere - så. Prioritering. Men SUK.

Men hvordan går det med jer? :) Fortæl!

Suzy Q
- overblik, kom tilbage.

05 november 2006

Suzy siger: Studie-forstyrrelse

Den sidste uges tid har jeg lidt af nervøs studievægring.

Jeg snakker meget mere om hvor utroligt meget jeg studerer, end jeg egentlig gør det.
I virkeligheden får jeg det bare til at syne af meget mere, ved at skære mine notater ud i små gule sedler og lægge dem rundt om bogen, så det ser ud som om jeg studerer meget. Og ved hele tiden at planlægge at studere.

Jeg prøver også hele tiden at få andre til at studere. Kommer med tusindvis af lækre opskrifter til hvordan de bare liiiiige kan læse tonsvis af sider, uden det gør så meget. Jeg nøder hele tiden andre til at læse, lave dispositioner, noter og liiiige tage en eksamen.

Jeg leder efter litteratur, køber bøger og notesblokke og blyanter, og beder om fred til at studere - og når så folk vender ryggen til... så læser jeg ikke en linie! Så sidder jeg bare og trommer med blyanten i blokken, ryger smøger og skifter siddestilling.

Lige når jeg har læst noget, så rejser jeg mig gerne fra bordet, og går direkte ud i køkkenet, stikker fingeren i mandelsmørret - og glemmer det hele igen. Jeg undgår behændigt emnet når Sukkermåsen kommer hjem spørger hvor meget jeg har lært i dag: "Ork, tonsvis" siger jeg og remser alle overskrifterne op - velvidende at jeg ikke kan huske en linie og ikke har skrevet et eneste notat.

På den ene side vil jeg virkelig gerne kureres. På den anden side nyder jeg selv at styre, hvor meget jeg læser. Men jeg lever med den konstante dårlige samvittighed. Og den dovne fryd foran fjernsynet. Et eller andet sted håber jeg vel på at blive afsløret. Samtidig bliver jeg meget vred, hvis nogen påstår at jeg ikke læser! Men det undrer mig altså lidt, at ingen har lagt mærke til, hvor dum jeg er blevet...

Suzy Q
- snart helt ren, uden een eneste tanke, inden i hovedet.

ps: Undskyld satiren, den var bare så rigtig. Jeg skal igang med TO problemformuleringer, og det er det VÆRSTE for mig - jeg kan simpelthen ikke finde ud af det. Alle emner virker enten for dumme/tomme eller for tunge/overvældende store. Jeg er totalt blokeret.

02 november 2006

Suzy siger: The Center of Hipness

Det er sært at tænke på, at Justin Timberlake i skrigende stund befinder sig 300 m fra mig og mit hus.

Han kan da godt låne en madras senere, hvis det er.

Suzy Q
- I'm bringin' sassy back.

29 oktober 2006

Suzy siger: Søndag på 24 karat

Efter en fredag og en lørdag på uni med fuldt program, og 2 aftener på fifa'en i et forsøg på at lade op, blev det endelig søndag - vores fridag. Og vi havde ikke planlagt noget. I går fik jeg pludselig en skøn sms fra min moster og derfor sagde jeg til Sukkermåsen i morges: "Skal vi ikke køre sydpå og besøge moster?"
Jo, gu' skal vi så. Endelig tid til spontanitet, en tur ud i det blå, høj himmel, kun moderate host fra Suki'en, retning mod godt selskab.

Jeg ringede på hendes mobil og fangede madammen med begge poter i en ny forretning der liiige var åbnet liiige ved siden af hvor hun bor - fyldt med tæskelækkert tøj! "Det er ikke så godt for mig, skat, hihihi " grinede hun i den anden ende. Hun elsker lækkerier af alle slags. "Nå, men hvad vil du!?"
- "Jah.. hvis du gav en kop kaffe, så ville vi komme forbi".
-"Guuuuud så må jeg hjem og vaske hår, for jeg ligner l-o-r-t" grinede hun i den anden ende, og det var bare en aftale. Altså, det med kaffen.

Jeg tror vi landede ved 13-tiden og da vi kørte ved 19-tiden havde vi grinet og snakket, grinet og snakket så tårerne trillede, og guffet kager og kaffe og hygget og aet katten, så vi var helt rundtossede.

- Hun fortalte om Ingerlise som havde forladt sin mand i sin lille røde bil. Oftest hører man vel om årsagen til et brud, ikke om befordringen væk derfra. Men det var en dejlig detalje.
- Og et godt råd fra Moster til alle barnløse: Bagfra Om Søndagen. Min moster mener seriøst at man slapper bedre af på det tidspunkt. Jeg anbefalede hende at kontakte Rigshospitalet, så de kunne forske lidt i sagen.
- Hun anbefalede ratepension fremfor kapitalpension - og hentede "Penge og Privatøkonomi" for at bevise sine påstande - og understregede samtidig sin dybe mistro overfor enhver form for pensionsopsparing. Som jeg deler med hende. Men vi forstår begge nødvendigheden. Dog er vi stadig mistroiske. Vi vil hellere lægge pengene i et hul i jorden. Eller noget.)
- Sukkermåsen og mosteren vendte hele den Alternative Verden, og der blev delt ørefigener ud, og klappet på skuldre. Og talt om at påtage sig noget ansvar og nogle dødssyge "det-er-mine-forældres-skyld-det-hele"-tendenser, der bare skal skride. Imens kælede jeg den exceptionelt kælne kat Musse, så halvdelen af dens blanke pels lå på mine bukser. Vi spandt begge.
- Mig og mosteren blev enige om, at min chef var fra en anden planet, og min moster fatter ikke at jeg ikke er blevet fotomodel og tv-vært og en superstar i det hele taget, sagde hun i ramme alvor. Hvem gør dét, andre end eens gudmor? Det rare er, at uanset hvem og hvordan min chef var, så ville min moster være på min side. Men hvis det var mig, der var fra en anden planet, så ville jeg få det at vide. I utvetydige vendinger.
- Min Onkel ringede 4 gange (på arbejde, på døgnvagt) mens vi var der, for lige at få et nummer på dit og dat, og lige høre om sådan-og-sådan - og da han ringede sidste gang sagde Moster: "Ja, de er her endnu!"
"Hihi" sagde hun bagefter... "han var dybt misundelig".

Endelig en søndag brugt på en fornuftig måde. Jeg er helt varm i maven.

Suzy Q
- niece

25 oktober 2006

Suzy siger: Oh MAma!


Julen kom tidligt i år...

