30 oktober 2005

Suzy siger: regler?

Hej søde læser - jeg har lyst til at bringe en anmeldelse, men pludselig kommer jeg i tvivl om, om det måske er FAUX PAS i blogland. Er der nogen regler om den slags? Jeg spørger fordi jeg ikke ved det.

KH :-) Suzy

28 oktober 2005

Suzy siger: et kluk-grin

Små-sulten Sukkermås-ægtefælle på arbejde i helsebranchen, i samtale med ligeså madglad kollega, vedrørende en pose ris på hele 25 kg som de pønser på at købe. Hvorpå Sukkermåsen udbryder:

"Det var godt nok noget af en ordentlig sæk"!

..og det gør han så i samme sekund som han træder ind i et lokale, hvor en kraftig kvindelig klient ligger alene og venter, på en briks. .

..lidt for madglad. Det blev en akavet behandling.

Ha' en god dag!
:-D Suzy

27 oktober 2005

Suzy siger: Stars and White Stripes!



Ja, jeg har været "ude" et stykke tid... Jeg har været busy som en lille bi. Ellerdetvilsige: der var noget der skulle gøres, og jeg kunne ikke rigtig tage hul på det, og når man ikke kan tage hul på det vigtige, så er man lissom lammet. Ja, det var jeg i hvert fald.

På min arbejdsplads er jeg med i et udvalg der skal se på kulturen i vores virksomhed; altså ikke malerierne på væggen, men måden vi arbejder og omgås på. Og her i morges skulle jeg holde et oplæg for de andre i udvalget, hvor jeg fremlagde hvad jeg lærte på kurset i Frankrig. Og dét var jo et ledelseskursus og pludselig stod jeg dér og var lidt små-svedt ved at skulle holde et oplæg om ledelse for.. ja, to af udvalgsmedlemmerne er mine chefer. Så dén var ikke lige så nem at komme igang med. Hele tirsdagen sad jeg bare og guffede internet, i stedet for at lave oplæg. Onsdag skulle jeg lige på arbejde - en bi-ting!?- OG SÅ VAR JEG TIL WHITE STRIPES KONCERT!!

JATAK!!

Jeg orkede slet ikke at se det første band, og mig og Sukkermåsen ankom da Raveonettes skulle på. Jeg ved godt at der er mange der synes at de fuldstændigt fantastiske, men .. jeg er altså een af dem der ikke lige kan se fidusen. Der er ikke en skid at kigge på, de STÅR der bare og spiller åh-så-cool og fyrer den samme sang af på 15 forskellige måder. Sukkermåsen fandt to tomme øl-fustager som vi kunne sidde på *hehe* så dér sad vi, uden at kunne se en skid (og hvad var der at se?) og sugede fad-bamser og pulsede smøger og napsede hinanden i øreflippen. Rigtig hyggeligt.

Så ENDELIG gik Raveonettes af, og ENDELIG var pausen gået og ENDLIG kom White Stripes på *JAAAAAAAAAAAAAAHHHHHHHH*!! Vi så dem også for et par år siden da de spillede i Vega og det var bare en totalt svedig koncert og jeg har været solgt lige siden.
Vi sneg os ud i venstre side i et håb om at kunne se lidt dér, men hvert 30.sekund kom der en eller anden høj person og stillede sin rygrad op ad min næse (det GØR de!) så til sidst måtte vi give op.
"Jeg kan ikke se dem" pev jeg ulykkeligt til Sukkermåsen, der, gentleman som han er, straks iværksatte sin stifinder/beskytter-natur og slæbte mig over i højre side, hvor han lokaliserede en stor flightcase der var stillet om på siden og op ad væggen. "Op på dén Sussi Ku" skreg han og.. FRYD - jeg kunne se det hele!!!
Herefter måtte jeg jo af hensyn til vaklende flightcase og latterlig svimmelheds-virus (stadig :-( ) undlade at rocke for meget ud med hovedet. Men det kunne da ikke forhindre mig i at give den hele armen som luft-trommeslager og synge (læs: skrige) med på alle Jack Whites sange. For sagomel, da. Jeg lignede nok en flækket træsko, så lykkelig var jeg. Eddermugme fedt.

Bagefter strøg jeg over og købte den lækre sorte White Stripes-pige-t-shirt - totalt 100% i orden.

I morges, efter 6 timers søvn var alting knap så i orden. Jeg samlede mine desperate noter sammen, tog et sort suit og min nye rock-t-shirt på, hældte ustyrlige mængder af kaffe i halsen og ræsede ud ad døren med en stille bøn til Guden For Medarbejdere Der Tager En Sindssyg Chance...
Og pludselig stod jeg så ved et whiteboard og underholdte med vigtigheden af integritet, respekt og tillid, tidsplanlægning, relations-pleje osv osv. Jeg lagde sq ikke fingrene imellem. Og mine søde chefer og kolleger lyttede, opponerede, spurgte osv. Men da jeg tog hjem var jeg altså liiiidt nervøs for, om jeg havde haft grovfilen for langt fremme. Jeg mener: VIRKELIG. Jeg gik altså til den.
På den anden side, så gider jeg heller ikke være en illoyal utilfreds medarbejder. Når nu jeg er utilfreds, så vil jeg have lov til at forsøge at lave tingene om. På den måde udviser jeg min loyalitet imod en virksomhed, som er god, men som godt kan blive bedre.

Forløsning: Min chef ringede her til aften og lagde en besked om at jeg havde været "super hamrende inspirerende". A'hvaffornoget!? hvor sødt af ham, mand.

Tak Gud For Medarbejdere Der Tager En Sindssyg Chance!!
(og Rock-Guden for White Stripes)

:-) Suzy
- back on track.

24 oktober 2005

Suzy siger: knuste rugbrøds-drømme


Dette er billedet af den pakke jeg sendte til Kina til min søster i Shanghai - som sagt, UDEN ris i. Til gengæld indeholdt den alt hvad en dansker har brug for på den anden side af kloden: dåseleverpostej, dåsemakrel, dåsetorskerogn og en stor dunk remoulade; basilikum, paprika, timian og oregano; Matadormix, superflyvere, mørk chokolade, ren cacaopulver og salte salmiak-sild; og kronen på værket: Et kilo økologisk rugbrødsmix inkl tørgær - ellers er der jo ingen jordisk chance for at få rugbrød til Kina inden det mugner.
Jeg synes selv at jeg havde været meget snedig. Jeg betalte lortefirmaet PostDanmark en mindre formue for at sende pakken. Men pyt.

