29 november 2005

Suzy siger: nye traditioner

I min alder *host* er der sådan et mærkeligt mellemland mht traditioner. De ældste i familien er her ikke mere, og ens forældre begynder at blive dem, der er de ældste. Da man voksede op var traditionerne bare noget der VAR der - nu går det pludselig op for én, at det også er noget man skal skabe.

Og i omgangskredsen er der bare så mange nyfødte, og krævende jobs, og bare stresset hverdagsliv generelt, at man ikke helt får set hinanden så meget som man gerne ville. Så er det rart med traditioner, så man VED, at hvert år på dén og dén tid - der ses vi dér og dér.

På lørdag skal jeg til den mest hæderkronede tradition i mit voksne liv: Lottes Julestue. Egentlig skulle jeg have været på arbejde, men fa'me om jeg vil gå glip af Lottes Julestue... NIX DO! Så jeg har benhårdt sendt en tudende og tiggende mail rundt til kollegerne og dermed byttet en lørdagsvagt væk for at kunne komme - og dét er bare godt!

Det startede vel for .. 10? år siden? (Ja, der er jo en der læser med her som VED det, så jeg kan vel stole på at jeg bliver korrekset hvis jeg tager fejl). Det var mens vi stadig alle var sprøde og håbefulde universitetsstuderende. Og det starede i en lille to-værelses på vesterbro, hvor der nogle gange var - jeg sværger! - mindst 30-40 mennesker mokket ind (sådan føltes det jallerfald).

Det drejer sig primært om: Lottes hjemmelavede glögg. Wå-hå-hååååuuuuuu den kan slå en brolæggerjomfru direkte i asfalten, jeg si'r jer! Det er jo noget med at Lotte går og gasser op under de dersens rosiner ca 100 dage før selve dagen, og så gør det jo heller ikke noget, at dén lekture damen konsumerer mest af er kogebøger. Og det leder os frem til udvalget af kager.. Claus Meyer ville få spontan erektion over Lotte's citron-småkager, pleskner, julekager med de dér syltede små stykker alt-muligt i, brunkager, ALT siger jeg, ALT er der. Den Kvinde er for Kagen, hvad Claus Riskjær er for Genopstandelsen - stensikkert noget man kan regne med.

Det er noget med at man må økonomisere med sin appetit dén dag, nej flere dage før, Lotte holder Julestue. Det er også noget med at folk vælter ind ad døren, nu i større gemakker, skræpper op, hænger frakker, myldrer videre ind i stuen, får glögg i hånden og brunkage i mundvigen og SÅ er der jul i hjertet! Vi snakker og snakker og så vælter det ind med flere fantastiske mennesker. "Heeeej, hvordan gååååår det!! Ihhhh, neeeeej er I flyttet? Arbejder du ikke dér mere!? Er du gravid!?!? Neeeej!!" osv osv. Og så er jeg ikke engang gået ind i Lottes oppyntning, der altid er ny, men alligevel altid stilsikker. Givet, nogle år har der måske været et element, fx fe-hår, der har taget lidt overhånd, men det har altid matchet stemningen og fået julehjerterne til at banke endnu rødere. Glem "Peters Jul" - den historie er en gyser sammenlignet med stemningen på vesterbro på lørdag. Vi taler blanke øjne, blusende kinder, svulmende hjerter.. ja, der vokser næsten rensdyrhorn frem i panden på mig.

Jeg glæder mig helt åndet meget. Og jeg skal bare sulte hele ugen, så jeg er klar til at munche som om det gjaldt livet selv. Og Lotte, her bringer jeg en advarsel: jeg blir nok stiv ret tidligt på dagen, for jeg skal nå at være ædru igen til om søndagen - dén vagt kunne jeg nemlig ikke komme af med.

:) Suzy
- traditionalist (bare der er sukker i)

28 november 2005

Suzy siger: How MONDAY can it get?

På vej ud ad døren i morges - lidt for sent - går jeg lige bagom Suki og synes at udstødningsrøret sidder lidt lavt. Ned på knæ, kigge ind under.. røre... hov - hele udstødningen er rustet af lydpotten, hvilket betyder at næste gang jeg kører over et bump (fx om 2 sekunder!?) så dratter hele udstødnings-delen ned på vejen og slæber efter mig.

Skriger desperat på Sukkermåsen der iler mig til undsætning - han ræser stresset rundt og vi må låse os ind 2 ekstra gange efter 1) glemt nystrøget skjorte og 2) glemt arbejds-mobil. Nå - manden går om bag bilen for at lægge sig på knæ dér hvor jeg ligger og peger ind under den - han kravler lidt rundt på alle fire og .. et halvt minut senere er Sukker fuldstændig smurt ind i hundelort! Han har først vadet i een og så slæbt den godt rundt om bilen, så der er små stykker over det hele, så har han lagt sig ned på alle 4 og "trådt" i den med hænderne også - heldigvis havde han handsker på.

Efter at have spulet min ægtemands sko med den dybfrosne vandslange, og efter at han havde "skrabet" handskerne så rene som muligt, dækkede vi så indkørslen af med aviser (det var den hurtigste løsning mht lorten, plus at Sukker hader at blive beskidt) og han røg ind under bilen og gik igang med at tvinge udstødningrøret fast på lydpotten med et sindrigt vævet system af ståltråd. (På et tidspunkt kom der en børnehave forbi - 4 voksne og 20 børn i geled og de mange eenslydende spørgsmål: "Hva laver manden under bilen?? Hva laver du under bilen, hva? Hva laver du? Hva? Hva? Hva laver du"? - blev ikke besvaret.)
Denne nye ståltråds-"svejsning" kørte vi så af sted med - men udstødnings-røgen vælter stadig også ud over højre hjul - plus, der lugter sq lidt brændt i kabinen.. frygter at ligge blå i hovedet af røgforgiftning henover rattet midt på Rådhuspladsen.

Han kom 2 min for sent på arbejde - jeg kom formelt set 1 time og 20 minutter for sent. Men jeg er selvtilrettelæggende i dag, så jeg løber bare lidt hurtigere.

Hold kæft hvor mandags-agtigt!! Hundelort og Suki med ondt i røven!!

Suzy Q
- på vej mod endnu en omgang udgående *ka-ching*

27 november 2005

Suzy siger: The Godmother


Ja, så fik vi dyppet Thor - er do vimmer, mand hvor var han sur! Han kunne bedst lide når vi sang salmer, men når vi ikke sang.. Nøøøøøj så gav han lyd.. Og der var en lang pause i salmerne da han skulle døbes, og han blev bare mere og mere.. *GRRR* og til sidst var volumen på Thor, Gudmor og Præst, så selv de ældste medlemmer af menighedsrådet kunne lægge deres teleslynger væk og stadig sagtens følge med:
Præst: "FORSAGER DU DJÆVELEN OG ALLE HANS GERNINGER OG ALT HANS VÆSEN"?
Suzy: "JA!"
Thor: "WAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA-NG-NG-NG-WAAAAAAAAAAAAAAAA"

4 spørgsmål senere:
Præst: "VIL DU DØBES PÅ DENNE TRO?"
Thor: "NG-NG-NG-WAAAAAAAAAAAH!"
Suzy - stresset: "JA"!


Og så vand på drengen. Og så Fader Vor. Og SÅ kunne farmand komme og redde sin arving, og bringe ham i sikkerhed i våbenhuset. Vi kunne høre ham straffe sin far derude under hele næste salme.

Hele dagen har jeg vigtet mig af min nye status, som Gudmor. Jeg har dikket og båret og sunget og nusset.

Men i al hemmelighed har jeg selvfølgelig lavet vigtigere ting: Jeg har planlagt knægtens uddannelse og karriereforløb ned til mindste detalje. Jeg tror min bror og svigerinde bliver noget overraskede.

Suzy Q
-The Godmother.

26 november 2005

Suzy siger: SÅ klar til weekenden.

Bror ringer: "Gider I ikke nok være der til tiden i morgen - du skal gå forrest med Thor, og så mig og fruen bagved - så vi skal lige mødes i våbenhuset 10 minutter før".

Hvad fa'en ta'r han mig for? Han, som kører midt i selskaber uden at sige farvel - har gjort det TUSIND gange - det er faktisk mere almindeligt, end at han bliver. Han ku sq ha godt af at vente lidt, dér i våbenhuset.
Åhr slap dog af.. :) det gør jeg jo ikke.

Dåbsgave i hus: bomulds-bodystocking, lyseblå med påskriften hen over brystet: "Geni under udvikling". Plus CS Lewis Løven, Heksen og Klædeskabet + Peter Plys bog.

Mad til sammenskudsjulefrokost om 2 timer: Under tilberedelse. Har i skrigende stund rødkålshænder (undskyld, Ulla!) og om lidt har jeg også duften af 3 stegte andebryster hængende i hår, tøj og sofa.

Life is good.

Gi' lige dig selv et hyggeligt klask på måsen fra mig!

Suzy Q

25 november 2005

Suzy siger: Året første Julefrokost

YES!

I morgen skal jeg til den Årlige Julefrokost Hos Rikke. Det er en udsøgt begivenhed som har stået på i.. ja, jeg vil tro vel nærmest.. 7-8 år?? - vi er de samme 7-10 (før) piger (nu) kvinder der mødes tre gange om året, altid hos Rikke. Til Rikkes fødselsdag i februar; til påskefrokost; og til julefrokost.

Nogle har fået børn, nogle er blevet gift, nogle er blevet skilt igen, nogen har fundet lykken for 2. gang, nogen har været igennem sygdomsforløb - osv osv. Vi ses kun de 3 gange om året, men fra det sekund vi kommer ind ad døren er der bare dømt fuldkommen åbenhed, tryghed og løssluppenhed.

Vi træder indenfor og tager tråden op fra sidst - og så snakker, griner, græder, hylder, æder og drikker vi, indtil vi sidder helt bælgøjede og vil ikke gå hjem, men blir nødt til det.

