30 december 2005

Suzy siger: Nytår - sidste år.

Hep! Når jeg i aften har overstået to aftenvagter i rap, så skal jeg hjem og sove. Lige efter jeg har hilst på vennerne.

Så skal jeg op og til fødselsdag hos min moster. Og i år skal Sukkermåsen og jeg holde Nytårsaften sammen med folkeskole-vennerne på Vesterbro. Jep - Suzy holder stadig sammen med 4 af dem der gik i folkeskoleklassen ude i provinsen - alle årene fra 1. til 9. klasse var vi sammen.

Sidste år var vi til skrab-sammen-fest for dem, der ingen fest havde. Et af vores vennepar havde en uforskammet lækker lejlighed til fremleje - vi taler 3 stuer ensuite, pigekammer, soveværelse, gæsteværelse osv osv. - og os, der ingen fest havde, mente, at det ville være synd og skam hvis vi ikke nåede at rå-feste i den lejlighed, inden de skulle rejse fra den igen. Og det skal jeg love for at vi gjorde.

Vi kendte jo ikke rigtig hinanden, os gæster. Vi var allesammen dem, der ingen fest havde. Maden ringede vi efter hos Kokken og Jomfruen (altid god mad og upåklagelig service!), drikkevarerne havde vi selv med (og så rigeligt af dem, endda) og så blev der ellers givet fuld skrue.

Middagen var simpelthen så hyggelig, og der røg masser og masser af vin indenbords, mens vi snakkede og snakkede og lærte hinanden at kende; så var der musik-quiz og det var squiiide-skægt :) og så røg der mere vin indenbords. Vi gættede og råbte og skreg og for-sjov-skændtes og buh'ede og hovérede - og pludselig var der een der skreg: "Kloookken er toooooolv"!!!
Hva' fa'en?? Suzy vakler op i sofaen, kan ikke overskue at tage stilletterne af først, og når lige akkurat at springe pladask tungt og uelegant ned igen da klokken slår tolv. Pyha. Rundt og kramme alle og møsse og nøsse og ønske godt nytår.

Så røg vi direkte på "fri dans" og herefter fulgte mega-stiv adfærd: Pigerne låste sig inde i køkkenet og ville ikke komme ud; det frustrerede drengene meget. Vi snahhrrkkede (rigtig plat fuldesnak); så var Sukkermåsen ved at komme op at slås med værtindens veninde, fordi hun ville bestemme at vi skulle danse Stole-dans! Det var da også irriterende. Så var der nogen der næsten blev uvenner over, at nogen spillede fedtspil i Stoledansen (altså, gik rundt om stolene nærmest på hug, med røven lige over alle sæder) - det var også strengt, hva? ;)

Så var der nogen der skulle tude. Så gik anlægget i stykker, og selskabets eneste ædru (gravide) kørte Sukkermåsen hjem til os, for at hente vores anlæg. Det består også kun af 5 kæmpestore klodsede elementer, plus to giga-store højttalere - meget fixt lige at stoppe ind i bilen - NOT.

Da de kom tilbage med det nye anlæg, havde vi andre forlæææængst fået det gamle til at virke - og vi havde næsten helt glemt at der var taget nogen af sted for at hente et nyt. Vi dansede bare som vilde dyr, og drak som fisk. Nå - det nye anlæg blev bare smidt i en sofa, og så dansede vi videre. Så var der nogen der skulle brække sig.

Kl. 5 om morgenen kom vi i tanker om, at der fulgte natmad med vores indkøbte menu. Ud og varme suppe med kød- og melboller. Så var der nogen der kom i tanker om, at man også kunne lave kaffe og æde kransekage - det havde vi jo glemt før midnat. Nå - der var ingen dybe tallerkner til suppen, så den fik vi i kaffekrus. Men dem skulle vi jo også have kaffe i - der var lige et par meget uheldige sammenblandinger dér. Så tog vi hjem, der ved 6-tiden. Hold KÆFT en skør Nytårsaften. Det viste sig bagefter, at værtsparret havde besluttet at gå fra hinanden - inden gæsterne kom.

Næste dag, d. 1. januar 2005, blev Sukkermåsen og jeg HUSEJERE.
Med mas-to-DON-tiske tømmermænd.

Men dén får I en anden dag.

Suzy Q
- et år ældre, ca 10 klogere.

Suzy siger: Fyraften

Her er mine midnats-venner. Hver gang jeg kommer hjem fra en aftenvagt, så står den på Normandin XO og jordbærKings.

Så sidder jeg alene i natten og glor Will & Grace, eller Spin City, eller bare ud ad vinduet. Mens jeg ryger 2 smøger og får 2 cognac'er.

Nåja. Vi har alle vores.

Hvor er natten dog lys, når hele landskabet er tykt og hvidt.

Suzy Q
- skiftende arbejdstider.

29 december 2005

Suzy siger: Min seje moster

Jeg sidder på arbejdet og har lidt stressflimmer fordi jeg skal på aftenvagt igen i morgen - og inden da skal jeg nå at købe en fødselsdagsgave til min Moster. Hun har nemlig fødselsdag d. 31. dec. - og traditionen er, at hun ikke decideret inviterer til noget, men det er underforstået at ALLE (familie, dem på vejen, kolleger, venner osv) dukker op til morgenbord hos hende. Sådan er det hvert år.

Min Moster og hendes mand er superduper rollemodeller når det kommer til ægteskab. Han er hendes 2. mand og de holdt sølvbryllup sidste år (et ordentligt skrald af en fest!). Alle talere talte om deres rødvin, hygge, venskaber og hygge igen. Når man er sammen med dem er det stadig sådan at hun SKRIGER af grin af hans vittigheder, han sidder og ta'r hende på lårene under bordet, og hun har altid et eller andet "pissefrækt" at vise frem som hun liiiige har fået af sin elskede - som regel et stykke undertøj med en pikanthedsgrad, der får hele forsamlingen til at blegne.

Min moster er hende, der til vejfesten får øje på at børnene leger med en hulahup-ring. "Arj hvor skæææægt" skriger hun "sådan en havde jeg også da jeg var barn". Så ryger hun op af stolen og over og får fat i en hulahup-ring. Så prøver hun af AL magt at hulehup'e, men det er pisseirriterende med de dér cowboybukser på, og hun VIL hulahup'e, så hun river bukserne ned og hulahup'er som en drøm - i g-streng. Folks forargelse: det vil hun skide på. Og så har hun masser af selv-ironi og ikke en flig af selv-højtidelighed.

Til Sukkermåsens 30-års fødselsdag for nogle år siden, kom min moster et kvarter for sent, og det beklagede hun meget. Hun havde lige været til karate-graduering - og havde efter 10 års træning modtaget det sorte bælte. "Hvad skal man kunne?" var der mange der spurgte. Tja, en lille ting man skal er blandt andet at tage 100 armstrækninger på knoerne. Jeg ved det, for jeg fik kun det brune bælte (70 på knoerne) inden jeg måtte kaste håndklæddet i ringen. Men ikke min moster; hun ville have det freakin' sorte bælte. Og hun blev holdt tilbage af både sin alder og sit køn - men hun ville. Behøver jeg at sige, at min moster var en af de sidste der gik hjem fra den 30-års fødselsdag, og hun dansede som et vildt dyr til det sidste.

Min moster interesserer sig for selvudvikling. Uanset hvilke totalt langt ude spacy projekter som mig og Sukkermåsen kaster os over, så synes hun bare at det er fantastisk spændende. Hvis der er noget hun ikke kan lide, så er hun fa'me heller ikke bleg for at sige, at dét synes hun er noget fis. Nogle gange synes hun godt at jeg kunne gøre lidt mere ud af mig selv, tror jeg. Hun er altid med på den sidste nye mode, med "tæskelækkert" hår og smarte briller.

Det er selvfølgelig hamrende uretfærdigt at jeg sidder her og skriver at min Moster er supersej, når jeg også tidligere har skrevet, at min egen Mor driver mig til vanvid. Hvad ved jeg, min Moster driver sikkert også sin datter til vanvid - men det er bare noget andet når det er eens moster. Hvis ikke jeg havde hende, så havde jeg nogle gange følt mig liiiidt alene i verden.

Nu skal jeg finde en gave til hende. For selv om det bliver hårdt med 2 stk 10-timers aftenvagter i træk og så ind i Nytårsaften, så vil jeg simpelthen så gerne ned til min mosters morgenbord d. 31. dec.

Suzy siger: Mandel-paranoia

Advarsel: Klamt indlæg forude!

For ca 3 mdr siden læste jeg om, at man kan få sådan nogle hvide knolde i halsen; det er gammel mad der samler sig i fordybninger i mandlerne og rådner. Velbekomme! Det hedder "propper i mandlerne". For satan hvor er det ulækkert mand!

Det forklarer desværre også hvorfor én af de horder af ejendomsmæglere jeg stødte på sidste sommer, lugtede som han gjorde. Selv de 4 liter duftevand han havde hældt over sig kunne ikke camouflere den dér meeeeget karaktaristiske lugt fra mundregionen.

Nu kommer det uhyggelige: Efter jeg læste den artikel, eller hvad det var, så har jeg jo rendt rundt med en finger i halsen, så at sige (dumt, når man har halv-lange negle). Paranoia!!! Hov - var der ikke liiiiige et fælt og flygtigt *whif* af noget ækelt dér?? [Pegefinger rager rundt i halsen - hvad er mon mandlerne?? - og 10 sek efter sidder Suzy med vand i øjnene og laver bræk-kramper og *WAH!*-lyde. Ikke skyggen af en mandel i sigte.] Jeg læste også noget om, at hvis man havde de dérsens propper, så kunne man selv presse dem ud med enden af en tandbørste. HVORDAN?!?! Jeg behøver vel ikke at sige mere, I kan allerede se Suzy for jer, morgen middag og aften, med den forkerte ende af en tandbørste laaaangt nede i halsen, desperat søgende, rodende, famlende.

Der er tre muligheder: Enten kan man ikke selv fjerne den slags med enden af en tandbørste; eller også er jeg verdens værste til at lokalisere mandlerne i halsen på mig selv; eller også har jeg ikke de dér propper.

Men hvad jeg har er i hvert fald og efterhånden meget, meget ømme mandler.

Suzy Q
- finder heller aldrig mandlen i ris à la mande'en

Update: Ja jeg HAR åndet på Sukkermåsen. Igen er der to muligheder: 1) enten har jeg ikke de dersens propper i mandlerne eller også 2) har jeg en overordentlig høflig mand.

28 december 2005

Suzy siger: Nu med Hang-Around

Hej rødder.

Jeg har fået en Hang-Around. Hun er begyndt at blogge. Jeg er svært stolt :D

Første post er for jer der lejlighedsvist hader mænd - god fordøjelse!

Suzy Q
- nu med Hang-Around

Suzy viser: vinterhaven


Som forholdsvis nybagt husejer er jeg stadig lidt oppe at køre over hvordan min have (mere præcist: udsigten fra min iBitch) skifter udseende hele tiden. Vinter ser lidt farveløst ud på dette billede, men det er jo overskyet. Om aftenen når lyset glimter i sne-fnuggene, så kunne snedronningen komme susende forbi i sin kane hvert sekund.

Prøv at sammenligne med efterår.


Suzy
- med ild i brændeovnen hver aften

27 december 2005

Suzy siger: Jeg er Q

En aften sad Sukkermåsen og jeg lisså stille i vores stue, og læste i hver vores bog. Pludselig løfter han blikket, og siger ud i stilheden med et smil: "Nogle gange, når du er på aftenvagt, så forestiller jeg mig at du er sådan en hemmelig agent for CIA eller FBI eller sådan noget". Jeg kigger fuldstændig *blank* op fra min bog. Han bemærker ikke mit blik men fortsætter ivrigt:"... og at du suser rundt og laver top-hemmelige rullefald og totalt avancerede teknologi- og våbenløsninger. Og at din identitet var så hemmelig, at ikke engang jeg vidste noget, og når du kom hjem fra arbejde, så sagde jeg "Hvordan var din dag, skat?" og så sagde du bare "finfin" uden at jeg vidste alt det du havde lavet, og så var du bare i virkeligheden TOTALT sej". Så blev der stille igen og han læste videre.

Jeg sad helt stille med mit hoved, men mine øjne var spilet godt op og flakkede liiiiiidt paranoidt rundt i stuen. O... kæiiiiii??

Sjovt han siger det.