Suzy Q
- pseudo-marcipangris ;)

23 oktober 2006

Suzy siger: femi-meme

Jeg frygter virkelig at det her skal blive alt for langt. Styx har tagget mig - jeg skal nævne 5 ting som feminismen har gjort for mig. Det er så svært og det flyder selvfølgelig sammen med éns personlige historie - på den anden side gider jeg heller ikke blive for navlepillende. Men jeg kan ikke opstille 5 punkter.. det ville blive det åbentlyse.. stemmeretten, præventionen osv osv som mange kloge bloggere allerede har pointeret, og jeg er helt enig. I stedet vil jeg dele lidt ud af et af mine bløde, menneskelige punkter. Jeg skal prøve at gøre det uden at tvære.

Da jeg blev født havde min Farfar 5 børnebørn - alle piger. Så kom jeg som nummer 6. Halvandet år senere blev min bror født. Min farfar mødte op på hospitalet og gav min mor 500 kroner, fordi hun havde født ham en sønne-søn.

Grunden til at jeg straks mærkede at det var bedre at være en dreng end en pige var, at det ikke stoppede dér - det blev ved. Til fødselsdage fik jeg 50 kroner af farfar (eller noget i den stil) - min bror fik til sin fødselsdag 500. Egentlig tror jeg at det var det samme omkring jul.
Nånej, jeg havde jo fødselsdag op til jul, så jeg havde kun brug for een gave. Der blev også talt meget om "min sønnesøn" og "min søn" og " så fik du endelig den dreng, hva?" og "det var godt I fik en dreng!" altså, virkelig længe efter at han blev født.

Nåmen der var ikke noget jeg kunne gøre, der kunne gøre mig lige så god som en dreng. Min mor har lavet en bog over min barndom. Allerede da jeg var to år (!) sagde jeg, ifølge min mors notater, igen og igen: "Hvorfor er jeg blevet en pige, når jeg hellere ville være en dreng?" Det lo de voksne meget af. "Du er en sjov type" skrev min mor kærligt i bogen, nede i 1974. Alverdens færdigheder, humor, velopdragenhed og krumspring hjalp ingenting. Jeg var et meget dygtigt barn - men min bror var en dreng. Min mor prøvede engang i mellem at slå et eller andet fast om at jeg også var et godt barn, men ordene trængte ikke igennem til mig. Handlingerne omkring mig gjorde større indtryk. I stedet blev det dybt rodfæstet i mig, at jeg helt klart var på en eller anden form for taberhold, og dér skulle jeg blive - det var forlængst besluttet.

Samtidig var det mærkeligt, for jeg følte mig ikke som en taber. Og min bror, halvandet år yngre end en certified overachiever.. pyha. Han følte sig som lille altid fuldstændigt udkonkurreret. Det var han nu ikke, han var bare yngre. Men som dreng skulle han være en "farlig karl". Og når vi skændtes, som søskende jo gør, så var min brors trumf-kort altid: "Men JEG skal arve gården, for JEG er drengen, ha-HA!" og jeg prøvede desperat: "..næh det skal JEG, for JEG er den ældste!" og så pannede han mig een, i desperation over ikke at kunne leve op til at være Drengen, Den Store. Og jeg blev bare ved med at være ældre og mere kompetent end ham. Han blev så en rod i barndommen i stedet for - for der var ingen grænser for ham. "Sådan er drenge jo" sagde de, mens han lavede de mest halsbrækkende stunts, for at få nogen til at standse ham. Og grænseløshed er ulideligt at leve under, men udefra set, og når man er lille pige med tonsvis af grænser, ser det misundelsesværdigt ud.

Jeg fik at vide at jeg interesserede mig for dukker. De skræmte mig bare fra viid og sans, så jeg gad ikke lege med dem. Jeg ville hellere ha' papir og blyant og katte, fx. Til jul fik jeg legetøjs-piskeris og en skål at røre i - desværre havde jeg ingen interesse for madlavning i en alder af 6. Min bror var talk-of-the-town, fordi han kørte en traktor første gang da han var 3 år - det "lå i blodet på drengen", sjovt nok, efter at min far altid havde sin lille baby-søn med ude på traktoren, hvor han sov som et lam i den trygge vuggen op ad sin far.
"Må jeg køre traktoren far?" spurgte jeg eddermisundelig over al den virak.
-"Nej, det er ikke noget for dig."
-"Jamen MÅ jeg ikke nok!?"
-"Nej det er ikke noget for dig, siger jeg jo".
-"Jamen MÅÅÅÅ jeg ikke nooooook?!"
-"Okay, så prøv da!.

Mini-Suzy bakser med traktor, men kan sjovt nok ikke køre den, fordi hun ikke har prøvet det før. "Dér kan du bare se! Er du så færdig?" Hihihiiii.. de lo de meget af. Ikke ondskabsfuldt, men ømt, forstående og hovedrystende. Tøsen er sgu noget for sig... tror at piger kan køre traktor... Haha. Jeg tror man beundrede min vedholdenhed. Jeg var bare stadig en pige, og gik væk, ydmyget af skam over mine manglende evner, og over at de havde ret.

I folkeskolen skulle vi gøre gymnastik. Drengene skulle knytte næverne og strække armene op i vejret og hive armene ned igen, så knytnæverne var ved skuldrene. Pigerne skulle gøre det samme, men med åben hånd og spidse fingre. "Hvorfor?" spørger mini-Suzy så mange gange, at hun tilsidst får en ordentlig skideballe og trusler om at blive smidt udenfor døren. "Fordi sådan GØR PIGER, har jeg sagt til dig!" skreg gymnastiklæreren. "Men... jeg kan også knytte hånden.. jeg kan ikke forstå det.." pev jeg - og blev smidt ud. Sådan en flabet tøs.

I de større klasser holdt en lærer en dag en lang enetale om, hvordan hvordan kvinder ikke kunne køre bil - hahahaha - altså, der burde ved passagersædet, sagde han, være sådan nogle kørelærer-pedaler til manden, så han kunne styre bilen "skjult", for at bevare sikkerheden. Latterbrøl. Jeg pakkede rygsækken, satte min stol op og forlod lokalet. Der var et kæmpe latterbrøl over, at jeg hidsede mig sådan op. Læreren fulgte efter mig og spurgte mig nede ved busstoppestedet, hvor jeg stod med en sort sky over hovedet (uden selv at forstå hvorfor, rigtigt) hvad jeg hidsede mig sådan op over. Det er svært at argumentere når man er 13 år, og læreren er .. well: lærer, men jeg prøvede. Jeg synes bare at det var så uretfærdigt, kunne jeg få frem. Nåja, slap dog af, sagde han. Det var jo bare for sjov.