Og min søster har været så venlig at sende mig et billede af pakken, taget da den ankom.

Heldigvis fik jeg først billedet EFTER at jeg i lørdags havde være på posthuset igen for at sende endnu en pakke til min søster ... denne gang med hele TO poser rugbrødsblanding, pris 1/2 million. (Arj det er overdrevet).

Suzy Q
- love slave

22 oktober 2005

Suzy siger: en weekend-stener

Jep! Jeg og mine 2 ældste veninder (siden børnehaveklassen) plus en extra foxy lady gav den gas med lækker middag og kaskader af drikkelse i går. Vi røg også alle de cigaretter vi overhovedet kunne.
Da værtindens mand kom hjem omkring midnat var vi nødt til at rømme stedet, for han skulle op på dagvagt. Så gled vi ned på Darling på Enghaveplads hvor jordbær-Daquiries og Gin-Tonics fås for en slik.
Fantastisk! Jeg måtte sige fra da der skulle danses på Vega, pga svimmelheds-virus-lortet. Det er meget svært at forklare to æske-stive veninder hvorfor man ikke kan danse - når de ved at man er den største funkydilly-danse-myg i verden! I stedet sejlede jeg hjem i en taxskadudenondefløjtmeha! og synes på dette fremskredne tidspunkt, at NU var den rette tid til at kommentere blogge...
Med en ond omgang mekanisk, krampelignende hikke vaklede jeg herefter fuldstændigt lydløst i seng [kunstpause..] knaldede nakken i læselampen og mistede min hovedpude.
Da jeg vågnede i morges var min første tanke:"Åhnnnneeejjjjj... jeg bloggede...."
Utroligt så klog man pludselig er (NOT).

Nå, jeg går i weekend-koma. Er der nogen der skal ha' noget med?

KH Suzzzzzzzzz

21 oktober 2005

Suzy siger: H&M prøverum = sikker død

Lene har begået den klassiske fejl, og nu tror hun, at hun har Verdens Største Røv. Hvad har hun gjort? Jamen Lene har såmænd bare været en tur i Hennes og Mauritz prøverum.

DET MÅ MAN A L D R I G GØRE!!

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg personligt har gået den tunge gang mod tøjbutikkerne (jeg hader at købe tøj) fordi de gamle klude var ved at være pinligt forvaskede, blege og kedelige. Først prøver man desperat diverse klædningsstykker i andre tøjbutikker, og oparbejder derved en rødblusset ansigtshud, hævede lemmer og irritabelt lavt blodsukker - for slet ikke at nævne overfølsomhed overfor ekspeditricer der kigger overbærende på ens størrelse (både højde og bredde) og river forhænget til side og kvidrer "og hvordan går det så hér", netop som man står med menstruationstrussen synlig, dellen hængende og hovedet gasblåt, og maser med en tydeligt for lille størrelse et-eller-andet.

Så ender man i H&M - for SELV at hente størrelserne (så ingen ser hvor store de er) og for at INGEN trækker forhænget til side, og for bare at være alene med sit gasblå ansigt og blegfede lår med knopper på.
På dette tidspunkt er éns tøjkøber-ambitioner reduceret fra "I dag vil jeg ud og købe noget røvlækkert til mig selv der sidder rigtig godt og især har jeg brug for fx 3 trøjer" til: "Hvis jeg kan finde noget jeg KAN PASSE, så KØBER jeg det"!

Man løber butikken rundt og hiver alle de str. 42 og 44 der er tilbage med sig, bare for at være på den sikre side (tror man). Skidevær med om det er pænt - BARE det ikke er for småt! Jeg KLARER ikke een størrelse til som jeg ikke kan passe! Det næste bliver at jeg må ringe til Benneweis og låne det store fest-telt til min venindes bryllup.. og det er ikke til gæsterne.*hulk*

Nå - ind i prøverummet (som sagt: det må man ALDRIG gøre. Men man gør det jo alligevel, fordi håbet er lysegrønt, og fordi man SKAL tænke positivt, og fordi man manisk messer "jegkanikkeværedenfedesteoggrimmesteiverden, jegkanikkeværedenfedesteoggrimmesteiverden, jegkanikkeværedenfedesteoggrimmesteiverden").

Her afklæder man sig. Klog af skade undlader man at kigge sig i spejlet, mens man rækker ud efter det første klædningsstykke... *Prøveprøve*... uh den strammer.. Nå hehe, jaja, det sker jo engang i mellem den slags (tvinger hjerne til ikke at få en depressions-nedsmeltning)... positiv-positiv... der er nok en af de andre 4 ting der sidder fint.
Ting nr 2: Hvordan kan jeg få toppen NED over skuldrene, når jeg på ingen måde kan få den OP over hovedet igen?? Den sidder fast!! Jeg kan ikke få den AF!!! *hive trække*... Patterne hænger forneden, jeg har fået krænget den op om skuldrene og dérfra kommer den ikke længere, den knager faretruende i de skrøbelige H&M-sømme, og jeg har alt mit eget hår i ansigtet... *svede spjætte*..Skal man skrige om hjælp? *mase trække svede * Arrgh jeg DØR af hede, pinlighed og ulykkelighed *SVUP* åh endlig kom den af. KYLER den på gulvet, fuck dig åndssvage top!! Latterlige lort!
Hvordan kan det gå så galt?

Og hér er det så at man begår BRØLEREN som man vil fortryde 5 dage efter: Man begynder at inspicere sig selv i spejlet. I et H&M prøverum. Det må man ALDIG GØRE!!! Hvor fed er jeg egentlig, når jeg ikke kan mokke den dér str 44 ned over patterne...? Okay, så har man måske ikke de mindste bryster i verden, men man har da set piger med større bryster - i noget der i hvert fald ikke var mere end 40? Og hvor stor er jeg lige rundt om røv/lår/vom, når jeg ligner en tysk spegepølse i DEM HER!??! (Holder bukser op foran sig, der med sikkerhed ville fungere som dug til opdækning for 12 pers.) JEG MÅ HA SYN FOR SAGEN!

Kunne man koble Ringenes Herre med Star Wars kunne man her skrige:
"No Master Frodo, don't do it!! Come back, don't go to THE DARK SIDE". Men Frodo tog alligevel ringen på.. svælge.. svælge..