HA der troede du lige, hva!? Nejnej, så spændende er jeg slet ikke. Men engang i mellem har jeg egentlig nogenlunde den samme fantasi om mig selv. For der er et eller andet militær-/agent-/hemmelig-/teknovåbenfreak-agtigt over mig - indeni, altså. Nåja okay, så har man måske fået lidt rigeligt brede lår og ens hverdagsjob er måske ikke heeeeelt så top-hjernecelle-producerende som man kræver af superagenter, meeeen... der er andre ting der understøtter teorien.
Fx kan jeg også godt være sådan lidt barsk i formen til hverdag, hvilket nok er grunden til at min mand tilråber mig "Yes, MA'AM, General Ma'am"! fra tid til anden, men noget andet underligt er, at jeg er sygeligt god til at skyde. De gange jeg har fået et luftgevær i hænderne i barndommen ude på landet, eller i Tivoli eller sådan noget, så er jeg freakishly god til at ramme. Jeg hader fly - men jeg er helt syg efter at komme op i en helikopter. Okay, så er det vel ved at være lidt forældet med helikoptorer til hemmelige agenter, men alligeveller. Det er da sådan lidt chop-chop militæragtigt, no? Yderligere er jeg ret naturtalent-agtig i forhold til sådan nogle efterretnings- og intelligensia-agtige aktiviteter: giv mig en mobil, en mac (og en privatchauffør - jvf Bilpsykosen) - så er jeg Kejserinde af Universet. Jeg har også det brune bælte i karate. Okay så er det ved at være 9 år siden jeg sidst trænede, men de siger jo at det sidder på rygraden det hele.. åhhrrr kom nu lidt! Tro på det!

Lad os tage den lidt videre: Gider jeg helt ærligt være dén der vælter rundt i mudderet og laver rullefald og får blod på hænderne og skal lave al den anstrengende og uværdigt folkelige idræt? Nej, vel? Er jeg ikke lissom mere hende der bosser rundt med agenterne, håndterer kæmpemæssige finanser, spiller højt politisk spil og udtænker strategien for at redde verden og vælger de rigtige håndelangere til at udføre planen?
JOOO-jojojojojo..... * MUA-HAHAHAAAHHRRR*

Og hvad er det nu hun hedder, hende dér chefen i James Bond... (Ja jeg ved godt at karakteren engang var en mand, men dengang suckede den også for vildt, kom nu lidt!! Work with me here!!)

Mit navn er Q. Suzy Q. James Bond?? Han er bare min biaaaaaaaaaatch.

Hvad siger du? Hedder chefen i James Bond M ?? Og hvem er Q så?? Den nørdede Englishman der står nede i kælderen og opfinder armbåndsure der kan skære med laser!?!? en lang tynd bleg og slap tekno-nørd uden noget at skulle have sagt overhovedet?

Årh for helvede mand..!! GLEM det, bare GLEM DET!!!

Suzy Q
- tophemmelig agentchef general teknovåbenekspert-strateg undercover magtheltinde (med privatchauffør) - in spe wanna-be kandidat.

23 december 2005

Suzy siger: marcipanforgiftning

Hvis der findes noget der hedder marcipanforgiftning, så får jeg det snart. Jeg er vel dét man godt kunne kalde en marcipangris - en gris med marcipan. Helt ærligt, mand: Hovedbestanddelen er mandler - og de er da sunde, ikk? Hvad fanden er så problemet?
Det skulle vel aldrig være de 16.000 kalorier der gemmer sig i hvert enkelt gram marcipan?

Problemet er også, for mig på evig slankekur, at når der så skal købes ind til hygge, så galoperer "i-DAG-må-jeg-godt"-impulsen bare fuldstændig ukontrollabelt af sted: Hvis man holder fødselsdag for 16 gæster, så er to æbletærter med creme fraiche, en othello-lagkage, pebernødder, marcipansnitter, brændte mandler, sarah bernard, kokostoppe, nøddetrekanter, marcipan-snebolde og 3 net mandariner vel ikke for meget? Ikke hvis man serverer kaffe, the, glögg, cola og kolde øl til, vel? Og da slet ikke, hvis man samtidig sørger for at der er lidt fersk mad: 3 rugbrød, et hvidt brød, 5 slags ost og 3 spegepølser - vil I ikke tro at det nærmest opvejer og neutraliserer alle de søde kalorier?

Altså herredumilde, jeg bliver træt og totalt tynget af SYND bare ved tanken om alt det. Jeg tror ikke engang at jeg fortærede specielt meget af det - det er svært at vide når man går og nipper hele dagen - men alene tanken om mit glødende dankort hos bageren giver mig en ekstra marcipan-delle. Tror I overvægt er noget der kommer af sig selv!?!? Næh, det skal sgu vedligeholdes, du!

Så slap dog aaaaaaaaaaaf Suzy Q! Det er jul, ikk? Nåja.. og min ande-fetish får også en ordentlig een over nakken i disse dage. Andebryst i dag. Andesteg i morgen. Og... der er indkøbt.. lidt and til 1. juledag.

Jeg håber eddermame ikke at man bli'r hvad man spiser.

Suzy Q
- brede fødder og et ordentlig næb. Og så er der vist et vralt på vej.

PS - og så siger jeg til min gamle veninde der er mor til to: "Ih hvor er du bare blevet flot slank!" "Ja, men det er faktisk lidt for meget af det gode" svarer hun "Jeg æder alt det tandsmør jeg overhovedet kan!! Jeg kæmper for at holde vægten."
Virkelig? Det gør jeg også *syde*

22 december 2005

Suzy siger: Solen skinner!

Jeg har dælme også været en GOD lille murertøs i det forgangne år. Status:

Lammarse: overtog hus; rev halvdelen af det ned; lærte om glæden ved at have ansvar for rydtede fortove når det sner - hver dag; blev taget totalt eftertrykkeligt i røven af samvittighedsløse håndværkere; lærte at bygge en ny halvdel af hus op - bryggers, badeværelse, stue, entré; blev lidt glad for at pudse vægge op; kastede mig ud i vildnis af en have med beskærersaks og lavede en massakre; lærte lidt om havearbejde (meget lidt); var i Provence på ferie i april i regnvejr; fulgte med i Tour'en henover sommeren; holdt sommerferie i regnvejr men med det Årlige cocktailparty i mit nye hus; undgik kun med nød og næppe at få to kattekillinger; var i Provence i efteråret på kursus; fik virus på balancenerven (som ikke er helt væk endnu); fik opsat og malet de sidste paneler; mangler stadig radiatorer (ja, der er 2 små stk - i hele huset) og bliver stadig brændt af af håndværkere - senest i mandags; Suki har fået nyt topstykke, nye ventiler, nye pakninger, nye bremser, ny gearkassepakning, fået stillet ventiler, nyt kørelys-anlæg, ny generator, ny lydpotte og nyt udstødningsrør (i mandags, faktisk).

Jeg har fået et gråt jakkesæt (buks+vest), et brunt jakkesæt (hvoraf jakken blev ødelagt af tåbelig skrædder-wanna-be), sort jakkesæt (hvoraf jeg så selv fiksede jakken).

Der er mere, men jeg har ikke tid. Jeg skal ud og købe kager til de gæster der kommer fra kl. 14 i dag (!!) Sukkermåsen har vækkede mig med stearinlys, sang og 3 gaver: Gavekort til et sæt valgfri sko hos MOMI (eller et jakkesæt); The Ramones første plade + bonustracks; OG The New Yorkers samtlige eksemplarer og udgivelser nogensinde, på cd-rom. Noget af en moppedreng, selv i binær udgave. :D

Hav en fantastisk dag, søde læser! At være et år ældre føles alligevel rimelig SPRØDT.

Suzy Q
- verdens heldigste tøs.

(update: Hov nu gik solen væk igen. JEG ved godt hvorfor.. men jeg siger det ikk :P )

21 december 2005

Suzy siger: fødselsdag ( i morgen )

Jooohhh deeet... Næste gang I ser mig, gutter og gutinder i Blogland.. Så er denne juleskinke blevet et år ældre. I morgen har jeg fødselsdag og jeg har, på den selskabssyge selskabspapegøje Sukkermåsens opfordring, inviteret gæster. Far, mor, moster, onkel, bror, svigerinde, nevø, kusine+barn, +6 veninder. Jeg får altså 12 gæster.. men har jeg haft tid til ligefrem at forberede noget?? Nejda. Overhovedet ikke. Hvorfor dog også sætte tid af til gæstebud, når nu man i stedet kan vælge at...
RENDE RUNDT SOM EN SKOLDET SKID OG KØBE IND OG GØRE RENT OG RYDDE OP OG TAGE BAD OG FREAKE OVER TØJ
..hele formiddagen på sin egen fødselsdag.

Det er DERFOR jeg aldrig holder noget; for hvert eneste år falder min fødselsdag sguda pisseubelejligt! "Hvad ønsker du dig?" spørger alle mulige søde folk - lige op til jul!! Jamen jeg ønsker mig jo det samme som jeg ønsker mig i julegave, ikk? Og i år er det eneste jeg kan tænke på, at få mit freakin' køkken lavet. Jeg har et 90 cm bredt SMEGkomfur der står ude i skuret og glor til ingen verdens nytte, fordi det ikke kan komme ind i dette her hus' lillebitte savsmuldstapet/amager-reb/plastictræ-udsmykkede køkken. Men man kan jo ikke skrive "Nyt køkken" på ønskesedlen, det kan man jo ikke, det er jo helt lamt urealistisk. Selv om det er dét jeg ønsker mig. At Det Mondæne Skur skal komme og lave hele lortet - NU.

Bare for Guds skyld - giv mig ikke smykker. Flere års research har vist, at jeg desværre ikke får gået med dem. De ligger bare og glor, og det er jo synd. Tøj? Nejtak, jeg kan ikke passe det. Og det må ikke være spraglet, det skal være ensfarvet, konservativt og må ikke vække opsigt, men alligevel være funky. Bøger? Det er en super-mulighed, management, amerikansk lit. og biografier, tak. Ikke noget lyserødt, PLEASE! Musik? Joh.. men jeg har jo det meste, for jeg køber jo selv løbende. Jeg er svær at købe musik til. Jeg er kræsen.

"IH" flår de sig i håret, "hvad skal vi dog gi' dig"? Jamen jeg ved det heller ikke. Jeg er jo en nørd. I går købte jeg en switch til mig og Sukker, så vi kan være på nettet samtidig. Den slags er hvad jeg lissom laver. Jeg hader nips, pynt, tuttenutte-ting af enhver art. Jeg er besværlig, jeg ved det godt. Undskyld! Jeg vil bare ha' at folk kommer, så jeg kan se dem. Færdig, bum.

Men jeg fik en surprise-fødselsdagsgave af en kollega i dag!! Totalt overraskende: i en flot blank metalskål, fyldt med popcorn lå en lille hjerteformet stegepande (til æg eller minipandekager der så bliver hjerteformede, weeee :) og et smukt og rørende kort: "Jeg håber vi kommer til at arbejde mere sammen fremover, du lyser op i en grå hverdag" NÅHHHHHHRRRRRR hun er bare så sød! Og jeg.... jamen jeg anede det ikke! Hvor betænksomt, mand. Hun er bare toppen.

Tænk engang.

KH Suzy
- nu med overdrevent sød kollega.

ps - hvordan gik MUSsamtalen, kan jeg høre jer spørge, lisså forsigtigt. Joooo deeeeettt :)
Den gik 2/3-skidehamrende godt og 1/3 tager vi hul på igen efter nytår. Så jeg er glad nok og min chef var hamrende god at snakke med. Thumbs up.

20 december 2005

Suzy siger: selv-trøst

Jeg har raget en snotter til mig. Een af dem der sidder fast inde i hovedet, hvor den sidder og gnaver og piner som en sten i skoen, og ikke vil ud. Træt, træt, træt.

Alle julegaver købt. Alene hjemme. Glögg med selvsmuttede øko-mandler. Øko-marcipan & ditto hasselnøddenougat. Valnødder til at knuse og knase. Friskt koldt vand. Sofa. Tæppe. Ild i brændeovnen. Joggingsæt. Grimt hår. Fjernsyn.

Nu skal jeg til at glo den dér 2. del af Elizabeth I, og så knalder jeg brikker. Nåja, jeg er nok så rimeligt basket at jeg snorksover, inden Lizzie overhovedet når at udvikle en besættelse af ham dér Jarlen af Essex. Pøj med det, Liz.

Suzy Q
- nede med flaget.

19 december 2005

Suzy beretter: Om Kinesere & kakao

Kinesere drikker ikke varm kakao!! Hvad SKER der for dem, mand!?
Jeg tjatter med min søster der er midlertidigt bosat i Shanghai og nu hedder Xiao Lì:

---------------------------------
Suzy Q says:
ja, hvordan gik besøget - du sku ha Kinesere til dansk fødselsdag?

Xiao Lì says:
Jeg var rigtig husmor-agtig. Stod i køkkenet 4 timer og kokkererede!