Alverdens 11-taller gjorde mig heller ikke til en dreng. Heller ikke at jeg slåssede, drak og mugede ud under svin for at tjene lommepenge. Det gjorde mig bare til en "sær" pige. Men hellere dét, end dét de kaldte en "rigtig" pige, for det var i hvert fald ikke mig, det var helt sikkert. Jeg kunne slet ikke genkende mig selv og mine interesser i alt dét jeg hele tiden fik at vide, at jeg "naturligt" skulle være. Hvis det var naturligt, skulle det så ikke komme af sig selv? Behøvede de så hele tiden at fortælle mig det!?
Jeg løb helt vildt meget efter drenge. Nå, så jeg var SÅDAN en pige! sagde de. Så fik jeg et barberblad som ørering og klædte mig kun i sort. Hvorfor skulle jeg nu være på tværs!? Hvorfor kunne jeg ikke gøre lidt UD af mig selv!? Så tog jeg make-up på. Ja dét var bare typisk sådan en pige som mig, der altid skulle gøre sig TIL.

Nu bliver det alligevel for langt. Pointen er: jeg har fra barnsben været totalt og fuldkommen undrende og uforstående overfor, hvorfor vi, fra NÅR vi fødes og vores køn identificeres, KONSTANT skal have at vide HVAD vi skal være, og hvad vi "naturligt" interesserer os for. Jeg er ligeglad med "kan" - der er nogle fysiske ting mænd bedre kan holde til end kvinder, klart, og det er kvinder der har ovnen til baby-bagning. Men hvad vi har LYST til.. det er fanden-fu**ing-fløjtme 1000% INDIVID-bestemt, efter min mening.

Jeg forarges over forskelsbehandling af køn, på samme måde som jeg forarges over forskelsbehandling af racer. Bare sådan fuldkommen fra mellemgulvet WHAT!?-agtigt. Der går så meget individuelt talent til spilde på den konto. Så meget. Det er så trist.
Min brors søn var, fra han var et par uger gammel, med far ude på traktoren, hvor han sov trygt. Nu elsker han sjovt nok sin lille elektriske bil som han kører i - "det ligger i blodet"! (Ja, eller i den benhårde træning, kunne man sige). Men hvis han finder ud af, at han vil være HK-assistent en dag.. får han så ros for det? Finder han overhovedet ud af, om han vil være HK-assistent; eller jurist; eller damefrisør? Jeg ønsker bare at stille ham frit.

Hvad vi interesserer os for, bliver nemlig oftest også det vi beskæftiger os med. Jeg så engang en udsendelse om en mand, der havde overlevet en frygtelig kræftsygdom. Han var amerikaner og sagde grådkvalt til kameraet: "I was so scared that I wasn't going to see my son graduate; and so scared that I wasn't going to walk my daughter down the aisle".

Den arme mands sygdom aside, så får han da sagt noget andet også. Det er klart, det er ikke noget han har siddet og tænkt over - han sagde bare lige hvad han følte, om det han så som højdepunkterne i sine børns liv. Hans søn skulle blive til noget, og hans datter.. hun skulle giftes. (Det skulle sønnen sikkert også, men det skulle fa'me da ikke være højdepunktet i hans liv).

I kan selv regne ud, at jeg har kæmpet med næb og klør for at mine omgivelser skulle acceptere at jeg kom i gymnasiet. Endnu mere, for at komme på (oh gru!) universitetet. Skulle jeg nu ikke snart hellere begynde at foretage mig noget fornuftigt!? Såsom at få en plads i huset, komme ud og tjene!? Nej, jeg er ikke født i 1789, men i 1971. Obsternasig som jeg var, blev jeg ved med at gøre ting, som jeg ikke burde. Satans te' tøs, skal altid være på tværs. Nu har min stædighed da i det mindste indtjent mig noget respekt :)

Men jeg må indrømme, at jeg ingen rigtig fornemmelse for "feminisme" har.. (jeg er ikke sikker på at jeg rigtig har forstået, hvad det betyder) - jeg har dog mange fornemmelser for menneskerettigheder, og respekt for individet. Det er ikke fordi jeg vil frasige mig feminismen, for at gøre mig mere "drenget". Jeg er totalt taknemmelig overfor de mennesker, der skaffede mig stemmeretten og præventionen og ligelønnen, når den kommer en dag. Men når folk, der kalder sig feminister, siger, at de OGSÅ har ret til at gå i netstrømper og tage læbestift på og være "RIGTIGE" kvinder... så bliver jeg bare så træt. Det sidste jeg har brug for, er at endnu flere stiller sig op, og fortæller hvordan man er en RIGTIG det ene eller det andet.

Men når folk - enhver slags folk - siger, at selvfølgelig har alle myndige mennesker da stemmeret; selvfølgelig har alle børn da ret til at demonstrere deres talenter og interesser uden at deres forældre skamroser (og dermed træner) dem i en bestemt retning; selvfølgelig har fædre da de samme forældrefølelser og -rettigheder/-ansvar som mødre har; så er jeg helt med. Også når det er feminister der siger det.

Jeg ved ikke om det giver nogen mening. Jeg siger jo ikke at dette er den eviggyldige sandhed, jeg siger bare, at det er min version.

Suzy Q
- en tøs der læser og drikker og slåsser og laver mad(!) og murer og tager make-up på og bruger supermeget prævention. Men jeg GÅR altså ikke i nylonstrømper! De glider jo ned!

Disclaimer: Jeg har mange meget varme og gode barndomsminder om min farfar, der havde en stor tyk mave og een tand, og var et produkt af sin tid og sin kultur.

21 oktober 2006

Suzy siger: Efterårsferie

Det går bare stadig pissestærkt i Casa Q.

Den anden dag ringede min fuldkommen udslidte mobil mens jeg stod nede i Punkt 1 og pegede på den nyeste og temmelig mærkeligt udseende køle/fryse-model fra Gorenje. Det var min chef der lige skulle vende noget akut bytten-rundt-i-vagt-planen.
"Hvad laver du?" sagde han.
"Jeg står og køber et køleskab og så er jeg ved at skrive en opgave til uni til på mandag".
"Jam.. har du ikk ferie?"

Jojo.. jeg var jo også ude og købe køleskaw, ikk. Det gør man jo ikke udenfor ferierne ;) Men jeg må indrømme at der ikke har været meget løben-rundt-i-løvet i romantisk langt halstørklæde og se efterårs-agtigt glødende ud. I går tog Sukkermåsen til byen for at dyrke sin blonde side - han skulle shoppehygge hele dagen på Strøget, og han gad ikke have mig med som en kugle om benet! Så jeg blev jeg hjemme og baksede videre med den dér opgave.