Nej.. neeeeeej... NEEEEEEEJ...!! En ting er dellerne på maven.. En anden ting er lårene, der gir ordet "bevægelse" en helt ny betydning, og får jorden til at dundre som under Tyranosaurus Rex når jeg kommer gående.. Men.. Har jeg også deller på RYGGEN!?!?! Lige dér under skulderbladet, ude i siden.. ?? Og er der overhovdet nogen pige i verdenshistorien før mig, der har haft så sygeligt et svaj i ryggen?? Det er jo GROTESK!! Jeg er permanent i bro!! Og hva med de ben dér? Hvor korte ben kan man overhovedet HA', før man mistænkes for amputation!? Jeg ligner Gimli, for cryin' out loud! Og de patter dér.. hvor sørgelig kan en legemsdel se UD, mand!?! Prøver desperat at hive dem op på linie, men nej. Når man slipper igen kræver tyngdekraften sine ofre *flump*. Jeg ligner noget hæsligt fra "Kvinde kend din krop", i ved, nogle af de dér billeder "Sådan ser en kvinde ud" og om hvilke man som 19-årig tænker: "Fint nok, hun er naturligt sjasket, kvabset og brugt og åbenbart proud nok.. godt for hende (men GODT det ikke er mig"!!) - OG NU ER DET MIG!!!

Jeg afklæder mig ALDRIG ALDRIG foran noget menneske igen, sex er SLUT, hav-badning er SLUT, besøg hos lægen er SLUT, jeg vil ha' en burka og jeg vil ha den NUUUUUU!!!
Jeg har aldrig fortjent at spise igen, jeg SPISER ALDRIG NOGET IGEN, fra nu af vil jeg hellere DØ end at spise igen, der MÅ da være en kur der hjælper. Og på MANDAG går jeg i solarium og begynder at peele min hud, og så melder jeg mig ind i S.A.T.S. nede på Englandsvej, og løber derhen HVER dag, og træner som BESAT og helmer IKKE før jeg ligner et normalt menneske. Og jeg begynder at spare sammen NU til 1000 operationer, jeg vil SKIDE på at det er forkasteligt, jeg er et misfoster, det er OKAY at jeg gør det".. Og så ta'r man rasende og ulykkelig sit gamle åndssvage tøj på igen, for det kan SATME være lige meget nu hvor man har opdaget at man ER en midaldrende albino blåhval med psoreasis og deforme ansigtstræk.

Og så flygter man ud af butikken med hovedpine og selvhad nok til generationer.. men man køber lige de 3 ting man ikke nåede at prøve, for man vil hellere gøre det derhjemme, og man kan jo bare levere dem tilbage hvis man ikke kan passe dem. Og det er vist hér svaret på gåden om de hæslige prøverum skal findes..

Mellem veninder har vi ofte snakket om, HVORFOR H&M har de rædselsfulde prøverum. Det er jo for fanden en kæmpe kæde, med intelligent markedsføring og et stort budget. Der må da være tænkt over prøverummene? Hvorfor dæmper de ikke lyset, spiller afslappende musik og så videre?
Det er jo ALLE der synes at det sucker! Min gude-smukke model-veninde synes det også! Det er hende der har sagt sætningen: "Det må man ALDRIG GØRE" om at prøve tøj i H&M prøverum. Hun hader også sig selv derinde. Hun køber dét hun kan lide og prøver det derhjemme.

Aha.. Kan man skræmme kunderne væk fra prøverummene.. så de ikke vælger ting fra dérinde... Men først derhjemme.. Og velvidende at mange mennesker er magelige og har travle hverdage.. Kommer de så op i butikken igen med dét de ikke kunne passe? Får de tid til det? Husker de det? Næh. Ikke altid. Og så er den vare sgu solgt, du!

Gad vide om der ligger sådan en konspirations-teori-praksis bag de frygtelige prøverum!?!?

Hvad er pointen? Pointen kunne godt være, at derhjemme, der har jeg sgu ingen deller på ryggen. Det er kun i H&M prøverum! Derhjemme er jeg en laber lille pakke med lidt til gården og gaden og et glimt i øjet! Seriøst!!

Og jeg vil vædde med at LeneRose har en ypperlig lille stram popo ude i virkeligheden. Ja det er bare et gæt ;-)

Suzy
- neurotisk-psykotisk-manio-depressiv midaldrende albino blåhval med psoreasis og deforme ansigtstræk.

20 oktober 2005

Suzy siger: lortedag

Jeg har ingen gyldig grund, jeg har bare en psykose-neder-dag. Har 1000 opgaver der venter, måske er det dét, der lammer mig. Jeg ved det, for jeg gør kun rent på badeværelset når alt andet er værre. Og i dag gjorde jeg rent på badeværelset.
I dag er min familie dum, mit job er håbløst og jeg er tudegrim og dum som et brædt.

Det kender I sikkert ikke. I er sikkert allesammen drop-dead-smukke, superkloge, har velfungerende, søde, velopdragne familier og spitzklasse-dynamiske jobs med 1000 udviklingsmuligheder, hvor I får tonsvis af ros.

(Jeg holder op igen, det er bare i dag).

:-/ skod-Suzy alene i verden.

19 oktober 2005

Suzy siger: Morfar! En allieret.




SMS-korrespondance med Ægtefællen Sukkermås i dag:

Suzy: "Forhandlede gidselsituationen omkring Suki på plads i formiddags til 4 klik. Ta'r ud og befrier hende nu. Wish me luck. Over."

Sukkermås: "10-4. Be carefull out there".

Suzy: "Har lånt din schweizerkniv og push-up BH; mekanikere er snedige sataner."

Sukkermås: "Det er forstået. Give'em hell!!"

Suzy: "På vej væk fra kampzonen. Gidsel sikret. Fjende uskadeliggjort. Under flugten fangede jeg på Øresundsvej et glimt af en Allieret blogger, dybt under-cover, dybt-dybt-undercover. Han er et fint menneske. Jeg vidste ikke engang at han havde tid til at dække min ryg".

Sukkermåsen: "General Ma'am, det er ikke forstået?"

*GGG*

Suzy

Suzy siger: Suki - en bil du ikke kan nå!