Suzy Q says:
hehe ku de lide det, så?

Xiao Lì says:
Qian kan vist spise hvadsomhelst, men konen var lidt bange for min mad

Xiao Lì says:
hahahahahaha

Suzy Q says:
bange ligefrem?

Xiao Lì says:
Især kakao'en og mine kotelletter i fad

Suzy Q says:
bange for kakao?

Xiao Lì says:
Ja, hun ville ikke engang sidde ned og spise med og kom med alle mulige undskyldninger LOL

Xiao Lì says: (11:40:53)
Ja, og da hun endelig tog sig sammen og smagte på kakao'en, havde den fået skind på HAHAHAHAHAH

Suzy Q says: (11:41:08)
wow hvor ærgerligt!

Suzy Q says: (11:41:12)
.... åd hun det så?

Xiao Lì says:
Ja, hun spiste lidt, men rodede først rundt i suppen og sagde "hvad er det her for nogle TING??!"

Suzy Q says:
nåhrrr, stakkels kone

Xiao Lì says:
jajajaja da jeg var hjemme hos dem og spise blev jeg tvangsfodret!

Xiao Lì says:
Det mindede jeg dem da osse om, så nu var det altså deres tur! haha

Suzy Q says:
tænk at man kan være bange for kakao...

Xiao Lì says:
ja, det er helt skørt

Suzy Q says:
det LUGTER jo godt!

Xiao Lì says:
når de nu selv spiser så mange underlige klamme ting

Suzy Q says:
hahahaha jeg kan lige se hende med kakao-skind hængende ned af hagen

Suzy Q says:
og citron-ansigt der er ved at tude

Xiao Lì says:
ja, hun så osse lidt overrasket ud - på den dårlige måde
------------------------------------------

Suzy Q
- (som engang selv åd det klamme kakaoskind)

18 december 2005

Suzy siger: bare lige 3 ord om firmajulefrokost

Jeg var selvfølgelig fuldstændigt utérlig i fredags til firmajulefrokost, der for mit vedkommende varede fra kl. 13 til 24. Jeg havde Verdens Ømmeste Plader i Høje Hæle da jeg tog hjem; siliconeindlæg under forfoden lyder som en fin idé, men gør jo skoen mindre!!

Nåmen jeg nåede at chokere, belære og helt sikkert: trætte alle mine chefer i lige linie op til og med firmaets aller-allerøverste ping. Hvorfor ikke? Når nu man har chancen.

Nogle gange trætter jeg endda mig selv.

Da jeg kom hjem havde jeg en ordentlig late-night rystetur, mens jeg voldåd alle mine kyllingecocktailpølser, røg og så et eller andet psykedelisk bras i fjernsynet.

Vågnede 6.30 med giga-hovedpine, havde glemt kaktusserne!! *argh* En håndfuld panodiler hjalp, og både lørdag og søndag er gået med julegave-o-rama - øv det er så fjollet.

Nu skal jeg ha tomatsuppe og se "Hitchhikers Guide osv". Jeg tror den er dårlig som film.

Suzy
-træt af sig selv.

(update: okay, jeg nåede også at sluge mindst 10 gin-Tonic/Lemons og boogie fuuuuullll-stændig sindssygt. Så noget fornuftigt lavede jeg da).

16 december 2005

Suzy siger: på vej til julefrokost

Uh blah jeg har forberedt mig til firmajulefrokost hele formiddagen og alt er gået galt, altså rigtig galt: hår, tøj, ALT.

Om lidt tager jeg af sted alligevel, og efter 2 øl og 2 snaps, så er jeg sgu sikkert glad igen. Men lige nu er der bare ikke ét gram fest i mig.

Og så ser man altså liiiiidt latterlig ud med festmakeup på, ved højlys (omend overskyet) dag.

Øv hvis jeg havde mindre overarme havde jeg taget en smuk top på - men som tilstandene er består beklædning mest af for-klædning. Dække af og dække ind. En slags camouflagekunst.

Arj nu STOPper jeg! Ikke så meget fis, som om at noget gik op i hvordan fanden jeg ser ud? Jeezzz...!!! Øl - NU!

Suzy - Q-mellemfornøjet

15 december 2005

Suzy siger: business as usual

Ih i dag skulle jeg bare nå så mange ting! Jeg skulle købe julegave til Sukkermåsen (det fik jeg ikke gjort), og jeg skulle på skattekonteret og spørge om min forskudsopgørelse for 2006. Mit månedlige fradrag er 2600,- kr - eh? Nå siger jeg til damen i Borgerservice (skidesøde folk, mand) hvad sker der her? Ja, det kunne hun sq ikke helt overskue. Andet end at jeg har restskat. Jamen bortset fra dét, så er der da også noget andet galt...? Nåmen så havde jeg også lige nogle tal fra min bankdame, nogle flere renteudgifter. Jamen indtægten skal opjusteres. Nå. Så det endte alt i alt med, at mit månedlige fradrag blev MINDRE. *suk* Nu er det vist på tide at få en revisor til at se på det, det kan ikke være rigtigt.

Var i H & M, og endda helt inde i prøverummene, UDEN at det gik rivravruskende galt. Der var en lille nedsmeltning på vej da jeg prøvede det dér guld/kobber-agtige velourjakkesæt, som jeg jo synes er såååååååååå pænt... Jeg har nok aldrig set noget sæt klæde noget menneske DÅRLIGERE, end det sæt klædte mig. Hold kæft hvor sad det dårligt, mand!! Alt det sjove forsvandt, og alt det uheldige blev dobbelt. *EEEEK* Jeg flåede bare sættet af og lod som om jeg aldrig havde set det før. Hvad laver det sæt hér - i mit prøverum??

Efter IKKE at have fundet noget at tage på til julefrokosten i morgen *suk* røg jeg ned i Føtex, for at købe ind til en julepakke til Søster i Shanghai. Gule ærter, øllebrød, marcipan-snebold-kugler, pebernødder, glögg-ekstrakt, et Se & Hør *haha*, saltlakrids, oregano, hygiejnebind osv osv. Jeg vadede af sted på mine flade konvolutter, øm, træt, sukkerkold. Det er en ørkenvandring at være på shopping, jeg hader det!

Så på posthuset, hvor ekspeditionen ved siden af min pakkeforsendelse til Kina (jeg tog den dyre "med luftpost" - pffttt som om at den kommer hurtigere frem af den grund), gik fuldstændigt galt. Der stod en ung kvinde på min alder, og klagede over pakkehåndteringen. Og dén kender vi jo godt! Hold kæft hvor er PostDanmark bare et skod-firma til at håndtere klager. Jeg har aldrig set eller hørt noget så dårligt i mit liv, mand. Og jeg har selv stået, på selvsamme posthus for 8 år siden, og skreget af den selvsamme dame: "Det kan da ikke være rigtigt at det er JER der laver en fejl og det er MIG det går ud over, som skal rette den"!!! Men det kan det - de gir sig ikke en tomme, du. Heller ikke hende her i dag - postdanmark damen bag skranken kørte bare i ring og i ring med sine forklaringer, og var til sidst ude i noget med at sedlen vedrørende pakken måske var blevet væk. "I posten?" spørger kunden så, fuldstændig vantro. "Ja", siger postdanmark-damen. Ahrmen det er jo en JOKE!

Så nu sidder jeg her, efter 7 timer på farten, resultat: silicone-indlæg til de høje hæle i morgen, og et lavere fradrag. Skal det virkelig tage 7 timer??

Suzy
-sulten

14 december 2005

Suzy siger: Jul i Blogland Kap. 14

I får bare en historie om en anden slags jul.

Sukkermåsen og jeg går benhårdt på skift; hveranden jul hos mine forældre, hveranden hos hans. Yderligere arbejder jeg som regel en del i Julen, plus jeg har selv fødselsdag uhyggelig tæt op ad Juleaften, så dagene plejer at være booket op fra gulv til loft. Men for et par år tilbage var der så meget splid og kævl i min familie, at jeg ikke havde lyst til julen - og vi valgte derfor at skride en tur til... Ægypten.

Ja, ganske rigtigt, Suzy Q hankede op i sine 4 sommergevandter, pakkede Badedragten Der Aldrig Ser Dagens Lys, og drog af sted mod Hurghada. Det var da noget vemodigt at give afkald på den traditionelle jul med Stive Onkel Erling der sparker dæk, Faster Jytte med sin brok, kusinernes børn der sniffer lim og ikke taler, men! udsigten til arbejds-fri, fødselsdagsfri og familie-fri var heller ikke helt dårlig.

Vi fløj d. 23. dec og skulle være hjemme d. 30. dec - jeg skulle have vagt Nytårsaften, og Nytårsmorgen. Benhårdt, men pyt, når nu man kom hjem dejligt udhvilet fra ferie, ikk??

Af sted med os, vi fløj, vi landede og vi blev bragt i busser til resortet - ja, rigtig tysker-agtigt med armbånd der gav gratis mad, drikke, alt. Okay.. fint nok - vi skulle bare slappe af. Jeg var nedkørt af arbejde og splid og kævl. Fuck det hele - jeg havde turpas til Ægypten, nevermind at det var bad taste.

Vi var trætte og sultne, så Sukkermåsen fik os installeret på værelset og efter et bad røg vi op i restauranten for at guffe aftensmad fra den i brochuren så roste buffet. Vi kom ind i et kæmpe lavloftet rum, FYLDT med tyske pensionister, en øredøvende støj og en stank af friture. Oh well. Suzy bestiller straks noget vin for at dulme nerverne - EEEK det smager af KLOR!!
Hrmf.. efter et utilfredsstillende måltid holder vi (læs: jeg) stadig modet oppe, ved tanken om de sager som armbåndet gi'r adgang til i Baren. Fino - der er flere forskellige barer at vælge imellem, vi vælger den super-kunstigt opstillede "engelske pub" - og bestiller Brandy. Den kommer og den er Ægyptisk.. men acceptabel. Efter 2 af dem var jeg glad igen :) og valgte at lægge en ordentlig røvfuld drikkepenge til tjeneren - hvilket sikrede mig de størst muligt skænkede Brandy'er resten af ferien. Jotak.

Nå - men for at gøre en kold historie lang: så var der ikke varmt, vel!?!? Der står 21-22 grader i december i Ægypten, men jaja, det var da også som en nogenlunde sensommer, eller forårsdag, men det var altså ikke dér hvor Suzy smider kludene og leger med kokosolie. Da vi på Juleaftens-dag lå med ALT vores tøj på (jeg havde jo kun sommerklude med, for filan!!) og FRØS i en stiv pelikan bag læ-skærme på stranden, besluttede vi os for at købe dagsturen op til Cairo, for at få set de dersens Pyramider. Juleaften indfangede vi to tyskere til at tale med os.. Suzy bællede Brandy.. og sagde med vandpiben i mundvigen til den tilbageholdende tyske, 42-årige Steffi, mange gange: "Kom doch jetzt Steffi, es ist jah Ferien".. og kom dagen efter i tanker om, at ferie hedder Urlaub på tysk. Oh well.

Af sted mod Cairo på 1.juledag, skulle op kl. 3 om natten, turen ville tage 9 timer i bus. Nåja, jeg havde musik og mobil med - og kan så her berette, at mobildækningen i Sahara er laaangt bedre end på Amager.. Tålmodigt læste vi, lyttede til musik, mobilchattede med veninden i Australien (syret!) og .. turen endte med at tage 12 timer. Ondt i måsen, men man overlever jo nok, når man bare skal ud og se Pyramider. (Her på billederne er jeg "vejrbidt" og "leger sphinx uden snude" - bare så I ved det).

De var fede, de Pyramider! De var fantastiske! Jeg var herrekongevild med Sphinxen! Den ligger bare *DUNG* kæmpemægtig og glor ned på det leje, der tidligere var Nilen, men nu er en turist-trap frokostrestaurant. Vi sad så dér og spiste frokost - og dét var stort! - og når man kiggede ud ad vinduet, så lå Sphinxen lige udenfor!





Da måltidet sluttede skulle vi videre til Nationalmuseet - men inden da kunne man lige få en kop kaffe. Jeg bestilte ikke noget, men da tjeneren kom med bakken var der 3 nescafé og een Ægyptisk kaffe på.. Ingen skulle have den sidste. Nåmen den tar jeg da! *Slurp* i een mundfuld, og puha lidt grums på bunden dér... oh wel, skylle efter med cola, ud ad klappen.