Man er altid helt varm og lykkelig indeni når man har været dér. Jeg glæder mig.

Og.. så SKAL jeg bare have skaffet en dåbsgave til Thor i morgen formiddag. Jeg nåede jo ikke at lave horoskop pga pludseligt opstået arbejdssituation..

Hav en super weekend!!

Tungekys hele vejen rundt,

Suzy Q

Suzy siger: På arbejde?? I DAG!?

Jeg vågnede lisså lækkert, og rullede ind i Sukkermåsens berusende favntag. Hvorefter han sagde: "Skal du ikke på arbejde i dag"!?
- "Æh.. næh.." sagde jeg selvsikkert, men med en begyndende uro i maven.
-"Nåmen det er barfordi klokken er 8 og hvis du skal på arbejde, så skal du eddermame op nu".

Jeg havde ikke engang sat vækkeuret til at ringe, for jeg skulle jo ikke på arbejde. Stensikkert. Jeg skulle male de dersens karme færdig, måske drikke kaffe med en veninde, lave horoskop til Thor, vaske hvidt.

-"Jeg har ikke kunnet finde mit november-vagtskema i flere uger" sagde jeg så, "men jeg tror altså ikke at jeg skal på arbejde i dag".
Sukkermåsen sprang ud af sengen og gik ind på sit kontor. Da han kom tilbage sagde han: "JEG har altså skrevet i min kalender, at du skal møde 9 - 16.30 i dag".

Pludselig ringer der en klokke i Suzy's hoved, meget meget langt væk *bimle* Kollega Ida er gået på ferie... hvem laver hendes ting... hm...

SPRINGER UD AF SENGEN, TAGER REKORD BRUSEBAD, NAPPER TØJ FRA ØVERST I BUNKEN, SLUGER 1 KOP KAFFE, KLATTER MASCARA I FJÆS, PRYGLER SUKI HELE VEJEN TIL GLADSAXE I YDERBANEN "KOM SÅÅÅÅÅ"!!!

Ankommer helt klart for sent. Til en flok kolleger der siger: "Hvad skal du hér i dag"?
-"Jeg skal tage Ida's vagt".
-"Nåhh det havde du da ikke behøvet, vi har styr på det".
-"Jam... jeg er altså vagtsat i skemaet. SE!" Peger på det store skema på væggen.
Kolleger: "Nå for søren.. jamen.. så ved vi altså ikke heeeelt hvad du kan gøre....."

Så loggede jeg mig på dyret og chattede med min søster i Shanghai.

Noget skal man vel lave for sine penge ;-)

Suzy
-med tanker på fredagsøl.

24 november 2005

Suzy siger: aktiv torsdag

Så har jeg hentet pakken. Nu går jeg i gang med at sy jakken. Jeg har også hentet vinterdyner på loftet, skiftet sengetøj, sat vask over, tømt opvaskemaskine og tænkt meget på at få malet de forbistrede dørkarme færdigt og få rydtet arbejdsgrejet væk. Så slipper jeg også for konstant at skvatte i akrylfugepistolen og slå tæerne.
:-)

Suzy Q
-kan jo godt, når hun vil.

Suzy siger: tidlig melankolsk morgen :)


Sukkermåsen skulle op kl 4, for han skulle være i Aabenraa til kontor-tid i dag. Så jeg stod op sammen med ham og nøssede ham farvel, og bagefter kunne jeg ikke sove. Stakkels mig ;) - jeg blev nødt til at tænde op i brændeovnen, tænde stearinlys og lanterner, og lave en dejlig kaffe og ostemad på ristet rugbrød. Fjernsynet var ikke engang begyndt endnu.

Som jeg sad dér i mørket med den buldrende ild mindede det mig om min barndoms morgener. Jeg voksede op laaaaangt ude på landet og vi stod altid op kl 6 - så sad jeg sammen med min mor og spiste ostemadder og drak kaffe i det mørke køkken, kun oplyst af stearinlys - fordi det var hyggeligt.

Eller de gange hvor jeg har arbejdet i bageri (en sikker vaccine mod trang til wienerbrød) og var oppe og vågen og af sted, inden hele verden startede. De varme ovne, duften af det nybagte brød, alting rent og klar til at starte på ny. Det er en sær, men også meget rolig, fornemmelse, at være oppe og igang på det tidspunkt.

De sidste mange år har jeg haft skiftende arbejdstider, og når man lever på den måde, så sover man bare ved enhver given lejlighed! Derfor er jeg næsten aldrig oppe så tidligt mere.

Det er måske også lidt en fornemmelse af jul, at være oppe i mørket med varm brændeovn og stearinlys, joggingsæt og dyne i sofaen??

Godmorgen! Håber du får en god dag.

KH Suzy

23 november 2005

Suzy siger: Migræne sutter big time

Vågnede i morges ikke "med" men "af" migræne. Havde ikke gjort nogen noget, lå bare lisså sødt og sov, og så ... "AAAAV! JEEEEG! DØØØØØR!".

Jeg har haft meget voldsomme hovedpiner siden jeg var 7-8 år, og "kemisk migræne" som det hedder (hvorfor?) siden jeg var 21-ish. Det består i at det gør så ondt i hovedet/ansigtet at jeg kaster op som et klokkeværk hvert kvarter, blodet "stivner" lissom, man blir hm.. "stiv" i arme og ben og krop, og så laver jeg en smerte-Rainman *se suzy rokke og skrige* .

Det er selvfølgelig fuldstændigt uholdbart når man har et liv at passe, penge at tjene og drinks at drikke, så jeg har fra barnsben lært at fylde mig med smertestillende kemikalier. Jeg har tidligere nævnt at jeg var håndkøbsmedicinentusiast (sjældent ord, hva?) og det er jo nok fordi nød lærer plaget kvinde at skelne mellem ibuprofen, paracetamol, acetylsalisylsyre, aspirin osv osv. Jeg har ædt panodiler og treo'er i sådan en grad, at skolen havde sit eget lille stash til mig alene.

Så i dag har diæten bestået af.. okay det er ikke håndkøb, men det er imod migrænen; Voltaren i stikpilleform; jeg fik taget den inden brækning startede, men.. jeg fik ikke det fulde udbytte af den [kunstpause hvor du selv regner dén ud.. .] dog nok til at jeg kunne sluge en Amerikansk aspirin med lidt hjælpe-koffein og lidt pseudo-effedrin, (min sidste! *hulk* sådan noget kan man slet ikke få herhjemme) og to paracetamoler, bare for en sikkerheds skyld.
Jeg skulle jo på arbejde, for cryin' out loud!

Så migrænen er lettet - sidder stadig lidt i kroppen, men er ude i morgen tidlig (7-9-13) - men tilbage er stadig en solid gammeldags hovedpine - som om nogen har banket mig i baghovedet med et bat, smerte, metalsmag i munden, sløret syn, tør mund - så her i eftermiddag valgte jeg lidt ibuprofen, paracetamol og fik tilbudt kodymagnyler, men dem vil jeg helst undgå, for min mavesæk kan ikke klare acetylsalisylsyren mere.

Men for fanden hvor er jeg glad for, at det ikke er så tit mere. Det er bare et psykomareridt med migræne i fuldt flor. Engang havde jeg ikke nogen Voltaren på lager - til sidst kastede jeg op uden pause - og gik i sort til sidst.
Nu er det meget bedre :) For nogle år siden var det 1 gang om måneden og så var det flere dage ad gangen - nu er det 2-3 gange om året, og ta'r jeg Voltaren i tide, er jeg oppe igen efter 1/2 dag - som i dag.

Og inden du begynder at fortælle mig hvor betænkeligt det altsammen er, så tænk lige på hvor praktisk glad du bliver næste gang du har ondt i skallen, og jeg SELVFØLGELIG lige rækker dig et lille udvalg af hjælpemidler?? ;-D

Og ja, jeg har prøvet kranio-sakral-terapi, zoneterapi, massage, kost-terapi, Imigral, og fanden og hans energibaner. Det er altsammen meget dejligt, men det har ikke fjernet migrænen.
Og er det ikke MÆRKELIGT? Man ligger og sover, og så kommer det ud af den blå luft? Man bli'r næsten videnskabeligt forundret.

Suzy Q

ps - har du set Will & Grace? Det er mig der er Karen ;)

22 november 2005

Suzy siger: barnedåb

Ja! Så skal vi til det igen!

Et lille barn skal dyppes. På en søndag. Dvs når jeg har tømmermænd. Det er BARE en prøvelse, mand! Der følger jo tøj- og gave-ræs med, transport, fodtøj, sidde pænt og æde i 16 timer, en lejlighedssange til et lille væsen der ikke fatter andet end mælk og bæh, og så er det ellers hjem-transport, en ødelagt slankekur og endnu en weekend hvor man ikke har fået lavet en skid, hvorpå følger en bister mandag morgen, fordi man har 2.dagstømmermænd fra lørdagen.

OKAY, SÅ SLAP DOG A F SUZY Q DIN SURE KOST!!! Det er jo ikke til at holde ud at høre på, for Helgoland, da!

Jajaja jeg skal nok. Hehehe... det var bare (mest) fis. Denne her gang er det hele også lidt specielt for det er min svigerinde og bror's første øgle der skal dyppes, og jeg skal bære ham - han skal hedde Thor! Det er et godt navn, det er!
Det kom som et chok for mig, at jeg skulle være gudmor. Hvad er det lige præcist det er?

Det er ikke kirkeligt, for præsten skulle bare bruge 4 faddere og de er alle ligestillede. Der er ikke nogen af fadderne der får en kongekrone ud for sit navn og titlen af "administrator" og master-password til ungen, og den slags. NIX - Fire faddere, helt politisk korrekt LIGE.