*IIIIHHHHH*
Ovre hos auto-elektrikeren i mandags, sagde jeg til Hans:
"Prøv og hør: jeg ved godt det lyder mærkeligt. Men siden Suki fik nyt kørelys-relæ [det er selvfølgelig også blevet skiftet - lissom alt andet! red.] så har cd-afspilleren ikke virket. Radioen virker, men ikke cd-afspilleren."
-"Mm-hmm" nikkede han og skrev ned. Jeg så godt smilet han prøvede at undertrykke.
-"Og så er der en anden ting" fortsatte jeg. "Hør godt efter: Når jeg sætter mig ind i bilen, og sænker rattet til nederste trin [jeg er ikke så høj, red.] SÅ TÆNDER FORLYSET."
Hans kiggede overrasket op på mig - jeg troede først, at jeg havde imponeret ham ved at komme med et auto-elektrisk problem som han, i hele sin auto-elektriske karriere, ikke tidligere var stødt på.
Men den bragende latter han brød ud i, fik hurtigt fjernet min (indrømmet: aparte) stolthed over min sjældne bil.
Jeg ventede tålmodigt mens han fik grinet af. Da de sidste fnis fra mekanikerne ude i hjørnerne (der gik og lod som om de ikke lyttede!!) var døet ud, fortsatte jeg:
-"og så siger den sådan en mærkelig skrigelyd nogle gange når jeg drejer nøglen for at starte."
-"En skrigelyd!?!?" Dén havde Hans heller ikke hørt før.
-"Ja," her drejede jeg en imaginær autonøgle med min højre hånd, "sådan her: *SKRRRIIIIGG*!!!"
Dét havde han ikke regnet med. Mens Hans var helt hvid i hovedet og tydeligt skræmt af mine stemmerlæbers krig i min hals, så kunne mekanikerne ikke længere lade som om at de ikke lyttede.
Hans noterede tålmodigt på sin blok: "En skrigelyd ved start".
-"Nogle gange" korreksede jeg.
-"Ja" sagde Hans. "Var der andet"?
Jeg tænkte mig grundigt om. Nu den var her, var det med at få det hele med.
"-Nej, jeg tror det var det hele."
Hans repeterede: "Altså al strømmen forsvandt pludseligt; forlyset tænder når du sænker rattet; radioen virker, men det gør CD-afspilleren ikke; og den laver.." han kiggede op på mig.. "nogle gange.. en mærkelig skrigelyd når man starter".
-"Ja"! sagde jeg glad. Ham dér Hans, han kan bare sin kunde-service, mand!!

Det var i mandags. Hans ringede i dag, mens jeg stod splitterfornøjet på mit badeværelse (ja, det kunne han jo ikke vide): "HEJ DET ER HANS"!! (Det larmer meget på et autoværksted og at tale sammen over store afstande (5 km) gør det åbenbart endnu vanskeligere). "SÅSNART VI SATTE EN ORIGINAL CD I, SÅ SPILLEDE DEN FINT, DU! SÅ DE DÉR PIRATER, DEM KAN DU GODT GLEMME"!
"Jam.. jeg spiller ikke pirater" sagde jeg (90% sandfærdigt).
"DER SAD EN PIRAT I" triumferede auto-elektrikeren i den anden ende.
"SAD DER EN I?" råbte jeg.. (Det smitter at råbe.) "SÅ VAR DET NOK DERFOR AT DEN IKKE VILLE TAGE IMOD DE CD'ER VI STAK IND".
"HA!" råbte Hans. "DER HAR SIDDET EEN FAST DERINDE, SÅ. DET VAR NEMT NOK"!!
Jeg kunne tydeligt høre, at han bar over med mig.
"UANSET HVAD JEG GØR, SÅ KAN JEG ALTSÅ IKKE FÅ FORLYSET TIL AT TÆNDE VED AT SÆTTE RATTET NED, OG HELLER IKK TIL AT SKRIGE" skreg han. Nej, det tænkte jeg fandme nok. Det er sådan nogle ting som Suki KUN laver med mig. Og kun når vi er alene, så der ingen vidner er. *grrr*
"MEN DEN HAR FÅET EN NY KABURATOR, SÅ DU KAN BARE KOMME OG HENTE DEN"!
-"Det er fint Hans, det gør jeg så. Ved du hvad det koster?"
-"JA, DET ER ET MÆRKELIGT TAL" råbte han. (Mærkelig tal?) "DET BLIVER FIRETUSINDE-ETHUNDREDE - LIGEUD"!

Ja dét var satme et mærkeligt tal. *syde*

Nu ta'r jeg over og henter dén upålidelige bil. Den står garanteret og rækker tunge af mig når jeg kommer. Jeg vil forsøge at ignorere de lattermilde mekanikere. Men jeg er fandme spændt på at se pirat-cd'en. Hvis det er én af Sukkermåsens, så får han edderfilme dén sukkermås på komedie.
Nå, men jeg kører i bilen på arbejde - jeg har en aftenvagt. Jeg skal køre hjem til midnat, og hvis jeg i morgen poster om at jeg igen har ventet 3 kvarter på Falck, så giv mig lige et par dage, for så ligger jeg helt sikkert i fosterstilling og laver en Rainman et sted på Amager.

:-/ Suzy
- the laughing stock of Auto-Amager.

17 oktober 2005

Suzy siger: Suki strejker igen

Suzy Q says: (21:39:05)
hey

Kasper R.s: (21:39:16)
hej du

Suzy Q says: (21:39:28)
Ja, jeg kørte jo KRY fra arbejdet i går aftes

Suzy Q says: (21:39:41)
i Suzuki *vrun vrun*

Kasper R.s: (21:39:51)
kry?

Suzy Q says: (21:39:52)
på vej henover Langebro forsvandt musikken...

Suzy Q says: (21:39:58)
så forsvandt blæseren...

Kasper R.s: (21:40:03)
tihi

Suzy Q says: (21:40:09)
så begyndte den at hoste når jeg holdt for rødt...

Kasper R.s: (21:40:22)
jamen

Suzy Q says: (21:40:25)
Så tænkte jeg: BANZAI!! JEG KØRER SÅ LANGT JEG KAN

Suzy Q says: (21:40:35)
hvorefter jeg ræsede om hjørnet for gult

Kasper R.s: (21:40:43)
neej

Suzy Q says: (21:40:45)
Men så mødte jeg et rødt lys og var nødt til at stoppe

Kasper R.s: (21:40:48)
hvadså?