10 minutter senere siger Suzy's ellers så føjelige og rolige tarme: *TORDENVEJR* .... Seriøst.. der gik 10 minutter... Jeg havde fået den Berømte Ægypter-mave, og det var.. spændende.. skulle jeg hilse at sige. Nationalmuseet var FOR SINDSSYGT.. altså, der er hele tiden ting der er så gamle, og så imponerende at man ikke fatter noget. Men.. det eneste jeg tænkte på var at finde et toilet.. og *argh* da jeg endelig fandt et, så kunne jeg ikke. Det var bare rumlen, smerter, tarm-trusler.. og jeg var åbenbart ikke den eneste, for ude på museets toilet var der bare lort overalt. I shit you not, hver gang man åbnede døren til en bås, lort-o-rama; ja selv i afløbsristen under håndvasken!

Nå - I ved godt hvad der ventede mig... 12 timer i bus tilbage til Hurghada... Oh yeah baby. Aldrig har min ringmuskel været på så meget overarbejde.. Jeg fandt på helt nye måde at sidde ovenpå ting på, så der lissom var lukket af, og intet undslap. Sukkermåsen, der er sygeligt interesseret i alt hvad der har med krop at gøre, måtte gang på gang se sig imponeret over den brølende løve der truede i mit bløde indre.. mit ansigt var hvidt og svedigt.. der var ikke toilet i bussen.. og om natten, da vi endelig gjorde stop ved en lille diner midt i ørkenen, LØB jeg bare ud mod lokummet.... og det gjorde de andre også, men de sku bare tisse. Så man var lissom ikke ALENE derude, vi sad der på rad og række i båsene.. Og jeg KUNNE IKKE!!!
Så jeg holdt mig altså..wow.. sved, smerte, rokke frem og tilbage.. indtil vi var hjemme kl. 3 om natten igen.. og selv da kunne jeg ikke finde lettelse. Det var nemlige ikke sådan en lette-sig-ting.. det var sådan en krampe-mave-er-rumlende-gas-ballon-ting..

2. juledag er normalt dér, hvor vi er til familiejulefrokost hos mine forældre ude på bæhlandet med Onkel Erling og Jytte og brok og kusiner med samspilsramte børn.. og mors gode mad og pakkeleg-på-liv-og-død.. Men denne jul lå jeg 2. juledag på stranden i Hurghada. Det vil jeg ikke brokke mig over, det vil jeg ikke. Som I kan se på billedet, så var der jo dejligt, selvom man ikke kan se på billedet, at der kun var 20 grader - i solen. Men solbades, det skulle der fa'engalme og vejret var da også bedre, end de første par dage. Og forestil dig så, at du har slugt en stang dynamit, der hvert sekund truer med at gå af.. sveden hagler og maven står ud som en nypumpet badebold. Not the way you want to look or feel in a bathingsuit. Hver halve time ræsede jeg mod værelset for at komme på toilettet, og det eneste der lugtede værre end mine prutter var den kamel, der jævnligt gik forbi liggestolen på stranden (med en mand i snor der fuldstændigt livløst sagde: "Camel. Camel". Jeg tænkte på om han mon kaldte på den, og om jeg skulle fortælle ham, at den gik liiiiige bagved ham).

Nåmen når så kamelen kom (og den var styg, styyyyyg! i odeur'en) så benyttede Suzy lige lejligheden til at lette lidt på trykket og bare håbe, bede, trygle om, at det var luft. Okay, you get the picture.

D. 29. dec. var jeg så syg, jeg fik feber, høj feber, og den blev højere og højere, så Sukkermåsen måtte tilkalde en læge. Han var en stor mand med en fantastisk dyb stemme, og han kom op på værelset og var enormt høflig og professionel: "Yes Ma'am, if I might inspect your stomach, - please". Jojo da, det er jo derfor... Han trykkede lidt forsigtigt hist og her, og jeg spurgte ængsteligt, om jeg mon kunne passe mit arbejde d. 31. dec - husk på at jeg skulle på vagt nytårsaften, og det er ikke populært at lægge sig syg dér, så en anden skal komme i stedet. "Yesyes" det mente han nok. Men hvad var diagnosen så, doktor? "You have..." [kunstpause hvor Suzy spidser øren for at høre hvilken sjælden og EVIL og meget nemt behandlelig djævelskab hun har raget til sig:] "....Travelers Diarrhea, Ma'am".
For fanden da.. Få dog de skolepenge tilbage, mand. Det ku selv min stive Onkel Erling sq ha fortalt mig.

Jeg fik noget klistret gult stads på en flaske, og nogle sort- og rød-stribede kapsler, og jeg slugte bare. Ikke så meget palaver (plus, jeg havde selvfølgelig mit eget stash af Panodil og Ipren som jeg regelmæssigt åd af). På hjemrejsemorgenen havde jeg mildest talt hjemve. Det var en smertefuld flyvetur, og da jeg kom hjem ringede jeg, straks efter at jeg havde kysset jorden i min lejlighed, til vagtlægen og læste op fra etiketterne, hvad det var jeg havde fået af medicin. I den anden ende var de hørbart imponerede: Det var en ordenligt omgang, eller to faktisk, heste-penicilin jeg havde fået. Nå - fint nok. Bare lortet går væk.

Det var ikke sjovt at være på arbejde, det var det ikke. Men Sukkermåsen tog med *nååhhrrr* for at holde mig med selskab, kollegerne var søde, og egentlig var det jo hyggeligt nok.

Det var så min julehistorie; jeg ville egentlig have skrevet en varm og rar historie, eller noget klogt om emnet: "Tilgivelse". Men i stedet vil jeg sige, at der er noget i ALLE oplevelser. Jeg tænker stadig positivt tilbage på den dag i Cairo, hvor udmattende og ærgerlig den end må have været, og hvor lang busturen end var, og jeg husker stadig Brandy'en og alle tyskerne og stinkerino-kamelen på stranden. Så på en eller anden måde får man alligevel raget nogle mindeværdige oplevelser til sig, og det er værd at huske de dage hvor man sidder og hyler, fordi man ikke har noget liv. Og egentlig er det jo også tilgivelse at indlemme selv en led mave-infektion i sine kæreste minder.
Jeg kan også kun opfordre til at få løst familie-konflikter i tide, inden man ender Juleaften i et turist-resort bag en stor tysker, og med en Ægyptisk buffet-kok der siger: "You have beautiful eyes. Do you want to go out back with me?"

Glædelig jul!! Læs næste julede indlæg hos Betty i morgen d. 15. dec.

Suzy Q
- agtværdig madamme.

12 december 2005

Suzy testamenterer: fedtceller

Efter i denne December at have smadret mit protein-skib til pindebrænde mod kulhydrat-orgiernes stejle klippekyst, er min evige slankekurs-ludo-brik nu atter slået hjem til start.

Jeg forlanger!, at når jeg engang har stillet træskoene... så skal der komme nogle forskere og napse en ordentlig luns af mit overlår - og det skal være så man kan SE at der er taget noget, okay? dvs en ORdentlig luns - og så skal den luns edderhylme ind under 16000 forskellige mikroskoper, ned i væsker, op i petriskåle og slynges rundt i neutronkanoner, og hvad ved jeg.
Mine fedt-gener skal klones og overføres til alle indbyggere i Etiopien og andre sult-truede områder; og til alle impotensplagede herre: problem solved, case closed, hands wiped.

Forklaring: Uanset hvilke prøvelser dette mit oh så prøvede legeme udsættes for, så vedligeholder det sin størrelse. Holder jeg INDE med prøvelserne, så forøger mit legeme sin størrelse - øjeblikkeligt. Det svarer til, at en mand ville have permanent rejsning, hvis IKKE han gik omkring og permanent messede "Ich bin, du bist, er/sie/es ist.." osv.

Nåmen: Jeg hørte engang at der var noget anatomisk i vores krop, der hedder et "svulmelegeme" - vist nok noget mest mænd bruger *host*.
Hele min krop må ved sin undfangelse have indlemmet noget hemmeligt svulmelegeme-kromosom i hver eneste celle, og her er der så sket en SYG mutation med nogle fedt-egenskaber. Det uhyggelige resultat er, at når Suzy så meget som bare kaster et BLIK på en kage eller endsige et stykke freakin' rugbrød - så stormer alt fedt af sted, jeg får FEDT-ERIGEREDE celler og tager 5 kg på - og den schture-schture nummer er så, at delle-, lår- og røv-rejsningen ikke lægger sig igen!!

Af banen Viagra og Danida!! Suzy's gener løser snart alle problemer! Snart vil enhver mand bøje uregelmæssige tyske verber bare for at kunne lukke lynlåsen, og hele Afrikas befolkning vil være rundkindede og erotisk buttede af deres næringsmæssige dagsration på 3 stk fuldfede riskorn.

Suzy
- Mmmm.. Æg. Igen. Jamen nu skåret i kvarte. Ih hvor spændende.

11 december 2005

Suzy siger: Undskyld

Vi holdt julefrokost i går, og jeg har overhovedet ikke ondt i hovedet i dag! Det vil sige....
Ikke før jeg stod op .... og opdagede at jeg havde blogget i nat(!!)
Siger & Skriger: Hvorfor er der ikke nogen der har indskærpet overfor mig, at man ikke blogger når man er stiv? ja, jeg ved godt at der er nogen der engang har sagt det, men med mig skal tingene altså bøjes i neon, foldes i pap og fortolkningsdanses - for jeg har et ubevidst indre, der altid er ude på skrammer.
Det er da sødt nok af mig, at Mit Stive Selv åbenbart gerne vil give en meget rammende on-site reportage fra begivenhedernes centrum. Man kan så sige, at det så bare er djævelsk ærgerligt at det er KOMPLET ULÆSBART NONSENS jeg har skrevet. Så: Undskyld. Jeg hæver kvaliteten franua, jeg sværger. Amarfælledrundtpåstylter.

Altså ingen drukhovedpine; det kan skyldes 2 ting. Enten
1) experiment med kaktuspiller virkede. 3 før, og 3 efter druk.
2) Jeg drak vand fra kl. 5 - 6.30 - hvor jeg smed de sidste gæster ud.

Jacques havde på det tidspunkt påtaget sig enemand at forsvare hele den Videnskabelige Traditions Eksistensberettigelse og Metode, overfor en anden stiv gæst, der forsøgte at spørge ind til den og forstå den; og overfor mig der til enhver tid stiller mig skeptisk overfor absolutter, og altid går den theologiske vej - den eneste videnskab, der forklarer hvordan alt er relativt.
Det havde nok været en helt vildt højpandet diskussion, hvis ikke det lige var fordi at vi alle 3 var ukristeligt stive, klamt kæderygende og udstyret med sjove kvækkende stemmer, der var hæse af at skrige med på Den Årlige Traditionelle Danse-Klassiker i Suzy Q's hjem:
"FUCK YOU I WONT DO WHAT YOU TELL ME
FUCK YOU I WONT DO WHAT YOU TELL ME
FUCK YOU I WONT DO WHAT YOU TELL ME
FUCK YOU I WONT DO WHAT YOU TELL ME"
- her var jeg vist oppe og hoppe i sofaen.

I morges da vi stod op lå vores cd- og vinyl-samling spredt ud over hele vores godt brugte stue. Jeg fik øje på Outcast-cd'en og sagde til Sukkermåsen: "Ajjjj vi fik slet ikke hørt HEY YA. Øøøv". Han gloede bare på mig og forsøgte at undertrykke et grin: "Fik du ikke hørt HEY YA?"
Suzy blir usikker: "Ehh.. gjorde jeg?"
-"Det sku jeg da mene" sagde Sukker, sådan "håhr-håhr"-agtigt, "du havde volumen på 4 millioner og stod oppe på sofabordet og gav den mega gas til den sang"!
Suzy krymper sig: "Rystede jeg den?.. du ved .. som et polaroid-billede?"
Sukkermåsen med et kæmpe grin: "OHHH YEAH, BEBE"!

Sidsel fik mandelgaven (soundtracket til "Broken Flowers") og Sidsel løb også med præmien som vinder af mini-musikquiz'en (En plakat med Dolph). Alle bar, on and off, deres papirs-kongekrone-hatte som lå indeni vores store jule-knallerter, der også indeholdt små gaver - minivandpistol, tre-i-ener, oplukker, mini-billedramme, mini-spil kort osv. Overlæberne bar jule-øl-skæg, mundvigene glinsede af andefedt og silden manglede ikke noget at svømme i.

Aldrig har der været så meget Jul på Fest-Ama'r.

Suzy :)
-nu med rystet røv

Suzy siger: arhg: Ich bin steif

kl. er et eller andete og i har været igajng i jeg ved iikk vhor mange itmer, og sukkerMåsen er xå løkker, jeg ved ikk hvor meget.
Shjaitt... der har være Queens of hte SToneage poå ste-eroen længe nuj og de danser som om at de var 16y og aaaaa-a-a-a--a my shamona!!!