Det er heller ikke juridisk, for så er der tale om et decideret børnetestamente, hvor forældrene angiver hvor barnet skal bo i tilfælde af at der sker det der ALDRIG må ske, osv. Og min bror og hans kone er ikke typerne til at lave juridiske dokumenter.

Så jeg tror at det er noget folkloristisk. Og vær VENLIGE at korrekse mig, hvis jeg tager fejl. Jeg vil gerne til bunds i det her.
Mit gæt: Bønder* og andet godtfolk har travlt med at rangordne folk, og så skal der vælges nogen der skal være noget mere end de andre. Og det er så mig. Meget uvant med den situation, det må jeg sige. Men jeg kan også ræddigodt li' ham Thor.

Men hvad skal jeg give i GAVE!?!? Jeg aner ikke hvad Thor ønsker sig, jeg har spurgt ham flere gange, han NÆGTER stadig at svare. Gode ideer til dåbsgaver modtages - nu.

:) Suzy
- nu med nevø
*Det er så mine forfædre

Suzy siger: syn for sagen


Jeg fik bare lyst til at sætte tag-selv-billede på. Min svogers digicam kunne noget der gør billedet til noget der ligner grafik. Det er sjovt.

HEJHEJ *vinke*

Suzy Q
-nu med fjæs

Suzy siger: svar fra Post Danmark

Kære [mit navn]

Tak for din mail vedrørende dine oplevelser af manglende kundeservice i forbindelse med din henvendelse.

Som det fremgik af samtalen med min medarbejder, kan det være endog yderst vanskeligt at afgøre, om der i det her omtalte tilfælde er begået nogen fejl fra postbudets side i forbindelse med anmeldelsen af forsendelsen. For postbudet er det hurtigere at banke på døren og få afleveret brevforsendelsen, end at foretage en anmeldelse af forsendelsen.

Post Danmark befordrer ca. 5 mio. breve om dagen, og ca 130.000 pakker. Der vil derfor naturligvis ske fejl i forbindelse med håndteringen heraf. Da brevforsendelser er et produkt med en meget begrænset kr. og øre mæssig dækningsgrad, kan vi naturligvis ikke i forretningsbetingelserne forpligtige os til, at fejl blive rettet ved anvendelse af taxi. Den valgte produktprofil for brevforsendelser er fastsat således, at der ikke gives kompensation ved forsinkelser eller bortkomst eller stilles særydelser til rådighed i forbindelse med fejl begået af Post Danmark. Disse regler er iøvrigt globale.

Du kan naturligvis betragte dette som dårlig kundeservice, men betingelserne hænger nøje sammen med den pris, der er fastsat på produktet.

Med venlig hilsen


Servicecenterchef [og dennes navn]



Hvor er det stort! Selv Servicecenterchefen sætter spørgsmålstegn ved, OM JEG VAR HJEMME. Men det kan jeg godt fortælle, at... det VAR jeg. Og der blev IKKE banket på.
Den efterfølgende forklaring er okay, synes jeg faktisk. Fint nok. "Det er billigt, derfor erstatter vi ikke en skid, hvis det er sendt som brev"..
Men hvorfor fanden erkender de ikke at de har begået en fejl!? Hvor svært er dét!?

Tænk at kunne drive et firma udfra devisen om at man pr automatik er mistroisk overfor sine kunder. Meget firmaloyalt, ikke særlig kundevenligt.

Suzy Q
-ikke overrasket, stadig sur.

21 november 2005

Suzy siger: Service-fagene hader mig.

E-mail sendt til Postdanmark i dag:

Til: skrivpost@post.dk
Emne: reklamation

Til den person i PostDanmark der udstikker retningslinier for Kundeservice.

Dette er både en reklamation vedr en dårlig service, samt jeres måde at håndtere en henvendelse på.

Grundårsagen kort: Jeg har i flere dage afventet et brevforsendelse med dvdfilm fra Amazon i England, der skal bruges som gave.
Den burde have været her i lørdags, men kom ikke. Derfor kunne jeg godt regne ud, at den skulle komme i dag. Da den næppe kunne komme i postkassen, BLEV JEG HJEMME hele formiddagen, så jeg kunne modtage forsendelsen.
Da kl. var blevet 13 og jeg stadig ikke havde hørt noget bank på døren (vi har en dørhammer, der ikke efterlader nogen tvivl om besøgende) sneg en velkendt fornemmelse sig ind på mig: Postbudet har været her, men uden at banke på.
Jeg gik ud og kiggede i postkassen - og ganske rigtigt: Dér lå et læs reklamer OG en seddel om, at jeg selv kan komme og hente min forsendelse på Tårnby Posthus - fra i morgen.

Jeg ringede straks til det telefonnummer der er opgivet på sedlen (jeres kundeservice) hvor en venlig dame ikke kunne gøre andet end at sige "jeg beklager". Og i øvrigt sige at det kunne jo være at postbudet havde været henne og ringe på, men at jeg ikke havde hørt det. Og at der ikke var noget at gøre, for nu var brevet låst inde for resten af dagen, og ville blive kørt ud til Tårnby posthus i morgen tidlig. Og afbryde mig i min forklaring for at sige "jeg kan ikke gøre noget" osv.
Jeg understreger at der ikke er noget i vejen med jeres medarbejdere, men alligevel bruger jeg tid på at skrive til jer om det her, for der er noget galt med den måde de er uddannet på, og deres beføjelser er, efter min ydmyg mening, utilstrækkelige.

Den oplevelse jeg har haft i dag er ekstremt frustrerende! Det er simpelthen dårlig service, og bagefter: dårlig kundeservice! At kunden overvinder sin "det nytter alligevel ikke noget, for de har jo monopol og vil blæse på mig"-fornemmelse, ulejliger sig med at henvende sig, hvorpå der INTET gøres for at rette op på fejlen, og hvorpå man, som kunde, YDERLIGERE bliver stillet i tvivl og mistillid. Jeg gider ikke høre på noget om, at der måske er blevet ringet på. Jeg har ikke en dørklokke, jeg har en dørHAMMER, og der er ingen tvivl om, at den ikke er blevet brugt denne formiddag.

Dette er en af årsagerne til postdanmarks image-problemer, og noget som jeg synes man burde gøre noget ved. Det giver sorte tal på bundlinien at levere en god kundeservice - og en del af dét er, at rette op på fejlen.

Når en kunde klager er det et udtryk for, at der faktisk er et menneske der er igang med at fortælle virksomheden, hvordan den kan blive bedre, få et bedre renommé og tjene flere penge. Derfor gør man, ifølge alverdens eksperter, følgende:

1) siger TAK for henvendelsen. Og det gør man fordi:
Kunder der har haft en utilfredsstillende oplevelse fortæller det videre til (i gennemsnit) 22 personer - der igen fortæller det videre til 8 personer - hver. Det er viral markedsføring der batter, og hvis den var positiv kunne den ikke købes for penge. Men i dette tilfælde er den så bare negativ og en stor del af grunden til, at man kan arbejde så meget med image og branding som man orker, men det nytter ikke i dybden, hvis man ikke har styr på sit produkt: nemlig en service. Hvis servicen er dårlig, kan man ikke narre kunderne med alverdens markedsføring.

2) Undskylder.
Dette gør man fordi man er oprigtigt ked af, at man har skuffet en kunde. Når man "beklager" lyder man som en teflon-stegepande og der er ikke placeret noget ansvar. Kunden føler at fejlen var uundgåelig og ingen har noget at gøre med den. Men der er der jo nogen der har, for der er betalt for en service der ikke er leveret. De mennesker der arbejder med kundeservice skal uddannes i at være rede til at påtage sig et ansvar for noget, som de ikke selv har gjort. FORDI DE REPRÆSENTERER virksomheden -også den kollega, der har jokket i spinaten. Dette giver i øvrigt en fællesskabsfølelse i virksomheden som ledelsen og virksomheden kan have glæde af i alle tænkelige situationer.

3) Retter op på fejlen - med det samme!
Det gør man fordi det er NU kunden står med sin frustration; fordi man gerne vil have at kunden fortæller en POSITIV historie videre til omgangskredsen; fordi man gerne vil beholde kunden, og det vil man gerne fordi man gerne vil have overskud på bundlinien.

Dermed mener jeg at PostDanmarks kundeservice burde have behandlet min klage således:

Klage-kunde: "Jeg har ikke fået min pakke og jeg har været hjemme hele formiddagen KUN for at vente på pakken. Jeg er rasende! Budet har ikke engang prøvet at aflevere!"

Postdanmark: "Tak fordi du ringer og siger det. Det må du meget undskylde, den er smuttet for os. Jeg går nu igang med at lokalisere din forsendelse, og når jeg har fundet den ringer jeg tilbage til dig for at høre hvornår det passer dig at få forsendelsen bragt ud. Den kommer med en taxa med det samme".

Klage-kunde:[al varm gas er gået af ballonen, fuldstændigt afvæbnet og positivt overrasket] "Tusind millioner tak, det er da næsten alt for galt."
Postdanmark: "Nejnej, det var da det mindste vi kunne gøre".

Det havde måske kostet 70 kroner, og købt for 2000 kr positiv omtale.

I stedet er jeg rasende på Postdanmark, står ydmyget og hjælpeløs uden en gave at give i aften, og kan kun sige "det var F****** Postdanmark!!!" - den negative historie om virksomheden fortsætter i det danske samfund, om postbude der tager den nemme løsning, selvretfærdige og dårligt uddannede "service"medarbejdere, og en virksomhed der er så arrogant at den vil blæse på sine fejltagelser.
Og næste gang jeg skal sende en tung pakke til min søster i Shanghai, så er det et andet firma der får mine 534,- kr.

I har virkelig potentialet til at være en beundringsværdig virksomhed, og I står overfor nogle meget spændende udfordringer.
Men hvad skal I dog gøre, hvis Postdanmark stadig ikke har styr på sit kerneprodukt: at få et brev ud til modtageren ?