Kasper R.s: (21:40:57)
sig det

Suzy Q says: (21:41:00)
- og dér sad jeg så 45 min og ventede på Falck.
ingen strøm.

Suzy Q says: (21:41:39)
Falck manden sagde: Det er nok bare en kile-rem der er faldet af.

Suzy Q says: (21:41:48)
Så kiggede han under motorhjelmen...

Suzy Q says: (21:41:54)
Nej. Kileremmen sad der stadig.

Suzy Q says: (21:42:01)
Ja, så vidste han ikke hvad det var.

Suzy Q says: (21:42:07)
"Det ved JEG godt!!" sagde jeg

Kasper R.s: (21:42:18)
??

Suzy Q says: (21:42:24)
"Det er DET DYRESTE, det er helt sikkert".

Kasper R.s: (21:43:04)
det er sku da noget LORT

Suzy Q says: (21:43:22)
ja, folk tuder jo af grin når jeg siger "Suki er på værksted igen"

Suzy Q says: (21:43:45)
De tudede også af grin ovre hos Auto-Manden i formiddags.

Kasper R.s: (21:44:33)
men du er glad for den??

Suzy Q says: (21:44:49)
Jeg er jo forelsket, det er dét der er problemet

Kasper R.s: (21:45:31)
der må du være en kold biAtch og dumpe den!!

Suzy Q says: (21:45:53)
NEEEEJ jeg kan ikke!!!

Kasper R.s: (21:46:17)
så må I gå til noget rådgivning!!

Suzy Q says: (21:46:26)
hehe par-terapi

Kasper R.s: (21:46:30)
jep

Suzy Q says: (21:46:33)
kvinde/bil imellem

Suzy Q says: (21:46:39)
et helt nyt marked!!

Suzy Q says: (21:46:51)
"jamen jeg vil bare kunne køre hjem fra arbejde"!!!

Suzy Q says: (21:47:01)
Suki: "Jamen det var lissom ikke min oplevelse"!!

Suzy Q says: (21:47:10)
Suki" Jeg var ikke IN THE MOOD"

Kasper R.s: (21:47:13)
prøv at beskriver jeres forhold!! hvis nu jeres forhold var en bil vilken bil ville det så være??

Suzy Q says: (21:47:25)
Suzy: "Men du er EN BIL!!! hvad skal du andet end AT KØRE"!?!?!

Kasper R.s: (21:47:28)
eller...

Suzy Q says: (21:47:30)
HAHAHAHAH

Suzy Q says: (21:47:42)
"Suki: Hvilken bil er du"?

Kasper R.s: (21:47:52)
hi hi

Suzy Q says: (21:47:59)
Suki: "Jeg kan ikke lide at du putter mig i kasser"

Suzy Q says: (21:48:06)
men du ER EN BIIIIILLLL

Kasper R.s: (21:48:14)
hvor tit har i olie skift??

Suzy Q says: (21:48:34)
Værkstedet der kender bilen råder os til at komme 3 gange om året

Kasper R.s: (21:48:46)
du sagde komme

Kasper R.s: (21:48:49)
fniiis

Suzy siger: *suk*

Samtale hørt i flyet:

-[chokeret]"Arj har du set forsiden af Ekstra Bladet? Der er et 12-årigt barn der er blevet voldtaget"!
-[skeptisk]"Hm, tja, eller også var det hendes fri fantasi".
-[vantro] "A'hva"?!?!
-[skeptisk, over flymotor] "JA ELLER OGSÅ VAR DET HENDES FRI FANTASI".

-"Det var en dreng."
- "A'hva?!"
- "Det var en dreng, der blev voldtaget".

-"Nå for søren. Puha."



Der er bare LANG vej igen.


:( Suzy

16 oktober 2005

Suzy siger: Sat på plads.

For nogle år siden, da jeg var på SU, havde jeg hørt om karma-loven om, at dét man gi'r ud, er også dét man får igen.

En dag kom jeg gående på Strøget, og dér sad en tigger. Langt væk i tågerne på et eller andet dyrt fix sad han dér og rakte sin kop ud efter alle forbipasserende. Så tænkte jeg: "Her er jo en fin mulighed for at prøve tingene af".

Jeg kiggede i min pung; og dér lå en 200-kroneseddel i ensom majestæt. Den tog jeg, satte mig ned på hug og stak den i hånden på manden. "Værsgo" sagde jeg til ham.

Hvorpå han kiggede på sedlen, derefter på mig, og så sagde han: "Har du ikke lige en tyver mere"?!?

Jeg havde lige glemt den dér lektie der går ud på, at man ikke skal blive for selv-fed.

HA. Man har lov til at grine lidt af sig selv.

:D Suzy

15 oktober 2005

Suzy siger: Det vidste jeg da godt!



Jeg er en martini - a total lush!

Pfftt... det' da klart, mand!

Hvad er du fornen?

14 oktober 2005

Suzy siger: Karriere? Nah..

På et tidspunkt troede jeg at jeg skulle gøre karriere ved -
1) konstant at presse mig selv til blændende præstationer,
2) oprigtig passion for firmaet og faget, og
3) en grundfæstet viden om at indsats belønnes.

Trods fuldført implementering af min strategi er der her 4,5 år senere ikke sket en skid, og nu er jeg begyndt på "bare" at passe mit arbejde. Når man ikke stræber har man bedre tid til at læse bøger om ledelse, og ind i mellem til møder, hvor andre sidder med stræber-fingeren oppe, at trække sit sind lidt tilbage og sidde og observere og analysere lidt.

I mange virksomheder er 90% af cheferne er tilfældigvis* mænd, der, jo nærmere de når magtens tinder, køber sorte armarni suits, - det er der ikke noget nyt eller usædvanligt i - men yderligere har alle valgt en "kronprins" i hver deres afdeling - der til forveksling ligner dem selv.

I erhvervslitteraturen hedder dette "Rip, Rap og Rup-effekten" og det er desværre meget udbredt. Nogle gange er det så udtalt, at det næsten er komisk.