Suzy
-stttarif

10 december 2005

Suzy spår: I morgen har jeg hovedpine

Aj-aj-aj-aj-yipie-kai-ayyyyy!!!

Blinkende rensdyr-horn lagt frem. Klarmelding fra samtlige rocksvin til fremmøde kl 16 til Årets rockjulefrokost:
Menuen bli'r:
3 slags sild, laks, hjemmebagt leverpostej m champignon & bacon, Andebryster med rødkål, Æbleflæsk, Æg + tomat, ris à la mandes + mandelgave, Kaffe & chokolade & avecs og hele vejen igennem: masser og masser af TRÅD.

Sukkermåsen og jeg har hygget os med at købe arsenaler af blandet juleøl - det er os der står for drikkevarerne. Der er bryg fra lande jeg ikke engang vidste eksisterede, alle med en svulstig dekadent etiket.

Nu går vi rundt og gør lidt rent, jeg skal ha' bagt den dér leverståhej, de sidste guld-kugler skal op at hænge; og så skal jeg ellers i bad og ha' noget knald i håret og en stilet under hælen - og ikke mindst: finde mine hits frem til hitparade.

Det kan kun gå galt!!! :D

Suzy
-i aften er det juleaften.

09 december 2005

Suzy efterlyser: hvor blev Lene af?

Hey derude - er der nogen der ved hvor Lenes Tøseblog blev af? Det er lissom at åbne og gå igennem en gammelkendt dør - og så dratte ned i et stort sort hul på den anden side, når der er en blog der pludselig ikke er der mere. Eller er det mig der fumler?
www.lenerose.blogspot.com - it aint workin'.

Hun blev sidst set skrivende "De første kærester på månen" med et dejligt indlæg om indsatsen i kjærwlighed. Er kæresten bleven så fast, at bloggen måtte stryges?

Lene - kuk-kuk?? hvor er du??

Suzy

07 december 2005

Suzy tilstår: Jeg har en blank plet

.. i min rockviden - den består primært af Pixies - og jeg blir mindet om det hver ENESTE gang nogen siger hvor fede de er, og så får jeg dårlig samvittighed. Jeg ved jo godt at jeg burde sætte mig ind i sagerne - NU - men der udkommer hele tiden noget nyt som jeg OGSÅ gerne vil høre.

Heldigvis kommer Rocksvinene* på besøg på lørdag; vi skal drikke snaps, æde sild og høre øredøvende høj rock; ja, dét er konceptet. Der er selvfølgelig obligatorisk hit-parade, hvor man forventes at holde et miniforedrag inden man sætter noget på. Og så svømmer vi ellers hen til .. ja jeg vil æde Sukkermåsens gamle hat på, at der bli'r spillet Hr Cave på minst ét tidspunkt. Og Frk Harvey. Og QTSA. Og Free (når Sukkermåsen har fået en skid på). Og The Fall. (Når Jaques ikke kan holdes i benlås længere) Og jeg blir nok nødt til at spille noget Mew, selvom nogen af hardcoresvinene måske buh'er.

Jeg håber ikke jeg får for meget snaps - jeg vil jo gerne høre det hele. Jeg skal jo også nå at danse solo på sofabordet iført mine højtelskede blinkende rensdyrhorn.

Suzy Q
- musikogmusikogmusik

*Der er ikke noget ondt i at vi kalder hinanden "svin" - det er sådan set bare, i jargonen, et appendix til ethvert ord, i det slæng. Man er primært et rock-svin (rock-entusiast og -dyrker), men man kan fx også være "et ægte-svin" (ægtefælle), eller remoulade-svin (remoulade-svin). You dig?

06 december 2005

Suzy siger: Så!

Pyha, det hjalp.


Suzy anmelder en film: Hairy Potter IV

Der er en masse børn der tosser rundt i vel omkring 5 kvarter, både i luften og under havoverfladen og i en labyrint;
og SÅ kommer RALPH FIENNES og leverer en storslået, blændende, prægtig og SUBLIM præstation, hvor han med sit intense nærvær, sin hypnotiserende stemme og sine forpint magtfulde øjne, atter en gang fuldkommen blæste mig baglæns, fik mig til at ÆDE ham med øjnene, og flåede hele min sjæl frem mod hans guddommelig fremtoning på lærredet som et scud-misil. (update: Eller... måske mere som den dér humlebi der konstant knalder mod ruden i et desperat forsøg på at nå det forjættede land bag glasset, men som ikke har udsigt til andet end en solid hovedpine og en uforløst længsel)

I det virkelige liv har Ralph en 62-årig kæreste, hvilket vil sige at jeg stadig har en chance hos ham de næste 30 års tid. Og i øvrigt har han fødselsdag d. 22. dec - samme dato som mig.

COINCIDENCE??? I THINK NOT!!

Suzy Q
-miaw..

05 december 2005

Suzy anmelder: quiz night at the Globe


I torsdags blev Sukkermåsen og jeg lokket med til pub quiz-night på The Globe der ligger i Nørregade i mikro gåafstand fra Nørreport St. Det Gamle Slæng fra Engelsk Institut på Kbh's Uni har længe været stamgæster derinde, men mig og Sukker er ikke de helt store quizzere, idet vi næsten er ligeglade med at vinde og den slags. Vi er nok lidt fodformede, når det kommer til det ;-)

Anyhoot, det var superhyggeligt!! Selvfølgelig!! Ellers havde Det Gamle Slæng jo ikke hængt derinde torsdag efter torsdag.
Vi var 4 personer og ankom ved 18-tiden og bestilte aftensmad. Virkelig udmærket aftenkort de har, og virkelig lækker mad vi fik. (Ja, det er jo ikke Kong Hans vel, men det er der jo ingen udover Kong Hans der er). Suzy har ingen klager, det er fandme sjældent. Ahr okay, jeg ville godt have haft en eller anden form for mayo-produkt i min kylle-burger, men til gengæld var deres fritter og selve kylle-filet'en så lækkert, at jeg glemte alt om selve burgeren. Bah - væk med klammi hvedebolle og symbolsk salat - gi' mig kylle, fritter og ketchup. De, der fik Irish Stew, var også meget meget begejstrede. Rigtig efterårs-kraftig kød-grøntsags-lækker sag, serveret i en oversize dyb tallerken. Mere end hvad jeg forventede af en pub, faktisk.

Alle vegne var der gensynsglæde - det var tydeligt at mange inkarnerede quizzere kom her fast hveranden torsdag (når der er quiz) og såre glædede sig til at banke hinanden af banen, men det var også klart at enhver var velkommen til at deltage. En af bartenderne kom rundt og bad om tilmeldinger (det koster 25 kr pr person) og førstepræmien gi'r 1000 kr. Fint koncept. Vi valgte navnet "Ama'r Saints" fordi de stole vi sad i var kirkestole - tjenerne kaldte vores bord for "the church". Andre deltagende hold viste sig at hedde "Chalies Angels", "Striped Ignorance", "Can't be asked", "Gutfeelers"?? og andre morsomheder. En af vores makkere på denne aften havde tidligere haft det sagnomspundne hold "Boys in Latex", (som nu var gået i opløsning pga børn, travlhed, jobs og den slags).

Quizzeriet startede vel ved 19.30-tiden, og det var så pub-fatter, Phil, der sad på en barstol med en mikrofon foran sig, og stillede 3 runder à 15 spørgsmål, og vi fire konferrerede og skrev så vores svar ned på de omdelte officielle svar-ark. Det var hamrende forbudt at have sin mobil tændt, i tilfælde af at man skulle komme til at snyde. Efter hver runde afleverede man sit ark, og lidt senere læste Phil de rigtige svar op - efterfulgt af "YEAAAHH!-råb fra dem, der havde den rigtig og "EEEEEEJJJJJJJJJ" fra dem, der ikke havde. (Igen efterfulgt af den lejlighedsvist frustrerede der var blevet overrulet af resten af holdet: "hvad SAGDE JEG!?!?" osv. Hehe.
Der var indlagt passende pauser til at tisse og klaske sig selv og hinanden på panden over "hvorfor ku vi ikke komme i tanker om dét!?!?" og til at hente mere cider, bitter og lager, stemningen hele vejen igennem var fantastisk hyggelig, masser af gode grin, spørgsmålene var gode, tilpas blandede og udfordrende, og hele baduljen var slut kl. 22.30 - dvs arrangementet er tilpasset at det er en hverdagsaften.

En absolut anbefalelsesværdig måde at tilbringe en torsdag aften på - i stedet for at gå i frø i sofaen derhjemme. Du kan slippe for at lave aftensmad, du får hyggeligt selskab, du deltager i noget hyggeligt, og du kan være hjemme og i seng ved 23-tiden.

Suzy Q
- nye tricks i en gammel hund.

04 december 2005

Suzy siger: Så er det jul!



Bevisførelse for kvaliteten af Lottes Julestue.

Kagerne lå, buttede og søde, i ske med hinanden og i lange rækker, som små lokkende sirener, der fangede os alle i deres fortryllende net igen og igen, selv efter bugen for længst havde sendt grænse- og SOS-signaler på både kort- og langbølge til hjernen i flere timer.




Frække citronsnitter, forførende hindbærsnitter, fluffy kanel-snegle der smeltede på tungen og kokostoppe der bevidner Lottes chok og forargelse ved tanken om formalet kokosmel. Herredumilde, det byder man da ikke gæster, nej aldrig kan det da gå så galt!! Kokostoppes korte men udsøgte liv undfanges ved Lottes møde med en hel kokosnød, der knækkes og herefter forarbejdes med kærtegn og ømhed, således at den til sidst nærmest af sig selv former sig til små mundrette toppe og modtager et helt nyt fundament for sin transformerede tilværelse ved forsigtigt at lade sig døbe i den velsignende mørke ckokolade.

Ah, it's Christmas time!

Efter i går har jeg så meget jul i hjertet at morgensexen her i huset knækkede dobbeltsengen i et saftigt *crunch*, og kulørtvasken lystigt rumlede i maskinen inden huset Frue havde fået sin skønheds-kaffe. Jeg er på vej på arbejde med en bøjle på tværs i kæften, men inden da kan jeg måske nå over i Netto og købe lidt julepynt, for der er ikke så meget som en grannål i hytten; og det går jo slet ikke nu hvor sjælen synger, kolestorolet pumper og englene ta'r sig i skridtet: Der skal kugler, glimmer og gran ud over det hele!

Suzy
- Mrs Klååårs.

ps - Ved så stort et arrangement som Lottes Julestue er der naturligvis, ud over Lottes ugelange forberedelser, hjælpende hænder bag; fx er der jo nogen der af deres hjertes godhed og biceps modvillighed, havde slæbt tonsvis af stole op til lejligheden, så vi alle kunne hvile vores prustende kage-opspilede legemer (tak Kirsten!) og nogen havde hjemmelavet og bagt Leverpostejen Fra Himlen der sammen med kolde håndbajere landede uovertruffent læskende i vores kandiserede ganer (tak Ulla!)

03 december 2005

Suzy orienterer: Min pis pote

Det er simpelthen titlen på en sang og et helt album.
Det må være en katling, der ikke har lært at tisse lige, og som derfor hele tiden kommer til at ramme den samme pote. Og helt opgivende har den så grebet ned i de kunstneriske dybder og skrevet en sang om "Min pis pote". Og så fået en græsk pige til at synge om det.
*G* du kan også søge den på iTunes og høre hende synge, højt og tydeligt: "Min pis pote".

Suzy
-smells like pis pote

Suzy replicerer: Slap dog aaaaf...


... med den dør, mand.

Jeg har jo givet den grundings-maling nu, og jeg har endda husket at skrue nøgleskiltet af og tape håndtaget ind.

Suzy
-prøver at stramme op.

Suzy siger: Lykken er...


... at bo på Amager, hvor husejerne bedækker deres huse med lyskæder op til jul. Jeg havde kun min mobiltelefon at fotografere med, så billedet er ikke så stort, meeen... jeg kan da fortælle at krims-krams-lysrækken oppe for oven, det er kanten af taget - og figurerne nedenunder, de er cirka lidt højere end et vindue.

Det er superkitschet, mand!! Men det er alligevel også humor, hygge og hvadvedjeg.

Suzy
-skal vel også snart meldes ind i Fremad Amar.

01 december 2005

Suzy siger: Definition af ordet "tiltrængt":

Det er sjældent at man har mulighed for at vise sin dårlige samvittighed på et billede. Men her er den altså - og med god grund, no? Der er faktisk kommet shellak på knasterne, ork ja. Nu skal den bare males. Jeg har endda købt grunder i dyre domme. Bemærk de nydelige vægge, som Suzy egenhændigt har pudset op med hvid fliseklæb og givet mat lak.