Mange venlige men dybt skuffede hilsener

Suzy Q.

[arj, jeg har skrevet under med mit rigtige navn]

Tror I de svarer?


:/ Suzy
- så sur, at jeg nu bliver nødt til at gå i Fields, og bruge kaskader af penge.

20 november 2005

Suzy siger: Manipulation!!


Jeg er på arbejde. Efter at have forladt min plads et par minutter, kommer jeg tilbage og finder at baggrunden på mit digitale skrivebord er ændret til:
Et manipuleret (ret godt, faktisk) billede af MIT ansigt, sat på billedet af Andrea E. Rudolph's Janet Jackson-kontrafej med nøgen overkrop - i reklamen for 100FM hvor to mandehænder er det eneste der dækker brysterne.

Altså Suzy med bare patter i mandehænder, og mørkt hår i øvrigt - og da jeg sætter mig ned og opdager hvad de har lavet, ruller drengene rundt på gulvet i hysteriske fniseanfald.

Giv mig styrke. Søndagsvagter er BARE lange, jeg si'r dig.

Suzy

19 november 2005

Suzy siger: ny energi

Jeg var til dét der lokal-radio reunion i dag - det var simpelthen så smadderskægt, superfedt, og tæskehyggeligt.
Min gamle stadtionsforstander påstod hårdnakket, at jeg FULDSTÆNDIGT lignede mig selv (det er altså 13 år siden han har set mig!) hvilket var en megetmeget sød hvid løgn ;-)

Museet havde genskabt studiet til punkt og prikke! Der var spolebånd og pladespillere, 45'ere, cd'er og det hele! Og bedst af alt, selvfølgelig: alle de gamle kolleger, ÅÅHHHH de var stadig de sødeste mennesker i verden.
De havde fået de vildeste jobs og karrierer, mænd, koner - børn og huse. Sikke en udklægnings-fabrik jeg har tilbragt min ungdom i :)

Jeg var der i 3 timer, så var jeg nødt til at køre pga arbejde. Men hvor fik man dog ny energi! Jeg er stadig helt høj af atter engang at være i dén crowd - det er jo også noget med hvilken rolle jeg har i den flok, hvordan jeg var dengang - med ungdommens tro på fremtiden og på at alt stadig var muligt - og sagtens kunne nås!

Jeg er lige i stødet til at gøre noget helt ungdommeligt vildt. Kender I det?

:) Suzy

18 november 2005

Suzy siger: Nu med patina

HA! Den lokalradio, hvor jeg startede som vært i 1985, holder reunion i morgen! Jeg har fået invitation og liste over de inviterede - og jeg har bare trillet rundt på gulvet af grin over alle de ting jeg kom i tanker om, ved at se de navne igen. Radioen er forlængst nedlagt osv. men den havde sin storhedstid lige inden P3 blev reformeret og begyndte at sende formiddagsunderholdning for de unge/arbejdende; dvs sårn '85-'91-agtigt.
Egnsmuseet har nu, som led i et tema, genskabt lokalradioens studie 2 - og de har også alle vores gamle log-bånd - hahahaha - jeg er kommet på museum!!

Jeg kan slet ikke vente med at se alle de gamle radio-tosser igen!
Det var den BEDSTE tids- og steds-lomme i mit liv, den radiostation, no doubt about it. Uden den var jeg aldrig kommet igennem min ungdom, det var jeg ikke. Så var jeg havnet som kvartalsdranker i provinsen med 4 snottede unger, en lam stodder og en solid depression, det er jeg sikker på.

Jeg dør selvfølgelig af tæerkrumning når jeg hører nogle af de gamle optagelser, hvor Suzy sidder, 17 år gammel, henover noget oomph-oomph-oomph-musik: "Og på 3.pladsen i dag har vi en fyr der kalder sig... " *eeek* men det sagde man altså dengang. Jeg sværger! det var smart!

Nåmen det sidste jeg lavede for stationen var vist at interviewe Chippendales *hold KÆFT mand* jeg var cirka half their age og alligevel kunne jeg gennemskue en IQ på 15 når jeg så den - og dét gjorde jeg. På den anden side talte jeg også engang med keyboardisten fra et stort verdensberømt rockband, og hans tilstand forvirrede mig meget, for på den ene side sad han hele tiden og sniffede som om han var hamrende forkølet, men på den anden side virkede han meget frisk, lissom... Derfor spurgte jeg omsorgsfuldt, modent og indlevende, lige efter et stort snif: " Oh..Do you have a cold?" Gad godt at kunne huske svaret, men det kan jeg altså ikke...

*LOL*

Nå - reunion i morgen eftermiddag. Og så på arbejde begge weekendaftener.
I dag arbejder jeg hårdt på at komme ind og høre Black Rebel Motorcycle Club i Vega i aften - skal lige ha' hanket lidt op i rock-slænget, de sløve padder - og et par billetter, sæføli.

God weekend!

Suzy Q

17 november 2005

Suzy siger: det var en lang dag..


Vågnede kl. 7 i morges pga latterligt psyko-mareridt. I ved, ét af dem der bare hakker en krog i brystkassen og flænser eens røde, blødende hjerte på langs.
Kamp-tudede i en god halv time, ikke særlig charmerende.

Jeg er ikke en nuttet græder, lad mig bare være ærlig omkring det. Det er ikke sådan, at der meget yndigt triller en salt tåre ned ad min elfenbenshvide kind, mens mit alabasterbryst skælver hjertensskærende. Nej.
Det er mere noget i retningen af en tsunami af snot, ildrød Rudolf-günther, og flæbelyde blandet med uforståelig tale "Nhar ka igg GLARE det, Sukker, jarka igg! A-HA! A-HA! A-HA!*"
Efterfulgt af en rallende dyb vejrtrækning.

Men hvad værre var: Når man ligger ned og tuder, så kan snottet ikke komme væk - og på et tidspunkt var der seriøs obstruction i vejrtrækningskanalerne.
Så jeg stod op og pudsede hornet.. (overlevelsesinstinktet var alligevel stærkere end sorgen) og fik kigget mig selv i spejlet...

Jeg lignede BARE en skildpadde, der havde fået så mange bank!

Dækkede det værste med make-up, og så gik Banket Skildpadde (mit nye indianer-navn?) ellers på arbejde, hvor alle sagde: "DU SER TRÆT UD, DU GØR"!

NEJ! Jeg er klædt ud som SKILDPADDE!!

Suzy
-tudefjæs.

ps - jeg er okay - det var bare en drøm, ikk?

16 november 2005

Suzy siger: UPDATE - Chancer og Grænser

Ja, så var i går jo dagen hvor mine 2 jakker og min frakke "helt sikkert" var færdig-oplagte fra sy-stuen, og jeg tog forbi i dag for at hente tøjet.
Tror I det var færdigt? Næh, vel? Tror I sy-manden havde ringet til mig for at sige at jeg ikke skulle ulejlige mig forbi - for femte gang?

Nej. Sukkermås og jeg ankommer til forretningen og står og venter, der er 2 x kunder før os. Da kunde 1 er gået, lige inden manden går igang med at ekspedere kunde 2, siger han i en aside, rettet mod mig: "Det er ikke færdigt" og ekspederer så kunde 2 (i øvrigt også med "det er ikke færdigt"). Kunde 2 går, og nu er sy-manden, Sukkermåsen og jeg alene i forretningen.

Den ene jakke var færdig (den nemme, der var en "fold-og-sy"-opgave), og frakken var lagt op. Men dén jakke, som var hele årsagen til , at jeg var gået til en "skrædder", ja, den var ikke færdig. Han hev mine ting frem og viste mig at "se, jeg har åbnet den". Ja det kan se. Det sagde du også sidste gang. Og gangen før.

Jeg stod og tænkte mig om i 5 sekunder hvor der var stille i forretningen. Så sagde jeg: "Ved du hvad - jeg tager det hele med nu".
-"Men den er ikke færdig" sagde han.
-"Nej det kan jeg se - men jeg tager den med alligevel".
-"Jamen hvorfor det?"
Suzy, stille og roligt, men bestemt: "Fordi jeg GIDER ikke vente mere på dig. Det er femte gang jeg er her, og jeg kører fra Amager til Frederiksberg hver eneste gang, og du har ikke ringet til mig én eneste gang for at sige, at mit tøj ikke var færdigt til aftalt tid. Det er DÅRLIG kundeservice. Derfor."
Pyh. Jeg fik sagt præcis det jeg ville. Det er fandme sjældent at det sker!
Han stivnede, da det gik op for ham, at han havde taget fejl af mig. Jeg ser lille og sød ud *grr* men jeg stiller rent faktisk krav.
Han greb fat i den ufærdige jakke, hvis ene ærme jo var "åbnet" på langs: "Lad mig så i det mindste lige lukke denne her igen".
Jeg fjernede, stadig meget høfligt, hans hånd fra min jakke: "Nejnej, du skal ikke noget som helst. Jeg vil bare have mine ting med mig, nu." Jeg hev min pung frem, og sagde med et stort smil: "Du skulle have 200 kr, ikke?" (Jeg skulle jo kun betale for én ting, som han sagde sidst).

Jeg rakte 500 kr frem mod ham, og han han gik om bag kassen. Men da han stod der, sendte han mig pludselig såret-stolthed-fornærmede-hundeøjne, lavede en affejende bevægelse med hånden, kiggede til siden og sagde, "Du skal ikke betale".
-"Fint. Tak." sagde jeg - og så skred vi.

I løbet af dagen havde jeg begyndende dårlig samvittighed over hvad jeg havde gjort - jamen det HAVDE jeg bare. Jeg var hård, det ved jeg godt. Men jeg GAD bare. ikke. mere. fis.
Folk der løber om hjørner med én, mere end een gang... de bliver ved.