Ellers har vi renset fortorv :-/ og så har jeg skrevet opgave. Ih hvor skal jeg bare lære at lade "godt nok" være GODT NOK. Jeg bli'r VED med at file, slette, skrive, lave om, fuss'e, bekymre, gå til og fra. Ja okay, så er det heller ikke værre - jeg får jo sat mig ned og gjort det, og det er da en drastisk fremgang fra mine tidligere uni-dage. Jeg er meget mål-orienteret. Processen er jeg fuldstændigt ligeglad med. Så jeg går meget skarpt efter dét, som jeg mener skal være mine eksamensemner, og så må man bare glemme at prøve at være perfekt og læse alt på listen.

Hvad er dén af Suzy Q!? Skal du nu ikke være Frk Dybde-Ansvar mere!?
Jojo.... men man er jo nødt til at prioritere og man kan bare ikke dække alle flader af. Desuden har jeg også det problem (og det har jeg ikke haft før) at lige så snart jeg har læst en lang kompliceret tekst og lukket bogen - så har jeg glemt den! Fuldstændig. Jeg kan ikke engang huske hvad emnet var*. Det er altså et riiiimeligt besværligt udgangspunkt for at studere :D

Og NU har jeg så knoklet i 3 dage, og så er det på tide at holde fri! Om halvanden time sætter Sukkermåsen og jeg ud i Suki'en (tøf-tøf) mod noget der hedder Melby i nordsjælland; En god ven har fødselsdag og har inviteret en flok venner i sommerhus med overnatning. Vi skal starte med frokost k. 14, så bevæger vi os over kaff'-&-kawe og kun guderne ved hvor det ender. Men som jeg sagde til ham (fødselaren), så håber jeg meget at der er bare en lille smule alkohol involveret - for ellers må jeg tolke tilbuddet om overnatning som noget med lumske bagtanker. (Ikke at jeg overhovedet kan drikke noget som helst når jeg er så overworked som jeg er for tiden.. men tanken er da meget ungdommelig, ikk?)

Så nu skal jeg pakke cåwbøjdere, sweater og røjsere, og så bliver det bare totalt Wham! revisited "last christmas"-agtigt oppe i det sommerhus, tror I ikke også? Og I kan slet ikke nå at savne mig, jeg er jo tilbage igen i morgen middag. Og så er jeg blevet tagget af Styx, og så skal I bare høre.

Suzy Q
- crowded room, friends with tired eyes...

*.. og nej. Jeg er ikke typen der skriver små, sirlige resuméer af de tekster jeg læser. Hvem har tid til den slags!?

15 oktober 2006

Suzy siger: Uventet weekend

Weekenden blev slet ikke som jeg regnede med!

Jeg var på vej til arbejde i fredags, godt muggen, for jeg syntes at det var lige stift nok, at jeg havde fået to fredagsvagter i rap. Sukkermåsen havde aftalt med sit band at de skulle ekstra-øve og så ud og ha' nogle mandebajere bagefter. Jeg var blevet inviteret til noget fancy gratis-gin-drinks, men havde pænt sendt invitationen tilbage (måske kunne en anden gin-tørstig person få glæde af den?), med dybe beklagelser om forhindret fremmøde. Grrrrr øv, hvor var det bare ØV at jeg skulle på aftenvagt fredag!

Nå, så stiger jeg ud af elevatoren på Forum metrostation, min mobil ringer - det er min chef: "Æh .. vi sidder her og bliver lidt i tvivl... Du tror ikke at det er dig der skal på vagt i aften, vel?"
- "Æh jo" svarer jeg, "der står jo "fredag" på vagtplanen".
- "Jamen ikke aften. Kun dag" siger chefen og forklarer, at aftenvagten (ham der faktisk skulle have vagten) er mødt. "Er det et problem?"
- "NEJ" siger jeg, og dratter ud i et stort, frit svævende tomrum, der hedder FRI FREDAG AFTEN! Yeahhhhh :)

Kort fortalt får jeg fat i veninde i provins-eksil; hun siger ja til at komme og hun har en invitation til gin-arrangementet som vi kan bruge. Af sted med os! Det var en superhyggelig aften, men lidt for gammel og træt er man nok blevet. Vi var vist hjemme igen ved 23-tiden, fik en god snak og gik i kassen ved 1-tiden.

Kl. 3:30 kom Sukkermåsen brasende i seng (fulde mennesker der lister, larmer bare meget!) med en kraftig, sprittet øl-odeur i kølvandet; slap et velvoksent brag af en giftig herre-vind, og vendte sig charmerende om på siden og trak torsk i land som en mejetærsker.
Så var det slut med at sove for mig. Sensibel som Maude, er man blevet.

Jeg må indrømme at 2,5 times søvn, det er bare ikke nok. Så hele lørdagen havde jeg bare den sorteste samvittighed fordi jeg var for træt til at læse. Jeg prøvede et par gange, men der var teflon på siderne og mine øjne gled bare af.. Jeg kunne ikke. Men jeg burde. Frygtelig følelse. Det endte med at jeg måtte indrømme nederlaget, hvorefter en klatøjet Sukkermås i sin søde efterbrænder lavede burgere til os, hældte cola op og så summede tossekassen ellers indtil vi kravlede i seng med et midlertidigt hvidt, tv-snit.

Underligt, jeg vågnede natten til søndag med et sæt: Et skud fra et våben. Der er ret tit noget fyrværkeri-halløj på Amager, men det var dette her bare IKKE. Det var et skud fra et våben - jeg var stensikker. Hey, jeg er opvokset på landet, hos to jægere sågar. Jeg var lige nået til erkendelsen af at jeg havde hørt et skud, da der faldt to mere - lige efter hinanden. Så blev jeg sgu bange og lysvågen - det var ret tæt på. Så lød der et skud mere - og så kom der ikke flere.

Jeg har en sygeligt god hørelse, og vi sover med vinduet åbent, så jeg kunne høre, at det ikke var i vores have - for så havde jeg kunne høre kroppe bevæge sig - men det var altså ret tæt på. Jeg lå lidt og overvejede at begynde at vælge den dramatiske model, hvor man ville fare op i nattøj og løbe rundt i haven og tjekke, og ud på vejen, og vække Sukkermåsen og alt muligt. Han havde hørt det, for han holdt op med sin søvn-vejrtrækning et kort øjeblik og trak vejret let, som en vågen - men 10 sek efter sov han som en sten igen. Jeg nænnede ikke at vække ham, og jeg gad ikke drøne rundt og spille nysgerrig. Jeg havde hørt 4 skud, og det var dét. Så sov jeg videre og det blev søndag morgen. "Skuddrama på Amager" stod der på dr.dk's forside. Men det var altså i Holmbladsgade, og jeg sværger: SÅ godt hører jeg heller ikke, så det kan ikke have været dem.