*GGG* for fa'en hvor SER den dør ud, mand! Sille, det er DERFOR jeg har så svært ved at holde fri, ikk?!
Oh lykken er at købe et billigt hus, og ikke have forstand på at sætte det i stand.

Suzy
- et fæ, på så mange niveau'er.

Suzy siger: Fridage

I går havde jeg fri hele dagen, men jeg er ved at GÅ TIL i sump - sådan føles det i hvert fald. Jeg HAR så mange hængepartier.. Sukkermåsen og jeg har i 100 år gået og snakket om, at NU skulle vi have købt nogle radiatorer (tidligere ejer syntes åbenbart at det var nok med 2 - i et helt hus) for VVS'eren går bare og venter på at komme til - og vi skulle vel også have et badeforhæng på et tidspunkt? men det var noget med en stang der skulle special-laves, og hvornår får man liiiige tid til at tage forbi gardinforretningen og vælge stof osv...?? Aldrig.
Men i går røg jeg bare rundt som en drill-sergeant: "AF STED"!!! "Mod Genbyg!!" (fantastisk sted, i øvrigt, hvor man kan hente brugte byggematerialer for en snus). Med to radiatorer siddende på bagsædet, ræsede vi videre mod Amagerbrogade til Gardinland. Det er noget med at vi vil have en OVAL badeforhængsstang, ikke en rund, ikke en U-formet, men en OVAL. Den skal følge badekarret-på-ørne-kløer hele vejen rundt, jo. Jeg havde aldrig i mit LIV drømt om at jeg skulle stå i en gardinforretning - men det gjorde jeg altså, og Gardinmanden var god til at sælge, og vi var gode til at vælge. Resultat: Den solideste stang, og forhæng: hvidt, tak. *ka-ching* Det er utroligt hvad man er villig til at betale, når man har manglet længe - den kommer om "små ti dage". *suk*

I dag har jeg fri igen, men denne gang alene hjemme (og dermed ingen sløv mand at hundse med), så der er virkelig højrisiko for at jeg lander foran iBitch'en hele dagen og stener net.

Er der nogen der gider at SKRIGE mig ind i hovedet, at jeg for "#€%&/)$! skal se at få malet de dér døre og dørkarme færdige??

Suzy
- one lazy net-junkie bastard

29 november 2005

Suzy siger: nye traditioner

I min alder *host* er der sådan et mærkeligt mellemland mht traditioner. De ældste i familien er her ikke mere, og ens forældre begynder at blive dem, der er de ældste. Da man voksede op var traditionerne bare noget der VAR der - nu går det pludselig op for én, at det også er noget man skal skabe.

Og i omgangskredsen er der bare så mange nyfødte, og krævende jobs, og bare stresset hverdagsliv generelt, at man ikke helt får set hinanden så meget som man gerne ville. Så er det rart med traditioner, så man VED, at hvert år på dén og dén tid - der ses vi dér og dér.

På lørdag skal jeg til den mest hæderkronede tradition i mit voksne liv: Lottes Julestue. Egentlig skulle jeg have været på arbejde, men fa'me om jeg vil gå glip af Lottes Julestue... NIX DO! Så jeg har benhårdt sendt en tudende og tiggende mail rundt til kollegerne og dermed byttet en lørdagsvagt væk for at kunne komme - og dét er bare godt!

Det startede vel for .. 10? år siden? (Ja, der er jo en der læser med her som VED det, så jeg kan vel stole på at jeg bliver korrekset hvis jeg tager fejl). Det var mens vi stadig alle var sprøde og håbefulde universitetsstuderende. Og det starede i en lille to-værelses på vesterbro, hvor der nogle gange var - jeg sværger! - mindst 30-40 mennesker mokket ind (sådan føltes det jallerfald).

Det drejer sig primært om: Lottes hjemmelavede glögg. Wå-hå-hååååuuuuuu den kan slå en brolæggerjomfru direkte i asfalten, jeg si'r jer! Det er jo noget med at Lotte går og gasser op under de dersens rosiner ca 100 dage før selve dagen, og så gør det jo heller ikke noget, at dén lekture damen konsumerer mest af er kogebøger. Og det leder os frem til udvalget af kager.. Claus Meyer ville få spontan erektion over Lotte's citron-småkager, pleskner, julekager med de dér syltede små stykker alt-muligt i, brunkager, ALT siger jeg, ALT er der. Den Kvinde er for Kagen, hvad Claus Riskjær er for Genopstandelsen - stensikkert noget man kan regne med.

Det er noget med at man må økonomisere med sin appetit dén dag, nej flere dage før, Lotte holder Julestue. Det er også noget med at folk vælter ind ad døren, nu i større gemakker, skræpper op, hænger frakker, myldrer videre ind i stuen, får glögg i hånden og brunkage i mundvigen og SÅ er der jul i hjertet! Vi snakker og snakker og så vælter det ind med flere fantastiske mennesker. "Heeeej, hvordan gååååår det!! Ihhhh, neeeeej er I flyttet? Arbejder du ikke dér mere!? Er du gravid!?!? Neeeej!!" osv osv. Og så er jeg ikke engang gået ind i Lottes oppyntning, der altid er ny, men alligevel altid stilsikker. Givet, nogle år har der måske været et element, fx fe-hår, der har taget lidt overhånd, men det har altid matchet stemningen og fået julehjerterne til at banke endnu rødere. Glem "Peters Jul" - den historie er en gyser sammenlignet med stemningen på vesterbro på lørdag. Vi taler blanke øjne, blusende kinder, svulmende hjerter.. ja, der vokser næsten rensdyrhorn frem i panden på mig.

Jeg glæder mig helt åndet meget. Og jeg skal bare sulte hele ugen, så jeg er klar til at munche som om det gjaldt livet selv. Og Lotte, her bringer jeg en advarsel: jeg blir nok stiv ret tidligt på dagen, for jeg skal nå at være ædru igen til om søndagen - dén vagt kunne jeg nemlig ikke komme af med.

:) Suzy
- traditionalist (bare der er sukker i)

28 november 2005

Suzy siger: How MONDAY can it get?

På vej ud ad døren i morges - lidt for sent - går jeg lige bagom Suki og synes at udstødningsrøret sidder lidt lavt. Ned på knæ, kigge ind under.. røre... hov - hele udstødningen er rustet af lydpotten, hvilket betyder at næste gang jeg kører over et bump (fx om 2 sekunder!?) så dratter hele udstødnings-delen ned på vejen og slæber efter mig.

Skriger desperat på Sukkermåsen der iler mig til undsætning - han ræser stresset rundt og vi må låse os ind 2 ekstra gange efter 1) glemt nystrøget skjorte og 2) glemt arbejds-mobil. Nå - manden går om bag bilen for at lægge sig på knæ dér hvor jeg ligger og peger ind under den - han kravler lidt rundt på alle fire og .. et halvt minut senere er Sukker fuldstændig smurt ind i hundelort! Han har først vadet i een og så slæbt den godt rundt om bilen, så der er små stykker over det hele, så har han lagt sig ned på alle 4 og "trådt" i den med hænderne også - heldigvis havde han handsker på.

Efter at have spulet min ægtemands sko med den dybfrosne vandslange, og efter at han havde "skrabet" handskerne så rene som muligt, dækkede vi så indkørslen af med aviser (det var den hurtigste løsning mht lorten, plus at Sukker hader at blive beskidt) og han røg ind under bilen og gik igang med at tvinge udstødningrøret fast på lydpotten med et sindrigt vævet system af ståltråd. (På et tidspunkt kom der en børnehave forbi - 4 voksne og 20 børn i geled og de mange eenslydende spørgsmål: "Hva laver manden under bilen?? Hva laver du under bilen, hva? Hva laver du? Hva? Hva? Hva laver du"? - blev ikke besvaret.)
Denne nye ståltråds-"svejsning" kørte vi så af sted med - men udstødnings-røgen vælter stadig også ud over højre hjul - plus, der lugter sq lidt brændt i kabinen.. frygter at ligge blå i hovedet af røgforgiftning henover rattet midt på Rådhuspladsen.

Han kom 2 min for sent på arbejde - jeg kom formelt set 1 time og 20 minutter for sent. Men jeg er selvtilrettelæggende i dag, så jeg løber bare lidt hurtigere.

Hold kæft hvor mandags-agtigt!! Hundelort og Suki med ondt i røven!!

Suzy Q
- på vej mod endnu en omgang udgående *ka-ching*

27 november 2005

Suzy siger: The Godmother


Ja, så fik vi dyppet Thor - er do vimmer, mand hvor var han sur! Han kunne bedst lide når vi sang salmer, men når vi ikke sang.. Nøøøøøj så gav han lyd.. Og der var en lang pause i salmerne da han skulle døbes, og han blev bare mere og mere.. *GRRR* og til sidst var volumen på Thor, Gudmor og Præst, så selv de ældste medlemmer af menighedsrådet kunne lægge deres teleslynger væk og stadig sagtens følge med:
Præst: "FORSAGER DU DJÆVELEN OG ALLE HANS GERNINGER OG ALT HANS VÆSEN"?
Suzy: "JA!"
Thor: "WAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA-NG-NG-NG-WAAAAAAAAAAAAAAAA"

4 spørgsmål senere:
Præst: "VIL DU DØBES PÅ DENNE TRO?"
Thor: "NG-NG-NG-WAAAAAAAAAAAH!"
Suzy - stresset: "JA"!


Og så vand på drengen. Og så Fader Vor. Og SÅ kunne farmand komme og redde sin arving, og bringe ham i sikkerhed i våbenhuset. Vi kunne høre ham straffe sin far derude under hele næste salme.

Hele dagen har jeg vigtet mig af min nye status, som Gudmor. Jeg har dikket og båret og sunget og nusset.

Men i al hemmelighed har jeg selvfølgelig lavet vigtigere ting: Jeg har planlagt knægtens uddannelse og karriereforløb ned til mindste detalje. Jeg tror min bror og svigerinde bliver noget overraskede.

Suzy Q
-The Godmother.

26 november 2005

Suzy siger: SÅ klar til weekenden.

Bror ringer: "Gider I ikke nok være der til tiden i morgen - du skal gå forrest med Thor, og så mig og fruen bagved - så vi skal lige mødes i våbenhuset 10 minutter før".

Hvad fa'en ta'r han mig for? Han, som kører midt i selskaber uden at sige farvel - har gjort det TUSIND gange - det er faktisk mere almindeligt, end at han bliver. Han ku sq ha godt af at vente lidt, dér i våbenhuset.
Åhr slap dog af.. :) det gør jeg jo ikke.

Dåbsgave i hus: bomulds-bodystocking, lyseblå med påskriften hen over brystet: "Geni under udvikling". Plus CS Lewis Løven, Heksen og Klædeskabet + Peter Plys bog.

Mad til sammenskudsjulefrokost om 2 timer: Under tilberedelse. Har i skrigende stund rødkålshænder (undskyld, Ulla!) og om lidt har jeg også duften af 3 stegte andebryster hængende i hår, tøj og sofa.

Life is good.

Gi' lige dig selv et hyggeligt klask på måsen fra mig!

Suzy Q

25 november 2005

Suzy siger: Året første Julefrokost

YES!

I morgen skal jeg til den Årlige Julefrokost Hos Rikke. Det er en udsøgt begivenhed som har stået på i.. ja, jeg vil tro vel nærmest.. 7-8 år?? - vi er de samme 7-10 (før) piger (nu) kvinder der mødes tre gange om året, altid hos Rikke. Til Rikkes fødselsdag i februar; til påskefrokost; og til julefrokost.

Nogle har fået børn, nogle er blevet gift, nogle er blevet skilt igen, nogen har fundet lykken for 2. gang, nogen har været igennem sygdomsforløb - osv osv. Vi ses kun de 3 gange om året, men fra det sekund vi kommer ind ad døren er der bare dømt fuldkommen åbenhed, tryghed og løssluppenhed.

Vi træder indenfor og tager tråden op fra sidst - og så snakker, griner, græder, hylder, æder og drikker vi, indtil vi sidder helt bælgøjede og vil ikke gå hjem, men blir nødt til det.

Man er altid helt varm og lykkelig indeni når man har været dér. Jeg glæder mig.

Og.. så SKAL jeg bare have skaffet en dåbsgave til Thor i morgen formiddag. Jeg nåede jo ikke at lave horoskop pga pludseligt opstået arbejdssituation..

Hav en super weekend!!

Tungekys hele vejen rundt,

Suzy Q

Suzy siger: På arbejde?? I DAG!?