Men den dårlige samvittighed gik heldigvis væk som dug for solen, da jeg kom hjem og kiggede på jakkerne: Ikke alene kom jeg hjem med en jakke, der er flækket på langs, og som jeg så selv skal sy sammen igen. Det er jeg så selv lidt ude om. Men da jeg prøvede den "færdige" jakke.... Ja, I har gættet det: Det er noget KLAMP han har lavet. Ærmerne er for korte, ikke lige lange, og syet så skævt at selv min gigtplagede mormor med dårlig smag kunne have gjort det bedre. Man ligner ganske enkelt en idiot med den på. Frakken har jeg slet ikke TURDET undersøge nærmere. Jeg skal lige have røget de her 5 røde Kings først...

Det er ikke pissedyrt-tøj, det er det ikke. Men han har alligevel ødelagt en jakke som jeg havde glædet mig til at kunne bruge, og som jeg endnu aldrig har haft på. Og hvis jeg ikke havde indleveret den hos ham, så havde jeg sq nok selv kunnet lave en "fold-og-sy" - men jeg tænkte bare at en sy-stue nok kunne gøre det bedre.

Det kunne kunne de så ikke -
godnat og sov godt.

Suzy Q
- nu med grænser :)

15 november 2005

Suzy siger: Om chancer og grænser:

Hermed bringer Suzy Says en hårrejsende historie fra det virkelige liv, der illustrerer hvor svært det er på at finde balancen imellem på den ene side at være forstående og give chancer - og på den anden side at evne at sætte grænser overfor andre, således at man ikke overskrider sine egne. Det er svært.
Here we go:

Jeg er ca 2 smølfer høj, men ellers nogenlunde almindelig af proportion, dog med klare tendenser i den volumiøse retning *host*. Det betyder, at når jeg køber bukser og jakker, så skal der skæres en del af ærmer og bukseben, for at få skidtet til at sidde ordentligt.

NÅ - men efter sidste indkøbsrunde (jeg køber altid tøj i store batches, for jeg hader at shoppe) stod jeg dér med 2 nye jakkesæt, med for lange ærmer og bukseben. Buksebenene lagde jeg op i et ruf, men jakkerne bare hang og hang i skabet og var ubrugelige. Der er jo ikke meget pointe i et jakkeSÆT hvis den ene del af sættet lissom mangler, vel, nå så jeg gloede og gloede på de dér ærmer. De var rimeligt finurligt lavet, og man kunne ikke umiddelbart bare lave "klip, fold og sy"-metoden på dem. Det var noget med slidser og knaphuller og fanden og hans manchetknap.

Suzy lægger bolden i blød. Hva' gør vi... HEY: Der findes sqda systuer! Stuer hvor folk der ikke laver andet, end at sidde og sy! Men hvor ligger sådan nogle og er det ikke vildt besværligt... ? *gransker indre hverdags-krak og møder noget brugbart*
Simmar: kommer jeg ikke forbi sådan et sted på Frederiksberg hvor der står "Systue - omforandringer og reparationer osv" udenfor, hver eneste gang jeg kører Sukkermåsen på arbejde? JO - gu' gør jeg så.

Hehe så jeg samler jakkerne (2 stks) og uldfrakken fra sidste vinter, som jeg skulle eje, fordi jeg forestillede mig at jeg ville være Matrix-lækker-farlig-tjekket i lang, slick, sort uldfrakke; men hvor resultatet desværre mere var "trold-med-byste-snubler-i-oversize-klud" - rigtig ærgerligt for ens image.. Den sku altså lægges 15 cm op - og jeg sætter mig altså ikke lige ned med mine amatør-sy-fingre og messer med en uldfrakke. Så den sku også af sted til systue. Fint!

Tirsdag d. 25. oktober (mærk dig datoen): Af sted med 3 stks tøj, ind og aflevere, rar ny-dansk mand putter mig i jakker og frakke, måler og forklarer hvordan "vi" klarer disse problemstillinger om slidser og knaphuller osv - Han siger at han lige har gjort det samme med et meget dyrt jakkesæt, siger at han er en af de bedste i branchen. Jeg tænker: veluddannet, har startet egen biks i DK. Me likes! Sproget er lidt en barriere, men vi klarer den og der er en rigtig god stemning, han virker meget kompetent, vimser rundt om mig, noterer mit tlf-nr ned, og på vej ud efter en god ekspedition siger jeg: "Hvornår kan jeg hente mit tøj igen?"
- "På mandag" siger han.
-"Åh" siger jeg "min mor har fødselsdag på lørdag, og da ville jeg gerne ha' den ene jakke på - kan dét lassar gøre?"
Han spærrer øjnene op, himler lidt smilende og forstående med øjnene, nikker indforstået og siger så: "Okay, ring til mig på torsdag".

Kender I dét? Jeg kommer så hurtigt ud af forretningen, at jeg ikke når at stille spørgsmålstegn ved den underlige melding.. Hvorfor ringe på torsdag? For at minde dig om at jeg kommer? Neeeeej Suzy, det må da være for at han kan fortælle hvor langt han er osv.

Jeg ringer torsdag. Så siger han: "Ring til mig en halv time inden du er her på lørdag". Hvad?
"hvorfor det?" spørger Sukkermåsen inden vi kører lørdag formiddag, hvor vi styrter rundt og skal ordne gave, tøj, transport og alting til mors fødselsdag.
"Det ved jeg ikke" siger jeg "Jeg kan ikke forstå ham så godt i telefonen" - I ved: det er nemmere når man er face to face, når sproget er en barriere. Okay, så jeg ringer og siger: "Vi er der om en halv time."
-"Eh.. hvad tid"? siger sy-manden.
-"Ja det blir jo så kl 13" siger jeg, (hallo? 12.30 + 30 min, hvor svært er dét?).
-"Ehhh. kan vi sige kl. 14?" siger han. Dåååårligt tegn, mand!!!
- " 13.30" siger jeg så til ham "vi kan godt lægge ruten om så vi er på Frederiksberg på det tidspunkt."

Jeg ringer til ham 13.15 og siger: "Nu kommer vi altså"!
-"Blir du meget sur, hvis det ikke er færdigt?" siger han med et lille nervøst grin.
Nu gider jeg ikke mere fis, så jeg tænker at hvis jeg udviser overskud og skærer rent igennem, så kan jeg i det mindste komme videre med min dag. Jeg er trods alt kørt fra Amager til Frederiksberg, og nu vil jeg godt snart hjem og lægge det her bag mig. Jeg siger: "Prøv og hør her: det blir jo ikke færdigt til i dag, det kan jeg godt høre. Bare det ender med at blive godt, så finder jeg noget andet at tage på i aften - okay?" Man skal være venlig! Man skal være overskudsagtig! Man skal give folk chancer! Jeg er ærgerlig, men der KAN være grunde som jeg ikke kender til!
Han er tydeligt lettet og siger: "Du kan hente fra på mandag - okay?

Fredag tager Sukkermåsen forbi - så har sy-manden lissom fået nogle dage at løbe på - for at hente mine jakker, for jeg skal bruge dem til min FARS fødselsdag (ja, mine forældre har fødselsdage med en uges mellemrum) søndag d. 6. nov.
Jakkerne er ikke færdige, Sukkermåsen kommer hjem uden - men sy-manden LOVER at de er færdige til næste uge. "Det er da LØGN" siger jeg vantro og irriteret. Nå. Men so be it.

Næste uge tager jeg forbi om onsdagen. Jeg kommer ind i forretningen, og så snart han ser mig siger han "De er ikke færdige, der er problem, *vrøvle vrøvle* må gøre det på en anden måde end aftalt, jeg har åbnet dem, kom og se, kom og se"!
Suzy - nu meget sammenbidt, kontrolleret og mørkt: "Jeg gider ikke at se, at du HAR åbnet mine jakker. Jeg vil vide hvornår jeg kan hente dem. HVORNÅR?"
-"Lørdag" siger han.
-"Nu skal du høre her" siger jeg til ham. "Jeg KOMMER lørdag - okay? Jeg kommer lørdag og henter mine ting - og hvis der kommer noget i vejen, så RINGER DU TIL MIG - du HAR mit telefonnummer. Jeg kører fandme fra Amager til Frederiksberg hver eneste fu...ng gang - OKAY?!"
-"Jaja, jeg LOVER" siger han.

Lørdag d. 12. nov. Skal ikke andet på Frederiksberg, end at hente de jakker. Stiger ind i bil og kører hele vejen derud fra Amager med en allerede øm fornemmelse af at være taget godt gammeldags i røven.
Da vi parkerer bilen står manden udenfor forretningen med nøglen i låsen. "Han undslipper"! råber jeg til Sukkermåsen, og springer ud af bilen og råber "HEY!"

Han vender sig om, og i det sekund han ser mig løfter han håndfladerne afværgende imod mig og ryster på hovedet "Det er ikk færdigt".
Nu er jeg så rasende, at jeg nærmest bliver sociologisk nysgerrig: Hvad får et menneske til at opføre sig som sådan en røv?! Er der dødsfald i familien? Manglende opdragelse? HVAD!?
Så jeg spørger ham: "hvad sker der for dig?
Han vil ikke holde øjenkontakt. Han forsøger at fortsætte i den gamle rille: "Der er problemer.. jeg må gøre på anden måde.. Jeg HAR åbnet, har åbnet"!
-"Det havde du også sidst" siger jeg, og hans slidte forklaringer forstummer.
"Hvorfor ringer du ikke til mig - du har jo mit nummer. Hvorfor!?"
- "Ja jeg ved godt.. har været travl... ved godt der er gået koks i den..". Han bakker som om han er ved at gå!
Vi er BARE ikke færdige her, kammerat! overvejer at forlange at få udleveret mit tøj, og bare køre væk med det, "åbnet". Men hvad godt vil 3 opsplittede jakker gøre mig?
-"Hvad skal jeg så gøre?" siger jeg , helt ærligt og oprigtigt til ham.
-"Nu skal jeg sige dig hvad du skal gøre" siger han og løfter pegefingeren. "Du skal kun betale for een ting".