På nuværende tidspunkt er der sikkert nogen der sidder og tænker, at jeg er en bitter kælling, der garanteret ikke duer til en skid, og derfor er misundelig på dem, der kan. Det er fair nok. Det må I godt tænke.
Tro mig: til daglig er jeg fuld af "Jeg oplever.. " og "Jeg vil gerne invitere til en dialog om.. " og "Jeg forstår din situation.. " og "det forekommer mig at... og du må endelig rette mig hvis du tager fejl".. og "når du ikke forstår hvad jeg siger, så er det nok fordi jeg ikke har udtrykt mig omhyggeligt nok"... "det gør ikke spor, jeg forstår godt at du var nødt til at gøre sådan" osv. Det skal man være, og når jeg er det, mener jeg det også. Enough. Her på bloggen er jeg måske lidt mere usleben i kanterne. So shoot me.

Det jeg siger er, at der er utroligt mange dårlige ledere i virksomhederne. Man er fx en dårlig leder hvis man ikke sætter sig ind i sine medarbejderes ressourcer, og hvis man blindt vælger åbenlyst at favorisere enkelte, og hvis man ikke har sat sig ind i Rip, Rap og Rup-effekten, så man er bevidst om ikke selv at havne i dén fælde. Men der er stadig en muggen gammel tendens til at efterligne de tider, hvor granvoksne mænd kunne knibe en tåre den dag de kunne kalde deres firma for "Hansen og Søn".

Suzy Q
-knotten :-/

* Har man læst Malcolm Gladwell "Blink" kunne man få den tanke, at det måske ikke er så tilfældigt endda ;-)

11 oktober 2005

Suzy Siger: PROVENCE!

TAAAAAAAK

Jeg har lige stjålet mig til 20 min. online-tid ;-) Kan man nå alle sine net-vaner på 20 minutter? Der er Mebbe og Morfar og Kapster og Veninde-Lotte og Laquack og Lene og Julie der skal tjekkes, så er der aktiespillet, så er der arbejdsmailen, så er der branche-nyhedssiderne, så er der fanden og hans pumpestok. I love it!!!

Maden er pragtfuld, kurset er SUPER, folk er overgodylt fede, og alt er i vinkel. Jeg har slået følge med Kaj, der er adm. direktør for et-eller-andet ude i Kina (er der et tema her?) og Joachim der er adm direktør for noget ITnoget i Jylland. Vi er de eneste 3 rygere og efter middagen sender vi hinanden hemmelige tegn, hvorefter vi ubemærket sniger os igennem Kajs værelse og ud på terassen, hvor vi ryger til vi er blå i hovederne. Kaj på pibe, Joachim på Prins Light (høhø) og Suzy på jordbær-Kings. Poolen er azurblå med mosaik-kunst på bunden, drinks (champagne) tages i pool-huset mellem søjlerne, og i pauserne er der massage og coaching. Gider du lige? Jeg har sguda ikke tid til at bekymre mig.

Så i går aftes kl. 21.09 kom der en sms fra min bror. Jeg så den først 23.30, da middagen var forbi: "Står jeres bil i indkørslen"?

"Ja. Hvorfor det?" skrev jeg tilbage. Efter fem minutters spekulationer skrev jeg til ham: "Ellerdetvilsige: Det ved jeg ikke. For jeg er i Frankrig. Har du da set den køre rundt et sted"?

Han svarede ikke. Var gået i seng.

Efter en hårrejsende nat, med urolige drømme hvor Suki flakkede kapret rundt på fremmede veje, med fjendtlige hænder på sit følsomme ret og store tårer i forlygterne, svarede min bror: "Næh. Ville bare fylde jeres indkørsel op med brænde".

Halvdelen af Alpernes klipper faldt fra mit hjerte og jeg skrev tilbage:

"ER DET ALLEREDE JUL"!?!

Det går nok alt sammen.

07 oktober 2005

Suzy siger: Solskin!


UNDSKYLD!

:) S

En Bekymret Nybagt Husejer slipper angsten løs..

Er mit hus overhovedet stort nok til at være alene hjemme? Er det ikke alt for tidligt?
Hvad så med græsplænen, skal den så bare stå og gro?
Hvad nu hvis jeg glemmer at slukke et-eller-andet inden jeg tager af sted? Er der ikke noget med, at lige så snart man vender ryggen til, så springer gnisterne lystigt rundt i en lystig gang line-dancing på mine knastørre trægulve?
Hvad med alle de timer hvor jeg kunne have siddet og hygget mig foran brændeovnen? Skal de så gå til spilde nu, eller er det noget man kan spare op?
Hvad dækker den dér renovationsafgift egentlig? Skal jeg blive rørstrømsk taknemmelig når de tømmer skralderen, selv om jeg har glemt at sætte den ud til kantstenen, eller.. betaler jeg også for dét?
Hvad vil det sige, når der står i tilstandsrapporten, at det er et murstens-hus, delvist beklædt med træ? - og man så finder ud af, at dele af huset IKKE er mursten, men derimod kun .. træ? Vil det virkelig sige.. at .. jeg trods advokat og 16 forbehold.. alligevel.. er blevet taget i... r.ø.v.e.n.? Hvem kan finde PÅ sådan noget??
Skal jeg så virkelig igang med alt dét som en kollega fortalte mig om.. at kontakte en ny advokat, der skal kontakte den byggesagkyndige der har lavet den ukorrekte tilstandsrapport, der skal dække mine udgifter ved sin forsikring? Hallo det er alt for kompliceret!!! Jeg er stadig euforisk over at jeg fik 13 til årsprøven i engelsk i 2.G i 1989 hvor jeg mentalt stadig befinder mig - LIVET MÅ HELST IKKE BLIVE SVÆRERE END DÉT!!
Skal jeg så til at bygge OM? IGEN?!
Og hvad med grundejerforeningen, og de tudsegamle hønisser, der bliver så rasende på hinanden og alle andre over græsstrå mellem fortovsfliser, at de opfører sig som uopdragne folk på 4 ! - med armene over kors, ildrød kam, nedadvendt mund, og hele pivtøjet! I den forening er jeg formegentlig allerede dømt EVIL, eftersom der har været kriminelt mange formastelige græsstrå mellem mine fliser.
Hvad nu hvis der blæser en mursten ud af skorstenen, og den dratter ned gennem taget..? Hvad nu hvis.. hvis der kom en.. en ORKAN og flåede taget af, mens jeg var væk?
HVAD SÅ, HVA?!?!
Og hvad hvis der sprang et vandrør, det gør de jo sådan nogle.. det ved man jo, vandrør,du, DE SPRINGER .. hvad så, hva!?!?!?
Og så skulle det ikke undre, at alle de fu**ing forsikringer man har tegnet, villa, ulykke, rør, brand, bil, fanden og hans pumpestok, at der LIGE præcis står en lillebitte fodnote med pkt str 2,5 med lige præcis dén undtagelse der er sket for mig.. Skulle ikke undre EN SKID!!
§ 16: "Dækker faldende tagsten (undtagen sten der falder ud af skorstenen og ned gennem taget mens ejerinden er på kursus)" JEG VIDSTE DET!!!