I dag drak jeg kaffe med min gode ven J der til daglig bor på Sicilien - don't ask, lang historie. Eiiiiij hvor vi snakker godt sammen :) 3 timer hvor kæwe-værket kørte uafbrudt, Sukkermåsen kom også forbi og vi så billeder fra J's fantastiske nye hjemstavn og hans kommende svigerfamilie og hvor bryllupet skal holdes, og alt muligt. Han er allerede begyndt at lave Don Corleone-gestik med hænderne når han taler. I ved, hvor man fx samler alle 5 fingerspidser på hånden, og holder den op og gynger lidt med den, i takt til det man siger. Ha, det er fedt.

Nu har jeg faktisk fået lidt hul (i hovedet, i hvert fald) på den uni-opgave der har plaget mig et stykke tid, så nu er der kun udførelsen tilbage. Nøj hvor er jeg dårlig til problemformuleringer og at finde på et emne. Og til at sætte mig ned og læse.. som jeg burde.. lige nu for eksempel... Hvem sagde overspringshandling? :D

Suzy Q
- under hvor gærdet er højest.

Update: I får lige et billede af min rose, der ikke har fattet at det er d. 15. OKTOBER! Skønt.

12 oktober 2006

Suzy siger: Rejsemål?

Ooh-lah-lah.. Sukkermåsen og jeg har noget at fejre i februar. Og i den anledning plejer man at holde en stor fest, men vi har i stedet besluttet at vi hellere vil tage en rejse. Vi har aldrig haft råd til sådan at tage en rigtig fed ferie sammen. Så nu har vi sparet sammen, og nu skal rejsemålet vælges - tidspunktet er de sidste to uger i januar. På listen er:

Cuba (god rom, spændende kultur, men.. man hører at der skulle være lidt vindblæst i januar)
Florida (se i den forbindelse www.florida.com - lydsiden er bare.. ubeskrivelig :o)
De dansk-vestindiske øer (dejligt vejr, god rom, men hvilken kultur at besigtige?)
New Zealand (wow, det er langt væk!)

Hvad siger I? Nogle erfaringer?

Suzy Q
- jeg har under 3 mdr til at blive klar til en badedragt. *synke*

10 oktober 2006

Suzy siger: Regler, prioriteringer.

Jeg gi'r op, jeg savner blogland!

Fra nu af må jeg ikke arbejde mere end 13 timer om dagen - alt inklusive. Altså inklusiv kampagnearbejde, "sædvanligt" arbejde, udenoms-arbejde, studiet og huset. Det gik galt i fredags hvor jeg havnede i en 9.30 til 01-dag. Jeg var helt gah-gah om lørdagen :)

Min arbejdsplads, repræsenteret ved min chef, har haft mig til møde vedr fastansættelse. Men vi kunne ikke blive enige, for de vil ikke støtte op om min uddannelse. Altså, jeg betaler den 100% selv, men jeg ville så gerne have 1-4 dage om måneden til at studere i, med løn. Fordi dét jeg studerer er direkte relateret til dét jeg laver. Det var ikke muligt. Er det mon mig der er urimelig? Altså, det koster ikke min arbejdsplads en bøjet femøre at jeg går og videreuddanner mig. Men det er noget jeg gør for min egen skyld, siger de. Det føles nu ikke helt sådan.

Nå. Men skal man så opgive sit nye studie, for at få den fastansættelse man har hungret efter i mere end 5 år? Svært, ikke? Det har jeg altså ikke sådan lige lyst til. Men jeg tænker stadig over det. For hvad nu hvis vi skal nå at have et barn, inden jeg blir for gammel. Og hvad med alt muligt. Måske er det overvurderet at være fast.. Jeg har aldrig prøvet det.
Eller også skal jeg sige ja til tilbuddet, og så indstille mig på omtrent 60 timers arbejde om ugen i 2 år. Det tror jeg altså ikke jeg kan. Men jeg ved det ikke, for jeg har jo ikke prøvet det endnu. Jo, de sidste to uger, og for dælen da, de har været hårde.

Jeg spekulerer. Også på at finde et emne til min eksamensopgave til aflevering først i januar (og jeg er elendig til at finde på og afgrænse emner). Jamen det er jeg da nødt til at gå igang med allerede nu. Ingen ved hvordan november kommer til at forme sig.

Nå, jeg skal lige varme op igen til de gode indlæg, ikke? Man skal jo lige i gang igen :)

Suzy Q
- lidt i gang igen. (lidt)

02 oktober 2006

Suzy siger: Lille pause

Det korte nye er, at min søster er rejst tilbage til Shanghai, jeg skal til Stor Samtale med bossen på torsdag, jeg skal være faster igen (!), jeg arbejder fuld tid og studerer 20 timer om ugen, og så har jeg lige fået et halvt tilbud om et fedt enkeltstående job, der kunne give masser af spir, men som jeg simpelthen ikke ved hvornår jeg skal lave - om natten? Så tager vi tilløb til den dér ombygning af køkken og sovebryggers og så synes jeg bare at jeg overhovedet ikke ser nogen mennesker - hverken venner eller bekendte (ikke engang ukendte, synes jeg).

Nå, mine indlæg på det sidste har strakt sig fra slattent til pauvert. Så nu tror jeg lige at jeg tager en officiel blogger-pause, for jeg er så stresset at jeg konstant har et (imaginært?) bånd spændt rundt om brystkassen der gir åndenød, så er der hovedpine og søvnbesvær. Og så lige den dag hvor nyhederne bugner af "unge segner af stress"! Tsk tsk. Det er en and ;)
Altså ikke at noget af det er bloggens skyld, men jeg barberer lige et par gøremål fra et lille stykke tid, synes jeg.

Det er sket før, at såsnart en blogger siger : "Nu holder jeg lige en pause" så vælter inspirationen og overskuddet bare frem - så.. intet er udelukket. Jeg er snart tilbage igen, ikk?

Suzy Q
- lige ude i 10

27 september 2006

Suzy siger: reddet på stregen

Så tjekkede jeg lige min arbejdsmail hjemmefra, en time inden jeg skulle møde på arbejde. Der var en mail i min indbakke der havde overskriften "Spørgsmål og svar med Chefen og Überchefen" - så jeg klikkede på den, men jeg kunne ikke åbne den. Nogle gange virker det bare ikke.