Jeg vågnede lisså lækkert, og rullede ind i Sukkermåsens berusende favntag. Hvorefter han sagde: "Skal du ikke på arbejde i dag"!?
- "Æh.. næh.." sagde jeg selvsikkert, men med en begyndende uro i maven.
-"Nåmen det er barfordi klokken er 8 og hvis du skal på arbejde, så skal du eddermame op nu".

Jeg havde ikke engang sat vækkeuret til at ringe, for jeg skulle jo ikke på arbejde. Stensikkert. Jeg skulle male de dersens karme færdig, måske drikke kaffe med en veninde, lave horoskop til Thor, vaske hvidt.

-"Jeg har ikke kunnet finde mit november-vagtskema i flere uger" sagde jeg så, "men jeg tror altså ikke at jeg skal på arbejde i dag".
Sukkermåsen sprang ud af sengen og gik ind på sit kontor. Da han kom tilbage sagde han: "JEG har altså skrevet i min kalender, at du skal møde 9 - 16.30 i dag".

Pludselig ringer der en klokke i Suzy's hoved, meget meget langt væk *bimle* Kollega Ida er gået på ferie... hvem laver hendes ting... hm...

SPRINGER UD AF SENGEN, TAGER REKORD BRUSEBAD, NAPPER TØJ FRA ØVERST I BUNKEN, SLUGER 1 KOP KAFFE, KLATTER MASCARA I FJÆS, PRYGLER SUKI HELE VEJEN TIL GLADSAXE I YDERBANEN "KOM SÅÅÅÅÅ"!!!

Ankommer helt klart for sent. Til en flok kolleger der siger: "Hvad skal du hér i dag"?
-"Jeg skal tage Ida's vagt".
-"Nåhh det havde du da ikke behøvet, vi har styr på det".
-"Jam... jeg er altså vagtsat i skemaet. SE!" Peger på det store skema på væggen.
Kolleger: "Nå for søren.. jamen.. så ved vi altså ikke heeeelt hvad du kan gøre....."

Så loggede jeg mig på dyret og chattede med min søster i Shanghai.

Noget skal man vel lave for sine penge ;-)

Suzy
-med tanker på fredagsøl.

24 november 2005

Suzy siger: aktiv torsdag

Så har jeg hentet pakken. Nu går jeg i gang med at sy jakken. Jeg har også hentet vinterdyner på loftet, skiftet sengetøj, sat vask over, tømt opvaskemaskine og tænkt meget på at få malet de forbistrede dørkarme færdigt og få rydtet arbejdsgrejet væk. Så slipper jeg også for konstant at skvatte i akrylfugepistolen og slå tæerne.
:-)

Suzy Q
-kan jo godt, når hun vil.

Suzy siger: tidlig melankolsk morgen :)


Sukkermåsen skulle op kl 4, for han skulle være i Aabenraa til kontor-tid i dag. Så jeg stod op sammen med ham og nøssede ham farvel, og bagefter kunne jeg ikke sove. Stakkels mig ;) - jeg blev nødt til at tænde op i brændeovnen, tænde stearinlys og lanterner, og lave en dejlig kaffe og ostemad på ristet rugbrød. Fjernsynet var ikke engang begyndt endnu.

Som jeg sad dér i mørket med den buldrende ild mindede det mig om min barndoms morgener. Jeg voksede op laaaaangt ude på landet og vi stod altid op kl 6 - så sad jeg sammen med min mor og spiste ostemadder og drak kaffe i det mørke køkken, kun oplyst af stearinlys - fordi det var hyggeligt.

Eller de gange hvor jeg har arbejdet i bageri (en sikker vaccine mod trang til wienerbrød) og var oppe og vågen og af sted, inden hele verden startede. De varme ovne, duften af det nybagte brød, alting rent og klar til at starte på ny. Det er en sær, men også meget rolig, fornemmelse, at være oppe og igang på det tidspunkt.

De sidste mange år har jeg haft skiftende arbejdstider, og når man lever på den måde, så sover man bare ved enhver given lejlighed! Derfor er jeg næsten aldrig oppe så tidligt mere.

Det er måske også lidt en fornemmelse af jul, at være oppe i mørket med varm brændeovn og stearinlys, joggingsæt og dyne i sofaen??

Godmorgen! Håber du får en god dag.

KH Suzy

23 november 2005

Suzy siger: Migræne sutter big time

Vågnede i morges ikke "med" men "af" migræne. Havde ikke gjort nogen noget, lå bare lisså sødt og sov, og så ... "AAAAV! JEEEEG! DØØØØØR!".

Jeg har haft meget voldsomme hovedpiner siden jeg var 7-8 år, og "kemisk migræne" som det hedder (hvorfor?) siden jeg var 21-ish. Det består i at det gør så ondt i hovedet/ansigtet at jeg kaster op som et klokkeværk hvert kvarter, blodet "stivner" lissom, man blir hm.. "stiv" i arme og ben og krop, og så laver jeg en smerte-Rainman *se suzy rokke og skrige* .

Det er selvfølgelig fuldstændigt uholdbart når man har et liv at passe, penge at tjene og drinks at drikke, så jeg har fra barnsben lært at fylde mig med smertestillende kemikalier. Jeg har tidligere nævnt at jeg var håndkøbsmedicinentusiast (sjældent ord, hva?) og det er jo nok fordi nød lærer plaget kvinde at skelne mellem ibuprofen, paracetamol, acetylsalisylsyre, aspirin osv osv. Jeg har ædt panodiler og treo'er i sådan en grad, at skolen havde sit eget lille stash til mig alene.

Så i dag har diæten bestået af.. okay det er ikke håndkøb, men det er imod migrænen; Voltaren i stikpilleform; jeg fik taget den inden brækning startede, men.. jeg fik ikke det fulde udbytte af den [kunstpause hvor du selv regner dén ud.. .] dog nok til at jeg kunne sluge en Amerikansk aspirin med lidt hjælpe-koffein og lidt pseudo-effedrin, (min sidste! *hulk* sådan noget kan man slet ikke få herhjemme) og to paracetamoler, bare for en sikkerheds skyld.
Jeg skulle jo på arbejde, for cryin' out loud!

Så migrænen er lettet - sidder stadig lidt i kroppen, men er ude i morgen tidlig (7-9-13) - men tilbage er stadig en solid gammeldags hovedpine - som om nogen har banket mig i baghovedet med et bat, smerte, metalsmag i munden, sløret syn, tør mund - så her i eftermiddag valgte jeg lidt ibuprofen, paracetamol og fik tilbudt kodymagnyler, men dem vil jeg helst undgå, for min mavesæk kan ikke klare acetylsalisylsyren mere.

Men for fanden hvor er jeg glad for, at det ikke er så tit mere. Det er bare et psykomareridt med migræne i fuldt flor. Engang havde jeg ikke nogen Voltaren på lager - til sidst kastede jeg op uden pause - og gik i sort til sidst.
Nu er det meget bedre :) For nogle år siden var det 1 gang om måneden og så var det flere dage ad gangen - nu er det 2-3 gange om året, og ta'r jeg Voltaren i tide, er jeg oppe igen efter 1/2 dag - som i dag.

Og inden du begynder at fortælle mig hvor betænkeligt det altsammen er, så tænk lige på hvor praktisk glad du bliver næste gang du har ondt i skallen, og jeg SELVFØLGELIG lige rækker dig et lille udvalg af hjælpemidler?? ;-D

Og ja, jeg har prøvet kranio-sakral-terapi, zoneterapi, massage, kost-terapi, Imigral, og fanden og hans energibaner. Det er altsammen meget dejligt, men det har ikke fjernet migrænen.
Og er det ikke MÆRKELIGT? Man ligger og sover, og så kommer det ud af den blå luft? Man bli'r næsten videnskabeligt forundret.

Suzy Q

ps - har du set Will & Grace? Det er mig der er Karen ;)

22 november 2005

Suzy siger: barnedåb

Ja! Så skal vi til det igen!

Et lille barn skal dyppes. På en søndag. Dvs når jeg har tømmermænd. Det er BARE en prøvelse, mand! Der følger jo tøj- og gave-ræs med, transport, fodtøj, sidde pænt og æde i 16 timer, en lejlighedssange til et lille væsen der ikke fatter andet end mælk og bæh, og så er det ellers hjem-transport, en ødelagt slankekur og endnu en weekend hvor man ikke har fået lavet en skid, hvorpå følger en bister mandag morgen, fordi man har 2.dagstømmermænd fra lørdagen.

OKAY, SÅ SLAP DOG A F SUZY Q DIN SURE KOST!!! Det er jo ikke til at holde ud at høre på, for Helgoland, da!

Jajaja jeg skal nok. Hehehe... det var bare (mest) fis. Denne her gang er det hele også lidt specielt for det er min svigerinde og bror's første øgle der skal dyppes, og jeg skal bære ham - han skal hedde Thor! Det er et godt navn, det er!
Det kom som et chok for mig, at jeg skulle være gudmor. Hvad er det lige præcist det er?

Det er ikke kirkeligt, for præsten skulle bare bruge 4 faddere og de er alle ligestillede. Der er ikke nogen af fadderne der får en kongekrone ud for sit navn og titlen af "administrator" og master-password til ungen, og den slags. NIX - Fire faddere, helt politisk korrekt LIGE.

Det er heller ikke juridisk, for så er der tale om et decideret børnetestamente, hvor forældrene angiver hvor barnet skal bo i tilfælde af at der sker det der ALDRIG må ske, osv. Og min bror og hans kone er ikke typerne til at lave juridiske dokumenter.

Så jeg tror at det er noget folkloristisk. Og vær VENLIGE at korrekse mig, hvis jeg tager fejl. Jeg vil gerne til bunds i det her.
Mit gæt: Bønder* og andet godtfolk har travlt med at rangordne folk, og så skal der vælges nogen der skal være noget mere end de andre. Og det er så mig. Meget uvant med den situation, det må jeg sige. Men jeg kan også ræddigodt li' ham Thor.

Men hvad skal jeg give i GAVE!?!? Jeg aner ikke hvad Thor ønsker sig, jeg har spurgt ham flere gange, han NÆGTER stadig at svare. Gode ideer til dåbsgaver modtages - nu.

:) Suzy
- nu med nevø
*Det er så mine forfædre

Suzy siger: syn for sagen


Jeg fik bare lyst til at sætte tag-selv-billede på. Min svogers digicam kunne noget der gør billedet til noget der ligner grafik. Det er sjovt.

HEJHEJ *vinke*

Suzy Q
-nu med fjæs

Suzy siger: svar fra Post Danmark

Kære [mit navn]

Tak for din mail vedrørende dine oplevelser af manglende kundeservice i forbindelse med din henvendelse.

Som det fremgik af samtalen med min medarbejder, kan det være endog yderst vanskeligt at afgøre, om der i det her omtalte tilfælde er begået nogen fejl fra postbudets side i forbindelse med anmeldelsen af forsendelsen. For postbudet er det hurtigere at banke på døren og få afleveret brevforsendelsen, end at foretage en anmeldelse af forsendelsen.

Post Danmark befordrer ca. 5 mio. breve om dagen, og ca 130.000 pakker. Der vil derfor naturligvis ske fejl i forbindelse med håndteringen heraf. Da brevforsendelser er et produkt med en meget begrænset kr. og øre mæssig dækningsgrad, kan vi naturligvis ikke i forretningsbetingelserne forpligtige os til, at fejl blive rettet ved anvendelse af taxi. Den valgte produktprofil for brevforsendelser er fastsat således, at der ikke gives kompensation ved forsinkelser eller bortkomst eller stilles særydelser til rådighed i forbindelse med fejl begået af Post Danmark. Disse regler er iøvrigt globale.

Du kan naturligvis betragte dette som dårlig kundeservice, men betingelserne hænger nøje sammen med den pris, der er fastsat på produktet.

Med venlig hilsen


Servicecenterchef [og dennes navn]



Hvor er det stort! Selv Servicecenterchefen sætter spørgsmålstegn ved, OM JEG VAR HJEMME. Men det kan jeg godt fortælle, at... det VAR jeg. Og der blev IKKE banket på.
Den efterfølgende forklaring er okay, synes jeg faktisk. Fint nok. "Det er billigt, derfor erstatter vi ikke en skid, hvis det er sendt som brev"..
Men hvorfor fanden erkender de ikke at de har begået en fejl!? Hvor svært er dét!?

Tænk at kunne drive et firma udfra devisen om at man pr automatik er mistroisk overfor sine kunder. Meget firmaloyalt, ikke særlig kundevenligt.

Suzy Q
-ikke overrasket, stadig sur.

21 november 2005

Suzy siger: Service-fagene hader mig.

E-mail sendt til Postdanmark i dag:

Til: skrivpost@post.dk
Emne: reklamation

Til den person i PostDanmark der udstikker retningslinier for Kundeservice.