Eller også står det bare og lugter lidt af indelukket, når jeg kommer hjem.

:-/ S

Fis så AF, dizzy-bug!

Jeg er på vej på kursus i syd-Frankrig. Det lyder meget eksotisk, og det er det også. Jeg har været der een gang før.

Det er så møg-heldigt at Den Søde, som nøsser mig hver morgen, fungerer som en slags helse-tilbud til kursisterne på sådan et executive lederkursus, og det er så hér at jeg har fået møvet mig ind. (Jeg kommer helt sikkert til at sidde og ligne en puddel der har sneget sig ind i Sankt Bernard-kennelen.. Kan I se det for jer? Suzy Q blandt div. executives.... *nervøst smil* "Hejheeeej" *vinke*) LOL

Så vi skal altså derned sammen, mig og Den Søde Sukkermås.
Det latterlige svimmelhedsvirus vil ikke gå væk. Når man er svimmel hele tiden, skal man tage sig ENORMT sammen for at koncentrere sig. Almindeligt arbejde føles som en skriftlig eksamen på Uni. Det betyder at man bliver vanvittigt træt, hurtigere end man plejer, fordi man hele tiden skal holde sammen på sig selv. Ydermere er jeg lidt af en insomniac. 6 dage med fremmede mennesker, intens undervisning, sene middage med networking, altsammen tilsat en portion potentiel giftig atmosfære.. Den slags trækker sgu tænder ud.
Jeg kommer desuden direkte hjem til 3 stk 11-timers vagter i rap på arbejdet.

Skal jeg tage af sted? ja det skal jeg vel, SELVFØLGELIG skal jeg dét, men hold kæft hvor måtte den dizzy-bug godt skruppe af nu, mand! Jeg ville bare så mega-gerne være super-skarp i den kommende uge.
Suzy :)

04 oktober 2005

Grænsen :-D

Min lillesøster bor som bekendt i Shanghai det næste års tid. Vi har lige været igennem et vældig dramatisk og opslidende forløb, der i bund og grund handlede om, at jeg ikke længere kunne være reserve-mor for hende - et betroet hverv jeg havde udråbt mig selv til omkring 18-års alderen, og som ikke mødte modstand nogen steder. Det handlede selvfølgelig også om at hun ikke gad være mit reserve-barn længere. Så der var lige nogle grænser der skulle graves frem, dér... Nu skal vi så prøve at være søstre, det bli'r sundt, tror jeg. Det kan vi også godt, det er bare svært at bryde gamle vaner.

Fint nok, lalah, all in the past, det er bare så dagens rigtige omdrejningspunkt får sin rette klangbund:

Hun ringede fra Kina i søndags - superhyggeligt! - og vi sludrede og sladrede om alle mulige og umulige ting. Der var ekko på, så jeg kunne høre alt hvad jeg selv sagde, LIGE når jeg havde sagt det. Meget stressende at snakke i munden på sig selv.

Nåmen hun fortæller så, at hun og kæresten er begyndt at få dansk-mad cravings, Kineserne bruger ingen krydderier, det hele smager af salt slim (enig!) hun hungrer efter remoulade, rugbrød, salt-lakrids, basilikum, og den slags.
-"Nåmen så laver jeg en Red Barnet overlevelses-pakke og sender over til dig" sagde jeg straks. Ind og fixe, udglatte, fjerne, udrydde alle problemer. Det ligger bare dybt, mand! Jeg greb en blyant og begyndte rigtig glad at lave en liste, nevermind at det sikkert koster en formue at sende en stor pakke til Shanghai: "Er der ellers andet, nu vi er igang"?
-"Ja... (hun prøver at huske).. jo, mørk chokolade, noget ordentligt noget, her er kun sådan noget sukkerstads. Og ren cacao-pulver. Og fløde, de har ingen fløde her! Og .. noget pålæg der kan holde sig i forsendelses-tiden.. hvad kunne dét være"?
-"Torskerogn, måske?"
-"JA! åhhhrrrr! Torskerogn!" henåndede hun.
-"Så smider jeg også lidt makrel i tomat med, og sårn."
-"jaaaaaa!"
Det blev stille lidt, mens hun tænkte videre. Og så fortsatte hun listen:
-"Og hvis du så gider sende nogle grød-ris. Så vi kan lave risengrød".

Jeg var LIGE ved at skrive det på listen. Så zoomede min højere bevidsthed bare ud, jeg så hele situationen udefra og så SKREG jeg bare af grin. Glem ikke at det var med ekko på, så det gjaldede bare over flere kontinenter og et par verdenshave.

Her sætter mit nye, forbedrede Jeg eddermame grænsen:

Jeg sender bare ikke RIS TIL KINA!!!

Min søster og jeg grinede ret længe af dén, og det var skønt at vi stadig er mestre i at skabe super-fjollede situationer sammen, selvom vi befinder os på hver sin side af jorden..


Suzy Q

03 oktober 2005

Første blog-post fra arbejdspladsen.. Schhhh..!!

Schhh... stille!!! Jeg er i kursiv fordi jeg er nødt til at hviske, for jeg blogger fra arbejdet...
Sidder ved siden af Steen (med katlingerne)... Han sidder helt stille og arbejder, taster løs, og så siger han ud i stilheden, rettet mod sin skærm: "Nu begynder de jo at ryge, ved du godt, ikk?". Han mener jo ikke at hans killinger er kommet i puberteten og har købt deres første 10-stks Prince light... Han mener... "der var en familie og kigge i weekenden. De ta'r een"
-"Er de ansvarlige mennesker?" røg de ud af mig.
-"Ja" svarede Steen, kostbart. "Jeg var i øvrigt lidt skuffet over at du ikke kom forbi i lørdags."