Som om det handlede om penge. Dér tabte jeg bare ALT. Jeg kommer ALDRIG tilbage til den forretning igen. Aldrig. Bemærk at han ikke sagde "Beklager" eller "undskyld" een eneste gang.

"Hvornår kan jeg så hente mine jakker" spørgsmålet er næsten blevet til en vittighed.
-"Tirsdag" siger han. "Jeg LOVER"!
Det var så tredje weekend i træk, at jeg IKKE fik mine jakker.
Jeg sprang ind i bilen til Sukkermåsen, der kørte bilen sindrigt og tålmodigt gennem lørdagstrafikken, mens hans kone højlydt gennemlevede 10 forskellige niveauer af rendyrket raseri og frustration, kastede hænderne mod himlen og afkrævede Guden for "hvor mange chancer skal man give folk" et SVAR, stampede i Suki's gulv, og hamrede næverne i Suki's dashboard.

Tirsdag - det er så i dag. Nu er det sådan at jeg ikke har tid i dag, så jeg tar ikke derud i dag, og jeg ringer heller ikke og siger at jeg ikke kommer, for jakkerne er jo ikke færdige endnu, det kan man sige sig selv, - men jeg kører forbi i morgen. Og jeg ta'r mine jakker med mig, uanset om de er færdige eller ej. Og så må jeg sige, at jeg efterhånden er ret usikker på om jeg kommer til at kunne lide resultatet. Især fordi han jo nu har luftet nyheden om, at han er nødt til at gøre noget andet end aftalt.

Så lærte jeg dét: Min grænse går FØR den 4. gang. Faktisk nok ved 2. gang.

Det ved jeg så nu.

Suzy
- tykpandet elev i livet skole.

13 november 2005

Suzy siger: Hvor god en weekend kan man HA'?!


Pointen først:

Yde før nyde.
Let røven og gå ud!
Forvent det bedste.
Slap af og nyd det.

Bevisførelse:

Jeg har haft en maximalt fed weekend - altså, bortset fra at jeg IGEN ikke vandt i Lotto. Men ud over det: en ganske jordisk fed weekend. Lidt på den brede, og lidt på den dybe måde.

Fredag morgen klipper jeg mit eget hår og slipper godt fra det! Aften: I stedet for at ligge derhjemme på fifaen og se "As good as it gets" sidder jeg på mit arbejde og ser "As good as it gets" og tjener rare $. Totalt i orden.

Lørdag: Får lavet noget! gir dobbeltdøren mellem kontor og stue et tredje lag hvid maling. Skal til Sukkermåsens kollega's 40 års fødselsdag om aftenen, og GIDER ikke - der kommer ingen jeg kender, jeg er træt, svimmel, fed, grim og gammel. Hvorfor så feste?
FORDI ET RART MENNESKE HAR FØDSELSDAG, OG HAR GIDET INVITERE D I G DIT SLØVE HUL, SUZY!!
Nåja, det er også rigtigt. Selvom fantasien til beklædning stadig mangler (sort jakkesæt, som altid) så finder jeg da på at tage en fræk iøjenfaldende halskæde på (billedet), har held med glimmer-make-up og pumper garnet op til narrestreger. Op på stilletten og ud ad døren!

Hov - der er alligevel mennesker jeg kender her! Som jeg kigger mig omkring kender jeg sguda næsten en tredjedel - sådan, lidt jallerfald. Hov - folk siger til mig og Sukkermåsen: "Hvor er I fine - I ser godt ud"! Ih.. :-) Jeg falder i interessante samtaler med pisse-søde folk. Man sku være gjort af sten, hvis ikke man syntes at dette her tegnede godt...
Fadøllet er gratis. Chillien er lavet af en super kok! Cocktails koster 5 kr! Man er velkommen til at ryge! Det her er fandme noget Suzy kan forstå! Jeg er dog stadig herresvimmel, men beslutter mig for en blanding mellem ibuprofen og paracetamol (jeg er håndkøbsmedicin-entusiast - mere om dét en anden gang) og Havana Club straight up - latterligerøvlortepisvirus kan krat-edme bare komme an!
DJ'en spiller 70'er 80'er og 90'er hits - og når jeg ønsker noget (CC Penistone "Finally", Earth Wind and Fire "September", Justin "Ain't nobody love you like I love you") så SPILLER han det - lige med det samme! HVAD!? Er jeg død og kommet i himlen?
Jeg har bar-vagt 00:45 - 01:15 - det falder sammen med at han spiller Mother's Finest "Baby Love" - jeg vælger at synge HELE sangen med fuld indlevelse, spille luftguitar og rocke totalt ud - bag baren; og lukker øjnene op til ... applaus fra omkringstående der åbenbart har fulgt med i forestillingen. Nå! Men mens jeg alligevel selv passer baren kan man jo passende selv blande sin G&T, og hehe.. hvad i alVERden, gamle Kahlua-ven, står du dér og keder dig..?? Det er da for stift, kom du hér og mød min gode ven, Vodka og et par søde små is-terninger.. Sådan ja, dét var bedre, nu er alle glade.
Efter endt barvagt: endnu en tur på gulvet hvor Suzy hylder den Store Gud for Funk og Rock ved at slå med halen som en laks til sveden hagler. Proud Mary og Sexmachine lige i rap - hvabbehar!?
Så måtte jeg gi' op; tage en gribende afsked, skifte til de flade og sammen med Sukkermåsen gå på jagt efter en tazza. Vi var netop trådt ud på vejen, da der kom én med "fri"-skiltet tændt! Chaufføren var perfekt - helt modtagelig overfor Suzy's gamle trick: "Hvor hurtigt kan sådan en Mercedes egentlig køre"!?! og "ÅH hvor trækker den bare skønt"! - det betyder at man kommer meget hurtigere hjem, venner *G* de ææælsker at demonstrere, og jeg ææælsker at komme hurtigt hjem.

Sover som et skudt svin, og vågner - uden tømmermænd!?! Jamen holder lykken aldrig op!?

Og nu skal dobbeltdøren have 4. og sidste gang hvid, mens Sukkermåsen isolerer loftet på badeværelset - og bagefter tager vi hinanden under armen og vader over og glor på kæmpe loppemarked i Bella Center - det ku jo være at der var en grøn læder sofa. Eller bare noget slik og noget cola, eller noget. Og når jeg kigger i krystal-kuglen for at få øje på i aften.. så aner jeg noget ... thai-mad.. ja, og noget .. blåt, flimrende lys.. ahh det er fjernsyn, ja det står helt klart nu. Ja, jeg KAN jo ikke spå, men lur mig om ikke jeg rammer nogenlunde plet, her.

I sandhed en weekend efter Suzy's hoved.
:-)

Stem på Suzy Ku
- det gamle liv kan lidt endnu.

11 november 2005

Suzy siger: Ægtefæller er skøre

Suzy Q says: (10:42:07)
At bo sammen med en person der er i helse-branchen, er lidt specielt..

Suzy Q says: (10:42:27)
Nogle gange når jeg kommer i seng om aftenen, så ligger Sukkermåsen under dynen og læser.

Suzy Q says: (10:42:36)
så møfler jeg over til ham og vil kæle.

Suzy Q says: (10:42:57)
når jeg så stikker hånden ind under hans dyne, så får jeg fat i kropsdele, som jeg ikke forventer skal ligge DER!

Xiao Li says: (10:43:09)
HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAH

Xiao Li says: (10:43:28)
"HVAD HULEN ER DET???"

Suzy Q says: (10:43:29)
Ja! så råber jeg "hvad fanden"?! og FLÅR dynen af ham - og så ligger han i en eller anden SYG yoga-stilling under dynen og læser og lader som ingenting!!!

Xiao Li says: (10:43:39)
HAHAHAHAHAHAHA

Suzy Q says: (10:43:57)
utroligt.

Suzy Q says: (10:44:06)
hours of fun.

Xiao Li says: (10:44:17)
Årh, mine kinder gør ondt.

10 november 2005

Suzy siger: Glædelig Mortens Aften!

Suzy fejrer dagen ved at give Sukkermåsen en rusketur, sætte tænderne i et saftigt andelår, og smutte til koncert i Vega med Jaguar Wright!

Tak Morten! Du holder nogle kaNON aftener.

:D Suzy

Suzy siger: Kitsch eller Rock?

Jeg kan bare IKKE finde ud af, om denne her sofagruppe er totalt bodega-kitsch'et ulækker grim, eller bare super rock-fed på den funky retro halvdyre måde..??

Nogen bud?

Suzy
-sofagruppeløs

08 november 2005

Suzy siger: Doktor med humor.

Min læge er bare knastør. Seriøst, Banjoko har postet et billede af min læge - se selv her.

Når man kommer ind til hende kigger hun på een med trætte øjne og siger, supertørt, "Nåh... hvad kan jeg så gøre for dig" (det sidste ord er nærmest et suk).
Men der er noget andet indenunder. Hun er altid supersmart klædt og gør noget ud af sig selv, på den fede måde. Og dybere inde, end det trætte lag i øjnene, er der virkelig liv. Kender I ikke dem, der lissom kører sådan en slags "image"-ting, der gør dem liiidt mere trætte af tingene end de i virkeligheden er, lidt tørrere end de i virkeligheden er, lidt kedeligere end de i virkeligheden er osv. - you get the drift. Sådan er min læge.
Man kommer med et eller andet, der for een selv ligner begyndende hud-cancer/sikker død/ smerte og vansirelse - og så siger hun "Ja, du har en knop på baglåret" som om hun kun med nød og næppe undgår at klaske panden i skrivebordet af kedsomhed og himmelvendte øjne over hypokondriske patienter. Og her skylder jeg så at sige, at når der virkelig er noget der er mistænkeligt, så er hun supergrundig. Men altså - hun er nok det man kan betegne som en super-lun ANTI-drama-dronning.