Nå, men tror I lige at jeg fik sved på panden, er do vimmer mand, alle mine eventuelle provokationer kom bare væltende i hukommelsen som en malstrøm; havde jeg nu endelig jokket for meget i spinaten? Var jeg gået over frække-stregen? Sku jeg nu ha' ris til egen rumpet? Var mine uendelige vittigheder og parodisering af virksomhedens svagheder blevet for meget?
De mindste fortrædeligheder voksede sig så store som huse i mit lille hoved, og alle mine fejtagelser stod i kø for at skræppe op i mit indre øre. Jeg løb rundt i huset som en hovedløs høne med hjertet oppe i halsen, og forlod mit hjem RODET (hvilket min mor har lært mig at man aldrig må!).

I bilen bad jeg alle højere magter, guder og hjælpe-ånder, ret og kravl, om at komme mig til undsætning. "Jeg gør det aldrig mere! Ama'r rundt på stylter! Franua vil jeg bare være den bedste lønslave i verdenshistorien, med vandkæmmet sideskilning hver dag, nystrøget skjorte og mundkurv på!"

Da jeg nåede frem kom kollegerne daskende: "Nå, er det nu der er møde?"
-"Er der møde?" spurgte jeg (uskyldigt).
-"Jaja vi skal alle sammen komme til noget info-noget nu, med cheferne".
Mailen som jeg ikke kunne åbne var ... til alle.

Altså jeg ved ikke med jer, men JEG synes at jeg har super gode højere magter, guder og åndelige hjælpere og ret og kravl. De rykker bare max!

Suzy Q
- nu kan man ha' sit uglede hår og sin krøllede skjorte på - igen ;)

26 september 2006

Suzy siger: teaser for PJ Harvey

NÅJA! Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg var ude i Operaen på Holmen i søndags og se PJ Harvey! NØJ det var stort, mand. Ene kvinde på scenen med klaver, 4 guitarer, orgel, 1 bækken, 2 elektriske musikdimser, og en snes pedaler.

Da hun var færdig RØG folk op ad sæderne og gik amok i applaus. Jeg var så glad, at jeg var ved at smile mit ansigt midt over.

Nå, men jeg forsøgte desperat at skrive setlisten ned (i mørket - ikke kønne noter) så hvis jeg får tid senere vil jeg skrive en mere uddybende anmeldelse.

Suzy Q
- "WA-WA-WAUAUAUAUAUA-WATER!" (som hun skreg a capella fra scenen i afslutningen af et nummer - hvorefter roadien trisser ind på scenen og rækker hende guitaren til det næste nummer - og en flaske kildevand. HAHR!)

25 september 2006

Suzy siger: OOO

... står for: Operation Overraskende Opmuntring.

Jo, fordi jeg selv fik sådan een her den anden dag - altså, en overraskende opmuntring, så tænkte jeg: den største glæde er jo at give - så derfor er jeg igang med at udføre glædelige bagholdsangreb på uforvarende folk, der bare går rundt og passer deres ting, og måske slet ikke trænger til en opmuntring. Det skal de da bare have alligevel :)

Så nu er der 2 x 2 børn der i morgen modtager kuverter fra OOO *gnæk*

Og så mangler jeg at finde på noget til en speciel voksen person, som faktisk trænger til en hilsen fra OOO, men jeg kan bare ikke lige finde ud af hvad det skal være. Det skal være noget der kan købes og/eller sendes via internettet, og det skal bare være superforsødende for en person der lever i en tilværelse der på alle planer er rigtig genstridig i øjeblikket. Nogle forslag?

Suzy Q
- Agent Q med en plan.

24 september 2006

Suzy siger: tak Johnny

Jeg har en nedtur. Har lige lidt et sviende nederlag der gør ondt langt ind i rygmarven, og lidt til. Både fordi det var uventet, men også uretfærdigt og helt ubegrundet. Det har vist sig, at for nogen er selv mit allerbedste ikke godt nok. Det er derfor jeg har været lidt stille på det sidste. Jeg føler mig totalt utilstrækkelig, dum som et brædt og ganske afmægtig. Jeg tager tilløb til et af de dér skift man skal have i sit liv.. et af de store. I ved, hvor man faktisk kan mærke Skæbnen hive i hele det indre væsens håndtag, så Livet tog-skinner hvinende, og med en tung metallyd, simpelthen skifter spor. Mit tog bremser ned og prøver med vold og magt at slå fuld bak, hyler af ængstelighed over at tvunget til at køre ad det nye spor, men ved, at der ingen vej er tilbage. Og så tungt, så tungt at tænke på, at nu skal man starte helt forfra med at bruge alle sine kræfter på at få sit gamle, trætte, ængstelige tog op i fart igen. Ud af et spor, som man ikke kender.
Det skal jo nok gå, på den ene eller den anden måde.. jeg har bare fået en ordentlig én over snotten og er lige sendt til tælling.

Og så kommer der bare en kompliment, ud af det blå, fra een jeg ikke kender. Faktisk var jeg igang med at bede de højere magter om bare et lille mirakel, da jeg fraværende åbnede iBitch'en, mailboxen osv. Og så *ding* - har et menneske læst om Normandin XO her på min lille fjollede blog, og er blevet hængende lidt - og samtidig haft overskud nok til at gide at efterlade en kompliment.

Jeg blev simpelthen så glad og taknemmelig. Det var bare det jeg ville sige.

Suzy Q
- Johnny, i øjeblikket står den på Normandin VSOP, det sprøjt ;)

20 september 2006

Suzy siger: Ansjoser og kapers

Jeg elsker oliventapenade (kvaste oliven i smøre-på-brød-form), så jeg købte en halvdyr een i Irma - nummenum! Hjemkommet med den, og gumlende på oliventapenade-mad i hånd, står jeg sådan lidt og beundrer krukken og kommer til at læse indholdsdeklarationen: Ansjoser!? De har altså puttet kværnet, død fisk i mit ellers lødige vegatabiske produkt!? HVORFOR DET?!?!

Jeg forstår simpelthen ikke det dér med ansjoser. Jeg kan huske at jeg fik et chok den dag i mit liv, hvor det gik op for mig at ordet "ansjoser" betød små, døde fisk. Det lyder slet ikke sådan! Det lyder mere som om "ansjojer" det er sådan nogle.. ja, måske oliven-agtige ting. Faktisk måske sådan nogle som KAPERS i virkeligheden er - en anden, totalt underlig fødevaregruppe helt for sig selv, i øvrigt.