Den Søde og jeg var til fødselsdag i Helsingør, og Steen bor i Espergærde. Han havde fået opsnuset at jeg skulle nordpå, og sagde straks at han var hjemme lørdag, kom forbi til killinge-fest hvis du vil! Men vi kørte bare forbi Espergærde, tømmermændene var for overvældende. Og jeg var bange for at jeg skulle komme til at nuppe én.
-"Vi kørte igennem Espergærde på strandvejen" sagde jeg "men vi kørte altså videre, for jeg havde så mange tømmermænd".
-"Så er du jo kørt forbi lige dér hvor missemor døde"! replicerede han dramatisk. Dén sad. Jeg kørte henover mor'ens bloddråber og forbi hendes efterladte, forsvarsløse børn. Hvor ond og kold er jeg?
Med to klik havde han åbnet 4 billeder mere, af dunede killinger der med bløde poter overkravler Steens søn, som var han et eksotisk landskab.
"NÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅHRRRRRRRRRR" råbte 2 bagvedsiddende kolleger. "Sådan een skal du da haaaaa, Suzy"!
-"Hvis jeg skal, så skal jeg ha TO" sagde jeg "jeg kan ikke nænne at rive én væk fra de andre alene, plus, så kan de holde hinanden med selskab".
"Now we're talking"! grinede Steen, en anelse for selvsikkert.

Jeg går ned på det her.

02 oktober 2005

Rollercoaster

Nogle gange har man på fornemmelsen at omverdenen er ude på at tjekke, hvor følsom man egentlig er.
Min kollega Steen (ham med de moderløse killinger) hæver nu misse-overlæggeren med dette billede i min mailbox.

Yderligere skulle jeg i fredags lige svinge GT's (pre-dinner), utallige glas rødvin (dinner) og uanede mængder Tjekkisk øl (post dinner "hey har I hørt det her nummer!?!) ned i mit diminutive legeme; med det resultat at jeg hele vejen hjem i taxa'en lignede et granat-chok. Det kom sig af, at jeg forsøgte at kigge på de forankørende bilers baglygter (for at fokusere på noget, for ikke at blive køresyg) men de FORDOBLEDE sig bogstaveligt talt hele tiden, hvilket selvfølgelig betød at jeg måtte synke en ekstra gang, blinke hårdt og prøve een gang til..
Ham Den Søde var så venlig at sige at han gerne ville hjem, (da det var allersjovest!) for vi skulle til hans nevøs 1-års fødselsdag klokken (siger og skriger!) 10 næste formiddag!! JAJA, svarede en pløret Suzy, jeg skal bare liiiiiige ha' en liiiilllleee een til.. Jeg ka' sagtens.. det er ikke nowe probleeeem... Pfft han kender mine branderter alt for godt.

Da jeg steg ud af taxaen bee-linede jeg mod lågen og lukkede mig ind i haven mens Den Søde betalte; og han fandt mig 15 sek senere.. på alle fire på græsplænen, hvor jeg højlydt nærede et inderligt håb om at ofre lidt af de tjekkiske øl til mit (nu blomstrende) salat-bed. Jeg kan ikke huske hvad jeg sagde, men jeg ved at jeg forsøgte at være sammenhængende for at få det til at have en hel rationel årsag, at jeg lå dér på alle fire. Han var meget forstående. Efter uforettet sag prøvede jeg at jawe et par fingre i halsen, for første gang i vores nybyggede badeværelse. Jeg kan huske at jeg nåede at tænke tanken: "Hey.. første gang at jeg brækker mig i mit nye.." Men efter ihærdigt at have befamlet mit spiserør (og hvad er det andet dernede?) et stykke tid, måtte jeg (atter) sande at jeg ville blive giga-tyk som bulimiker; jeg KAN ikke kaste op på kommando. Nogle gange hjælper det at tænke på klamme ting, med det havde jeg ikke hjerneceller nok til på det tidspunkt. Så jeg vaklede ind i seng hvor jeg besvimede med al sprutten i mavsen.

Vågnede lørdag morgen med et solidt tømmer-problem, tog dirrende og dybt rystet et brusebad, hev en termokop med kaffe med i Suki'en (gået igennem syn - weeee!) og mødte til fødselsdag med skrigende børn og stor-smovsende voksne, - med vådt hår og øjne så store og blanke som bunden af den oversize-rødvin jeg kækt havde forgrebet mig på aftenen før.
("Ska do ha lidt eschxtra.. ?? Nåmen dont mind me, jeg tror liiige jeg skal schpæde lidt op.." *sjask sjask* "Er I meget ømme over jeresch dug"?)

Her kom, for første gang, min svimmelheds-virus ind handy: "Ved du hvad, jeg ville da gerne lege med dig, Aske (hvem er du?) men jeg bliver nødt til at blive siddende herovre i hjørnet.. " osv. Bevægede mig rundt med samme hastighed som en hardcore gigt-patient - hen til buffetten og tilbaws igen.
-"Champagne, Suzy?"
-"Jeg tror jeg springer over" *synke*

Lørdag aften var der kun een ting at gøre: King Chicken og TONSVIS af deres hidsige aîoli. Og så en halv liter cola light ned oven på.. *RÆÆÆÆÆÆB*
Ah.. næsten menneske igen. Men jeg var så træt at ingen film var gode nok (prøvede Deer Hunter (30 min), og De to Tårne (1 time), så det var alligevel ikke et helt optimalt tømmer-forløb jeg havde dér. Jeg ville gerne have set Terminator 4 (hvis den havde været lavet), eller Det Femte Element (hvis jeg ikke havde set den 13 gange før).

Dagen i dag har bragt rekord dårlige, og rekord gode nyheder pr telefon. Men de er af en ret ubeskrivelig kaliber; lad det være nok at sige at jeg er helt vind og skæv i kraniet af at prøve at rumme, og tænke, og erkende.
Klokken er halv-ti og der er dømt dyner. Med en sudoku på puden går det nok altsammen.

Og hvad vil jeg fortælle med alt dét? Måske er pointen bare, at man ofte sidder og flæber over, at der ikke sker en skid. Men for tiden bliver der bare hevet og flået i mig fra alle sider, og selvom noget af det er hårdt, så er noget af det også sjovt og frem for alt:
Det betyder vel at jeg har et liv. Og at man skal være okay-glad for de perioder, hvor man er overladt lidt til sig selv.

:-S

Suzy