Den slags opdager man gradvist. Jeg var oppe hos hende for at få skudt sådan en p-stav (det hedder de altså..) ind i armen - og mens hun pakker kalorius ud og beder mig lægge mig op på briksen og gøre venstre overarms inderside tilgængelig, spørger jeg hende så, lidt famlende og diskret:
-"æh.. nå, men.. gør det så ondt?". Hun står med siden til, stadig koncentreret om sit manuelle arbejder da hun alvorligt nikker og svarer:
-"Ja. Det gør meget ondt."
Det var sq ikke det jeg regnede med at høre. Jeg regnede helt sikkert med at høre det læger SKAL sige, nemlig "Neeeeej, overhoooooovedet ikke, det er baaaare et lille prik, du mærker iiiiiingenting". Altså: dét er jo også løgn i deres hals når de siger dét, og det er jeg egentlig også superirriteret over, at de lyver om det, altså, lægerne. Men at en læge ligefrem siger SANDHEDEN... det var lige stift nok!

Jeg nåede at gå totalt i panik, samle mig selv igen, tage det roligt og tænke "det skal gøres!" og tage mig gevaldigt sammen og spille SÅ ultracool som man overhovedet kan, når man bevidst går den sikre død i møde, med oprejst pande - omend liggende med blottet inder-overarm.

Så da min læge langsomt drejede hovedet og mødte mine øjne med et alvorligt blik - så lignede jeg utvivlsomt det dér berømte rådyr midt på vejen, med vildt opspilede øjne, fanget i modkørende bils forlygters lyskegler, fokuseret på døden der kommer ræsende med 100 km/t.

Bange mennesker forstår ikke ironi.

Dét gik op for mig, da min læges tørre, medicin-alvorlige ansigt trak et diskret super-lunt smil op i den ene side af munden.

"Ih for FANDEN da, Janne"!!! skreg jeg, totalt taget (om ikke med bukserne nede så) med ærmet oppe. Og totalt frydefuldt fuld af respekt over at blive overhalet indenom på den måde.

*vupti* så sad pinden i armen. Ud over at det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, så var det altså også en ret interessant oplevelse!

:D Suzy

07 november 2005

Suzy siger: Alt for borgerne!

Inspireret af Singleton's indlæg om at.. hm... ha' det sjovt alene..

.. så kommer jeg i tanke om, at min kollega fortalte en fascinerende historie:

Hendes veninde, en nydelig dame i 40'erne, sad en dag og var noget så eftertrykkeligt single, og noget nær ligeså trængende. Og nød lærer åbenbart fuldt påklædt kvinde at spinde, for hun begyndte at sidde og tænke over, HVOR man dog kan henvende sig, når nøden er akut.

Den ressourcestærke kvinde's valg faldt på ordensmagten. Hun ringede simpelthen til Politiet og forklarede, at hun var en nydelig dame i 40'erne; at det var et NØDStilfælde, og at de derfor var NØDT til at sende en ung betjent.

Og sørme om kavaleriet ikke kom til undsætning..

Min kollega forestiller sig, at en eller anden på stationen har råbt: "Alt for borgerne!" inden han stormede ud af døren og kom den nydelige dame til undsætning.

Dér er skattekronerne givet nobelt ud, skulle jeg mene.

;-)
Suzy

ps - og inden spørgsmålet kommer i kommentarboxen, så NEJ: jeg ved IKKE om han skød efter benene... *lol*

06 november 2005

Suzy Siger: Klage kl. 2 om natten.


Fredag aften var jeg ude i sydhavnen og se Sukkermåsen gi' den gas med sit band. Hehe det var fedt. Det var også J-dag. Jeg havde været hjemme og få en lille morfar på briksen (hov - det lyder helt forkert når man kender ham her. Men jeg mener altså "en lur". Ikke at få morfar er det samme som at sove, altså..*ih* det ved jeg ikke noget om, men altså.. GLEM DET!) i mit nyindrettede kontor *zzzz*, så op og tage et nyt aftenbad, på med kludene og ud af døren. Derude mødte jeg slænget kl. 21 så vi kunne nå at få en bamse, inden stjernerne gik på scenen. Selvom jeg havde fået en lur var jeg bly-træt. Jeg ved ikke om det er det dér vintertid, eller de mørke timer, eller hva dælen det er. Jeg kan bare næsten ikke slæwe mig rundt.

Efter 1 J-øl var jeg bøvet, efter 2 var jeg ved at besvime af træthed. Hold kæft hvor er jeg festlig!

Nåmen gutterne trykkede den af :-) og bagefter sagde jeg farvel til alle (der var mange der tog videre) og Sukkermåsen og bandet slæbte gear. Jeg ringede til Taxamotor. "Vi kommer" sagde den unge friskfyrs-agtige mand. Jeg snavede Sukkermåsen farvel og gik udenfor. Mens jeg stod dér og ventede, strømmede alle aftenens gæster forbi mig: "Hejheeeeej"! *vinke*
To trofaste venner stod høfligt og ventede sammen med mig - indtil det blev latterligt at de stod dér og blomstrede med dødsyge mig, i stedet for at sippe cocktails ude i byen. Jeg fik høvlet dem af sted.

Efterhånden blev der slukket og lukket inde i Kulturhuset, og jeg stod der stadig. Der var gået godt 20 minutter, og jeg ringede til Taxamotor igen: "Hvor blir I af"? - "Vi kommer!" sagde den samme unge mand.
*Godtroende Suzy venter videre og sender pive-sms til Sukkermås*

Nu var der mørkt inde i Kulturhuset, de sidste venner var forlængst væk, og så kom Sukkermåsen - sidste mand - om hjørnet i Suki'en, med gear i traileren og bilen proppet med fulde bandmedlemmer: "Suzy!? Hvad laver du her?!?"
- "Venter på taxamotor".
- "Har du ikke ringet?"
- "Jo, de sagde at de kom. To gange".

Jeg ringer op igen, mens Sukkermåsen står der, og drengene ovre i bilen dytter og synger og er stive og utålmådige. Og Sukien RYGER som var der ild under motorhjelmen... (selvfølgelig).
"-Hva-eh... sker der noget?!" spørger jeg taxa-telefonmanden. "jeg har stået her i 35 minutter og I har to gange sagt at I kommer, men I kommer ikke".
"Jeg rykker og rykker og der sker bare NADA" svarer den selvsamme friskfyr, nu pain-in-the-ass, som om høhø de dér chauffører, de er da bare for sjove.
"Det er altså for dårligt at du siger at I kommer, og I så ikke kommer" siger jeg.
"Jeg beklager" siger han, som et refleks og totalt uden at mene det. Han er overlegen, ovenpå, arrogant.
-"Så må jeg jo finde et andet taxaselskab" siger jeg. Jeg er stamkunde og min arbejdsplads er storkunde, på den kæmpestore måde. Og jeg er skidesur.
-"Ja det skal du være velkommen til" siger han hånligt. "Jeg beklager at du ikke er den eneste der skal ha en taxa i aften" siger han, næsten med et grin på læben. Han vil skide mig et stykke.

Jeg afbryder samtalen - vi når ingenvegne her. "De kommer ikke" siger jeg til Sukkermåsen. "Jeg begynder at gå". Han skæver over mod Sukien, der er proppet til bristepunktet med stive musikere. Stakkels mand, ude af sig selv af bekymring. Jeg forsikrer ham at det er okay.

Nå - for at gøre en lam historie kort, så flakkede jeg rundt i sydhavnen og fandt til sidst en vogn på Mozarts Plads, og blev kørt hjem. Så blev klokken faktisk 2 inden jeg var hjemme *grrrr*.

Så gjorde jeg noget, som jeg ALDRIG har gjort før: Jeg klagede! Jeg stod dér og var pisse-indigneret i mit køkken og tænkte: hvorfor GØR de det!

Jeg ringede op til Taxamotor, og fik fat i DEN SAMME fyr!
"-Hej, jeg ringede for vel en stor time siden og bestilte en vogn - og den kom aldrig."
"Ja.." siger han guddødme "der er stadig ikke sket noget".

Hva faen snakker han om? Jeg har jo sagt at jeg ikke gad vente, og smækket røret på!? Tror de stadig at jeg står derude og venter!?! Eller svarer han bare pr refleks sådan på ALLE der ringer op!?
-"Ja, det er ligemeget nu. Men kan du se hvem jeg har snakket med"?
-"Ja, det var sådan set mig" sagde han.
-"Hvad er dit navn?" (jeg kan blive meget myndig).
-"JEG HAR IKKE PLIGT TIL AT OPLYSE MIT NAVN" sagde han meget bestemt og hurtigt.
-"Må jeg så tale med din overordnede"?
-"Ja" siger han og griner - og stiller mig om - OG SMIDER MIG AF LINIEN!!

Jeg ringer op igen. SAMME IDIOT!!
"Jeg blev smidt af" siger jeg meget mørkt.
-"Ja, det fandt jeg UD af !" siger han (som om JEG havde gjort det!?)

Stiller mig om igen. Så får jeg fat i call-center-lederen - hende har jeg snakket med 1000 gange, for hun har tit de sene nattevagter når jeg ringer og skal hjem fra arbejde. Når Suki'en strejker ta'r jeg taxa hjem. Which is pretty damn often :(

Jeg forklarer hende situationen, og de "samtaler" jeg har haft med fæ-drengen i telefonen.
Jeg kan høre at hun er vant til den slags - og dét må jeg sq gi' damen, hun er superrutineret, beklager og bortforklarer (modsat forklarer) og siger at "han er bare en 23-årig ung gut der hjælper os i weekenderne", "han har ikke ment det på den måde" osv osv..
Jeg får en klar følelse af, at hun er gjort af TEFLON. Med det mener jeg, at hun at hun er meget sød, men hun tar ikke imod min klage; hun fortæller mig i stedet at det er mig der har misfortolket situationen. Hvor svært kan det være? I siger at I kommer, men I kommer ikke.
"Ja.. men vi havde ikke sagt HVORNÅR vi kom!"- er trumfen i den anden ende.