I mit gamle band holdt vi nogle gange band-middage, og her kom vi en aften til at snakke om, hvad "kapers" mon var? Der var ingen der vidste det, sådan rigtigt. Men det sjoveste gæt var gutaristens: han troede (men var ikke helt sikker) at det var sådan nogle små hav-dyr af en slags. Større end alger og tangfluer, fx, men mindre end rejer. "Kapers". Jeg kan se det for mig: Kapers fjoller rundt i havet; man ville kunne se dem på lavt vand når man skulle ud og bade.. Tusindvis af kapers i flok, der i fuldkommen koordination bevæger sig som een enhed, væk fra de badende menneskeben. Små, grønne, livlige kapers, som mennesker så putter i lage og på glas - og æder hele!

Men jeg siger: jamen hvorfor ikke? Det er jo det samme (væmmelige!) vi gør med ansjoserne! (Som burde hedde "kapers" og "kapers" burde altså hedde "ansjoser"). Vi ta'r et lille havdyr ud af havet så det dør, putter salt på, kværner det og blander det op med oliven - og lægger det på pizzaer, og sårn. Det er altså mærkeligt.

Hvorfor er det at vi gider spise kapers? Er det ikke bare sådan ... lidt salt? Altså jeg mener: man får den der lille perle ind i munden, og så tygger man på den, kvaser den, og får lagen ud i munden? Jeg har ikke prøvet det så mange gange, men det er i hvert fald sådan jeg husker det. Lissom en lidt for stor, gammel, sej kaviar. Og ansjoser? Kunne oliven-tapenaden og pizzaerne ikke sagtens klare sig uden ansjoserne? Det tror jeg nok.

Er der nogen dedikerede tilhængere af ansjoser og kapers derude?

Suzy Q
- mine forældre har fortalt mig, at mit andet ord var "hvorfor?" (første var "mam"). Hvorfor hvorfor hvorfor hvorfor hvorfor!?!? i een uendelighed. Det tror jeg på.

14 september 2006

Suzy siger: Uni... NOW I remember!

Jeg er kommet i tanker om, hvorfor jeg startede på Uni, og hvorfor jeg stoppede igen..

Da jeg sad til undervisning to dage i træk, (her i min renæssance-runde) i selskab med nysgerrige og intelligente mennesker, og fik proppet hovedet med spændende information af super-kompetente lærere tænkte jeg: "Det her er jo en fryd!"

Men så stak den ene lærer et A4-ark ud og sagde: "Og her er så den første obligatoriske øvelse: I skal lave en undersøgelse af 2 personers medieforbrug over et døgn, lave en problemformulering og diskutere resultaterne og sammenholde dem med diverse teorier og fx statistikker".

Problemformulering? Fordrer det ikke, et eller andet sted, at man øjner et "problem" som man vitterligt er interesseret i at undersøge? Ja NU har jeg dælme et problem.... min problemformulering ville nok nærmest lyde: " Hvad filan går det her ud på? Og hvor vigtigt er det lige?"

Jeg ved altså ikke om jeg er aggademiker.

Suzy Q
-nok mest praktiker.

12 september 2006

Suzy siger: Magi!

Jah.. når man tryller i sit Eva-kostume, så er det svært at skjule noget oppe i ærmet.

Fantastisk kvindehumor, en lille wmv-fil der ta'r 3 min og får din kæbe til at glide mod jorden.


Suzy Q
- der er ikke fejet noget ind under .. æh.. gulvtæppet.

Update: Ja, der er andre der har postet den. Men den er stadig sjov. Jeg kan jo ikke følge med i ALT, vel? VEL?

10 september 2006

Suzy siger: Støvbold

I går (efter at være stået op og have stukket næsen DIREKTE i bøgerne i 6 timer straight!) ræsede Sukkermåsen og jeg ud til bøh-landet, for at hilse på mine forældre. I morgen rejser de 2 uger på ferie i Provence; præcis ligesom de gjorde sidste år, hvor jeg startede bloggen - (Jahh.. fylder 1 år i morgen) der var de bare lige kommet hjem på dette tidspunkt. Nåmen i går skulle vi lige sige "god tur" og sårn :)

Inden middagen (hvor mor serverede gammeldaws grydesteg med agurkesalat - Mmmmmm) tog vi deres totalt overnuttede cockerspaniel og min dejlige Søster Æblekind og gik en tur i den spektakulære natur i vestsjællands bakker - vores sædvanlige tur, der i familien hedder "en tur i mosen", fordi man kommer forbi den smukke Grimsø, og lige kan se spidsen af Mørkemose.

Nå - en tredjedel inde i turen finder jeg 3 støvbolde - og jeg bøjede mig promte ned og plukkede den største af dem. De ER så fascinerende! Jeg rev et stykke af den, snusede til den, bed i den og tyggede på den, akkompagneret af Sukkermåsens bekymrede hvin og protest. Men jeg kunne ikke lade være; det er altså helt, helt utroligt, hvad naturen kan lave. De er så hvide, så bløde, så elastiske, så... perfekte. Mesterværker. Jeg kom også i tanke om Fay Weldon's fremragende roman "Støvbold", hvor støvbolden sammelignes med en spændstig, gravid mave. Det er godt set. De er dragende på samme måde, man bare lægge poterne på dem.

Jeg slæbte den i armene hele resten af turen rundt og da vi kom tilbage til huset, stillede jeg Sukkermåsens str 45 op ved siden af den, så I kan se hvor stor sådan en støvbold er:

Nå, men efter middagen stoppede jeg den ind i Suki'en og tog den med hjem til København.. Hvad skal jeg med den? Aner det ikke, men jeg kan vel skære den i skiver og stege den på panden, no?

Imidlertid var jeg, Sukkermås og Søster Æblekind uenige om, hvad den støvbold i virkeligheden gerne ville have været her i tilværelsen:

1) En Stormtrooper-hjelm

2) Et Ork-kranium

3) En bulldog.


Suzy Q

- eller måske noget vi ikke har tænkt på?

09 september 2006

Suzy siger: Farvel lediggang..

... goddag LOST Season Two - part one og Battlestar Gallactica Season Two!!!!


Battlestar først! Det var jo grufuldt at stå af i Roskilde sidst....
Der er 3 bøger i boxen, og 2 disc i hver bog - og 4 afsnit på hver disc!!

Suzy Q
- vi så hele disc 1 i går, efter hver vores lange arbejdsdag :)

07 september 2006

Suzy siger: Til grin for 65 kr :D

Arj, I skal da lige ha' den bedste!