Dette er både en reklamation vedr en dårlig service, samt jeres måde at håndtere en henvendelse på.

Grundårsagen kort: Jeg har i flere dage afventet et brevforsendelse med dvdfilm fra Amazon i England, der skal bruges som gave.
Den burde have været her i lørdags, men kom ikke. Derfor kunne jeg godt regne ud, at den skulle komme i dag. Da den næppe kunne komme i postkassen, BLEV JEG HJEMME hele formiddagen, så jeg kunne modtage forsendelsen.
Da kl. var blevet 13 og jeg stadig ikke havde hørt noget bank på døren (vi har en dørhammer, der ikke efterlader nogen tvivl om besøgende) sneg en velkendt fornemmelse sig ind på mig: Postbudet har været her, men uden at banke på.
Jeg gik ud og kiggede i postkassen - og ganske rigtigt: Dér lå et læs reklamer OG en seddel om, at jeg selv kan komme og hente min forsendelse på Tårnby Posthus - fra i morgen.

Jeg ringede straks til det telefonnummer der er opgivet på sedlen (jeres kundeservice) hvor en venlig dame ikke kunne gøre andet end at sige "jeg beklager". Og i øvrigt sige at det kunne jo være at postbudet havde været henne og ringe på, men at jeg ikke havde hørt det. Og at der ikke var noget at gøre, for nu var brevet låst inde for resten af dagen, og ville blive kørt ud til Tårnby posthus i morgen tidlig. Og afbryde mig i min forklaring for at sige "jeg kan ikke gøre noget" osv.
Jeg understreger at der ikke er noget i vejen med jeres medarbejdere, men alligevel bruger jeg tid på at skrive til jer om det her, for der er noget galt med den måde de er uddannet på, og deres beføjelser er, efter min ydmyg mening, utilstrækkelige.

Den oplevelse jeg har haft i dag er ekstremt frustrerende! Det er simpelthen dårlig service, og bagefter: dårlig kundeservice! At kunden overvinder sin "det nytter alligevel ikke noget, for de har jo monopol og vil blæse på mig"-fornemmelse, ulejliger sig med at henvende sig, hvorpå der INTET gøres for at rette op på fejlen, og hvorpå man, som kunde, YDERLIGERE bliver stillet i tvivl og mistillid. Jeg gider ikke høre på noget om, at der måske er blevet ringet på. Jeg har ikke en dørklokke, jeg har en dørHAMMER, og der er ingen tvivl om, at den ikke er blevet brugt denne formiddag.

Dette er en af årsagerne til postdanmarks image-problemer, og noget som jeg synes man burde gøre noget ved. Det giver sorte tal på bundlinien at levere en god kundeservice - og en del af dét er, at rette op på fejlen.

Når en kunde klager er det et udtryk for, at der faktisk er et menneske der er igang med at fortælle virksomheden, hvordan den kan blive bedre, få et bedre renommé og tjene flere penge. Derfor gør man, ifølge alverdens eksperter, følgende:

1) siger TAK for henvendelsen. Og det gør man fordi:
Kunder der har haft en utilfredsstillende oplevelse fortæller det videre til (i gennemsnit) 22 personer - der igen fortæller det videre til 8 personer - hver. Det er viral markedsføring der batter, og hvis den var positiv kunne den ikke købes for penge. Men i dette tilfælde er den så bare negativ og en stor del af grunden til, at man kan arbejde så meget med image og branding som man orker, men det nytter ikke i dybden, hvis man ikke har styr på sit produkt: nemlig en service. Hvis servicen er dårlig, kan man ikke narre kunderne med alverdens markedsføring.

2) Undskylder.
Dette gør man fordi man er oprigtigt ked af, at man har skuffet en kunde. Når man "beklager" lyder man som en teflon-stegepande og der er ikke placeret noget ansvar. Kunden føler at fejlen var uundgåelig og ingen har noget at gøre med den. Men der er der jo nogen der har, for der er betalt for en service der ikke er leveret. De mennesker der arbejder med kundeservice skal uddannes i at være rede til at påtage sig et ansvar for noget, som de ikke selv har gjort. FORDI DE REPRÆSENTERER virksomheden -også den kollega, der har jokket i spinaten. Dette giver i øvrigt en fællesskabsfølelse i virksomheden som ledelsen og virksomheden kan have glæde af i alle tænkelige situationer.

3) Retter op på fejlen - med det samme!
Det gør man fordi det er NU kunden står med sin frustration; fordi man gerne vil have at kunden fortæller en POSITIV historie videre til omgangskredsen; fordi man gerne vil beholde kunden, og det vil man gerne fordi man gerne vil have overskud på bundlinien.

Dermed mener jeg at PostDanmarks kundeservice burde have behandlet min klage således:

Klage-kunde: "Jeg har ikke fået min pakke og jeg har været hjemme hele formiddagen KUN for at vente på pakken. Jeg er rasende! Budet har ikke engang prøvet at aflevere!"

Postdanmark: "Tak fordi du ringer og siger det. Det må du meget undskylde, den er smuttet for os. Jeg går nu igang med at lokalisere din forsendelse, og når jeg har fundet den ringer jeg tilbage til dig for at høre hvornår det passer dig at få forsendelsen bragt ud. Den kommer med en taxa med det samme".

Klage-kunde:[al varm gas er gået af ballonen, fuldstændigt afvæbnet og positivt overrasket] "Tusind millioner tak, det er da næsten alt for galt."
Postdanmark: "Nejnej, det var da det mindste vi kunne gøre".

Det havde måske kostet 70 kroner, og købt for 2000 kr positiv omtale.

I stedet er jeg rasende på Postdanmark, står ydmyget og hjælpeløs uden en gave at give i aften, og kan kun sige "det var F****** Postdanmark!!!" - den negative historie om virksomheden fortsætter i det danske samfund, om postbude der tager den nemme løsning, selvretfærdige og dårligt uddannede "service"medarbejdere, og en virksomhed der er så arrogant at den vil blæse på sine fejltagelser.
Og næste gang jeg skal sende en tung pakke til min søster i Shanghai, så er det et andet firma der får mine 534,- kr.

I har virkelig potentialet til at være en beundringsværdig virksomhed, og I står overfor nogle meget spændende udfordringer.
Men hvad skal I dog gøre, hvis Postdanmark stadig ikke har styr på sit kerneprodukt: at få et brev ud til modtageren ?

Mange venlige men dybt skuffede hilsener

Suzy Q.

[arj, jeg har skrevet under med mit rigtige navn]

Tror I de svarer?


:/ Suzy
- så sur, at jeg nu bliver nødt til at gå i Fields, og bruge kaskader af penge.

20 november 2005

Suzy siger: Manipulation!!


Jeg er på arbejde. Efter at have forladt min plads et par minutter, kommer jeg tilbage og finder at baggrunden på mit digitale skrivebord er ændret til:
Et manipuleret (ret godt, faktisk) billede af MIT ansigt, sat på billedet af Andrea E. Rudolph's Janet Jackson-kontrafej med nøgen overkrop - i reklamen for 100FM hvor to mandehænder er det eneste der dækker brysterne.

Altså Suzy med bare patter i mandehænder, og mørkt hår i øvrigt - og da jeg sætter mig ned og opdager hvad de har lavet, ruller drengene rundt på gulvet i hysteriske fniseanfald.

Giv mig styrke. Søndagsvagter er BARE lange, jeg si'r dig.

Suzy

19 november 2005

Suzy siger: ny energi

Jeg var til dét der lokal-radio reunion i dag - det var simpelthen så smadderskægt, superfedt, og tæskehyggeligt.
Min gamle stadtionsforstander påstod hårdnakket, at jeg FULDSTÆNDIGT lignede mig selv (det er altså 13 år siden han har set mig!) hvilket var en megetmeget sød hvid løgn ;-)

Museet havde genskabt studiet til punkt og prikke! Der var spolebånd og pladespillere, 45'ere, cd'er og det hele! Og bedst af alt, selvfølgelig: alle de gamle kolleger, ÅÅHHHH de var stadig de sødeste mennesker i verden.
De havde fået de vildeste jobs og karrierer, mænd, koner - børn og huse. Sikke en udklægnings-fabrik jeg har tilbragt min ungdom i :)

Jeg var der i 3 timer, så var jeg nødt til at køre pga arbejde. Men hvor fik man dog ny energi! Jeg er stadig helt høj af atter engang at være i dén crowd - det er jo også noget med hvilken rolle jeg har i den flok, hvordan jeg var dengang - med ungdommens tro på fremtiden og på at alt stadig var muligt - og sagtens kunne nås!

Jeg er lige i stødet til at gøre noget helt ungdommeligt vildt. Kender I det?

:) Suzy

18 november 2005

Suzy siger: Nu med patina

HA! Den lokalradio, hvor jeg startede som vært i 1985, holder reunion i morgen! Jeg har fået invitation og liste over de inviterede - og jeg har bare trillet rundt på gulvet af grin over alle de ting jeg kom i tanker om, ved at se de navne igen. Radioen er forlængst nedlagt osv. men den havde sin storhedstid lige inden P3 blev reformeret og begyndte at sende formiddagsunderholdning for de unge/arbejdende; dvs sårn '85-'91-agtigt.
Egnsmuseet har nu, som led i et tema, genskabt lokalradioens studie 2 - og de har også alle vores gamle log-bånd - hahahaha - jeg er kommet på museum!!

Jeg kan slet ikke vente med at se alle de gamle radio-tosser igen!
Det var den BEDSTE tids- og steds-lomme i mit liv, den radiostation, no doubt about it. Uden den var jeg aldrig kommet igennem min ungdom, det var jeg ikke. Så var jeg havnet som kvartalsdranker i provinsen med 4 snottede unger, en lam stodder og en solid depression, det er jeg sikker på.

Jeg dør selvfølgelig af tæerkrumning når jeg hører nogle af de gamle optagelser, hvor Suzy sidder, 17 år gammel, henover noget oomph-oomph-oomph-musik: "Og på 3.pladsen i dag har vi en fyr der kalder sig... " *eeek* men det sagde man altså dengang. Jeg sværger! det var smart!

Nåmen det sidste jeg lavede for stationen var vist at interviewe Chippendales *hold KÆFT mand* jeg var cirka half their age og alligevel kunne jeg gennemskue en IQ på 15 når jeg så den - og dét gjorde jeg. På den anden side talte jeg også engang med keyboardisten fra et stort verdensberømt rockband, og hans tilstand forvirrede mig meget, for på den ene side sad han hele tiden og sniffede som om han var hamrende forkølet, men på den anden side virkede han meget frisk, lissom... Derfor spurgte jeg omsorgsfuldt, modent og indlevende, lige efter et stort snif: " Oh..Do you have a cold?" Gad godt at kunne huske svaret, men det kan jeg altså ikke...

*LOL*

Nå - reunion i morgen eftermiddag. Og så på arbejde begge weekendaftener.
I dag arbejder jeg hårdt på at komme ind og høre Black Rebel Motorcycle Club i Vega i aften - skal lige ha' hanket lidt op i rock-slænget, de sløve padder - og et par billetter, sæføli.

God weekend!

Suzy Q

17 november 2005

Suzy siger: det var en lang dag..


Vågnede kl. 7 i morges pga latterligt psyko-mareridt. I ved, ét af dem der bare hakker en krog i brystkassen og flænser eens røde, blødende hjerte på langs.
Kamp-tudede i en god halv time, ikke særlig charmerende.

Jeg er ikke en nuttet græder, lad mig bare være ærlig omkring det. Det er ikke sådan, at der meget yndigt triller en salt tåre ned ad min elfenbenshvide kind, mens mit alabasterbryst skælver hjertensskærende. Nej.
Det er mere noget i retningen af en tsunami af snot, ildrød Rudolf-günther, og flæbelyde blandet med uforståelig tale "Nhar ka igg GLARE det, Sukker, jarka igg! A-HA! A-HA! A-HA!*"
Efterfulgt af en rallende dyb vejrtrækning.

Men hvad værre var: Når man ligger ned og tuder, så kan snottet ikke komme væk - og på et tidspunkt var der seriøs obstruction i vejrtrækningskanalerne.
Så jeg stod op og pudsede hornet.. (overlevelsesinstinktet var alligevel stærkere end sorgen) og fik kigget mig selv i spejlet...

Jeg lignede BARE en skildpadde, der havde fået så mange bank!

Dækkede det værste med make-up, og så gik Banket Skildpadde (mit nye indianer-navn?) ellers på arbejde, hvor alle sagde: "DU SER TRÆT UD, DU GØR"!

NEJ! Jeg er klædt ud som SKILDPADDE!!

Suzy
-tudefjæs.

ps - jeg er okay - det var bare en drøm, ikk?