Jeg har lige brugt 20 minutter på at slå i en dyne, og den det sagde bare *fump*.
HAHAHAHA og så kl 2 om natten. Jeg kunne måske godt have brugt de kræfter liiiiidt anderledes. Hvamme at gå i seng, Suzy?

Her er lidt statistik, som jeg kender til. Det er ret sjovt at tænke på, nu hvor jeg rent faktisk HAR klaget:
Fx. koster det 5 gange mere at skaffe en ny kunde, end at beholde en gammel.
Kun én ud af 27 utilfredse kunder GIDER at klage - resten skifter bare leverandør. Og de fortæller samtidig deres dårlige oplevelse videre til gennemsnitligt 22 andre - der igen fortæller det videre til gennemsnitligt 8 mennesker - hver.


:-/ Suzy

03 november 2005

Suzy siger om Selvmedlidenhed:

Jeg har gået og tænkt over emnet "selvmedlidenhed".

Ser I, i min familie er der nemlig et menneske der for nylig har begået en forbrydelse; altså overtrådt den danske lovgivning. Lad os kalde personen X.

Det X har gjort bunder dybest set i selvmedlidenhed. På overfladen ligner det grådighed, svigt, hensynsløshed og en masse andre ting, men i bund og grund er disse ting kun symptomer på dét, der virkelig er galt: X har simpelthen så ondt af sig selv, at X's smerte er blevet det centrale i X's liv og er blevet hele omdrejningspunktet for alle X's handlinger og udsagn.
Det betyder at X handler ud fra at alle andre menneskers smerte er mindre betydningsfuld end X's. Dvs at når X rammer sin omverden med sine handlinger, så ser X det som værende fordi de andre startede.

Og da det kort sagt er X det er aller-allermest-synd for i HELE VERDEN, så kan X gøre hvad X vil, og alle handlinger er retfærdiggjort ved logikken at det er mest synd for X, og dét skal der svælges i.

Jeg mener slet ikke at selvmedlidenhed og sorg er det samme: selvmedlidenhed er en blandings-følelse - et mix af de to grundfølelser sorg og hævn. Når man sørger er man ked af det - men det går hen og bliver til selvmedlidenhed, når man vil have andre til at tage al ansvaret for at man har det dårligt, og man vil have det til at gå ud over andre, at man har det så dårligt.

X tager ikke ansvar for noget, fordi X har så ondt af sig selv. Det er alle andres skyld og derfor synes X åbenbart at det er i orden at opføre sig helt uantageligt. "Det var nogen andre der fik mig til det" er en typisk X-udtalelse.

Jeg mener naturligvis at der er flere forskellige grader af selvmedlidenhed; lige fra det lidt sjove selvoptagede og uskadelige piveri som vi alle kæmper med til daglig, henover den slags lidt alvorligere tilstand der får folk til at brokke sig over deres egne frit-valgte situationer i årtier ad gangen, og helt op til den slags selvmedlidenhed, der udmønter sig i forbrydelser og koster andre mennesker deres ve og vel.

X har med sin forbrydelse, i mine øjne, hold ikke alene en selvmedlidenheds-fest, men en hel festival.

Her kommer overraskelsen: Der er flere i min familie, der åbenbart gerne vil købe armbånd til den festival. De synes det er lisså synd for X, som X selv synes.

Og her deles vandene så - for i mine øjne er X's forbrydelse så afskyelig, at jeg end ikke vil hilse på personen førend:
1) X har messet ordet "undskyld" i et års tid - rettet mod de rette mennesker.
2) X har været en tur i fængsel og taget sin straf og angret.

Nu frygter jeg at møde X, for som sagt, så er der flere i min familie der synes det er synd for X - i bund og grund vel fordi at de er medlem af klubben: Det Er Alt Sammen De Andres Skyld.

Jeg nægter at acceptere den slags adfærd, det gør jeg altså. Men jeg er bange for at det kan koste mig (noget af) min familie.

Grunden til at jeg ved, at det er en af mine værdier at tage ansvar er, at der engang var en meget klog kone der sagde til mig: "Det er først når man tager ansvar for noget, at man får magt til at ændre det". På det tidspunkt var jeg nærmest selvmordstruet af depression, og for mig var det meget provokerende, at der ikke var NOGET der var de andres skyld!! Her sad jeg og var ked af det, og så skulle jeg acceptere, at det alt sammen var MIT ansvar!?!? det var lige stift nok! Så var det altså slet ikke så synd for mig, at jeg bare måtte sidde og glo dag ud og dag ind? Nej, det var det ikke. Jamen! Der var nogen andre der havde gjort mig ked af det! Nej Suzy. Du blev ked af det. Og valgte i øvrigt at blive ved med at være det. At nære sig ved smerten, dét er destruktivt. Plus, man bliver en pain-in-the-ass at være sammen med - helt ærligt!

I det øjeblik jeg startede eksperimentet med at leve som Den Kloge Kone havde sagt - så forvandlede mit liv sig. Det er en kæmpe gave at tage ansvar (gerne for mere end sig selv). Det giver en mulighed for at gøre nogle af de ting med sit liv, som man havde drømt om. Det er også et fantastisk ledelsesprincip, i øvrigt. Det ER forvandlende. Jeg siger ikke at jeg mestrer det til fulde, jeg siger bare at jeg efterstræber det, forsøger at efterleve det og beundrer det i andre.
Ingen bortforklaringer. Ikke noget med at "de andre fik mig til det". Ikke noget med "det var dig der startede". Ikke noget "det er de andres skyld". Ikke noget med at "broen var oppe" - næh du, det hedder "Jeg kørte for sent hjemme fra".
Det er en ærgerlig måde at leve sit liv på, og når det går hen og vokser sig så sygeligt stort at det ender i kriminalitet, så tager jeg simpelthen afstand fra det.

Men kan man tage afstand fra sin egen familie?

Kender du det, at tage et standpunkt for dine værdier - og betale prisen?

Suzy Q

02 november 2005

Suzy siger: downsizing

Mødte op på arbejdet i morges, og folk blev udplukket og kaldt ind til "vi har i sinde at fyre dig" samtaler, pga varslede besparelser. Alle gik bare rundt og snakkede nervøst sammen og rygerne røg alt hvad remmer og tøj kunne holde.
Vi mistede nogle rigtig gode kolleger. En tog det meget pænt, men for en anden var det en total katastrofe, simpelthen. Hvad skal man sige? Man ville gerne lave det hele om, men man har intet at skulle have sagt. Mennesker som man har været sammen med dag ud og dag ind, skal man ikke se igen. Mine arbejdsgange er også berørte, men jeg fortsætter dog nogenlunde som normalt. Kl 11 mødte Chefen og Über-chefen op og kom med de lange forklaringer om hvordan og hvorledes og hvorfor.

Så sagde en af de ældre, erfarne og normalt lavmælte damer på kontoret: "Chef, er det okay at vi går ud og spiser en frokost med de fyrede. Jeg gider ikke være her mere i dag. Nej, ved du hvad. Jeg fortæller dig bare, at vi går ud og spiser en frokost."

I løbet af nul-komma-fem var alle - HELE afdelingen pånær én - pakket i bilerne, (der var fuldt hus i Suki), og vi skred simpelthen bare til en eller anden cafe/restaurant på Vanløse Torv - og spiste frokost. Det var skide hyggeligt.

Nu sidder jeg hjemme og har det som om jeg har været til en meget vigtig skriftlig eksamen.

Hvor er eens arbejdsplads dog en vigtig brik i eens liv.

En mat Suzy

01 november 2005

Suzy siger: Efterår


Udsigten fra mit skrivebord, hvor jeg sidder og er tilfreds med dagen. Har samlet IKEA-reoler
* VUPTI * og set mine bøger igen for første gang i 10 mdr. Nu er det svært for de skal stå på den HELT rigtige måde: Philip Roth for sig, men ved siden af John Updike. Alle de jødisk-Amerikanske forfattere sammen, men der skal være en glidende overgang til Richard Russo og Douglas Coupland, der begge næsten er lisså vidunderligt neurotiske. Al commonwealth-litteraturen for sig, men må dele hylde med Henry Rollins (jeg gennemgik for nogle år siden en Rollins-psykose - kan jeg fortælle om en anden dag). John Irving har sin egen hylde, men vil helst stå ved siden af Paul Auster. Og fagbøgerne har det bedst på hylden under alle de Amerikanske klassikere.

Ah.. sådan.

I morgen er der besparelses-fyringer på min arbejdsplads - vi skal møde op klokken 10 og have at vide hvem der skal fyres. Jeg er nu ikke synderligt bange, men det skaber da en dårlig stemning på en arbejdsplads, det må jeg sige. Vi har vidst det i 6 uger og datoen d. 2. nov. har stået bøjet i neon i folks bevidsthed. Pyh.

Men inden da kommer min skrupskøre veninde fra Holbæk - jeg har sq ikke set hende i - hvad.. - halvandet år, eller sådan noget?? Vi er sådan nogle sjæle-tvillinger, det er sært. Jeg har fødseldag d. 22. dec, hun har d. 21. dec. Vi kom i gymnasieklasse sammen, lavede lokalradio sammen (jeg var vært, hun var tekniker) og har et følelsesliv der er koordineret på en måde der nærmest er uhyggelig ;-) og selvfølgelig helt vildt langt ude.

NÅ - jeg er ved at lave timian-øko-kylling til os, hun er her om 20 min.

Jeg er ved at skrive et lidt langt indlæg - kommer en af dagene. Der bliver rettet meget i det hele tiden. Det er alvors-Suzy... *grr*

;-) Suzy