Her i tirsdags, hvor jeg havde så frygteligt ondt af mig selv, havde jeg indrettet mit ydmyg studere-kammer ovre i sofaen. Jeg havde gjort mig det så behageligt som muligt, med smøger, snacks og te inden for rækkevidde, en pude på på sofabordet og benene oven på dén, håret op i en tot ovenpå hovedet, og skrig-gul understregnings-farveblyant i hånd - og SÅ i bøgerne med næsen (det var inden fjernsynet tændte sig selv og Friends startede).

NÅ - men jeg sidder så der i den larmende stilhed, mens min hjerne slås med modernitets-teori og mit hjerte synes at jeg da er den største martyr siden St Christopher, og bliver rigtig godt gammeldags groggy af for meget sofa i røven, og for mange bogstaver i øjnene.

Så da jeg hører Hjem-is-bilens klokke bimle ude på vejen, tænker jeg: "Buhu, jeg er jo alligeveller tyk og dum - så jeg kan jo lissågodt æde et eller andet"; rejser mig promte op så bøger, papir og blyanter dratter på gulvet, ryster lidt med mit sovende, og stikke-prikkende ben og finder mine penge. En hund? det skulle da være nok til en is. Jeg har aldrig prøvet at gå ud til Hjem-is-bilen og købe noget før, men her sejrer trøstespise-trangen altså over blufærdigheden og jeg tøffer ud af huset i mine sorte mao-sko.

Da jeg går ud ad lågen og hen mod Hjem-is-manden synes jeg godt nok at han smiler meget skævt til mig. Nå, tænker jeg "selv hej" og trisser om bag bilen for at se på udvalget. Man skal købe alt i kasser!! Jeg bliver helt slået ud af, at jeg ikke bare kan købe een is, og mit hoved er inde i en osteklokke af al den læsning - så jeg panikker og peger bare på een som jeg synes jeg kan genkende: Den hvide kæmpelæske. Så får jeg en KASSE med af dem (!), betaler kr 65,- (!) og sjosker tilbage mod min låge. Som jeg selvfølgelig skal lukke efter mig, nu hvor jeg skal ind i huset igen.

Og det er så da jeg er gået ind ad lågen, og drejer mig rundt for at lukke den, at jeg kommer til at kigge ned ad mig selv: Mine bukser står åbne. Den slags er jo rart når man sidder foroverbøjet i en sofa, men ikke helt så rart når man går på gaden. Knappen, flappen og det øverste af lynlåsen gabte højlydt. Kan det blive værre? Ja. Bukserne og trøjen er sorte - underbukserne er lysende hvide.

Så jeg er altså kommet ud ad huset iførst sutsko, hår i knold på hoved - og med Tivoli pivåbent.

Jeg vil vædde med at den dér Hjem-is-mand har tænkt: "Nå, der er sandelig een der hygger sig!" og så forsvandt jeg ellers ind i huset igen med 14 is under armen - så skulle der vist lige være hygge nok til resten af aftenen, eller hvad!?!?

HAHAHAHA.. endnu et bevis for, at når man har det på den dér isolationistiske måde.. så er der en grund til det! Bliv under dynen, forlad ikke sofaen! You ain't fit for the world på den slags dage!

Suzy Q
- med Tivoli lukket

05 september 2006

Suzy siger: Lidt af hvert

Og så er jeg bare mega-nede i øjeblikket. Altså, hvis det ikke var fordi jeg vidste at jeg ikke er gravid, så ville jeg tro at jeg var det. Mit tøj strammer, og jeg tuder og spiser og tuder og spiser. Hov, hvem sagde pms?

Nå - men jeg burde jo i hvert fald og stensikkert som amen i kirken sidde og LÆSE lige nu - ikke? På dén der dyyyyyyyyre uddannelse som jeg har kastet mig over... Rimeligt frisk i pæren, alene hjemme, masser af tid til sengetid. Hvor plat er det ikke at lægge det meste af sin opsparing for at få undervisning og tage eksamen, og så sidde der hjemme og fede den til "Friends" afsnit 1472 som man ser for 4. gang. Og så lige noget på DR2 om .. ja, det kan jeg sgu ikke engang huske *eich!*

Men jeg måtte lige lægge mig med latterlig migræne hele søndagen og mandagen.. christ! Og jeg ved godt hvorfor: for meget at se til, for megen ængstelighed omkring fremtiden. Og så noget meget mærkeligt: Jeg suser rundt, stresser af sted, fuld knald på arbejdet, nyt studie, ja, har virkelig ingen tid til at besøge venner - og... jeg keder mig. Ikke i hverdagen, men sådan lidt.. i mit liv. Gider jeg lige at slappe lidt af?

Og nåja, så har Sukkermåsen og jeg også været i banken og fået $$$$$ til at få bygget det dér sove-bryggers om til et regulært soveværelse - og til at tage fat på at få lavet køkken. Og facade. Og og og.. Jeg kan slet ikke overskue det. Og samtidig keder jeg mig - syg kombination, no? Arj jeg gider godt lave soveværelse... men køkken! Det aner jeg bare ikke et klap om! Og der blir nok to torsdag i een uge, førend Sukkermåsen og jeg får taget os sammen til at tage ud i køkkenforretninger, for at kigge på køkkener. Kan man ikke bare tage et eller andet moderne fra IKEA og så skifte det igen om 10 år? Men.. der er dælme også mange køkkener i IKEA at vælge i mellem, og så siger alle at vi skal rive væggen mellem køkken og stue ned og "åbne det hele op" - men sagen er bare at stuen er så lille at man ville føle at kartoflerne kogte helt oppe i sofaen hvis vi slog den væg ned. Plus, ombygning er altså noget andet end lige at sætte (læs: få sat) et andet køkken op. Og jeg tror sådan set ikke at vi har brug for flere projekter lige nu.. :)

Altså, faktisk så keder jeg mig ikke NÅR jeg sidder og læser teksterne til studiet - og jeg kedede mig da SLET ikke til selve undervisningen! - det er bare så mange år siden jeg har kunnet tage alvorligt at bevæge sig i ideernes og teoriens verden - siden jeg sidst gik på uni er jeg blevet sådan meget mere.. ud-over-stepperne i sværen. Men det har jo HELLER ikke bragt mig nogen vegne. SÅ. Læse-læse.

Nu stopper jeg. Men det er jo dét med blogging: Man får altså det sure med det søde. I medgang og modgang. Og det er så ikke lige i dag at jeg ligefrem sprudler af livsglæde og cracker jokes left and right, vel? ;)

Nåja så snakkede jeg lige med min vagtplanlægger i dag; hun havde spurgt mig om jeg kunne tage nu på lørdag. Æh nej, svarede jeg, for så har jeg en 7-dages arbejdsuge, og deeet..

Suzy Q
- er der nogen der gider at projektlede mit liv?